Læsetid: 4 min.

Ufolkelige folkevalgte

Aldrig har der været flere akademikere blandt Folketingets partiledere, og de fleste kommer direkte fra ungdomspolitik. Politikerhvervet var før et kald, men er blevet en karriere, hvor det er farligt at lade idealismen stå i vejen for partilinjen
Politikerhvervet var før et kald, men er blevet en karriere, hvor det er farligt at lade idealismen stå i vejen for partilinjen
19. september 2012

I weekenden overtog Kristian Thulesen Dahl formandsposten i Dansk Folkeparti efter tidligere hjemmehjælper Pia Kjærsgaard. Og hvis Astrid Krag overtager formandsposten i SF efter tidligere folkeskolelærer Villy Søvndal, tegner der sig et nyt billede i dansk toppolitik.

Næsten alle partileder vil være kommet direkte fra ungdomspolitik til Christiansborg, for første gang i historien vil de alle være akademikere, og den samlede erhvervserfaring imellem dem, vil være yderst sparsom.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard har regnet på de otte (han har regnet Astrid Krag som formand for SF) partilederes erhvervserfaring og politiske erfaring, og ifølge ham har de sammenlagt arbejdet cirka 36 år uden for den politiske verden, hvoraf Lars Barfoed står for de 19 år.

Tilsammen har de otte formænd til gengæld 98 år som fuldtidspolitikere bag sig.

Det er en bekymrende tendens, både fordi vi får et folketing, hvor politikerne mere og mere ligner hinanden og mindre og mindre ligner befolkningen, men også fordi politikerne vil være mindre tilbøjelige til at stå på mål for deres idealer, hvis det betyder, at de kan falde i unåde hos deres kolleger.

Det så man senest med Özlem Cekic, som i august i år fik frataget alle sine ordførerposter, da hun ikke ville stemme for regeringens skattereform.

»Jeg tror, at når vi har så mange, som allerede i starten af tyverne baserer resten af deres liv på en politisk karriere og ikke har andet at falde tilbage på, så risikerer vi også at få nogle folk, der er mindre villige til at følge deres egen overbevisning, hvis de ellers har en,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Det bakkes op af Sigge Winther Nielsen, ph.d. stipendiat i statskundskab ved KU og forfatter til flere bøger om politisk marketing og politisk psykologi.

»Ligesom alt andet i det moderne samfund, så handler politik i dag om karrieren. Man mangler nærmest næsten bare en HR-afdeling i Folketinget, som kan lægge karriereplaner for politikerne,« siger han.

Professor emeritus i statskundskab Palle Svensson er enig i tendensen, men ser mere roligt på det.

»Det er nok rigtigt, at der sker en foryngelse og en professionalisering, og at der ligesom opstår to separate verdensbilleder, et inden for Christiansborg og et uden. Her kan det repræsentative element godt blive et problem, men jeg er ikke sikker på, at det vil få sådan nogle helt katastrofale konsekvenser,« siger Palle Svensson.

Ret ind eller forsvind

I politik skal man ikke sætte mange fødder forkert, før man falder i unåde og må klare sig på egen hånd.

I 1999 blev Frank Dahlgaard ekskluderet fra Konservative, da han var uenig i partiets EU-politik, i 2008 forlod Pia Christmas-Møller samme parti, da daværende formand Bendt Bendtsen truede hende med eksklusion, hvis hun gik imod den daværende regering i asylsagen, og senest er der altså sagen i SF med Özlem Cekic.

Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er den logiske konsekvens af de unge politikeres manglende erfaring, at de vil være tilbøjelige til at lade idealismen blive hjemme og i stedet rette ind efter partilinjen, og det kan være »bekymrende på det demokratiske plan«.

Sigge Winther Nielsen peger på, at mange politikerne i ungdomsforeningerne i høj grad er idealister og går ind i politik, fordi de har ambitioner om at ændre ting, men når de så kommer ind i det politiske system, møder de en systemtænkning, som ifølge ham ikke er særlig sund, og så retter de ind.

»Hvis man er så afhængig af politik som levevej, så skal man virkelig tænke sig om, inden man for eksempel går så langt som Özlem Cekic, for det har nærmest den praktiske konsekvens, at man enten bliver isoleret totalt i sit eget parti, eller at man skal stille op som løsgænger, og det er hulens svært,« siger Sigge Winther Nielsen.

Postmoderne karrierepolitiker

Peter Kurrild-Klitgaard understreger, at han ikke sår tvivl om nogle af de enkelte politikeres kompetencer.

Han mener heller ikke, at vi partout skal have folk fra erhvervslivet i Folketinget, men pointen er, at vores politikere uden tvivl vil blive en anden type, hvis de alle er vokset op i ungdomspartierne og er kommet ind i politik ad den vej uden at have haft andre job, og her peger Sigge Winther Nielsen på en ny type af politikere.

»Det er ikke i sig selv et problem, at der er mange unge eller mange akademikere i Folketinget, men det er et problem, hvis politikerne alle tænker på samme måde, og der udvikler sig en helt særligt postmoderne karrierepolitikertype, som nærmest er ens på begge sider af hegnet. Der er Helle Thorning-Schmidt nok er den fremmeste eksponent,« siger Sigge Winther Nielsen.

Når politikerne og deres politik i stadig højere grad begynder at ligne hinanden, er det ifølge Sigge Winther Nielsen et tegn på, at politik er gået fra at være et kald til at være en karriere, hvor det at komme til tops betyder mere end vejen dertil og for hvilket parti.

»Se på Simon Emil Ammitzbøll, Gitte Seeberg og Naser Khader. Pludselig var der en periode, hvor det at skifte parti, endda flere gange, var helt naturligt. Det viser også, at det langt hen ad vejen er en karriere for politikerne. Kan man ikke nå til tops hurtigt nok, der hvor man er, så er der mulighed for at skifte til et andet hold, hvis bare transfersummen er stor nok – også selv om det er modstanderens hold,« siger han og peger på, at dansk politik er blevet idéforladt, og at vælgerne savner visionære politikere: »Mange politikere tør tilsyneladende ikke tage chancer, for hvis de ødelægger deres levebrød, så er der ikke ret mange andre steder at gå hen. Men det er en ond spiral, for i sidste ende rammer det deres troværdighed, at de ikke er mere autentiske. I gamle dage blev der bukket, når folketingspolitikeren kom hjem til sin provinsby, men i dag viser flere målinger, at der er en mangel på tillid til politikerne. Der kan være en sammenhæng med denne nye type karrierepolitiker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan faktisk kun bebrejde befolkningen, at den har afstået fra at beskæftige sig med politik, som jo i et demokrati er den primære interesse, fulgt af familien og på tredjepladsen måske beskæftigelsen.

Hvad skal der til for at få et repræsentativt folketing ?

Umiddelbart kunne man nærme sig dette hvis alle hver især stemte på kandidater der ligner dem selv mest muligt (når det kun vedrører politiske synspunkter kan man teste politikerne op mod én selv på en række nøglespørgsmål via www - især op til der skal være valg).

Men selv om mange mere eller mindre bevidst bruger dette kriterium kan det
ikke stå alene: Politik er et kompliceret arbejdsområde hvor det ikke umiddelbart er sikkert at politikernerne interesser, erfaring, synspunkter, køn, alder, geografiske hjemsted, udddannelse mv. kan sikre at man bliver hørt og repræsenteret.

En anden mulighed er at være politisk aktiv og engageret, f. eks. i en partiforening - herved får man muligheden for at diskutere politik med andre politisk interesserede og møde politikerne personligt. Måske bliver det herved lettere at vælge hvem man synes bedst om og hvilken politik man kan lide.

Kun ca. 5% af befolkningen er medlem af et politisk parti og flere kunne interessere sig for politik og engagere sig i hvordan landet ledes, så her findes et potentiale - jeg kan anbefale denne metode.

Nu er det ikke sikkert at de der ligner én selv mest muligt også vil være dem der vil tjene ens interesser bedst - det er nok mere et spørgsmål om værdier og det kan være en god idé at lade sig repræsentere af folk med en uddannelse der arbejder for ens sag, for arbejdet i Folketinget kan være meget kompliceret.

Sammenfattende vil jeg sige, at i et repræsentativt demokrati som det danske er det vigtigt at vi allesammen sætter os lidt ind i tingene og følger lidt med i politik, så dem vi stemmer på ved valgene bedre repræsenterer os ;o)

Hvad er det egentlig for en Anders Fogh agtig tænkemåde?
Kan man nu ikke være klog veluddannet og folkelig samtidig. en besynderlig leflen for Maren i kæret og ligeså en seudo konflikt der dypest set ikke har rod i andet en stereotype forestillinger.

Martin Bendtsen

Er det bare mig, der tænker, at en politiker hverken skal gøre hvad folket vil have eller hvilke idealer en politiker har, men gøre hvad der er bedst for landet? - Er det ikke derfor de sidder og har magt, hvis de repræsenterer befolkningen, sådan vitterligt, så må enhver dansker vel indrømme at han/hun gerne vil have lidt mere til sig selv men også forventer offentlige ydelser - Og allerede der går det skævt - Derfor passer politikerne på os, fordi størstedelen ikke kan forstå, og det kan de ikke, fordi de ikke har en uddannelse i økonomi (hvilket er forståeligt), at man ikke både kan blæse og have mel i munden.
At være populist eller idealist er fint nok som udgangspunkt, men han er jo nødt til i praksis at være >realist<. Politikere skal repræsentere folket, ikke deres holdning, men hvad der gavner dem overordnet set. (et barn tænker jo heller ikke over, at det er usundt, når det spiser slik, så hvis man skulle høre på hvad det sagde.... Ja tænk selv). Hvis politikeren var idealist, ville han/hun ikke se udover sin egen næsetip, og det er jo netop det en politiker skal kunne.

Lise Lotte Rahbek

Men Jarl Artild
Vi ved jo ikke, som vælgere, om de politikere vi stemmer på kommer ind i folketinget.
Det er set før at en regeringsleder har taget folk ind udefra, som ikk er stemt ind af vælgerne via personlige stemmer.

og der foruden, så gør dette opbud af karrierepolitikere (nyt ord. Før i tiden hed det levebrødspolitikere) det endnu sværere at stemme personligt, fordi der er mange - mig selv indbefattet - som noget nær totalt har mistet tilliden til, at politikere vil følge den politik, som de bliver valgt på at SIGE, at de vil føre.

At melde sig ind i et parti kan vel dårligt være en løsning på opfattelsen af,
at magt korrumperer.

Jeg går istedet for ind for, at 3 perioder, dvs 12 år i folketinget pr. politiker må være nok.
De skal ud og risikere at blive ramt af deres egen lovgivning ude blandt resten af befolkningen.

At skulle arbejde som lønmodtagere i en given periode vil helt sikkert bibringe de folkevalgte en større forståelse for livet i Danmark set ud fra en borgeres synsvinkel.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er besynderligt at vi med den ene hånad skoser for mange politikere for at have en akademisk uddannelse og med den anden subtilt nedladende karateriserer politikere for at være tidligere hjemmehjælpere eller landpostbude, Hvad fanden er der nu i vejen med de to erhverv

I et demokrati som det danske er Folketinget sammensat af de politikere, som vælgerne har stemt ind - så hvis vælgerne er utilfredse, så er det deres egen skyld.

De fleste er vist godt tilfredse med måden det danske demokrati fungerer på - der er natuligt nok de utilfredse ( formentlig et lille mindretal) , der farer i blækhuset med kritik af forskellig art.

Måske burde man dog overveje en regel om, at man kun kan sidde i max 2 eller 3 sammenhængende perioder i Folketinget - så skal man ud i 1 periode, før man igen kan genopstille.. Det ville gøre kål på en del levebrødspolitikere.og tilløbene til "politiske familiedynastier" hvor børnene "arver" forældrenes politiske roller.

Hvorfor kan man ikke være folkelig når man er akademikker ?

Der er da en stigende del af fokket der er blevet akademikkere !

jeg synes det er mest betryggende at det er akademikkere der styrer sådan en stor økonomi, men jeg vil sætte pris på at det er de geniale af slagsen, de der er i stand til selv at gennemskue teorierne som alene forsøgvise kort over virkeligeheden og ikke forveksler alle teorierne og ideologierne med realiteterne og det realiserbare og mest hensigstmæssige, jeg synes frem for at få flere "folkeligt dumme" ind i forlketinget så skulle vi have nogle flere originale enere med et stort geni og meget større end det der nu er gennemsnittet i vores folketing... Vi har sgu ikke brug for øb og bøv i vores statsledelse eller pornodronninger eller Jacob selv om han er en hyggelig fætter ! Njet og nej tak !

Martin

Problemet er at politikerne netop ikke gør hvad der er bedst for landet, de gør det der er bedst for dem selv og evt. Deres økonomiske støtter samt ligesindede.

Det et et faktum at der er en regel for folket en anden for politikere, der ovenikøbet er meget mere lukrativ.

De fleste Politikere er en flok pampere, populister hvor alt basalt set er til salg. Det eneste der betyder noget er penge, magt og ministerposter og hvor man er mere end klar til at sælge ud af alt for at opnå dette.

Man er heller ikke bange for at sætte befolknings grupper op imod hinanden, for at fjerne fokus fra den fuldstændige ide forladte politik man nu føre, hvor det hele mere er processer og form end reel indhold.

Man er så nervøs for at sige noget forkert, så man prøver at pakke det hele ind i løgne, generaliseringer og bedrag samt prøver at komme med så mange floskler som overhovedet muligt. Noget medierne mere end villige er med på, for så slipper de også for at lave alt for meget dybdegående arbejde, når de så endeligt møder en Journalist der kan bare tilnærmelsesvis sit stof, bliver deres komplet inkompetence vist for åben skærm. For de har brugt mere tid på at øver de samme floskler igen og igen at bore man længe nok i det, viser det sig sørme at det blotter for eksistensen af er dybere indhold.

Til gengæld mener jeg godt man kan indføre nogle minimumskrav om mindst 5 års fuldtids erhvervserfaring og / eller 5 år i en kommunalbestyrelse !

DET GIR IKKE MENING AT SÆTTE HELT samfundsuprøvede til at styre vores land.... Der vil være alt for meget de ikke har indlevelse i. FOR ØVRIGT OGSÅ ET KRAV TIL ALLE ØVRIGE DER VIL STILLE OP TIL folketinget, og det vil også gøre at flere vil ind i kommunalpolitik, hvor vi også kan få glæde af mere konkurence !

Det ville helt klart hjælpe, så burde der også være regler for hvor mange DJØF'er man kan stiller op med.

Evt. Kan man afskaffe partierne, eller i det mindste sætte krav til at de ikke må være hierarkisk opdelt og hvor stemmerne i stedet bliver ligeligt fordelt imellem medlemmerne på listen, så det udelukkende er personlige stemmer der afgør hvem der kommer ind og ikke hvor højt man står på listen. En anden mulighed er at man fjerner muligheden for at stemme på partiet på stemmesedlen, så man presset hele bef. Til at stemme personligt.

Martin Bendtsen

Mikkel: Jeg er helt enig med dig.
Peter: Befolkningen vil have tryghed og rammer de kan leve under, uden at være nervøse for morgendagen. Og selvfølgelig er der nogle i befolkningen, der tænker, det der er nødvendigt for landet - Men flertallet lytter til det de synes lyder godt for dem, ligesom bønderne stemte på venstre, fordi det var godt for dem. Befolkningen er >ikke< selvopofrende, derfor må og skal politikerne være det, hvis Danmark skal fungere som et SAMfund, og ikke en konkurrencestat mellem egoister. Og for at være selvopofrende, kan man ikke være idealist, fordi så ser man verden skal være skruet sammen på en bestemt måde, som ikke nødvendigvis er holdbar på det givne tidspunkt. Intet synspunkt er universelt evigt gældende.

Martin Bendtsen

Og Mikkel, jeg siger heller ikke hvordan politkerne ER, men hvordan de bør være. Hvor ham professoren siger, at de bør være idealister, siger jeg noget andet - Fordi det ganske enkelt er noget pjat.

Mascha Madsen: så du mener ikke at f.eks. yngre mennesker, der har oplevet arbejdsløshed og derfor ikke har været fuldtidsbeskæftigede i 5 år skal have samme grundlovssikrede ret til at stille op til folketingsvalget? Eller hvad med ældre hjemmegående husmødre?
Vil du give køb på retten til valgbarhed for alle voksne mennesker?
Hvor sympatisk og typisk for tidens trend med at gøre arbejdsmarkedsdeltagelse til den eneste virkelige livserfaring og livsindhold...
Folk har de politikere, de fortjener, hverken mere eller mindre. Overrepræsentationen af akademikere i folketinget kan kun ændres, hvis folk med andre baggrunde engagerer sig i politik og man i øvrigt stemmer på de kandidater, man vil have til at repræsentere sig.
I øvrigt er det ofte en misforståelse at en universitetsuddannelse pr. se gør at man ikke kender virkeligheden. De fleste akademikere, jeg kender har arbejdet f.eks. i hjemmeplejen, i grillbarer, i rengøringsfirmaer, som kassedamer M/K og som postbude. Mange har prøvet mere forskelligt "lorte"arbejde end mange faglærte arbejdere.
Jeg ved ikke med dem, der pt. sidder i Folketinget, måske har de brugt for meget tid på ungdomspolitisk arbejde til at have haft et deltidsjob...

Idealisme er det modsatte af egoisme, Martin Clement Bendtsen, medmindre selvfølgelig man bekender sig til en ideologi, der sætter egoisme og grådighed i centrum.
Desværre vil befolkningen ikke altid have tryghed og rammer, nogle gange vil befolkningen have krig og eventyr, og så kommer nazisterne til magten.

Det er nok en tanke værd at kigge på de nederst placerede på valglisten næste gang.

Livs og arbejdserfaring er ikke af det onde, når man skal styre et land og bestemme hvad de ander skal finde sig i
Imens man giver sig selv løn og pensionsstigninger, aftrædelsesordninger og diverse goder som statsbetalte spin"doktorer" der kun har det formål at fylde os med løgn.

Martin Bendtsen

Peter: Egoistisk i den forstand, at man ønsker det man selv vil have - Og hvis der er brug for ekspansiv pengepolitik, er det jo ikke smart at være idealist for kontraktiv pengepolitik. Derfor vil den ideelle stat altid kræve forskellige idealer, eftersom de eksterne faktorer spiller ind på lille Danmark. Derfor skal en politiker være realist og ikke idealist - Medmindre man skifter idealer, sådan det passer til de nødvendige tiltag det kræver i samfundet. Det er klart, alle stræber efter det ideelle samfund, sådan som de nu ønsker det, og det skal netop være ideelt så meget det nu kan være for flest.
Jo befolkningen vil altid have tryghed, nazismen kom ikke fordi befolkningen ville have krig og eventyr - og Hitler kom til magten med folkevalgte stemmer fordi han lovede arbejde og det gav han. Og hvad betyder det, når folk har et arbejde? - Ja det betyder at de har en indtægt og er trykke. Nazisme er nationalsocialisme, og det leverede Hitler sådan set. 2. verdenskrig har mange grunde, men det var ikke befolkningen der ønskede krigen, det var Hitler og så fik han storhedsvanvid, sikkert et latent behov som kom til udtryk da han fik mulighed for det.

Martin

Det er noget unuanceret billed af tyskerne i mellemkrigsperioden, glem nu ikke at en del tyskere følte at Tyskland blev uretfærdigt behandlet i efterdønnigerne af første verdenskrig. Derfor var der et generelt had mod Nabolandende der fik foræret "i tyskernes øjne" Tysk territorium og isærdeleshed mod Frankrig, der bla. Fik kontrol med Saar området. Rheinandet blev demilitariseret, og der blev sat voldsomme krav til hærens str. Samt militær våben. Sejrherrerne satte også for dem en gunstig pris på guld og kul fra tyskland. Alt sammen noget Der gjorde at mange nok ikke havde noget imod at Tyskland "hævnede" sig over disse og tog "Tysk" territorium tilbage.

Lad det være sagt der var ange grunde til, at Hitler kom til magten, ligesom der var mange grunde til krigen. Man skal bare ikke glemme folkestemning, især forsaget af den versaille traktaten, samt problemer med at oprette landet efter kraket i 29. Der nærmest serverer Tyskland og tyske bef.. På er sølvfad til Hitler.
Havde Især Frankrig hold igen med deres selv retfærdigørelse efter første verdenskrig, så kunne det tænkes at Hitler aldrig var kommet til magten.

Den eneste i ovenstående liste der aldrig har haft et lønnet arbejde udenfor politik er Lars Løkke Rasmussen. 'Selvstændig konsulent' skrives det uden andet. Hvornår og i hvad må man spørge.

Jeg mener også at det vil være godt for det danske demokrati hvis MF'er kun kunne sidde i 2 valgperioder, og så være ude i mindst 1. valgperiode. Det får vi dog aldrig indført, da det er vores politikere der skal stemme for en sådan lovændring!

Lise Lotte Rahbek

Lige præcis, Tiu Mason
Vi kan mene hvad vi vil om politikeres løn, om deres pensioner, fryns og om deres karriere-valg og -periode.

Men sandsynligheden for at de ville indføre nye begrænsninger for deres egne udfoldelser - den ville kunne trække fabelagtige odds hos en bookmaker.

Hvis alle skal have lige adgang til at stille op så ricikerer vi jo at mennesker der ikke kan en skid ud ovr at være populister kan komme til at lede staten, det er jeg imod, men man kan da også skabe en grunduddannelse for politikkere, med undervisning af samfundets parter, erhvervslivet, det offentlige på forskellige niveauer,politi og forsvar , samt universiteter og uddanelsesinstitutioner i det hele taget sygehusvæsen og jurister og statskundskabsprofessorer...

og jo jeg er egentligt talt imod at en hjemmegående husmor som ikke har kvalificeret sig til en dyt andet og arbejdsløse uden erfaringer på anden vis kan stille op til folketinget, hvis der var en sådan uddannelse de kunne søge ind på med et basalt opkvalificerende niveau, så her jeg ingen indsigelser... Men at kunne komme blank ind fra gaden, kan jeg virkeligt ikke se nogen kvalifikation i i sig selv !

Ole Chemnitz Larsen

Den akademiske klasse repræsenterer typisk Mellemdanmark, der sammen med Overdanmark har rottet sig sammen mod Underdanmark --- i konkret politik - substans.

.

Forbyd partier!

Alle partier.
De er ganske enkelt grundlovsstridige svulster på demokratiet.

Men den nye adel vil næppe fjerne sit eget grundlag.

Martin Bendtsen

Mikkel: Det er rigtigt, at der var en del faktorer, der spillede ind i mellemkrigstiden. Men det som Peter sagde, var at når folket vil have krig og eventyr, så kommer nazismen til, og det var sådan set det, jeg opponerede i mod.
Den manglende tryghed i mellemkrigstiden, har måske netop gjort, at man har peget på sådan en som Hitler, der ville gøre Tyskland stærkt igen.
Igen - Befolkningen ønsker tryghed, ikke en eller anden ideel politisk fanatiker, der vil gennemføre kommunisme/liberalisme eller hvad man nu finder på.

@Nic Pedersen

"De er ganske enkelt grundlovsstridige svulster på demokratiet."

Hvormed begrunder du dette noget svulstige udsagn?

Og havde du så tænkt dig at alle forhandlinger i folketinget skulle involvere alle valgte?

@Nic Pedersen
Det sidste faldt ud.

Og havde du så tænkt dig at alle forhandlinger i folketinget skulle involvere alle valgte? Således at forhandlinger udelukkende kunne foregå i folketingssalen?

Søren Kristensen

Kresten Poulsgaard var den sidste landsbytosse i dansk politik; deres tid er forbi og der kunne lige godt være en politikerhøjskole, på samme måde som der er en journalisthøjskole, hvor man sikrer at kandidaterne lærer at tale både klart og udenom, allerede før de slippes løs i medierne.

@Nils Bøjden

"Hvormed begrunder du dette noget svulstige udsagn?"

Med at partierne netop med deres partidisciplin direkte modarbejder de valgtes pligt i fl. Grundloven til at stemme efter deres overbevisning og kun den!

Ydermere er partiapparaterne en grundforudsætning for opvæksten af den "partipolitiker-adel", som mere og mere tydeligt isoleres fra det "folk", som i et folkestyre jo burde styre sig selv. Direkte eller indirekte.

En ting står mig ihvertfald klart. Det er på høje tid, at vi revurderer vores politiske indretning. Inkl. de spørgsmål, som du rejser.

Heinrich R. Jørgensen

Nic Pedersen:
"Men den nye adel vil næppe fjerne sit eget grundlag."

Der er en ingen ny adel. En adel har alle dage været udpeget til at udgøre den politiske elite, ud fra nogle forestillinger om at de ville være værdige og egnede til at blive betroet hverv.

Et aristokrati, derimod, har ranet magten. Kredse der i forvejen har taget kontrol med jordisk gods og de mekanismer der fordeler goderne ujævnt. Finansfyrster, industrimagnater, oligarker og andre betegnelser kan anvendes, men "adel" er et andet begreb.

Et monarki uden adel kan ikke bestå. Det er adelen, de oplyste ædle, der skal sikre riget mod at blive korrumperet. Det kan ske ved, at det er fra denne kreds, at udpegning sker til de hverv, der skal kontrollere at alt foregår på korrekt vis. Uden en oplyst elite som bolværk, borteroderes civilisationen af uoplyste personers uforstand.

En republik kan ikke bevare en demokratisk karakter, med mindre befolkningen er optaget af dydighed, og således udviser lydhørhed overfor hvad de yderst oplyste personer ytrer. Korrumperer befolkningen, mister republikker sin forankring i folkets magt og de demokratiske idealer. Hvad der følger er en en aristokratisk republik, dvs. massiv repression og umyndiggørelse af befolkningen, så de ikke evner at smide åget af sig.

Ordet adel er beslægtet med det tyske ord for ørn. De hårdeste nysere i USA indenfor justitsvæsen, der med konsistent og konsekvents forsøger at fastholde republikken, betegner sig ofte som del af en "legal eagle" tradition. Det er ikke tilfældigt, at USA's beskyttende rigsdyr ikke blev en bjørn (stor, stærk men alt andet end kvik = almuen, den brede hob) men en ørn (den oplyste elite).

Man kunne starte med at give dem alle sammen et lille sommerjob, en måned som sommerferieafløser Postbud, sådan tidligt op om morgnen og lidt frisk luft, det er der vel ingen der tager skade af.

Det skulle selvfølgelig være en obligatorisk del af ansættelsen som politiker, samtidig kunne de få hilst på en masse morgenfriske leverpostejs mad smørende eksemplariske danskere og hvem vil ikke gerne være eksemplarisk.

Det er jo en win win situation.

Og dem der er for fine til lidt ærligt arbejde kan jo så finde på noget andet at tage sig til.

Heinrich R. Jørgensen

Nils bøjden:
"Og havde du så tænkt dig at alle forhandlinger i folketinget skulle involvere alle valgte? Således at forhandlinger udelukkende kunne foregå i folketingssalen?"

Det var faktisk intentionen bag den forfatning der blev vedtaget i 1849. Folketingets medlemmer valgt af lokalsamfund (valgkredste), som en person der er tillid til. Den offentlige samtale henlagt til Folketingssalen. Fuldt referat af den offentlige samtale, så enhver borger kunne følge med i hvad der blev talt om.

Sider