Læsetid: 3 min.

Arbejdsgivere får alarmknap til uddannelser med høj ledighed

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil have de studerende og arbejdsmarkedets parter til at udpege uddannelser med eksempelvis høj ledighed til et særligt kvalitetstjek. Ekspert i kvalitetssikring kalder det en problematisk model
Selv om flere uddannelser i dag uddanner til ledighed og Dansk Industri har påpeget problemet igen og igen, er der ikke meget lydhørhed i ministeriet, mener Dansk Industri

Selv om flere uddannelser i dag uddanner til ledighed og Dansk Industri har påpeget problemet igen og igen, er der ikke meget lydhørhed i ministeriet, mener Dansk Industri

Niels Ahlmann Olesen

27. oktober 2012

Dansk Industri kan måske snart få lov at sende uddannelser til reeksamen, hvis de ikke mener, uddannelsen lever op til arbejdsmarkedets behov. Som led i det nye system til at akkreditere videregående uddannelser vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) nemlig give studerende og arbejdsmarkedets parter mulighed for at pege på uddannelser, der har behov for et særligt kvalitetstjek.

»Det skal være en mulighed for studerende og andre aktører at trykke på alarmknappen. Det betyder ikke, at vi farer ud med bål og brand og særakkreditering, hver gang nogen råber op. Men det skal være muligt at bringe nogle forhold frem, så man kan kigge specifikt på de uddannelser med særlige kvalitetsudfordringer,« siger Morten Østergaard.

Folketingets partier forhandler i øjeblikket om det nye akkrediteringssystem, og her er der lagt op til, at det fremover er det enkelte universitet, erhvervsakademi eller professionshøjskole, der skal godkendes, frem for den enkelte uddannelse.

Til gengæld skal Uddannelsesministeriet og Akkrediteringsrådet kunne hive enkelte uddannelser ud til en særgodkendelse, hvis de har problemer med kvaliteten. Det kan eksempelvis være alt for høj ledighed, fremgår det af regeringens udspil.

Samtidig skal studerende og arbejdsmarkedets parter altså også være med til at pege på uddannelser, som de mener, har behov for en særgodkendelse .

Det er fornuftigt at sætte særligt ind over for de uddannelser, hvor kvaliteten er for dårlig, mener Hanne Foss Hansen fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der forsker i kvalitetssikring af uddannelser.

Men det er et problem, at studerende og arbejdsmarkedets parter skal være med til at udpege uddannelser, der har brug for en gennemgang.

»Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at lægge op til, at det skal blive et klageorgan. Klager fra studerende om enkeltstående uddannelser bør behandles på institutionerne, hvis det skal fungere,« siger Hanne Foss Hansen.

»Det bør være studienævn og den ansvarlige ledelse, der forholder sig til og løser konkrete problemer. Det er her dialogen med de utilfredse må føres. Og det er på det niveau, det er muligt at afklare, hvad der kan gøres inden for de rammer, der er tilstede,« siger hun.

For mange ud i ledighed

Men der kan også være situationer, hvor det ikke er nok at påpege problemerne lokalt på institutionen, siger forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

»Det siger sig selv, at det er dér, man starter. Men allerede i dag kan man se, at der er uddannelser, der uddanner systematisk til overledighed. Der er ikke megen lydhørhed, selv om man påpeger det igen og igen. Der kunne man sagtens forestille sig, at det var værd at kigge på, hvad der foregår på de uddannelser,« siger Charlotte Rønhof.

»En række kunstneriske og humanistiske uddannelser har ledighed selv i gode tider. Man uddanner bare alt for mange,« nævner hun som eksempel.

Danske Studerendes Fællesråd vil selv sætte pris på, at man kan pege på forhold, der ikke fungerer.

Men formand Torben Holm kalder det et brud med den måde, man hidtil har tænkt uddannelse i Danmark, hvis arbejdsmarkedets parter får samme mulighed.

I forvejen har de videregående uddannelser løbende kontakt til aftagerne. Det skal man naturligvis lytte til, men arbejdsmarkedets parter har ikke før haft en formel indgang til at vendte tommelfingeren op eller ned for uddannelser, siger Torben Holm.

»Jeg frygter, det bliver arbejdsmarkedets konjunkturer, der kommer til at definere hvilke områder, vi skal producere uddannelse og forskning inden for. Og det virker ikke,« siger Torben Holm.

Politisk kattelem

Endnu er det dog meget løst formuleret, hvilke nye muligheder der reelt er på tale, påpeger Hanne Harmsen, der er vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet.

På den ene side er det nye akkrediteringssystem et skridt mod øget frihed til institutionerne. På den anden side er der her skrevet en kattelem ind, så man stadig har mulighed for at gribe ind fra politisk hold.

»Det er et skridt i den rigtige retning, men det har nok været en politisk nødvendighed, at ministeren ikke har sluppet tøjlerne helt endnu, hvis det går helt galt,« siger Hanne Harmsen.

»Det bekymrende er så, at vi endnu ikke ved, hvor stor den kattelem bliver. Betyder det her, at Dansk Industri kan sige: ’vi kan ikke lide arbejdsløshedstallene for humaniora. Gør noget ved det’,« spørger Hanne Harmsen.

På professionshøjskolerne er forman for rektorkollegiet, Erik Knudsen, mindre bekymret.

»Jeg har tillid til, at vores kvalitetssikringssystemer vil fange problemerne først. Men det er da fint at give mulighed for en second opinion, hvis der er parter, der oplever, at det ikke er tilfældet. Det er jo en sikring mod, at vi lukker os for meget om os selv,« siger Erik Knudsen.

Den nye akkrediteringssystem er endnu ikke endeligt, men er i øjeblikket til forhandling mellem Folketingets partier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Du finder du sikkert aldrig ud hvem Robert var, tænker jeg og lukker ned for Zazzle, hvor jeg netop har slettet den t-shirt med hans kontrafej fra min webshop. Som ellers var ment som et kompliment. Robert har mailet mig, at jeg en lort. Han er rasende og truer med et større erstatningskrav. Han opfatter tydeligvis min opfindsomhed og kreativitet som endnu en hetz, så selvfølgelig lukker jeg ned. Selvom den T-shirt var ment som det modsatte: en hyldest til hans ærlighed og mod.
Intet varer evigt og snart vil denne sommer være gået i glemmebogen, som den hvor dovne Robert, som pressen kalder ham, til manges forargelse brager ud i den bedste sendetid og indrømmer at han kraftedeme ikke gider et skodjob på McDonalds, hvor han ikke bliver regnet for en skid. Sådan noget gør jo indtryk på, især på os andre, som heller ikke gider ikke et skodjob, men som bare ikke har modet til at sige det og måske heller ikke nogen at sige det til. Jeg er så bare i den, alt andet lige, heldige situation at jeg har en dårlig ryg og derfor ikke behøver at forsvare mit standpunkt så kategorisk. I det hele taget er vi ret forskellige, mig og Robert. Men på tre områder ligner vi hinanden. Vi har begge været på kontanthjælp i over 10 år, vi har begge været i gang med et par videregående uddannelser som vi ikke har gennemført og ingen af os er begejstret for skodjobs. Når jeg siger ”vi” er det fordi det jo ikke er sikkert dem der har det mig og Robert kalder et skodjob opfatter det som sådan. Hvilket måske hænger sammen med at man skal have prøvet et skodjob, før man ved hvad det er. Mange politikere har fx aldrig haft et skodjob og hvordan skal de så forstå hvad mig og Robert taler om?
Der skal kun så forsvindende lidt mere til og så en skønne dag forstår jeg måske hvad det er Robert vil og kan. Men det er fremtid. Lige nu er sommeren forbi og jeg skylder kun den oplysning at Robert var så fremkommelig, trods alt, at indrømme at han faktisk godt kunne lide min stiliserede udgave af hans kontrafej og jeg har da også sendt filen til ham i en fornuftig opløsning, til fri afbenyttelse op som en slags plaster på såret. Og jo, han har accepteret forliget. Oven i købet med et tilsagn om at jeg kan få lov til at give kop kaffe en skønne dag, med henblik på at få sludret tingene ordentligt igennem. Så måske er der alligevel potentiale i den t-shirt … og så igen, næppe.
Hvis jeg skal være ærlig tror jeg aldrig rigtigt jeg finder ud af hvem Robert var, men pludselig så var han der bare og lige med et står jeg der og kan næsten ikke se ham mer´. Kun som en lille bitte prik i horisonten der langsomt forsvinder. Ja så er drømmen imidlertid slut. Men jeg vil huske hvert eneste mikroskopiske minut.

Kvalitet og kvantitet

Det er til at blive skør over, at fremtrædende personer i den offentlige debat (som f.eks. ministre og erhvervsledere) ikke kan skelne mellem kvalitet og kvantitet (lige som heller ikke kan skelne mellem velstand og velfærd). De identificerer konsekvent samfundsinteresser med erhvervsinteresser, og når de nu - med bekymrede miner - taler om de højere uddannelsers problematiske kvalitetet, så mener de i virkeligheden kvantitet.

Det er ikke til at tage fejl af: Den opreklamerede interesse i de højere uddannelsers 'kvalitet' er direkte afledt af arbejdsmarkedets behov. Når nogle uddannelser (på erhvervsorganisationernes foranledning) skal sendes til et ekstra 'kvalitetschek', så handler det slet ikke om 'kvalitet', men om hvilken type kandidater og hvor mange erhvervslivet til have stillet kvit og frit (skatteyderbetalt) til rådighed for sig selv.

Hvorfor ikke omdanne undervisnings-og forksningsministeriet til en afdeling af erhvervsministeriet? Eller beskæftigesesministeriet? Det er jo det, det handler om.

Arbejdsgiverne er, tør jeg godt vædde på, flintrende ligeglade med 'kvaliteten' inden for de højere uddannelsesfag, som de ikke selv har nogen umiddelbar fordel af.

Om så samtlige studerende på kunsthistorie, klassisk arkæologi, filosofi og psykologi var på et internationalt niveau, så vil de alligevel falde for arbejdsgivernes 'kvalitetscheck'.

Det kan, igen, siges med ét ord: kapitallogik. Man skulle ikke tro, det kunne blive værre end under Sander med hans faktura-fetischisme, men det har Morten Østergaard nu vist, at det kan sagtens lade sig gøre. Så var Sander i det mindste mere ærlig.

Hvordan vil arbejdsgiverne forklare at der så ud som der blev en masse arbejde til en masse skolelærere og sosu-assistenter i 2006 til 2007? Og hvor samfundet, ja selv ministre bildte folk ind, at tog man en lærer-uddannelse var man så godt som sikret en fast-ansættelse i folkeskolen. I 2010 eller 2011 var man det så ikke.....mere. Kan man mon sagsøge disse personer for urigtige oplysninger?

Selv jurister og ingeniører er ved at blive arbejdsløse nu - når de bliver færdige med deres studier. Danske håndværkere går ledige, mens arbejdsgiverne indenfor byggebranchen ansætter polakker og litauere.

Og Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening glemmer dette: Hvem skal undervise gymnasie-eleverne i tysk, fransk, dansk, engelsk, mv. Og hvem skal undervise de ordblinde og de læsesvage på virksomhederne, hvis ikke lærere?

Hvilke uddannelser overuddanner systematisk til ledighed? De humanistiske uddannelser? Måske.
Lærerne, sygeplejerskerne mv. Måske. Men så må man også indse, at så er man selv ude om det, når der fra 2015-2016 går en masse mennesker indenfor disse områder på pension.....Og man lige pludselig mangler en masse personer indenfor områderne...

Falsk varebetegnelse

Nu må "Det radikale Venstre" altså snart til at ændre betegnelse. Én ting, at 'venstre' stammer fra en tid, hvor man i Danmark havde et Høire (Estrup), men når Det radikale Venstre i sin tid kom til verden som et 'radikalt' parti, var det ikke mindst, fordi det i sin selvforståelse flugtede med '(kultur)radikalismen' (Brandes). Det er der sandt for dyden ikke meget tilbage af.

Det bekymrer mig, at man lytter så meget til en forskningspolitisk chef fra DI. Det er jo ren lobbyisme!!

Og jeg husker tydeligt disputten i starten af 90erne, hvor man gik efter at nedlægge fag som kinesisk!! Fordi det var en luksusuddannelse for historie- og kunstinteresserede.

Man kan ikke sætte entydigt lighedstegn ml industriens behov nu og her og de længerevarende uddannelser, som opererer med længere tidshorisonter og en ukendt fremtid.
I stedet skulle DI og DE oprette en stilling til en orakelchef, som kunne forudsige fx finanskrisen, så vi alle kan forberede os bedre på den slags.

Steffen Gliese

Hele problemet er, at vi har aflyst demokratiet og i stedet overladt samfundet til en klasse af besiddende. Det var faktisk det, vi gjorde op med over hundrede år; men umærkeligt har det altså sneget sig ind igen: at det helt private erhvervsliv tager samfundet som gidsel for sine særinteresser.

Claus E. Petersen

Jeg syntes at det er en anelse spøjst at de der står for at miste deres dagpenge ikke får et ord indført.
De eneste der taler "på vegne" er dem som har netværk og stilling og status.
For dem som er dømt ude og næsten ude er der vel for pokker ikke et "klassesamfund".
Der er kun mig og "damn.. videre", og så kan alle mulige mennesker med flotte uddannelser fortælle om konkurrence, ulighed, lighed og at priserne i BR-Legetøj følger den almindelige prisudvikling sammen med inflationen og at regeringen (atter engang) "garanterer" at ingen skal gå sultne i seng.

Claus E. Petersen

Pointen er at alle dem som driver vand ud af snøftefortællinger om de stakkels dagpengemodtagere, der nu *gys* ryger ud af systemet (og så ikke har råd til at være i fagforening) aldrig før har ytret et ord om kontanthjælpsmodtagere.
Jeg er for gammel til at undres, men beder jer andre om lige at overveje hvem helten er i det her spin/spil.

Steffen Gliese

Claus Petersen, der skal ikke herske tvivl om, at det grundlæggende problem er, at det kan lade sig gøre at falde ud af dagpengesystemet - det var en svinestreg, der blev indført sidst, naive socialdemokrater gav alt for meget magt til det lille bitte radikale parti.

Claus E. Petersen

@Peter Hansen

At man kan falde ud af dagpengesystemet er jo ikke noget særligt, og det er såmænd heller ikke et større problem for samfundet / statskassen at der skal smides 15-20000 ekstra på kontanthjælp per år i et par år. Det skal samfundet nu nok klare.
Problemet er jo for pokker at man allerede nu via en perfid statskapitalistisk trang til at sikre alle, bruger dem der allerede ER på kontanthjælp til at sikre virksomhederne bedre konkurrenceevne.
Og alligevel ikke kører DEN idé igennem, for det er jo..hmm.. ulovligt i henhold til.. øhm.. eu-direktiv..
Erkend at vi er på røven, og isoler problemet. Og løs det.
Eller, vågn op og fat at vi har det bedre end vi havde det for år tilbage da krisen kradsede og folk gik fra hus og hjem i eet væk.
Krisen er ligeså konstrueret som ideen om at tissemænd og tissekoner skabes af bestemte sociale relationer