Tålt ophold: Fanget på et firemands-værelse

På et firemandsværelse i asylcentret Sandholm i Nordsjælland bor den unge afghaner Husain Yagubi. Hver nat skal han sove på værelset sammen med de tre andre beboere, og hver formiddag kl. 10 skal han melde sig hos politivagten i centret.

Husain Yagubi er ligesom 37 andre udlændinge i Danmark på tålt ophold, som det hedder. Men muligvis er pålægget fra myndighederne om overnatnings- og meldepligt i Sandholm retsstridigt.

Den 1. juni i år traf Højesteret nemlig i en principiel sag om tålt ophold afgørelse om, at de danske myndigheder havde overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at pålægge iraneren Elias Karkavandi overnatnings- og meldepligt i Sandholm. Og som det fremgår af dagens Information, er juridiske eksperter enige om, at myndighederne nu er forpligtede til at gennem alle sager om udlændinge på tålt ophold. For i lyset af højesteretsdommen kan flere af dem være pålagt retsstridige indgreb i deres bevægelsesfrihed.

Men Husain Yagubi har ikke hørt fra hverken Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen eller Justitsministeriet. For selv om dommen fra Højesteret er over tre måneder gammel, har de danske myndigheder endnu ikke ændret praksis.

’Akut og farligt’

Om formiddagen den 1. oktober 2009 kørte to politiassistenter rutinemæssig patruljetur i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. På Industrivej i Padborg stødte politibilen på »to unge mørklødede mand, der gik i nordlig retning«, som det senere blev formuleret i politirapporten.

Efter at den ene af de to unge, afghaneren Husain Yagubi, var blevet overført til asylcentret Sandholm i Nordsjælland, kom han med en usædvanlig indrømmelse. Lige inden han flygtede fra Afghanistan, havde han med et lånt AK 47-gevær forgæves forsøgt at dræbe sin fars morder, en lokal kommandant ved navn Aref, fortalte han Rigspolitiet under en afhøring.

»Ansøger gemte sig ca. 300 m fra kommandantens hus (…) da kommandanten kom hjem og steg ud af sin bil, skød ansøger mod ham«, fortalte den unge afghaner allerede første gang, han skulle afgive forklaring til politiet i Sandholm. Det viser Informations aktindsigt i hans sag.

Selv fortalte Husain Yagubi, at han var 16 år gammel. Men Rigspolitiet fik foretaget en medicinsk undersøgelse af ham og vurderede på den baggrund, at han snarere var 19.

I juli 2011 behandlede Flygtningenævnet Husain Yagubis sag. To af de tre nævnsmedlemmer mente, at den unge afghaners forklaring forekom troværdig, og at han ville være i fare, hvis han blev sendt tilbage til Afghanistan, eftersom han havde et »akut og farligt modsætningsforhold til en lokal leder«, som nævnet skrev i sin afgørelse.

Derfor opfyldte den unge afghaner ifølge Flygtningenævnet »isoleret set« betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark. Men på grund af hans drabsforsøg på kommandanten stillede sagen sig anderledes. Hvis en udlænding har begået en forbrydelse i sit hjemland gælder nemlig særlige regler. Derfor gennemgik nævnet nøje de forklaringer, som Husain Yagubi var kommet med om drabsforsøget under afhøringer af dansk politi.

Barsk baggrund

Baggrunden var barsk: I 2003 blev Husain Yagubis far anklaget for at være med i en sammensværgelse af mænd, der havde dræbt broren til kommandant Aref. Faren flygtede op i bjergene, så da Arefs soldater kom til familiens hus, tog de Husain Yagubis storebror med i stedet.

Få dage senere blev alle landsbyens beborere beordret til at overvære henrettelsen af storebroren og tre andre unge mænd. De blev iført hvidt tøj, fik sorte klæder om hovedet, blev bundet til en pæl og skudt. Derefter blev Husain Yagubi sammen med sin mor og sine mindre søskende fordrevet fra landsbyen og familiens jord, og da faren godt fem år senere vendte tilbage og forsøgte at få erstatning, blev også han dræbt.

Da farens lig blev bragt til familiens hus, var Husain Yagubi klar over, at han som den ældste mand i familien kunne blive den næste i rækken:

»Tre dage efter tog ansøger den beslutning, at enten skulle han hævne sin far eller selv blive slået ihjel. Han opsøgte en mand, som var en del af samme parti som faderen. Manden sagde, at hvis ansøger kunne hævne faderen, skulle han gøre det. Han sagde, at ansøger ville blive hentet, fordi han nu var overhovedet i familien og kunne gøre krav på jorden«, forklarede Husain Yagubi politiet i februar 2010.

Farens ven lånte et Kalashnikovgevær til Husain Yagubi og viste ham, hvordan det skulle bruges. Den unge afghaner tog hen til kommandantens hus og skjulte sig, indtil kommandantens bil kom kørende i mørket. Herefter skød han på lang afstand og smed geværet fra sig. Senere under flugten via Pakistan og Tyrkiet hørte han, at Aref ikke var blevet ramt, men at han mistænkte Husain Yagubi for attentatet.

Flygtningenævnet lagde under sin behandling af sagen vægt på »den særlige baggrund for ansøgerens handlinger, herunder at ansøgerens nærmeste familie i årevis har været udsat for overgreb fra Aref«. Blandt andet mente nævnet, at Husain Yagubi måtte have befundet sig »i en meget presset og stresset situation efter drabet på hans fader«, og at han frygtede, »at Aref ville slå ham ihjel, hvis han ikke dræbte Aref.« Desuden noterede nævnet, at den unge afghaner »under nævnsmødet gjorde et umodent indtryk«, og at skuddene blev »afgivet i mørke og på 300 meters afstand på et tidspunkt, hvor ansøger alene så en bil, som han formodede, at Aref befandt sig i«.

Men ikke desto mindre afgjorde Flygtningenævnet, at Husain Yagubi ikke kunne få asyl. Nævnet henviste til en sjælden anvendt bestemmelse i udlændingeloven. Den foreskri-ver, at udlændinge kan udelukkes fra opholdstilladelse, hvis »der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har be-gået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning«, hvis den var begået i Danmark.

Intet ’reelt familieliv’

Flygtningenævnets afgørelse betyder, at Husain Yagubi aldrig kan få asyl i Danmark. Men han kan heller ikke sendes tilbage til Afghanistan. Det er grunden til, at han i dag er på tålt ophold. At han hver nat skal overnatte på et lille værelse sammen med tre andre mænd og hver dag skal melde sig hos politivagten i centret.

Sådan har det været siden sidste sommer, og ifølge papirerne i Husain Yagubis sag, tærer livet i Sandholm på den unge mands psyke. Eksempelvis skrev Rigspolitiet i en rapport om »Afhøring vedr. personlige forhold« i september 2011: »Han var ked af det og græd. Han blev henvist til at opsøge sygeplejersken og tale med hende. Hvilket han ville gøre.«

På grund af meldepligten hver formiddag har Husain Yagubi måttet afbryde en udannelse på VUC. For som Justitsministeriet skrev til ham, da han bad om at få ændret sin meldepligt, så han kunne følge undervisningen, mener ministeriet ikke, at det er »uforholdsmæssigt bebyrdende for Dem at møde dagligt hos politiet«, og »for så vidt angår Deres det af Dem anført om, at De ikke kan møde som pålagt, idet De går i skole, kan det ikke føre til en ændret vurdering (sic.).«

Da Husain Yagubi søgte om at få lov at overnatte en weekend hos sin danske kæreste, fik han også afslag. »Vi har i afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er oplyst og dokumenteret, at du og din kæreste på noget tidspunkt har etableret et reelt familieliv«, skrev sagsbehandleren i Udlændingeservice, tilsyneladende uden at gøre sig tanker om, hvordan det skulle være muligt at opbygge et reelt familieliv, når Husain Yagubi skal sove hver nat i centret.

»Jeg synes, det er svært. Jeg tror, det er ligesom at være i fængsel,« siger han selv. Han fortryder i dag, at han skød efter sin fars morder. Og han fortryder, at han fortalte om episoden til det danske politi.

»Nu kan jeg bare sidde her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave,« siger han og fortæller, at det eneste afbræk fra den monotone hverdag i Sandholm er, når han er par eftermiddage om ugen er i praktik. Det foregår i Den Sorte Gryde i Glostrup Butikscenter.

»Så skærer jeg kød og hjælper til,« siger han. »Og så tager jeg tilbage til Sandholm.«

Behov for revurdering

Professor, dr. jur. Jens Vedsted Hansen fra Aarhus Universitet har set nærmere på Flygtningenævnets afgørelse i Husain Yagubis sag. Ifølge hans oplysninger bliver den særlige regel, som sagen er afgjort efter, kun anvendt i få asylsager, og normalt på en »væsentligt mere nuanceret måde end i denne sag«.

Han finder, at der er »særdeles gode grunde til at genvurdere restriktionerne« for Husain Yagubi i lyset af Højesteretsdommen fra juni i år.

»I sammenligning med Karkavandi-sagen må man vel sige, at der har været mindre vægtige grunde til at pålægge denne afghanske asylsøger den slags restriktioner, da han hverken er dømt for noget kriminelt i Danmark eller anset for farlig,« vurderer Jens Vedsted-Hansen.

/