Nyhed
Læsetid: 1 min.

EL frygter blå finanslov

Regeringens parlamentariske grundlag er klar til at indgå delaftaler om næste års finanslov, men Enhedslisten frygter, at regeringen ser mod højre side af Folketinget
Indland
30. oktober 2012

Enhedslisten er fortsat med i alle regeringens delforhandlinger forud for de centrale forhandlinger om næste års finanslov. Ikke desto mindre frygter Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, at regeringen er ved at indstille sig på at indgå den samlede finanslov med de borgerlige partier Venstre og Konservative.

»Det er vores frygt, og det vil være rigtig ærgerligt for især dagpengemodtagerne, som de borgerlige ingen lyst har til at hjælpe. Det er et skræmmende alternativ, regeringen har i stedet for at indgå en aftale med os,« siger Frank Aaen.

Men det er ikke kun den kommende finanslov, Frank Aaen frygter for. Han frygter også for regeringens liv på den lange bane, hvis det bliver de borgerlige partier, der skal stemme finansloven igennem.

»Som Dennis Kristensen (formand for FOA, red.) sagde forleden i fjernsynet, vil en finanslov med de borgerlige betyde, at regeringen gør alt, hvad den kan for at forhindre et genvalg,« siger Frank Aaen.

I modsætning til i sommer, hvor Enhedslisten – efter regeringen indgik aftale om en skattereform med Venstre og Konservative – ikke havde kontakt med regeringen i en længere periode, er det ifølge Frank Aaen partiets strategi at komme med i så mange delaftaler som muligt – selv hvis den samlede aftale om finansloven bliver indgået med de borgerlige partier.

»Hvis regeringen vælger at se til den anden side, vil vi forsøge så hurtigt som muligt i delaftalerne at trække regeringen i en mere rød og solidarisk retning. Vi vil forsøge at rette op på konsekvenserne af en blå finanslov med det samme,« siger Frank Aaen.

I går blev de afgørende forhandlinger om en reform af Kriminalforsorgen udskudt, da Venstre ikke ønskede at acceptere regeringens forslag til finansiering. Regeringen foreslår, at en del af de ekstra udgifter til Kriminalforsorgen på 1,7 milliarder kroner over de næste fire år skal finansieres ved at øge brugerbetalingen på tandrensninger. I stedet skal finansminister Bjarne Corydon i dag (S) mødes med Venstres forhandlingsdelegation

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Vi vil forsøge at rette op på konsekvenserne af en blå finanslov med det samme,« siger Frank Aaen.

Sympatisk, men vel næppe særlig realistisk?