Læsetid: 2 min.

Universiteter forstår ikke ny teknologi

Nye teknologier giver nye muligheder, også inden for humanistisk forskning. Men universiteterne halter efter udviklingen
10. september 2012

Da jeg senest var i New York, så jeg en udstilling om en ny måde at arbejde med tibetansk arkæologi på. Ny teknologi havde gjort det muligt at se ind i nogle meget smukke gyldne statuer. I stedet for at studere den ornamenterede og bemalede overflade og statuens symbolske betydning, studerede arkæologer og antropologer nu statuernes indre, der viste sig at være sat sammen af brudte jern- og træstykker, der som et indre skellet holdt figurerne sammen. Ved hjælp af det nyeste teknologiske apparatur kan man med infrarøde stråling og røntgenstråling, via CT-scanning og neutrontomografi, trænge ind i de gamle statuer og ’se’, hvad mennesker ikke normalt kan opfatte. Når vi bearbejder strålernes gennemtrængningskraft, får vi mennesker udvidet vores syn, så vi kan se det, der før var usynligt.

Gruppen er et eksempel på et af de tværgående samarbejder, der skyder op på universiteterne disse år. De virkelige udfordringer for humaniora kommer ofte, når der introduceres nye teknologier, der kræver samarbejder med forskere fra de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber.

Mange humanister går begejstret i gang med at udforske mulighederne, der på næsten alle humanistiske fag tilbyder helt nye blikke på velkendte studieobjekter som gudestatuerne. Teknologierne er lige så vidt forskellige som humanioras varierede arbejdsfelt. Dertil kommer de mange muligheder for at anvende teknologi i undervisningen (masser af nyt software og hardware som interaktive tavler og tablets).

Men universiteterne halter bagefter udviklingen på flere områder. Mange steder mangler der bevillinger til investeringer i det nødvendige hardware og software, der skal til for at udvikle faget. Et forældet taxametersystem bevirker, at det humanistiske område ikke regnes med til de områder, der skal have ekstra tilskud til laboratorieudstyr. Mange medarbejdere er ikke uddannet til at anvende de nye teknologier, og mange mangler kendskab til mulighederne. Og så mangler universiteter, ligesom professionshøjskoler, folkeskoler og gymnasier, at forbinde teknologi med diskussioner om, hvordan de nye teknologier påvirker faglighed. Mange af de steder, der investeres i nye teknologier, gøres det uden undervisning i den generelle teknologiforståelse, der burde følge med, når nye teknologier indføres. Det er den, der gør det muligt at forstå teknologier i en bredere social og kulturel kontekst. Det er ikke nok at lære at trykke på de rigtige knapper.

Strålingsteknologi er jo ikke alene noget, der forandrer vores overfladesyn til et insider syn på statuerne, og teknologiforståelse handler ikke bare om at investere i redskaber. Teknologiforståelse er at medtænke, hvorledes teknologi ændrer humanistisk faglighed. De nye tekniske muligheder skaber helt nye forskningsobjekter. De giver nye muligheder for at udvikle undervisning, der ændrer relationer til de studerende radikalt, og de åbner for mange nye måder at forstå forskning på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer