Læsetid: 6 min.

Anne Vangs forslag: Skolepanelets nej-sigere

162 lærere, forældre, skoleledere, elever har indtil videre meldt sig i Informations Skolepanel for at bidrage med viden og erfaringer til debatten om folkeskolens fremtid. Vi har spurgt dem om deres vurdering af Anne Vangs forslag om at ændre tilskudene til fri- og privatskoler, så de afhænger af antallet af børn fra ressourcesvage hjem. Vi har redigeret, samlet og grupperet et udvalg af nej-sigernes svar herunder
18. oktober 2012

Københavns Børne og Ungdomsborgmester Anne Vang slår i en kronik i Information til lyds for at tilskudene til privatskolerne skal afhænge af, hvor stort et socialt ansvar de løfter. Vi har spurgt Informations Skolepanel om deres vurdering. En redigeret udgave af deres svar er publiceret i avisen. Vi har herunder samlet flere af nej-sigernes argumenter (find ja-sigernes argumenter her). 

Nej, forskellige skoler er godt

Det er meget vigtigt at det er muligt at danne skoler i alle egne af landet. Dette forslag vil gøre det svært at skabe en skole et sted hvor der ikke er et elevgrundlag med nok ressourcesvage familier. Det kan være et godt krav at sætte til skoler der er veletablerede - men det er meget vigtigt at se den enkelte skoles forudsætninger og formål. Jeg vil hellere tage direkte fat i de skoler som tager de færreste ressourcekrævende elever ind og finde en løsning der passer til den enkelte skole. Kåre Wangel, lærer

Danmarks frie skoler er et godt supplement til folkeskolen. Jeg vil endda gå så vidt som at sige at folkeskolen har meget at lære af de frie skoler, både hvad angår engagement, faglighed, ledelse økonomi og fleksibilitet. Ene Kissov, lærer

En af kvaliteterne ved privatskolerne er, at de ikke er motiverede af sådanne økonomiske incitamenter. De er gode til at profilere sig på hver deres unikke område, noget folkeskolerne kunne lære meget af. Skal tilskuddet afhænge af familiernes ressourcer udvandes kvaliteterne ved privatskolerne. Casper Strunge, Formand for de Konservatives Uddannelsestænketank

Valget står (endnu en gang) mellem pest og kolera: Enten giver vi slip på den fantastiske ide om, at forældre og lærere i fællesskab kan udvikle en (privat)skole, der svarer til netop deres ønsker og behov eller også opgiver vi (i hvert fald i København, hvor jeg arbejder) tanken om den fælles folkeskole, hvor alle børn mødes.

Problemet i København og andre større byer er at valget af privatskole ofte er et fravalg af den lokale folkeskole med dens mange problemer. Ressoucestærke forældre med deres ressourcestærke børn fravælger det problematiske fællesskab; et fravalg der skader den sammenhængskraft, vi som samfund på længere sigt skal leve af.

Vi ved at enkelte børn kræver flere ressourcer end andre og måske kunne Anne Vangs forslag rette op på dette. Men hellere så jeg vel nok en samlet løsning, hvor privatskolernes tilskudsprocent blev nedsat til f.eks 70 % og folkeskolen omdannet til heldagsskole med en fin blanding af leg, bevægelse og læring (8-15.30), hvor kun åbningstiden fra 15.30-18 derefter skulle betales af forældre som måtte ønske dette: Dette skulle nedsætte eller helt bortskaffe de økonomiske omkostninger der er ved at have sit barn i skole og fritidshjem betragteligt; en fritidshjemsplads koster nemlig i dag i København mere end en plads i de fleste privatskoler i de første fire skoleår, hvor forældre med rette er meget bekymrede for deres barns hverdag. Johnny Jens Sørensen, forælder, lærer

Ideologisk modstand

Jeg svarer nej, for ikke at blive taget til indtægt for, at man skal skære i tilskuddet for at tvinge børnene tilbage til folkeskolen. Det er socialdemokratisk beton af værste slags, at ville "løse" problemer ved at bruge økonomisk pres for at få de børn tilbage, som er flygtet fra den københavnske folkeskole. Omvendt kunne man fint øge tilskuddet til privat/friskolerne ved at give flere fripladser på baggrund af indkomst. Mogens Fosgerau, forælder

Det er jo fuldstændig omvendt logik, giv dog folk muligheden for at sætte deres børn i den skole de mener er den bedste for barnet. Anslås det at være bedst for et barn af en såkaldt ressourcesvag familie, at gå i privatskole, så giv dog barnet denne mulighed ved at dække de meromkostninger dette måtte have. Karsten Elkjær, forælder

Nej, logikken er forkert. Privatskoler er ikke kun karakteriseret ved, at de har ressourcestærke børn og familier. De er også karakteriseret ved, at de aktivt forholder sig til deres profil, deres værdigrundlag og de kvalifikationer, som lærerne skal være i besiddelse af på den enkelte skole. Det kunne man lære noget af i folkeskolen. Hvorfor skal alle folkeskoler være ens? Michael Lykke, skolekonsulent

Det er et storbyproblem

Tilskuddet fra det offentlige kommer fra staten. Kommunerne har meget forskellige ordninger mht. fordelingen imellem kommunernes folkeskoler. Københavns Kommune har en omfordeling, som sikkert er god for Københavns Kommune, men andre kommuner foretrækker andre fordelinger. Desuden har de private skoler - ligesom kommunernes skoler - en intern omfordeling. Således har fx. familier med lave indkomster mulighed for at få fripladstilskud, ligesom privatskoler med mange specialundervisningskrævende elever får tilskud fra en fælles pulje. Så staten betaler i princippet 73% af hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster, men i virkeligheden er det meget mindre. Der er måske enkelte, der får 70%, men langt de fleste får mindre; har skolen de mere omkostningstunge elever eller forældre får man mere fra de andre skoler! Anne Vang har været ude med nogle regnestykker, som er meget fejlbehæftede og bygger på nogle forkerte præmisser. Vi kan til enhver tid dokumentere eller påvise disse fejl. Kurt Ernst, Formand for Danmarks Privatskoleforening

Det er i dag 73 % af landsgennemsnittet. København har udsultet sine folkeskoler over en årrække. De sænkes fra 73% til 72%. Mange friskoler over hele landet har ressource svage elever. Enkelte kommuner anbringer ligefrem problembørn på lille- og friskoler. Torben Conrad, skolebestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i Skole og Forældre, København.

Det er aldrig et godt udgangspunkt for et godt samarbejde, hvis det er pengene der afgøre, at en elev kan gå på en skole. Trineline Forssling, lærer

I stedet bør pengene følge barnet i form af en kuponordning, hvor forældre kan vælge mellem privat- og folkeskoler uden egenbetaling. Dette give alle forældre, ressourcestærke som ressourcesvage, mulighed for at frit vælge mellem den bedste skole for sit barn. Denne frimarkedsløsning sammen med åbne evalueringer af skolerne vil samtidig modvirke udflytning og konkurrence mellem skolerne. Jakob Bagterp

At frie grundskoler modtager en statslig subsidiering på blot 73% af hvad en plads i folkeskoler koster, skyldes en stramning de senere år. For få år siden var satsen på 80%, hvilket iflg. min opfattelse var en yderst nærrig sats. Staten sparer (i teorien) 20% på børn der overgår fra statslig skole til en fri grundskole, og i disse 20% (siden øget til 27%) er der så rigeligt indregning de fordele frie grundskoler har, qua deres ret til at afvise bl.a. ressourcekrævende elever. Heinrich Jørgensen

Styrk folkeskolen i stedet for at straffe privatskolerne

Jeg tror ikke det ville virke efter hensigten. Og det er et helt andet sted der skal sættes ind. Folkeskolen skal gøres mere attraktiv. Anne-Sofie Jensen, lærer

I stedet for at "straffe" privatskolerne ved at skulle betale mere - så skal man i stedet satse på at styrke folkeskolerne. Med en fagligt styrket folkeskole vil der ikke være en flugt fra folkeskolen. Inga Thaysen, forælder og medlem af forældreforeningen Gifted Children

Nogle kommuner er begyndt at tildele skolerne resurser ud fra nogle såkaldte socioøkonomiske faktorer - her tages bl.a. hensyn til forældres uddannelsesniveau, om der er tale om enlige mødre og den slags. Hvis vi mener, at resursesvage forældre skal stigmatiseres endnu mere, skal vi da bare stemple dem endnu en gang. Så vidt jeg ved, har mange privatskoler fripladser - måske man kunne opfordre til det istedet for at straffe, og så belønne de skoler, der tager det ansvar alvorligt - og er det bevisligt, at privat- og friskoler ikke tager et socialt ansvar? Lene Bertelsen, lærer

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu