Læsetid 3 min.

Cubakrisen dag for dag: Kennedy varsler flådeblokade

I landsdækkende tv fremsætter den amerikanske præsident Kennedy et ultimatum til Sovjetunionens leder Khrustsjov: Fjern de offensive raketter fra Cuba, eller indstil jer på følgerne! Desuden varsler amerikanerne en flådeblokade mod alle skibe på vej til Cuba
Et luftfoto af en missilbase på Cuba taget af amerikanerne i oktober 1962. Mandag den 22. oktober kundgjorde USA’s præsident Kennedy i en tv-tale, at USA ikke kunne acceptere russiske offensive raketter på Cuba.

Et luftfoto af en missilbase på Cuba taget af amerikanerne i oktober 1962. Mandag den 22. oktober kundgjorde USA’s præsident Kennedy i en tv-tale, at USA ikke kunne acceptere russiske offensive raketter på Cuba.

22. oktober 2012

I løbet af den sidste uge har aldeles tydelige beviser fastslået, at et antal offensive rakatstandpladser nu er under forberedelse på denne ø, der befinder sig i fangenskab. Formålet med disse baser kan ikke være noget andet end at skabe mulighed for at rette angreb med kernevåben på den vestlige halvkugle.«

Klokken 19 amerikansk tid mandag den 22. oktober taler præsident Kennedy i landsdækkende tv til det amerikanske folk. Præsidenten understreger, at USA vil betragte enhver raket med kernevåbenladning affyret fra Cuba mod noget land på den vestlige halvkugle som et sovjetisk angreb, der kræver fuld gengældelse fra USA.

Han bebuder, at den amerikanske flåde vil etablere en karantæne om to døgn og kontrollere alle skibe til og fra Cuba for offensive våben. Ladningerne vil ikke blive beslaglagt, og skibene kan sejle til hvilken som helst havn, bare ikke til Cuba. Hvis ikke skibene skifter kurs, vil de blive standset med magt.

Kennedy anmoder i talen også om et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd, så verdenssamfundet kan skride ind over for den sovjetiske trussel mod verdensfreden.

Operation Ternede Skjorter

Hele mandagen igennem har Kennedy mødtes med den særlige komite, ExComm, hvor krisen drøftes. I al hemmelighed optager præsidenten møderne på bånd, og derfor kendes forløbet af de amerikanske drøftelser temmelig godt.

»I starten er der bred enighed om at bombe raketstillingerne, men i løbet af dagen skifter Kennedy til det mere moderate, nemlig en flådeblokade, som så kaldes for en karantæne, så det ikke er en direkte krigshandling. Men da han få timer før talen mødes med kongressens ledere, mener de, at Cuba skal bombes. En enkelt taler endog om at starte en atomkrig,« fortæller historikeren Regin Schmidt fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

I løbet af dagen sættes den amerikanske strategiske Aircommand i det næsthøjeste alarmberedskab, Defcon 2. Det er stadiet lige under atomkrig, og på den amerikanske Guantánamo-base evakueres kvinder og børn. Kennedys tale til det amerikanske folk kommer med få timers varsel, men allerede før den sendes, går personalet på den sovjetiske ambassade i Washington i gang med at destruere sine arkiver.

»En så usædvanlig handling viser, at situationen bedømmes som overordentlig farlig og akut,« forklarer historiker og leder af Koldkrigsmuseet på Langeland Peer Henrik Hansen.

Sovjetunionen og landene i Warschawapagten går i løbet af mandagen i øget beredskab, og i den øverste Sovjets præsidum forklarer Khrustsjov, at det kan ende med krig. Han kalder den amerikanske blokade for pirateri og fastholder, at alle sovjetiske våben på Cuba er defensive. Men partisekretæren giver også hemmelige ordrer til nogle af de sovjetiske skibe på vej til Cuba om at skifte kurs.

»Ordrerne er kodede. Nogle skibe får ordre til at sejle videre, andre til at vende om. Vi kender ikke lasten på alle de forskellige sovjetiske skibe, så den dag i dag ved man ikke, om der er en særlig logik i ordrerne,« forklarer Peer Henrik Hansen.

Under alle omstændigheder betyder flådeblokaden, at mindst 3.000 sovjetiske soldater samt flere skibslaster med de langtrækkende SS 5-missiler ikke når frem til Cuba. I forvejen har Sovjetunionen i dybeste hemmelighed transporteret omkring 150 atomare sprænghoveder og et stort antal taktiske atommissiler til den caribiske ø. Disse taktiske atommissiler er som de øvrige atomvåben under sovjetisk kontrol, og ikke engang cubanerne kender til de taktiske atommissiler.

I løbet af efteråret har Sovjetunionen fragtet omkring 40.000 sovjetiske soldater, piloter og teknikere til Cuba. Alle har fået udleveret en ternet skjorte, og hensigten med det civile antræk er, at russerne ikke skal kunne genkendes i det cubanske gadebillede.

»Men tricket virker ikke, for ingen cubanere kunne drømme om at gå med den slags skjorter,« forklarer Peer Henrik Hansen.

Fra Langeland til Havana

Situationen er så spændt, at Khrustsjov overnatter på en sofa i sit kontor. På Cuba får de sovjetiske soldater ordre til at forsvare sig med alle midler, dvs. også de taktiske atombevæbnede raketter, fortæller Regin Schmidt.

På den anden side af kloden overvåger søværnet fra Langelandsfortet alle sejladser gennem sundet og bælterne til og fra Østersøen. Den 22. oktober »udpasserede« det sovjetiske fragtskib Krasnograd med en dæklast af »ca. 12 køretøjer«, som Forsvarets Efterretningstjeneste senere skrev i sin ugerapport for uge 42.

Kl. 23.30 dansk tid orienteres statsminister Jens Otto Krag – på linje med andre medlemslande i NATO – af den amerikanske Charge d’affaires om præsidentens kommende tale. Men danskerne og resten af Vesteuropas befolkning må vente til den følgende dag. Først med morgenradioen og aviserne den 23. oktober får offentligheden kendskab til, hvor spændt situationen på Cuba er blevet.

Kilder: Artikelserien er bl.a. baseret på:’På Afgrundens Rand’ af Peer Henrik Hansen, 2012’Dansk presse under Cuba-krisen’ af Franciska Lee Beckett, speciale RUC, 2009

Cuba-krisen – 50 år efter

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Den amerikansk arrangerede invasion i Svinebugten i april 1961 bliver der måske mulighed for at omtale senere i artikel-serien?

Brugerbillede for Holger Madsen

Hvis det er meningen med denne artikelserie om Cubakrisen, at Information ønsker at deres læsere skal have en mulighed for at forstå baggrunden for krisen, så skal man altså lige starte et par år længere tilbage i historien.

Brugerbillede for Stig Bøg

Ærgerligt.
Information har de sidste par dage kørt en meget pro Kennedy(USA) serie om Cuba-krisen. Det kan undre, at man ikke har benyttet sig af Noam Chomskys korte gennemgang af krisen ( for en stor del byggende på den tidligere historiker ved J.F. Kennedy Presidential Library Sheldon Sterns bog: ” The Week the World Stood Still”). Man får nærmest det modsatte indtryk af krisen, nemlig USA som den store krigsmager. Det kunne have været befordrende at få en ny debat og måske aflivning af gamle myter. Desuden trækker Noam paralleller til nutiden bl.a. Iran.