Læsetid: 3 min.

Dagens tilbud: Et pust til cv’et

’Dear dr. Gitte Meyer’ lød indledningen forleden på det, der viste sig at være en art akademisk Nigeria-brev. Det var da underholdende. Men mailen er også et udtryk for, at hele publiceringscirkusset trænger til et eftersyn
31. oktober 2012

Så modtog jeg igen en af de der email, der foregiver at være personlige, men som man roligt kan fortælle alverden om. For henvendelsen vedrører en aktuel, samfundsmæssig problemstilling, der fortjener at blive pirket i så ofte som muligt: Det omsiggribende behov for opbygning af imponerende cv’er, som præger – for nu ikke at sige hærger – den vildtvoksende, globale akademiske verden. Af hensyn til karrieren gælder det om at få publiceret, om at få tilstrækkeligt mange enheder på sit cv. Og der er så forfærdeligt mange andre, som har ganske det samme behov. De – vi – har i første omgang ikke et presserende behov for at få fortalt noget væsentligt eller for at blive læst, men simpelthen for at få publiceret, for at dokumentere, at det et passende antal gange er lykkedes at slippe igennem et eller andet fagfællebedømt nåleøje.

På det grundlag er der grøde i et akademisk publiceringsmarked, og henvendelsen til mig – som en del læsere af denne klumme sikkert vil genkende som en hverdagshistorie – kom fra en virksomhed på dette marked: »Dear dr. Gitte Meyer«.

En kinesisk virksomhed med adresse i USA har trawlet på nettet og indfanget en tekst, som jeg præsenterede på en konference i Canada for halvandet år siden. Det er et umodent arbejdsdokument, men virksomheden er, fortæller de mig på gebrokkent engelsk, meget interesseret i at publicere teksten i deres rigorøst fagfællebedømte og ambitiøse tidsskrift. Ganske vist ville jeg skulle betale for et sådant pust til mit cv, viser det sig, men jeg kan også melde mig som mulig bedømmer eller medlem af redaktionskomiteen. Det koster vist ikke noget. Jeg skal bare sende mit cv …

Den konkrete virksomhed – som i øvrigt udgiver op mod 30 tidsskrifter til og fra forskellige akademiske områder og har været sving i mere end 10 år – hører ikke nødvendigvis til de værste, selv om de unægteligt gør brug af mærkværdige formuleringer: »As an American academic publishing group, we wish to become your friends if necessary.« Det er da underholdende.

Skader det respekten?

Men henvendelsen aktualiserer også kæder af spørgsmål såsom:

Nogle modtagere af sådanne henvendelser tager dem vel alvorligt – hvad er det så for en fagfællebedømmelse, deres arbejde bliver gjort til genstand for? Hvor let eller svært er det at få en tjans som bedømmer af arbejder, man ikke har forudsætninger for at bedømme? Hvordan kommer den eventuelt resulterende publicering til at tælle i hvilke sammenhænge og med hvilke begrundelser?

Hvad betyder det for tilbøjeligheden til konkret at overveje lødighed fra sag til sag, at fagfællebedømmelse gerne opfattes som indbegrebet af garanti for lødighed?

Vejen til akademiske titler og positioner går over publicering i fagfællebedømte tidsskrifter. Titlerne og positionerne er omgærdet med gevaldig respekt i og ikke mindst uden for den akademiske verden. Det er der vel ofte god grund til, men det fremvoksende publiceringscirkus, der lægger op til publiceringsakrobatiske øvelser, kunne i længden tænkes at skade respekten.

Som en art modtræk har Danmark efter norsk mønster indført et monster af et standardiserende og centraliserende system med højstatus-tidsskrifter, som det svarer sig for de enkelte og deres institutioner at publicere i. Er der virkelig ikke andre alternativer?

Der er brug for dybdegravning i og åben meningsudveksling om publiceringsakrobatik, så man må bare håbe, at vi ikke er fanget i den problemstilling, som den britiske historiker Theodore Zeldin fik øje på, da han skulle skrive uddannelseshistorie – at den fornødne distance til stoffet er svær at opnå, når man skal undersøge et system, som man selv er frembragt af og virker indenfor.

Gitte Meyer er lektor i videnskab og offentlighed på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu