Læsetid: 5 min.

Elsebeth Hagen: Jeg er et politisk menneske

For Elsebeth Hagen er det også et politisk valg, når hendes søn Bastian på 5 år trisser ind i 0.b på Blågård Skole. »Sætter jeg deres fremtid på spil ved at have en holdning til det her? Det tror jeg ikke,« fortæller hun. Elsebeth Hagen er er en af fire hovedpersoner I kan møde i de kommende måneder, når Information sætter fokus på folkeskolen
For Elsebeth Hagen er det også et politisk valg, når hendes søn Bastian på 5 år trisser ind i 0.b på Blågård Skole. »Sætter jeg deres fremtid på spil ved at have en holdning til det her? Det tror jeg ikke,« fortæller hun. Elsebeth Hagen er er en af fire hovedpersoner I kan møde i de kommende måneder, når Information sætter fokus på folkeskolen
Indland
10. oktober 2012

»Jeg har set undersøgelser, der viser, at de syv pct. af Danmarks befolkning, der har en akademisk uddannelse, er nogle af de sværeste at integrere i det danske samfund. Det er meget rammende,« fortæller Elsebeth Hagen og slår sin pointe fast fra start.

Hun er selv en af de 7 pct. Elsebeth Hagen er med sin uddannelse i statskundskab og et job i Styrelsen for Forskning og Innovation en af de forældre, der pynter på statistikkerne i folkeskolen. Siden august har hun fulgt sin søn Bastian til Blågård Skole.

Hun og hendes mand, der er fotograf og billedkunstner, er med til at trække de socioøkonomiske tal for skoledistriktet op. Når distriktsændringerne træder i kraft fra næste år, vil tallet for Blågård Skole kredse sig omkring det kommunale gennemsnit, hvis alle i distriktet vælger skolen til. Det gjorde blot 31 pct. af distriktets forældre i det forgangne skoleår.

»Det er en skam. Rent ideologisk vil jeg gerne støtte op om folkeskolen. Det er et godt sted for mit barn at starte livet, og her møder han noget andet end lige den del af samfundet, som vi repræsenterer og giver adgang til. Men jeg har da også været påvirket af debatterne og tænkt, om jeg er en frygtelig mor, som gør mine børn til sociale eksperimenter? Sætter jeg deres fremtid på spil ved at have en holdning til det her? Det tror jeg ikke,« fortæller den 33-årige mor til Bastian på 5 år og Anna på 2 år.

Elsebeth Hagen har selv gået i en lokal folkeskole i Næstved et stenkast fra kostskolen Herlufsholm. Hendes egne erfaringer fra det homogene skolemiljø i provinsen får hende dog ikke til at konkludere, at lige børn leger bedst. Hvor hun selv var heldig at gå i en velfungerende klasse, så var hendes parallelklasse noget mere dysfunktionel.

»Det er et lotteri lige meget, hvor man sætter sine børn hen. Der kan alle steder være en der mobber, og nogen der forstyrrer undervisningen. Det var jo ikke, fordi de var børn af uansvarlige forældre, men der var bare noget, der ikke spillede i den klasse,« fortæller hun.

Bagud på point

For få uger siden offentliggjorde tænketanken Cevea nye tal, der viser, at andelen af elever på privatskoler er stigende. For Blågård Skoles distrikt ligger de tal på overvældende 45 pct. Forklaringen ligger delvist i alle forældres evige angst for deres børns velbefindende, mener Elsebeth Hagen.

»Da jeg startede i mødregruppe, følte jeg mig nærmest bagud på point, da jeg hørte, at en af de andre havde skrevet deres barn op til privatskole, blot få måneder efter de havde født,« fortæller hun, men vil samtidig ikke pege fingre.

»Jeg tror, at nogle føler sig mere sikre ved at vælge privatskole. Når det handler om ens børn, har man ikke lyst til at eksperimentere. Dem er der rigeligt af allerede i hverdagen, når man tager beslutninger på deres vegne. Men selv om vi hele tiden prøver at gøre det hele så sikkert som muligt, ved vi jo godt at de lege, vi selv legede ude i skoven, ikke helt var forældregodkendte,« fortæller Elsebeth Hagen.

Alligevel er privatskolen ikke noget, der lokker.

»Jeg synes, det er vigtigt at møde folk, der ikke ligner en selv. Når man bor på Nørrebro er det vigtigt at kende noget til andres traditioner og ikke bare leve for os selv. Og jeg tror, at de ligner hinanden for meget på privatskolerne. Det er mine fordomme i hvert fald,« siger hun og ler.

»Men jeg synes også, at det er problematisk, at privatskolerne får så mange penge, mens de stort set kun har de gode elever,« siger hun og melder sig dermed ind i den aktuelle diskussion om statens tilskud på privatskolerne.

Det boglige kommer også hjemmefra

I 2009 var Blågård Skole under mediernes bevågenhed efter at afgangsresultater fra skolens 9. klasser placerede skolen helt i bund på de nationale ranglister. Det skræmmer dog ikke Elsebeth Hagen.

»Blågård Skole bærer måske stadig præg af, at afgangsresultaterne hænger lidt, men det tager jo tid at vende. Det kan også skifte fra årgang til årgang. Jeg synes, der bliver gjort meget, og jeg hører det går fremad med fagligheden«, siger hun og udtrykker stor tilfredshed med Blågård Skole.

»Skolen er istandsat, og det betyder en del. Ja, han har en stor klasse på 28, men de er delt i to, og der er ekstra lærer på. Og så er jeg er helt blown away af Pia Madsen. Jeg føler, at der er nogle store vinger på hende, som tager sig af alle de små kyllinger. Jeg føler mig ganske tryg,« siger Elsebeth Hagen, der forud for skolevalget tog en snak med en skolekonsulent og var til møde med skolens leder og lærere.

I den sidste ende er det dog heller ikke det faglige, der har været bærende for skolevalget.

»Alt det boglige har været ret let for mig, så jeg bilder mig ind, at det skal han nok klare. Fagligheden er vigtig, men det er også vigtig med mennesket, og jeg vil gerne have et barn, der lærer at forstå andre,« siger hun og peger på, at læringen er et samspil mellem skole og hjem.

»Vi har pligt til at støtte op om lærerne. Det er dem, der har fagligheden. Det skal vi respektere. Men der er også ting, jeg selv skal lære min søn. Der er knager, jeg skal give ham, som han kan hænge sin viden fra folkeskolen op på. Man lærer jo ikke alt i skolen, og det har man aldrig gjort.«

Løftede øjenbryn

Den gode skolestart har overbevist Elsebeth Hagen om at familien har truffet det rette valg, men skulle det gå galt senere, ser hun ikke det store problem i det.

»Så må Bastian skifte skole. Jeg går ud fra, at vi opdager undervejs, om der er noget, der går skævt, og så reagerer vi selvfølgelig,« siger hun og peger på, at der er mange engagerede forældre i klassen.

»Det ser ud som om, det er en rigtig god forældregruppe, og jeg håber, at folk bliver ved med at sende deres børn i Blågård Skole. Jeg har da været bange for, om alt for mange andre har valgt skolen fra - at der kun ville være socialklasse 5 tilbage, men det er slet ikke tilfældet,« fortæller Elsebeth Hagen om de første indtryk.

»Og når det er sagt, så er jeg også er et politisk menneske. Jeg har en holdning til samfundet, og jeg synes, at folkeskolen er vigtig. Når jeg fortæller folk, at Bastian er startet på Blågård, skynder jeg mig altid at sige, at vi er superglade for det. Du ved, for at komme folk lidt i forkøbet. Men de løfter da øjenbrynene.«

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis alle havde din indstilling til skolevalg, ville vi have nogle meget bedre folkeskoler i landet...

Birthe Juul Christensen

Jeg kan ikke være mere enig!

Det er i alles interesse, at folkeskolen fungerer og sørger for, at alle børn kan få de bedste forudsætninger for at drive samfundet videre.
Mange års befamling af politikere ud fra ignorante positioner har ikke gjort den godt; men lad os se, om den ikke er i kraftig bedring - I København, hvor problemet er.