Ingen ved egentligt, hvor lidt undervisning de studerende får, og om den i tilstrækkelig grad er forskningsbaseret. Det slår Rigsrevisionen fast i en ny beretning, hvor revisorerne selv har set sig nødsaget til at sætte en undersøgelse af timetal og forskningsdækning i gang for at afdække, om universiteterne lever op til lovens krav om forskningsbaserede fuldtidsuddannelser.
De seneste fem år har Folketinget hældt 122 mio. kr. efter Akkrediteringsinstituttet ACE Denmark, der skal kvalitetssikre hver enkelt universitetsuddannelse. Men selv om ACE nu har godkendt ca. 200 uddannelser, svarende til 40 pct. af de eksisterende bachelor- og kandidatstuderende, siger kvalitetssikringen intet om, hvor mange timers undervisning de studerende får, ligesom den heller ikke sikrer et minimum af forskningsbaseret undervisning, konkluderer Rigsrevisionen.
»Antallet af undervisningstimer indgår ikke i akkrediteringen af uddannelserne, og indtil videre er der akkrediteret uddannelser med under tre undervisningstimer pr. uge. Ministeriet sikrer heller ikke via akkreditering et generelt minimum af forskerdækning af undervisningen på uddannelserne,« skriver Rigsrevisionen.
ACE har et minimumskrav til forskningsdækning, der varierer fra hovedområde til hovedområde. Lavest er det på samfundsfag, hvor det kun er 55 pct. af timerne, der skal varetages af forskere. Det vurderer Rigsrevisionen som »lavt set i forhold til, at undervisningen på universiteterne i udstrakt grad skal varetages af forskere«. Samtidig er kravet ikke absolut, og Rigsrevisionen har fundet eksempler på akkrediterede uddannelser med en forskningsdækning helt ned på 30 pct. Derudover har Rigsrevisionen selv fundet eksempler på uddannelser med forskningsdækning ned til 22 pct. Endelig har de data, som universiteterne har givet til ACE, ikke altid været pålidelige, og det påvirker også kvaliteten af akkrediteringerne, vurderer Rigsrevisionen
Ministerens ansvar
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm, mener, det er et kæmpe svigt, at der er gået fem år med en meget detaljeret kvalitetssikring af uddannelser uden, at universiteter, ACE eller ministeriet har interesseret sig for, at de studerende får så få timer: »Det er helt skandaløst. Universiteterne har ikke givet os nok undervisning, ACE har ikke opdaget det, og ministeriet har ikke sikret, at både uddannelser og kvalitetssikring faktisk levede op til deres opgave,« siger Torben Holm.
De studerende var i sin tid begejstrede for ACE, fordi de netop fik en institution, der kunne sikre, at uddannelserne levede op til en række mindstekrav. Han mener derfor, at ACE har fejlet fælt. Det er dog i sidste ende ministerens ansvar, hvis ACE ikke fungerer, mener Torben Holm.
Rigsrevision slår også fast, at det er ministeriets ansvar at sørge for, »at der er pålidelige data til rådighed for akkrediteringen«.
Formand for Statsrevisorerne Peder Larsen kalder det tankevækkende, at akkrediteringen ikke har interesseret sig for antallet af undervisningstimer: »Akkreditering er så forholdsvist nyt, at det måske kan forklare, hvorfor man ikke har været mere præcis i forhold til, hvordan man kan sikre kvalitet,« siger Peder Larsen.
Han mener ikke, at timetallet er altafgørende for kvaliteten, men rigsrevisionens beretning og undersøgelse viser, at timetallet og forskningsdækningen er for lav: »Spørgsmålet er om universiteter, ACE og ministerium har levet op til det, der er forventeligt og sund fornuft, og det har de ikke.«
Uddannelsesministeren har nu fire måneder til at svare på, hvad man vil gøre ved problemet med de få timer og den ringe forskningsdækning på universiteterne.
Medarbejderne stadig med
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil nu have universiteterne til løbende at dokumentere kvaliteten af undervisningen.
»Det, vi lægger op til, er krav om gennemsigtighed. Hvis man ikke magter at løfte den opgave, så vil det være synligt for enhver,« siger Morten Østergaard.
I efteråret vil Uddannelsesministeriet i samarbejde med universiteterne aftale, hvilke parametre universiteterne skal dokumentere, og hvordan de skal gøre det, så resultaterne kan sammenlignes fra universitet til universitet. Herunder antallet af undervisningstimer og forskerdækningen, lover ministeren.
Samme dag som Rigsrevisionen offentliggjorde sin rapport, lovede Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og CBS deres bachelorstuderende et minimum på 12 timers undervisning om ugen. Tidligere på året gjorde Københavns Universitet det samme, mens DTU har et endnu højere minimum.
Rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede annoncerer mere topstyring på universitetet for, at det kan lade sige gøre at leve op til de nye krav.
»Vi har ladet tingene fungere lidt for frit. Hvis ikke vi topstyrer, så har vi ikke styr på, hvor mange timer der undervises. Men det er en balance, så medarbejderne stadig er med til at tilrettelægge deres egen arbejdstid,« siger Jens Oddershede.
/
Det er jo jordens mest dødfødte idé - moderen til alt, hvad der går galt, når man først begynder at dokumentere og knæsætte principper for der, der hidtil har baseret sig på idealisme og faglig optagethed.
Intet er så kvalitetssikrende som faglig ambition, og intet er så dræbende som det, der presses ned over hovedet på folk.
Hvor mange består med udmærkelser på de betingelser og forudsætninger, eller er det nærmere som at købe sig til en titel. Der mangler lidt om pensum i uddannelserne og lidt om hvilke forudsætninger lærebogsforfatterne har for at forfatte lærebøger der inddrages i pensum,
Det er helt afgørende, at unge, usikre studerende i begyndelsen af studiet får megen støtte. De skal jo for faen lære, hvad det vil sige at studere, og det lærer man vist nok ikke i gymnasiet.
Efter et par år så skulle de gerne have fattet principperne og have mindre behov for undervisning og støtte.