Avisen, der beskytter sine kilder

Protest,« lød det igen og igen fra advokat Søren Juul, da Skattesagskommissionen i går afhørte hans fire klienter.

Det var journalist Thomas Nørmark Krog og redaktionschef Simon Andersen fra dagbladet BT samt avisens ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, og forgængeren på posten, Peter Brüchmann, der skulle svare på spørgsmål fra kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen.

En af hovedopgaverne for kommissionen er at undersøge, hvem der lækkede den fortrolige afgørelse i Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag, som BT kunne referere fra en uge før Folketingsvalget i september 2011. Men når Lars Kjeldsen nærmede sig spørgsmålet, henviste Søren Juul til princippet om kildebeskyttelse, og hans klienter afviste at svare.

Tilbage i sommeren 2010 var det BT, der åbnede den sag, som langt senere endte med nedsættelsen af Skattesagskommissionen. Avisen kunne fortælle, at Stephen Kinnock som ansat i tænketanken World Economic Forum i Genève ikke betalte dansk skat, selv om han ifølge Helle Thorning-Schmidt opholdt sig en stor del af året i Danmark. Eksperter udtalte til avisen, at det meget vel kunne være i strid med loven, og som dokumenterne i sagen senere skulle vise, var det også en hårfin afgørelse, da SKAT København små tre måneder efter BT’s første artikler om sagen frifandt Stephen Kinnock for dansk skattepligt.

Når BT overhovedet begyndte at beskæftige sig med sagen, var det ifølge de fire vidners forklaring som udløber af en række artikler om politisk dobbeltmoral. Avisen havde afdækket, at den daværende næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe Mette Frederiksen havde sendt sit barn i privatskole, selv om hun tidligere havde kritiseret forældre, der vælger folkeskolen fra.

Det var ligeledes kommet frem, at Helle Thorning-Schmidt havde sendt sit barn på privatskole, og da journalist Thomas Nørmark Krog faldt over en artikel i Ekstra Bladet fra 2007 om Stephen Kinnocks skatteforhold, blev det på et møde midt i maj 2010 besluttet, at han skulle dykke ned i sagen.

Gav researchpapir til spindoktor

Simon Andersen afviste mistanken om, at Venstre skulle have plantet historien om Stephen Kinnocks skatteforhold i BT.

»Det er en et hundrede procent selvopfundet historie,« som han sagde med en lidt uheldig formulering.

Dog var der en vis kommunikation om sagen mellem avisen og spindoktoren for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), Peter Arnfeldt, forklarede Simon Andersen.

Han bekræftede således spindoktorens udsagn om, at han sidst i august 2010 udleverede et notat, som han havde udarbejdet som en slags researchpapir om skattesagen, til Peter Arnfeldt. Et notat, der på baggrund af en række principielle afgørelser i lignende sager konkluderede, at Stephen Kinnock formodentlig var skattepligtig til Danmark.

Det er tidligere kommet frem, at notatet vandrede fra spindoktoren ned igennem systemet. Peter Arnfeldt gav det til Troels Lund Poulsen, som gav det videre til sin departementschef, Peter Loft. Departementschefen gav så notatet videre til direktøren for SKAT København, Erling Andersen, og det synes direktøren at have opfattet som en form for pression, fordi notatet konkluderede, at Stephen Kinnock var skattepligtig til Danmark, og fordi Peter Loft ikke måtte blande sig i skatteregionens afgørelse af sagen.

Som kommissionen har afdækket, var der mindst to versioner af notatet i omløb hos skattemyndighederne.

Peter Arnfeldt har forklaret, at han modtog en version på fem sider fra Simon Andersen og videregav samme version til Troels Lund Poulsen. Men det notat, som endte hos Erling Andersen i SKAT København, var en udbygget version på ni sider, og Troels Lund Poulsen har i modstrid med sin spindoktors forklaring forsikret over for kommissionen, at han fik de ni sider fra Peter Arnfeldt.

Denne uoverensstemmelse kunne Simon Andersen til dels opklare. Han forklarede, at han sendte begge versioner af notatet til Peter Arnfeldt. Først en ufuldstændig version den 29. august 2010 og så en færdig version to dage senere.

Hvorfor Peter Arnfeldt har afvist at kende til versionen på ni sider, er dog fortsat uklart.

Simon Andersen forklarede også, hvorfor han overhovedet sendte notatet til Peter Arnfeldt. Baggrunden var, at spindoktoren ringede til redaktionschefen som led i udarbejdelsen af et papir til ministeren med svar på de spørgsmål, som pressen måtte forventes at stille, når afgørelsen faldt. Peter Arnfeldt efterspurgte nogle artikler, BT havde skrevet om sagen, og i løbet af samtalen nævnte Simon Andersen sit notat om skattesagen. Det ville Peter Arnfeldt gerne se, og eftersom BT planlagde at vedlægge notatet som bilag til en indstilling til den årlige pris fra Foreningen for Undersøgende Journalistik og derfor forventede, at notatet under alle omstændigheder ville blive offentliggjort på foreningens hjemmeside, så Simon Andersen ikke noget problem i at give det til Peter Arnfeldt.

Men som redaktionschefen sagde med henvisning til den store rolle, som notatet er endt med at spille i sagen:

»Hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg ikke sendt det.«

Tråde til Lækagesagen

Hvorvidt BT har pligt til at udtale sig om, hvem der lækkede den fortrolige afgørelse til avisen, har Skattesagskommissionen endnu ikke taget stilling til.

Efter afhøringerne fik advokat Søren Juul derfor lejlighed til at procedere BT’s sag. Han henviste til, at Højesteret i den såkaldte lækage-sag sidste år afgjorde, at TV 2 ikke havde pligt til at vidne om sin kilde til fortrolige oplysninger om Jægerkorpsets indsættelse i Irak i 2007. I afgørelsen slog Højesteret fast, at kildebeskyttelsen ikke kan ophæves i en sag, som ikke handler om en lovovertrædelse af alvorlig karakter, hvis videregivelsen af oplysningerne er af samfundsmæssig betydning – og at hensynet til kildebeskyttelsen i så fald ikke skal afvejes over for hensynet til sagens opklaring.

Søren Juul henviste til, at progressiv beskatning er en grundlæggende del af Socialdemokraternes politiske grundlag.

»Jeg mener, at det på denne baggrund har været klart, at der har været en helt åbenbar offentlig interesse i den sag,« sagde han.

Hvornår Skattesagskommissionen når frem til, om BT har pligt til at vidne om sin kilde, ønskede kommissionsformanden, landsdommer Lars E. Andersen, ikke at udtale sig om. BT har allerede annonceret, at avisen under ingen omstændigheder har i sinde at bryde kildebeskyttelsen.