Nyhed
Læsetid: 8 min.

Fagbevægelsens detektiver jagter overenskomster

Sagen om Restaurant Vejlegården behandles for øjeblikket i Arbejdsretten, efter at sommerens store faglige konfrontation blev til diskussioner om konfliktrettens berettigelse. Antallet af faglige konflikter er højere end nogensinde før, og hver dag arbejder fagforeninger i byggeriet målrettet på at finde frem til firmaer uden overenskomst, der skal presses. Information er taget med på jagt
’Kør en tur op ad Strandvejen. Hvad der ikke holder af polske og litauiske biler der,’ siger Rasmus Kreutzmann fra 3F, der jagter firmaer i byggebranchen, som bruger underbetalt arbejdskraft.

’Kør en tur op ad Strandvejen. Hvad der ikke holder af polske og litauiske biler der,’ siger Rasmus Kreutzmann fra 3F, der jagter firmaer i byggebranchen, som bruger underbetalt arbejdskraft.

Tine Sletting

Indland
8. oktober 2012

Der kan du bare se. Det er vist et polsk foretagende, der har købt en gul postbil,« siger Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F Frederiksborg.

Han peger på en bil, der kører foran på landevejen godt 30 kilometer nord for København. Klokken er 7.30, og den gulorange bil har polske nummerplader.

»Vi kan starte dagen med at se, hvor han skal hen. Det er tit sådan, man finder dem,« siger han og må overhale et par biler for at følge med dem.

Næsten al Rasmus Kreutzmanns arbejdstid går på at finde frem til firmaer, der bruger underbetalt arbejdskraft i byggebranchen. Og det sker altså både ved at besøge byggepladser, tale med medlemmer og holde øjnene åbne i trafikken.

Igennem de tonede bagruder kan man ane, at der også sidder folk inde bag i den kassevognsagtige bil. Da den kort efter kører over for taxagult, er han lige ved at miste den af syne, og Rasmus Kreutzmann brokker sig over krydsets indretning.

»Jeg tror ikke, det er fordi, de har opdaget os,« vurderer han.

500 meter efter er de indhentet, og han følger dem videre, til de pludselig svinger til højre ad en villavej i Hillerød og kører ind på grunden til en stor villa, hvor der tydeligvis er gang i en renovation.

»Aha. Nu ved jeg godt, hvem de er. Jeg har allerede besøgt dem med vores polske tolk i sidste uge. De har ikke overenskomst, men vi har et krav på vej til dem,« siger han og vender bilen om for at køre til 3F’s afdelingsbygning, hvor han har sit kontor.

»Det er helt typisk, at det er sådan et sted, de arbejder. Kør en tur op ad Strandvejen. Hvad der ikke holder af polske og litauiske biler der ...«

Hvis det polske firma ikke skriver under på overenskomsten, tager 3F de fornødne skridt til at etablere en sympatikonflikt. Det tager dog flere uger at etablere sådan en konflikt, og på det tidspunkt er de nok færdige med renoveringen af villaen. Men så er man klar til næste gang, forklarer Rasmus Kreutzmann.

»Hvis vi sender dem et overenskomstkrav og aldrig hører fra dem, så ender de bare som endnu et polsk firma på listen. Men hvis vi så en dag støder på dem på en stor byggeplads, så hiver vi de store våben frem,« siger han

Historisk mange konflikter

Listen, Rasmus Kreutzmann taler om, kan man downloade på LO’s hjemmeside. Den opdaterede liste fra september indeholder 670 firmanavne, der har det til fælles, at de alle sammen er ramt af sympatikonflikt. Det vil sige, at ingen, der er organiseret i LO-fagbevægelsen, må tage arbejde i firmaerne eller på andre måder assistere dem i deres arbejde, f.eks. ved at bringe leverancer til dem. Et stort antal af virksomhederne på listen er udenlandske firmaer, som det polske i postbilen, der er kommet til Danmark siden østudvidelsen i 2004. I 2007 kunne 3F melde om en fordobling i antallet af konflikter til 300 på grund af østudvidelsen og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Det tal er nu yderligere mere end fordoblet og stiger støt år for år.

»Det er, fordi vi hele tiden støder på nye arbejdsgivere, der ikke har overenskomst. Og hvis vi ikke kan blive enige med dem, må vi jo konflikte,« siger Lizette Risgaard, der er næstformand i LO.

»Når antallet er vokset, skyldes det for eksempel, at de udenlandske virksomheder kan være rejst hjem. Og så hæver vi altså ikke konflikten. Vi vil ikke bruge tid på varsling, når virksomheden viser sig igen,« siger hun med henvisning til, at flere af de polske firmaer sagtens kan være opløst eller ude af landet igen, uden LO har en chance for at finde ud af det.

»Antallet af konflikter er jo udtryk for noget formelt. LO-fagbevægelsens medlemmer undlader at udføre arbejde, der har med virksomhederne på listen at gøre. Men selve konflikterne kører jo lokalt, og her kan der være mere eller mindre aktivitet omkring dem,« siger Lizette Risgaard.

Mange af de udenlandske firmaer har stået der i nogle år og venter kun på, at Rasmus Kreutzmann eller hans kollegaer støder på dem et sted, hvor en blokade kan etableres. Det er mere end svært på en villavej, men lettere, hvis firmaet bliver hyret af en underentreprenør på en større byggeplads. Så kan 3F kontakte alle organiserede på pladsen og bede dem om at stoppe arbejdet, indtil firmaet uden overenskomst har skrevet under eller er blevet smidt ud. Et ofte effektivt middel, da det koster mange penge, hvis en byggeplads går i stå.

Vejlegården var standard

De forskellige konflikter bliver styret lokalt af fagforeningskontorerne, og de fleste håndteres, uden at offentligheden på nogen måde interesserer sig for det. Meget få læsere vil nok nikke genkendende til konflikten mod det polske Uslugi Ogolnobudowlane og litauiske JCS Toglis, der blev indledt tidligere på året, to dage før den nu landskendte restaurant Vejlegården kom på dagsordenen.

3F Vejles konflikt med Vejlegårdens restauratør Amin Skov for at få restauranten til at indgå en overenskomst med 3F i stedet for en kristelig fagforening skabte så ophedet stemning, at det gav grobund for den største politiske diskussion om konfliktretten i mange år. Venstre og Liberal Alliance tog til Vejle og spiste stegt flæsk på Vejlegården og snakkede om fagbevægelsens »mafiametoder« foran de rullende tv-kameraer. Siden er sagen endt i Arbejdsretten, der om senest seks uger vil fælde dom i sagen og afgøre, om 3F må konflikte over for konkurrerende fagforeninger. Taber fagbevægelsen sagen om retten til at konflikte med de gule fagforeninger, er det et alvorligt slag mod LO-fagbevægelsens arbejde for at få sine overenskomster igennem.

»Det var jo et veltilrettelagt angreb,« siger Mogens Larsen, der er formand for byggegruppen i 3F Frederiksborg og tager imod på det lokale fagforeningskontor i Hillerød.

Mogens Larsen peger på, at Venstre og Dansk Folkeparti, allerede flere måneder inden konflikten spidsede til, stillede forslag i Folketinget om at forbyde blokader af virksomheder, der allerede har overenskomst med en konkurrerende fagforening. Et forslag, der ifølge eksperter generelt vil underminere muligheden for at konflikte også mod udenlandske selskaber:

»Det er klart, at hvis ikke vi kan bruge konfliktvåbenet i en tid, hvor vi er under pres fra udenlandske firmaer, så skrider det ganske gevaldigt for os. Ikke at have konfliktretten er som at have færdselslove uden fartkontrol,« siger Mogens Larsen og påpeger, at overenskomster altid bliver indgået med truslen om konflikt i baghånden. Nogle steder som et konkret varsel og andre bare som noget, alle forhandlingspartnere godt ved kan ske og derfor tager højde for og indgår overenskomsten. Rasmus Kreutzmann afbryder og fortæller, at 3F Frederiksborg også netop har etableret konflikt mod den lokale containervirksomhed Cervial CC i Helsinge, fordi den har overenskomst med de gule:

»Vi siger, at vi vil have en overenskomst, men det er de ikke interesserede i, for de har en KRIFA-overenskomst, som de er meget glade for. Så etablerer vi konflikt mod firmaet og finder ud af, hvor de er henne, og hvad de laver. De her producerer containere, så nu er vi ved at danne os et billede af, hvor vi kan slå til, så det gør ondt på dem,« siger Rasmus Kreutzmann og fortæller, at de forskellige virksomheder, han møder på byggepladser, der ikke har overenskomst, har holdt øje med mediedækningen af Vejlegården.

»Når vi møder dem uden overenskomst, så er de efter Vejlegården begyndt at snakke om, at der jo også findes en overenskomst inden for de kristelige,« siger han.

»Held og lykke med det, siger vi til dem. Det ændrer ikke noget for os.«

Detektivarbejde

De rekordmange virksomheder på sympatikonfliktlisten er primært byggefirmaer, og det er stadig ret få af konflikterne, der handler om de gule, selv om det er dem, der kan ophidse politikerne mest. Jyllands-Posten kunne under sagen om Vejlegården berette, at antallet af konflikter med de gule var »eksploderet« til 13 sager i år. Et tal, der dog må siges stadig at være relativt lavt i forhold til de 670 sager, der står på listen.

Særligt den udenlandske arbejdskraft har ændret den måde, de faglige sekretærer arbejder på, i retning af noget, der minder om myndighedsarbejde. Rasmus Kreutzmann snakker løbende med folk på byggepladser i hele hans område om, hvorvidt de har set noget mistænkeligt. Hvor er der kommet stilladser op eller andre tegn på byggeri, hvilke biler holder der, og går der udenlandske folk rundt.

»Medlemmerne er vores øjne og ører ude på pladserne. Det er vores aktive medlemmer, der ved, hvad der foregår og melder det ind. Jeg kan jo ikke køre rundt overalt,« siger han.

Derefter researcher han, søger i databaser og undersøger, hvordan og hvor de forskellige firmaer arbejder henne. Han finder ud af, hvem de leverer til, hvor de får leverancer fra, eller om de kommer i nærheden af byggepladser, hvor der arbejder organiserede, så han kan få dem til at nedlægge arbejdet på hele pladsen i forsøget på at presse firmaet til overenskomst. Og hvis det så endelig lykkes at få dem til at underskrive overenskomsten, begynder arbejdet med at tjekke, at overenskomsten så rent faktisk bliver overholdt. Et arbejde, der nogle gange indbefatter fysisk overvågning, og som han selv betegner som »detektivarbejde«:

»Vi havde nogle pensionerede medlemmer af fagforeningen til at sidde uden for en plads i Helsingør og holde øje med de polakker, der arbejdede der,« fortæller han.

De pensionerede medlemmer sad der på skift og registrerede, hvornår de polske håndværkere mødte, og hvor længe de arbejdede. Efter et stykke tids overvågning stod det klart, at de måske ganske rigtigt fik den overenskomstmæssige løn, men at de så til gengæld arbejdede meget længere end det, der var aftalt. Ifølge Rasmus Kreutzmann er det netop den slags arbejde og villigheden til at konflikte sig til overenskomsterne, der adskiller hans fagbevægelse fra den kristelige:

»Hvad er det, de kristelige vil gøre med deres såkaldte overenskomster. De polske firmaer skriver jo kun under, fordi vi har magt. Både vi og arbejdsgiverne og det danske samfund har brug for, at det her arbejdsmarked er reguleret på den her måde,« siger han.

Har fagforeningerne fortjent din hjælp?

Måske ikke, men har du lyst til at stikke dem en idé og et godt råd, så skriv til dem nedenfor. Vi samler jeres ideer og råd gennem hele serien og afleverer dem videre til fagforeningerne i en afsluttende debat i Informations lokaler.
_podioWebForm.render("163144")

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johannes Lennar

"Antallet af faglige konflikter er højere end nogensinde før"

I have my doubts.-

Ja det viser jo meget godt, at fagbevægelsen hgar sejret sig ihjel

Vesten er færdig. Synkende skude. Det gælder om at komme væk mens tid er. Man skulle jo nødigt rives med ned i dybet...

Et fattigt 3.verdensland, dk... Besynderligt nok, er dette faktum endnu ikke gået op for danskerne...

Hanne Gregersen

Rigtig politimand ham Kreutzmann....du milde fagbevægelsen desperation bliver mere og mere udtalt - nu med eget vagtværn !

Alan Strandbygaard

De ÆGTE fagforeningers betydning bliver større og større for hver dag der går.

EU's politik og de multinationale selskabers størrelse gør det mere og mere nødvendigt.

Vi kan ikke have en verden hvor lønninger og arbejdsforhold alene afgøres af arbejdsgivernes forgodtbefindende.

Fagbevægelsen er det værn der er med til at sikre vi ikke ender tilbage på niveau med stavnsbåndet.

Flemming Andersen

Måske skulle man alvorligt overveje om fordelene ved EU medlemskabet ikke overskygges af ulemperne, når vi nu er belemret med et så umoralsk og svagt et erhvervsliv som tilfældet er

Jeg tør vædde på at også Hr. Rasmus Kreutzmann i stort set HVER dag køber billige udenlandske varer... Tror ikke meget af hans tøj, møbler, hårde hvidvarer, eller anden elektronik er produceret i Danmark.. Ku' også være han tager en smut over grænsen i ny og næ for at købe øl, vin og sodavand..?

Flemming Andersen

Netop ja.

Selvom der er krise og stigende ledighed har folk udefra alligevel besat 20.000 jobs. Umiddelbart er arbejdskraftens frie bevægelighed ikke en fordel for danskerne, og de danske lønvilkår bliver underbudt.

@ Anne,

Den 'fri bevægelse af arbejdskraft' er ikke noget nyt.. Langt langt det meste af dit forbrug har siden LANG tid været underbudt af billigere arbejdskraft udenlands. Er dansk produktion ikke billigere, må den være tilsvarende bedre... og konsumenten (du og jeg) må være villige til at betale for det.. Taler vi om en polsk håndværker er jeg meget tilfreds med hvad han leverer.. Måske på tide at opgive den usolidariske bekæmpelse af udenlandske håndværker i Danmark eller FULDT ud bekæmpe import fra lande med billigere arbejdskraft..

@Anne

Mon ikke der arbejder endnu flere danskere i udlandet?

Sandheden er jo, at 80% af alle ansatte også uden fagforeningernes hjælp kan opnå en overenskomstmæssig løn. De er det værd for deres arbejdsgivere.
De resterende 20 % er måske ikke fuldtud deres overenskomstmæssige løn værd.
Hvis der var lidt større løndifferentiering var der bedre muligheder for at få de svageste i arbejde. Hvad med lidt samarbejde med de gule? Og hvad med at have lidt mere forståelse for arbejdsgivernes økonomi?
Jeg mener ikke, at lønniveauet generelt er for højt, men mindstelønningerne blokerer for meget.

Flemming Andersen

Kurt Jakobsen

Jow da, det var en god ide. Den er mindst 45 år gammel kan jeg huske og skudt ned hver gang. Og ingen har endnu lovet flere arbejdspladser af den grund. Jeg tror ikke den ide er gangbar.
Tyskerne udbetaler vist socialhjælp til deres lavtlønnede , det var værd at undgå?+

Chris:
Jeg tror Rasmus Kreutzmann er på rette spor. Han prøver at få firmaerne til at tegne overenskomster. Desuden skal folk udefra også i fagforening, på den måde arbejder de på lige vilkår. Tænk på Jeppe Aakjær og udbytningen af arbejderne.

Pia:
Vi må lige tænke på proportionerne i dit spørgsmål.

@ Anne,

Foreningsfrihed betyder også frihed at fravælge en forening... den 'negative foreningsfrihed'.. og hvorfor skal nogle fratages retten at sælge sine varer / tjenester billigere..?

Den, der er uden synd, skal kaste den første sten...

http://www.ted.com/talks/auret_van_heerden_making_global_labor_fair.html

Chris:
Man kan sagtens vælge mellem de gode fagforeninger. Hvis billigt = dårligt er det et problem. Godnat.

Johannes Nielsen

# Anne

"Selvom der er krise og stigende ledighed har folk udefra alligevel besat 20.000 jobs."

Og hvor mange jobs tror du danskere besætter i andre kriseramte EU-lande? Tror du nogen ville være bedre stillet hvis vi indenfor EU begyndte at sende hinandens
borgere hjem?!?

Johannes Nielsen

Den her artikelserie er vist tænkt som et reklamefremstød for fagbevægelsen - men disse "virkelige historier" om fagforeningernes metoder virker fuldstændig modsat på mig. Hvilket formidabelt spild af ressourcer at have mænd til at forfølge polske arbejdere, der blot udfører deres ærlige arbejde. Hvor lavt kan man synke...

Steffen Gliese

Ja, Johannes Nielsen, hvor lavt kan man synke? Så lavt, åbenbart, at man støtter skruebrækkeri.

Flemming Andersen

Johannes Nielsen

Hvor lavt man kan synke hænger tilsyneladende tæt sammen med, hvor lidt man overvejer tingene. Så kan man jo altid undskylde sig selv.

Flemming Andersen

Johannes Nielsen

Hvor lavt man kan synke hænger tilsyneladende tæt sammen med, hvor lidt man overvejer tingene. Så kan man jo altid undskylde sig selv.

Flemming Andersen

Johannes Nielsen

Hvor lavt man kan synke hænger tilsyneladende tæt sammen med, hvor lidt man overvejer tingene. Så kan man jo altid undskylde sig selv.

Flemming Andersen

Johannes Nielsen

Hvor lavt man kan synke hænger tilsyneladende tæt sammen med, hvor lidt man overvejer tingene. Så kan man jo altid undskylde sig selv.

Polakkerne smadrede den tyske byggesektor for over 20 år siden,idag ligger lønningerne på under 10 euro-nærmere de 8.
Men de fleste forstår det nok først når det rammer dem selv.
Samtidig himler regeringen op om flere praktikpladser til de unge,hvem skal ansætte dem?-polakkerne måske som forøvrigt udviser en besynderlig form for asocial adfærd her i landet-ja lad os bare bruge de rigtige ord nu her.
Men prøv at tage til Polen og udvis samme adfærd som dem og dit liv vil være i fare-de er en paria for vores samfund og det skal stoppe på den ene eller anden måde.

Johannes:
Jeg taler ikke om at sende borgere fra andre lande hjem, jeg taler om at arbejde på lige vilkår.

Flemming Andersen

Undskylder gentagelsen, ved ikke hvorfor den har lavet det nummer. Sorry

Flemming Andersen

Anne Schøtt

Kan vi overhovedet beskytte vort arbejdsmarked og måde vi har valgt at indrette vort samfund på uden en kaskade af love og regler, ligesom når samboende skal erstatte ægteskabets lovdækning.

Det næste vi så skal overveje er at , hvis vi kan det, vil vi så for at hævde vor suverænitet og selvbestemmelse??

Hvis ikke vi vil enten indføre et nyt væld af paragraffer, eller vil hæve medlemmsskabet/ indskrænke det, må vi fortsat leve med en udhuling af de værdier vi hidtil har syntes om og har beskyttet.
På sigt vil det betyde endnu større forskel på rig og fattig, større usikkerhed, mindre demokrati o.s.v., til fordel for en højest usikker forventning om en højere levestandart i snit, mest til glæde for dem der ikke mangler noget idag.
Frit valg på to hylder.

@Anne

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med proportioner. Der er rigtigt mange danskere der arbejder i udlandent så det vil være lidt hyklerisk hvis vi lukker for adgang til vores arbejdsmarked for udlændinge, men selv gerne vil have mulighed for at arbejde ude.

Jeg siger ikke at vi ikke skal håndhæve vores egne regler herhjemme, for selvfølgelig skal vi det, men arbejdskraftens bevægelighed må gå begge veje.

@Flemming

Det er ikke et nem knude at løse og jeg tror også man skal vogte over noget meget væsentligt, nemlig den fordel det trods alt også er at mennesker mødes og arbejder på tværs af landegrænser.

Flemming Andersen

Pia Madsen

Et rigtigt godt argument, som vi jo skal sikre gennem ægte vilje til samarbejde og samhandel og ikke bare den sædvanlige kræmmermentalitet.

Jeg synes så ikke argumentet strækker til at indskrænke vor handlefrihed og suverænitet i væsentlig grad??

@Flemming

Jeg synes ikke vi skal indskrænke vores handlefrihed og suverænitet, jeg synes bare det handler mere om at sikre ordenlige rettigheder.

Jeg ser ikke et problem med at der arbejder 20000 udlændinge i Danmark (slet ikke i lyset af at der i Norge alene arbejder 20000 danskere), men hvis de ikke har ordentlige forhold, SÅ har vi og de et problem. Men det løser vi ikke ved at blokere adgangen for udlændige til at arbejde i Danmark, og jeg tror slet ikke det er den rigtige vej frem.

Flemming:
Nej, det er ikke nemt. Jeg synes bare at forholdende på arbejdsmarkedet (især byggesektoren) er unfair lige pt. Folk spiller efter forskellige regler. Inden for sportens verden er der også sanktioner mod dem, der ikke har rent mel i posen.

Flemming Andersen

Pia Madsen

Det synes jeg er en Ok holdning.

I øjeblikket anslås det at der ikke er 20 000, men vist 60 000 østarbejdere tilkommet efter krisens begyndelse, om jeg ikke husker forkert.

Med henvisning til artiklen og andre erfaringer, må jeg mene at vi ikke i øjeblikket har mulighed for at skaffe ordnede forhold og så er vi tilbage ved udgangspunktet af valgmuligheder??

Et eller andet sted kan jeg sagtens se for mig, at vort arbejdsmarked drukner i regler og forordninger, som har til hensigt at sikre ordnede forhold nøjagtigt som vort skatte system er blevet et morads.

Somme tider er det enkle at foretrække, men selvfølgeligt giver det svære mere arbejde til bureaukraterne. Som tidligere selvstændig kan jeg så fastslå at det ikke gavner hverken virkelyst eller antallet af ansatte.

Pia:
Jeg kan godt se, at det lyder lidt kryptisk, det jeg skrev med proportionerne. Men det jeg mente var, at Danmark er et lille land med en forholdsvis lille befolkning sammenlignet med det store udland. Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der arbejder i udlandet, men går ikke ud fra, at det er massivt mange. Desuden går jeg ind for udveksling og bevægelighed på tværs af landegrænser under ordentlige vilkår.