Læsetid: 4 min.

Cubakrisen dag for dag: Castro råder til atomkrig

Den amerikanske flåde border det første skib med kurs mod Cuba. De sovjetiske kamptropper på øen er klar til at forsvare sig med ’alle midler’, og Castro sender et hemmeligt telegram til Khrustsjov
Den amerikanske flåde border det første skib med kurs mod Cuba. De sovjetiske kamptropper på øen er klar til at forsvare  sig med ’alle midler’, og Castro sender et hemmeligt telegram til Khrustsjov
26. oktober 2012

26. oktober

På Flådeblokadens tredje dag vil præsident Kennedy demonstrere over for den amerikanske offentlighed, at den er alvorlig ment. I den amerikanske presse har det vakt opmærksomhed, at den svenske kaptajn på skibet Coolangatta har nægtet at standse efter at være blevet prajet.

Flådeledelsen kigger derfor efter et egnet skib, som amerikanske marinesoldater kan borde i rum sø. Valget falder på det libanesisk fragtskib Marucla, som er chartret af Sovjetunionen. Skibet, hvis besætning overvejende er græsk, er afsejlet fra Riga med en påstået last af papir, svovl og reservedele til lastvogne, så chancerne for, at netop dette udenlandske skib sejler med offensive russiske våben, er ringe.

Det er så godt som givet på forhånd, at kaptajnløjtnant Reynolds, som det efter flere forsøg i den svære søgang lykkes at springe over på det standsede skib, ikke vil finde offensive våben.

For at gøre magtdemonstrationen fuldkommen er det ikke det nærmeste amerikanske flådefartøj, der foretager den symbolske manøvre, men derimod den af flådens destroyere, som er opkaldt efter præsidentens afdøde storebror, krigshelten Joseph P. Kennedy.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jespersen

Begivenhederne som fortælles i artiklen har en helt anden udlægning i en amerikansk beskrivelse - som er baseret på de nu frigivne båndoptagelser af møderne og telefonsamtalerne før og efter krisen.

Se følgende link.

The Most Dangerous Moment in Human History
JFK’s Lunatic Priorities During the Cuban Missile Crisis

Hvor Informations artikel gentager den konventionelle opfattelse af begivenhederne, som vi er blevet foralt dem, får man en helt anden indsigt i magtens mekansmer fra den amerikanske faktabaserede artikel.

1. atomraketterne på Cuba betød ingen ændring af nogetsomhelst i magtbalancen efter amerikanernes opfattelse.

2. amerikanerne var udelukkende optaget af at de "var taget på sengen" af en lille stat som Cuba, som nu så ud som om de kunne trodse USA. Atomraketter ville jo forhindre invasion - noget som Cuba efter Svinebugtens invasion og efterfølgende sabotage og subversive aktivitater jo for enhver pris måtte gøre for at sikre landets overlevelse. Atomraketterne var jo ikke emnt som en trussel mod USA - og blev heller ikke opfattet som sådan i USA - hverken af militæret eller andre ifølge bånduskrifterne.

3. Kennedyerne brugte store stokkemetoder under krisen og var slet ikke så strategiske og kolldblodige som man ynder at fremstille det. Man risikerede med fuldt overlæg atomkrig uden at ruge mere "koldblodige" metoder - amerikansk jingoism og loose canon mentalitet i udenrigspolitikken, som man ser det både før og siden.

Jævnfør John Mearsheimers artikler og videoer. Han er en distingveret og højt respekteret professor ved Chicago University:

http://nationalinterest.org/article/imperial-by-design-4576

http://www.youtube.com/watch?v=_ets-zKY1pg&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=FSXZNm2jGVE&feature=related

Læs "Præsidentens mand" af Ted Sorensen.
Han var dansker og taleskriver for Kennedy.
Ted spillede en vigtig rolle omkring begivenhederne for 50 år siden i det hvide hus.
Ted giver et helhedsbillede af Kennedy og hans præsidentperiode, og dette underbygger i høj grad en fredselskende præsident.
Selvfølgelig var der duer og høge omkring Kennedy, men en insider som min granonkel Ted tror jeg mere på end en professor fra Chicago.