Nyhed
Læsetid: 3 min.

Enhedslisten: Indsigt i opholdstilladelser til asylansøgere fortoner sig

Afviste asylansøgere kan få opholdstilladelse, hvis der ikke er udsigt til, at de kan hjemsendes. Men grundet manglende tal på området, forringes Folketingets mulighed for at kontrollere, om ordningen bliver brugt i praksis, lyder kritikken
Asylansøgere i Sandholmlejren. 182 af de 1.473 afviste asylansøgere i Danmark vil samarbejde med de danske myndigheder om at lade sig hjemsende, så snart det er muligt, viser tal fra justitsministeriet.

Asylansøgere i Sandholmlejren. 182 af de 1.473 afviste asylansøgere i Danmark vil samarbejde med de danske myndigheder om at lade sig hjemsende, så snart det er muligt, viser tal fra justitsministeriet.

Jakob Dall

Indland
1. november 2012

Folketinget er i realiteten afskåret fra at følge med i, om udlændingemyndighederne følger udlændingelovens bestemmelse om at give opholdstilladelse til afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes. Og det er dybt problematisk, mener regeringens støtteparti, Enhedslisten.

Ifølge en opgørelse, som justitsminister Morten Bødskov (S) netop har sendt til Folketingets Udlændingeudvalg, samarbejder 182 af de 1.473 afviste asylansøgere i Danmark om at lade sig hjemsende, så snart det er muligt. Hvis nogle af dem har samarbejdet med de danske myndigheder gennem halvandet år, og der fortsat ikke er udsigt til at få dem hjemsendt, kan de ifølge den såkaldte 18-månedersregel få opholdstilladelse. Men Folketinget kan ikke få at vide, om der er grundlag for den type opholdstilladelser, eftersom Rigspolitiet ikke har nogen tal for, hvor længe hver enkelt af de 182 afviste personer har samarbejdet om udsendelsen.

»Det er i dén grad utilfredsstillende. Vi har ikke en jordisk chance for at kontrollere, om 18 måneders-reglen administreres korrekt,« siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og henviser til, at der ifølge Rigspolitiets egne tal har været en pause på omkring to år, hvor reglen stort set ikke har været anvendt.Som Information tidligere har beskrevet, blev der således kun givet en enkelt opholdstilladelse efter 18-månedersreglen i 2010 og 2011, mens der i perioden 2001-09 blev givet 203 opholdstilladelser efter samme regel. I andet kvartal af 2012 fik fem personer dog ophold efter reglen.

Ingen kontrol

»Det er påfaldende, at ordningen benyttes så lidt. Det gør, at Folketinget med rette kan spørge, om 18 måneders-reglen bliver fulgt. Men vi kan ikke kontrollere det, når politiet ikke fører statistik over, hvor længe de afviste asylansøgere har samarbejdet,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvis asylansøgere ikke kan hjemsendes, selv om de selv er indstillet på det, er det typisk, fordi deres hjemland af den ene eller anden årsag ikke vil tage imod dem.

Ifølge den aktuelle opgørelse fra Morten Bødskov har otte afviste asylansøgere fra Irak, som samarbejder med de danske myndigheder om at blive hjemsendt, i gennemsnit ventet på at blive udsendt i 29 måneder. Syv personer fra Bangladesh har gennemsnitligt ventet i 25 måneder, syv fra Sri Lanka i 20 måneder, og syv fra Syrien i 23 måneder.

Men Folketinget kan ikke få at vide, hvor længe de pågældende asylansøgere har medvirket til egen udsendelse, og derfor er det ikke muligt for politikerne at vide, om der kunne være grundlag for at benytte 18-månedersreglen.

Seniorrådgiver Hans-Viggo Jensen fra Rigspolitiet afviser, at der ikke skulle være styr på, hvor længe den enkelte asylansøger har samarbejdet om udsendelse:

»Situationen i forhold til den enkelte asylansøger fremgår af den enkelte asylansøgers sag,« forklarer han og tilføjer, at tallene i opgørelsen, som Folketinget har modtaget, stammer fra Rigspolitiets dataregistreringssystem, som er et journal- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem: »Opdateringerne i dette system giver alene mulighed for trække et begrænset antal statistikker.«

’Elastik i metermål’

18-månedersreglen kan alene anvendes, hvis udsendelse af en asylansøger, der ikke har kunnet hjemsendes i halvandet år, også fremover er »udsigtsløs«.

Men ud over den manglende statistik kritiserer Johanne Schmidt-Nielsen også anvendelsen af begrebet »udsigtsløs«:

»Det begreb minder lidt for meget om at sælge elastik i metermål, fordi det ikke fremgår, hvor lang tid der skal gå, før en udsendelse vurderes som udsigtsløs,« mener hun.

Af endnu et folketingssvar fra justitsminister Morten Bødskov fremgår det, at det i Rigspolitiets vurdering af, hvorvidt udsendelse er udsigtløs, »blandt andet« indgår, om udlændingens hjemland »ikke ønsker at modtage den pågældende«. Tilsvarende kaldte justitsministeren på et samråd i Folketingets Udlændingeudvalg i september i år 18-månedersreglen for »en nødløsning«, der alene kan bruges for de personer, »hvis hjemland ikke vil lade dem genindrejse, selv om den enkelte udlænding frivilligt vil rejse hjem.«

»Der må nødvendigvis indarbejdes en øvre tidsmæssig ramme for hvor lang tid, der kan gå, før politiet må vurdere en udsendelse for udsigtsløs. Kan der gå fem eller ti år? Det spørgsmål kan ingen i dag besvare,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Justitsminister Morten Bødskov var i går optaget af møder, men oplyser i en mail til Information: »Regeringen har ingen planer om at ændre reglerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enhedslisten har spredt sig efterhånden så tyndt over magtens korridorer at hele Enhedslisten er ved at fortone sig.

Temmelig relevant at få et overblik over disse sager og jeg håber da det er noget der er på vej!