Læsetid: 3 min.

VKO: Hjemsendelsesordning var god løsning

De frivilligt hjemvendte irakeres nuværende skæbne får ikke de danske politikere til at fortryde, at de i 2007 skubbede på for at få irakerne til at rejse hjem til en borgerkrig. SRSF-regeringen vil ikke udelukke at lave lignende ordninger
14. september 2012

Det var et godt tilbud om at bygge en ny tilværelse, sagde integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i maj 2007, da VK-regeringen og Dansk Folkeparti hastede den såkaldte kontrolordning igennem Folketinget for at få de afviste irakiske asylansøgere til at tage hjem. Og det synes partierne bag aftalen også i dag efter at være blevet forelagt konsekvenserne for ni af de mennesker, der tog imod tilbuddet.

»Mange af dem ser ud til at klare sig lige så godt i deres hjemland, som de ville have gjort her. De har et job og en indtægt,« siger Mike Legarth, integrationsordfører for Konservative.

»Så er der dem, der er udsat for trusler, og det er jo forkasteligt. Havde man vidst det, skulle de jo ikke være rejst derned. Og så er det selvfølgelig uheldigt for ham, der har fået bombet sin butik,« opsummerer Mike Legarth.

Kontrolordningen blev udsat for massiv kritik af oppositionen og flere humanitære organisationer, da den blev indført. For det første fordi den helt usædvanligt blev hastebehandlet af Folketinget på bare to uger, så der kun var to arbejdsdage til at afgive høringssvar. For det andet fordi det lignede en særlov, da den til at starte med kun skulle gælde afviste irakiske asylansøgere – og heller aldrig kom til at gælde andre. For det tredje fordi Forsvarets Efterretningstjeneste samme dag, som aftalen kom i stand, udgav en rapport, der beskrev Irak som et land i borgerkrig.

Af samme årsag kunne Danmark dengang ikke tvangshjemsende afviste irakiske asylansøgere. Men regeringen var under pres fra det nystiftede Ny Alliance for at gøre noget for de mange afviste asylansøgere, der ikke ville rejse frivilligt hjem.

I alt skrev 34 irakere under på frivilligt at vende hjem efter kontrolordningen. Men de ni ud af de 34, som vi har kunnet opspore, oplevede det ikke som et frivilligt valg at rejse hjem, da alternativet var tvang. Sådan kan man imidlertid ikke stille det op, mener Venstres integrationsordfører Inger Støjberg.

»Jeg stiller mig meget tvivlende over for, at nogen er blevet presset ud i det her. Man kan altid diskutere, hvornår man skal indføre den slags, men aftalerne blev indgået på frivillig basis,« siger hun.

Desuden tvivler hun på, at historien om de ni giver et repræsentativt billede af de 34.

»Det kan være, det er gået resten helt anderledes,« siger Inger Støjberg.

S stoler på flygtningenævn

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, lægger omvendt ikke skjul på, at der skal være et element af pres i asylsystemet, når folk er blevet afvist. Og når man ikke kunne tvinge folk, var kontrolordningen den bedste mulighed.

»Så kan man glæde sig over, det er gået godt for nogle. Andre er det gået mindre godt. Det må de irakiske myndigheder tage ansvar for. Det hverken kan eller vil jeg gøre,« siger Martin Henriksen.

I lovbehandlingen kaldte Socialdemokraterne ordningen for et »uanstændigt tilbud«, fordi VKO ville presse irakerne til at sætte deres eget og deres families liv på spil for en pose penge og noget uddannelse. Men i dag mener integrationsordfører Jacob Bjerregaard (S) godt, at den S-ledede regering kunne finde på noget tilsvarende.

»Jeg er nødt til at stole på Flygtningenævnet i spørgsmålet om, hvorvidt et land er stabilt. Men jeg vil ikke udelukke noget, når det kommer til at motivere folk til at rejse hjem. Der er regeringen klar til at bruge hele værktøjskassen,« siger Jacob Bjerregaard.

Og på det punkt har sagen relevans i dag, hvor hjemsendelsen af iranere og syrere også er gået i stå, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Hun påpeger, at det ikke nødvendigvis er problematisk at give afviste asylansøgere økonomisk og praktisk hjælp til at opbygge en ny tilværelse i deres hjemland, men tilføjer:

»Hovedproblemet er, at Danmark gjorde alt, hvad man kunne for at sende mennesker tilbage til områder, hvor FN klokkeklart frarådede det,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»I øvrigt ville det ansvarlige være, at Danmark løbende holdt øje med, om de afviste asylansøgere, vi enten tvinger hjem, eller som rejser frivilligt, rent faktisk bliver en del af samfundet, så vi ved, om vi gør det rigtige. Og så det ikke er Amnesty eller Information, der skal opstøve de mennesker for at finde ud af, hvordan det går.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu