Læsetid: 4 min.

Uklarhed i København om forbrændingsanlæg i overstørrelse

Der er bred politisk opbakning til nye ovne på Amagerforbrænding, men der hersker forvirring om, hvor store de egentlig skal bygges
Om de nye ovne på Amagerforbrænding skal have kapacitet til at brænde 60 ton eller 70 ton affald pr. time er uklart. Politikerne har givet grønt lys for 60 ton pr. time, men i det oprindelige udbud var det et anlæg med kapacitet på 70 ton pr. time, som en række selskaber bød på.

Om de nye ovne på Amagerforbrænding skal have kapacitet til at brænde 60 ton eller 70 ton affald pr. time er uklart. Politikerne har givet grønt lys for 60 ton pr. time, men i det oprindelige udbud var det et anlæg med kapacitet på 70 ton pr. time, som en række selskaber bød på.

Jakob Eskildsen

11. september 2012

Det fælleskommunale affaldsselskab Amagerforbrænding er måske på vej til at købe et nyt forbrændingsanlæg med en kapacitet, der med 40 pct. overstiger den årlige affaldsmængde, som Københavns Kommune og de øvrige ejerkommuner bag selskabet nu vil give tilladelse til at forbrænde. Selve tilladelsen i form af en lånegaranti på fire mia. kroner kan formentlig samle den bredest tænkelige opbakning i Københavns Borgerrepræsentation.

»Vi har opnået en aftale, som for første gang nogensinde betyder, at vi sætter et markant mål for nedbringelse af forbrændingskapaciteten i det størkøbenhavnske område,« siger Enhedslistens medlem af Borgerrepræsentationen og kommunens miljø- og teknikudvalg, Morten Kabell.

Personligt havde han gerne set et mindre anlæg, men han anser overkapaciteten for selskabets hovedpine. Radikale ønsker derimod sikkerhed for, at der ikke opføres et anlæg med en teknisk overkapacitet på 40 pct. Netop nu synes der at herske rådvildhed om, hvordan selskabet på en gang kan overholde den politiske aftale og holde fast i det udbud, som er vundet af leverandørvirksomheden Babcock & Wilcox Vølund.

Den politiske aftale – forhandlet på plads forleden og på vej til formel godkendelse i Borgerrepræsentationen og de fire andre kommuner bag I/S Amagerforbrænding – sætter et loft over den tilladte mængde affald, som kan forbrændes, på 400.000 ton pr. år. Direktion og bestyrelse i affaldsselskabet vil imidlertid holde sig til EU-udbuddet, der er gennemført på et anlæg med en forbrændingskapacitet på hele 560.000 ton pr. år. Altså 40 pct. over den tilladte affaldsmængde.

Variation over året

SF’s miljøborgmester, Ayfer Baykal, som tidligere i år samlede et stort flertal imod at give lånegaranti til det ny store anlæg, men nu er med på det aktuelle kompromis, siger, at der politisk er givet mandat til samme tekniske forbrændingskapacitet som på det eksisterende anlæg, dvs. 480.000 ton om året. Samtidig gives der dog kun mandat til faktisk at brænde 400.000 ton affald.

»Overkapaciteten på 80.000 ton om året giver mulighed for at brænde meget affald om vinteren, hvor der er stort behov for fjernvarme, og mindre om sommeren. Det er også en fordel for klimaet,« forklarer Ayfer Baykal.

Springet på yderligere 80.000 ton fra den accepterede tekniske kapacitet på 480.000 ton til de 560.000 ton, som er nævnt i det udbud, Amagerforbrænding ønsker at fastholde, er i øjeblikket selskabets hovedpine.

»Det er Amagerforbrændings ansvar at indgå aftaler, der efterlever de rammer, der er udstukket fra ejerkommunerne,« siger miljøborgmesteren.

Bl.a. Danmarks Naturfredningsforening har udtrykt bekymring for, at investering i et stort anlæg på 560.000 ton før eller siden vil lede til et pres på politikerne om at skrue op for kedlerne, nu da investeringerne er foretaget.

Uklarheden

I den politiske aftale om det ny anlæg hedder det, at selskabet skal »sikre, at et kommende forbrændingsanlægs kapacitet ikke udnyttes med mere end nominelt 60 ton pr. time«, svarende til de 480.000 ton pr. år.

Denne formulering synes ikke nødvendigvis at udelukke, at anlægget bygges større – nemlig til de 560.000 ton pr. år – den overskydende kapacitet må bare ikke benyttes.

»Men sådan skal aftalen ikke forstås,« påpeger Radikales medlem af teknik- og miljøudvalget, Bo Normander.

»Radikale Venstre fastholder kravet om, at det fysiske anlæg ikke må kunne brænde mere end maksimalt 60 tons affald af i timen. Så vidt jeg har forstået, vil forvaltningen i København udarbejde en indstilling, der er i overensstemmelse med dette.«

Adspurgt, om I/S Amagerforbrænding allerede er kontraktligt forpligtet over for Babcock & Wilcox Vølund til at købe og opføre anlægget på 560.000 ton, svarer selskabets direktør Ulla Röttger pr. mail:

»Vi vil leve op til den politiske aftale, som bl.a. også beskriver, at vi kan gå videre med udbuddet, og når vi får den endelige godkendelse fra alle fem ejerkommuner, vil vi gå videre med indgåelsen af kontrakterne i overensstemmelse med ejernes rammer.«

Der synes altså ikke på forhånd at være indgået en forpligtende kontrakt med Vølund. Ifølge Informations oplysninger er affaldsselskabets problem, at det oprindelige EU-udbud, som en række selskaber bød på, handlede om et anlæg med en kapacitet på de 560.000 ton i form af to ovnlinjer på sammenlagt 70 ton pr. time. Vølund vandt udbuddet, og nu kan man ikke uden videre ændre på parametrene uden at komme i konflikt med udbudsreglerne og risikere juridisk ballade med de adskillige selskaber, der tabte.

Den akutte udfordring for Amagerforbrændings direktion og bestyrelse er altså at holde fast i udbuddet uden dermed at købe et anlæg, der giver problemer med den politiske godkendelse.

Et skridt fremad

Både Enhedslisten og Radikale Venstre i København, der i januar var del af flertallet, som sagde nej til en lånegaranti, mener, at der nu alt i alt ligger et væsentlig bedre projekt.

»Hele aftalen går ud på at begrænse, hvad man kan komme til at brænde af. Vi lægger et loft ind for, hvor meget der må forbrændes, vi stiller et krav om udsortering af plast, vi definerer et forbud mod import af affald til anlægget osv. Samlet er der garanti for så kraftige restriktioner på anlægget, at vi er godt tilfredse,« siger Enhedslistens Morten Kabell.

Radikales Bo Normander er en smule mere forbeholden.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set en endnu grønnere aftale, men aftalen her var så langt, vi kunne komme i forhold til de andre ejerkommuner. Det var det muliges kunst,« siger Bo Normander.

Han påpeger, at den nye aftale i forhold til det oprindelige forslag sikrer et fald i CO2-udledningerne, mere genanvendelse og bedre røggasrensning.

»Det er et skridt i den rigtige grønne retning,« vurderer han.

Men Bo Nomander fastholder, at det uklare spørgsmål om, hvor stort et anlæg Amagerforbrænding egentlig vil opføre, må afklares, før det formelle tilsagn om lånegarantien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu