Baggrund
Læsetid: 3 min.

Fagforeninger: Unge bør være solidariske

Flere fagforeninger mener, at de nyuddannede unge, som på grund af regeringens nye akutjobpakke formentlig kommer bagerst i jobkøen, bør være solidariske med de langtidsledige. DJØF og FOA mener, det er for stort et krav til at stille de unge
Unge nyuddannede må finde sig i at træde til side for de langtidsledige, som står til at ryge ud af jobmarkedet, mener flere fagforeninger

Unge nyuddannede må finde sig i at træde til side for de langtidsledige, som står til at ryge ud af jobmarkedet, mener flere fagforeninger

Jakob Dall

Indland
26. oktober 2012

De unge arbejdsløse må udvise solidaritet og bære over med, at regeringens akutjobpakke til de langtidsledige, vil sende unge bagerst i jobkøen. Det mener en række fagforeninger, dagen efter at eksperter i gårsdagens Information kritiserede regeringens akutjobpakke for at have netop den effekt.

Den kritik preller af på både LO, 3F og Dansk Magisterforening, som peger på, at regeringen allerede har hjulpet de unge arbejdsløse, som må sidde over, fordi hjælpen denne gang er målrettet mod de langtidsledige.

»I bedste fald rykker man 12.500 ledige frem i køen til en jobansættelse, så at fremhæve, at akutjobpakken svigter de unge, er at blæse et problem lige rigeligt hårdt op,« siger LO’s formand, Harald Børsting.

Akutjobpakken, der skal målrette ca. 12.500 akutjob til ledige, som risikerer at have opbrugt dagpengeretten til nytår, giver arbejdsgiverne en kontant præmie på 25.000 kroner hver gang de ansætter en langtidsledig. Det rykker formentligt de unge ned bagerst i ledighedskøen, men det ser Harald Børsting ikke noget problem i.

»I stedet for at kalde akutjobpakken diskriminerede, vil jeg kalde den solidarisk. Det er solidarisk, hvis vi siger, at de unge lige et øjeblik skal træde til side for de medborgere, som snart mister deres økonomiske grundlag,« siger Harald Børsting.

Han bakkes op af Dansk Magisterforening og 3F, som kalder kritikken af, at akutjobpakken skulle diskriminerer unge, ’forfejlet’.

»Den kritik skal tages med et gran salt, for bare fordi man giver de langtidsledige en tiltrængt håndsrækning, kommer det ikke nødvendigvis til at stille alle andre ringere, inklusive de unge,« siger næstformand i 3F Jane Korczak, som er ansvarlig for forbundets ungeindsats.

Uddannede fortsat attraktive

Formand i Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, mener desuden ikke, at den kontante præmie på 25.000 kroner får arbejdsgiverne til at slække på kvalifikationskravene, og derfor tror hun forsat på, at de veluddannede unge vil være attraktive at ansætte.

Ingrid Stage peger desuden på, at regeringen allerede har iværksat initiativer som f.eks. videnpilotordningen for de mange ledige unge, og at det derfor er yderst rimeligt, at hjælpen denne gang går til de langtidsledige, der står til at miste hele deres forsørgelsesgrundlag til nytår.

Hos både FOA og DJØF kan man derimod godt forstå, hvis de unge arbejdsløse føler sig frustrerede over, at regerings akutjobpakke skubber dem bagud i jobkøen.

Formand i FOA, Dennis Kristensen, mener ikke, det er rimeligt at bede de unge om at udvise solidaritet med de langtidsledige og acceptere, at hjælpen denne gang går deres næse forbi.

»Man kan ikke tillade sig at punke de unge med, at de må sidde over og i stedet udvise solidaritet. Det er at trække meget store veksler på de unge ledige, som også har det hårdt. Vi er jo godt på vej til en gentagelse af krisen i 80’erne, hvor vi tabte flere generationer på gulvet,« siger Dennis Kristensen.

Alamerende

Hos DJØF er man også bekymret over, at de unge arbejdsløse skubbes bagud i køen.

Formand Lisa Herold Ferbing påpeger, at specielt dimittendledigheden har nået katastrofale højder. 43,7 procent af de kandidater, der er uddannet inden for de seneste 12 måneder går nu ledige.

»Selvom vi generelt set modtager regeringens akutjobpakke positivt, er det alarmerende, at den forringer muligheden for, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor har DJØF tidligere foreslået en kontant pengepræmie på 20.000 kroner til de arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede,« siger Lisa Herold Ferbing og understreger, at det er noget, der stadig står på hendes ønskeseddel til finansloven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@ Per

"Uanset hvad du kalder det, så er det sådan verden er skruet sammen."

og

"At tro på at dansk enegang med såkaldt solidaritet og velfærd ditto vil hjælpe noget, det er bundnaivt"

- Du hævder konkret, at kapitalisme er den eneste samfundsmodel, der kan fungere.

Det er faktuelt forkert.

Du hævder ydermere, at det at ville have et socialt system, der er bedre end hardcore-kapitalismen mener, vi skal have - nødvendigvis vil være "at gå enegang"

Det er også faktuelt forkert.

Denne absolutte: "Enten gør vi allesammen knæfald for kapitalismen, som jo alligevel også har bevist at have ret"-argumentation er ikke "realisme".

Den er kapitalistisk propaganda - som ikke er et hak bedre end den propaganda, der blev praktiseret i visse (såkaldt) socialistiske lande.

Der ER alternativer - som IKKE er enegang - og som ikke nødvendiggør, at vi skal have meget større sociale forskelle, bare fordi det kan more nogle få, og resten er for bange til at gøre andet end at følge trop.

@ Leo

Det jeg mener er, at vi i dag har en meget stor og meget sort højrefløj, som gennemsyrer og inkluderer de traditionelle midterpartier - som altså nu er højrepartier og ikke længere midterpartier.

Det er denne ekstremt stærke højredrejning, og den dermed forsvundne midte, som indebærer at man ikke kan kritisere asociale og uanstændige (og unødvendige) nedskæringer - uden med en robotagtig fuldautomatik at blive udlagt som en gammelskole-socialist.

Du nævner "retsstaten". Ja, jeg har selv været dybt fascineret af det gamle "Retsforbund", et "borgerligt parti" som ikke desto mindre gik ind for borgerløn og at man ikke kan eje jord.

De havde helt ret i disse ting - men er som bevægelse desværre ikke tidssvarende på andre måder i dag.

Til Asger.

De småændringer jeg foreslår vil ingenlunde afskaffe velfærdssamfundet.

Et socialt system er ingenlunde umuligt selvom vi fjerner topskatten, alkohol, sukker,fedt, chokolade, NOX, PSO afgifter.

Selv med 0 løsning på samtlige overførselsindkomste rog off. lønninger, afskaffelse af efterløn, seniorjob, udfasede 50000 off. stillinger Så ville vi stadig have meget højt socialt system.

Glem aldrig nogensinde, at for at vi ka tage os af de svageste, så er vi pisket til at være konkurrencedygtige overfor omverdnen.

randi christiansen

Per Nielsen - "REglerne for modtagelse af kontanthjælp burde nok ses efter ikke mindst hvad angår værdierne af det, man må have."

Det vigtigste er, at borgere ikke står uden forsørgelse

Jeg tror ikke, at det i nogen som helst anden sammenhæng ville blive accepteret at ændre på en indgået aftale uden samtykke fra begge parter.

Til Randi

Samtykke fra begge parter.

Dvs. modtagerne af overførselsindkomster skulle have veto overfor politikerne ???

Kunne jeg få den ordning vedr. min topskat ???

Vimkan hvert 4 år vælge politikere til folketinget. Vedtager de noget, vi er utilfreds med, så kan vi stemme anderledes 4 år senere.

Helt uden forsørgelse vil du aldrig stå uanset hvad.

At denne forsørgelse evt. ikke rækker, det er en anden sag.

Det er dødsvært at finde en balancegang, som sikrer forsørgelse og samtidig motiverer mennesker til at tage et job. Ikke mindst med de forholdsvis høje socviale ydelser

randi christiansen

Per Nielsen - ok, så du sidestiller arbejdsløshedsforsikringer med skat ? Det er der vel en vis ræson i ?

Jeg har forstået det sådan, at for nogen af de mennesker, der falder uden for dagpengesystemet, er der heller ingen kontanthjælp, fordi de f.eks. ejer egen bolig. Så synes du, det er rimeligt, at borgere og familier med børn skal tvinges til at sælge og fraflytte deres hjem ?

Der må være en nedre grænse her - eller mulighed for belåning for især meget kostbare boliger.

TilRandi.

Det med egen bolig er vist lidt mere nuanceret end som så.

Hvis der er en reel friværdi og denne kan belånes, så er det vel et eller andet sted iorden, at folk skal tage lån i deres boliger.

Mennesker med meget kostbare boliger er nok ikke lige de, som står først for til at ryge på kontanthjælp

Det var prnciippet med vetoret, jeg sidestillede

randi christiansen

Per Nielsen - Jo, men hvis du er uden arbejde vil banken ikke give dig lån - her kunne staten så træde til

Selv mennesker med kostbare boliger kan vel også blive arbejdsløse - men de har selvfølgelig som oftest kunne sørge for opsparing. Opsparing som ledige troede de havde foretaget i kraft af A -kasserne

Michael Kongstad Nielsen

Randi Christiansen: jeg hørte engang om en
millionær, der gik på røven med sit firma og alt. Han boede i et palæ så flot, at det måtte have kostet et mangecifret millionbeløb. Alligevel gik han til kommunekassen og bad om kontanthjælp, da han nu var blevet "fattig". Men den går jo ikke. Han må sælge sit slot, og flytte ind i en udmærket almen lejebolig på Brønby Strand, derefter må pengene fra salget bidrage til hans leveomkostninger, inden han beder kommunen om hjælp, der må være måde med alt.

Til Randi

Som regel er det i kreditforninger du låner, hvis du har friværdi, ihvertfald , hvis belåningen er under de 80%.

Men jo det kan blive et problem også at låne der

Har ingen patentløsning, men er meget imod at staten skal drive bank.

Hvis man har troet, man foretog en opsparing i akasen, så er man altså naiv.

Akasserne er et forsikringsselskab, policen er blot blevet ændret

randi christiansen

MKN - netop min pointe - men der må også være en nedre grænse, for hvad man beder folk om - især børnefamilier.

randi christiansen

Per Nielsen - hvis man har troet, at man i Akassen forsikrede sig i tilfælde af ledighed, er man naiv ? Hvad er så formålet med Akassen?

randi christiansen

Lige meget hvad, så er det altså fattigt, at sætte folk på gaden - har Dk virkelig ikke råd til at hjælpe her, uden at det skal være med elendige lappeløsninger

@ Per

"Selv med 0 løsning på samtlige overførselsindkomste rog off. lønninger, afskaffelse af efterløn, seniorjob, udfasede 50000 off. stillinger Så ville vi stadig have meget højt socialt system."

Nej, vi ville ej. At have er rigtigt dårligt system er ikke i orden, bare fordi der kan findes et eller to, der er endnu ringere.

"Glem aldrig nogensinde, at for at vi ka tage os af de svageste, så er vi pisket til at være konkurrencedygtige overfor omverdnen."

VÅS!
Hele konkurrencetankegangen er kerneideen i den ultrakapitalisme, du forsøger at kolportere. Vi kan godt have et anstændigt samfund (= et samfund, du både er imod og ikke kan forestille dig, selv om det faktisk var normen i adskillige årtier i midten og slutningen af forrige århundrede) ved at fastholde værdighed og kvalitet som danske kerneværdier.

Jeg HAR forstået din "argumentation". Du kalder alle kyniske og dumsmarte nyliberale tiltag for "realisme" og afviser konsekvent enhver idé om andet - med eller uden dokumenterende henvisninger - som "naivt vås".

Som nyliberalist er du vant til ikke at hverken kunne eller ville argumentere med andet end påstande, benævnt som "realisme". Så uanset hvilke moralske og reelle indvendinger, man kommer med, møder du dem med at "vi er nødt til" og at det du påstår at "vi er nødt til" er "realisme"".

Du vil have "konkurrence" - selv om det reelt betyder forringelser for befolkningen, og selv om det kun betyder, at vi får det, som er billigst i store mængder i stedet for det, der er "sundt".

"Realisme" er det ikke. Ejheller i orden.

Jeg har argumenteret. Du har påberåbt dig "realisme" - uden at have andet end dogmatiske cirkelslutninger at byde ind med.

Jeg konkluderer hermed:

1) Vi er så uenige, som det er menneskeligt muligt at blive.

2) Jeg indstiller diskussionen herfra. Det betyder ikke, at jeg overgiver mig, eller at du, når du uden tvivl (og naturligvis fortsat uden at bruge argumenter) gentager dine "realistiske" påstande om, at kapitalisme er vejen frem - så har fået "ret".
Det overlader jeg til de øvrige læseres sunde fornuft at bedømme.

Flemming Andersen

Asger Harlung

Du har begået et meget fint indlæg.Tak

Per og Asger !
Som en øvrig læser må jeg tillade mig at mægle.

Man kan ikke samtidig debattere, hvordan samfundet er, og hvordan de bør være.
En fejl der tit begåes i debatterne.

Til Flemming : Tak :-)

Til Leo

Så lige din bemærkning. Er ikke oplagt til meget mere polemik lige nu -

Men lad mig dog lige præcisere: Der er vist ingen grund til at ville "mægle": Per og undertegnede har ikke forenelige syn på tingene. Den demokratiske bundlinje her er vist, at vi bare må være "enige om at være uenige".

Til gengæld forstår jeg ikke din bemærkning:

Det giver for mig let ingen mening at diskutere hvordan samfundet "er", UDEN samtidig at diskutere, hvordan man ønsker, at det "skal være".

Jeg kan ikke se, at de to ting meningsfuldt kan skilles ad - eller hvad man skulle opnå ved at gøre det.

Til Asger.

Og hvordan ser "dit" samfund så ud ??

Altså når vi tager højde for at vi skal have overskud på de off. budgetter for at betale den indenlanske statsgæld samt det faktum at vi er en endog meget eksportafhænig nation, er medlem af EU, lever i en gennemglobaliseret verden, som danske virksomheder skal konkurrer imod.

Jeg anser mig på ingen måde som ultra kapitalist overhovedet, nærmest tværtimod

Du haropdaget vi skriver 2012 og at verden har ændret sig temmelig meget de sidste 25 år ikke mindst hvad angår globalisering.

Hvis du ikke tilbyder mig "mine" varer i Dk, så henter jeg dem i Tyskland eller via internetet fra andre steder. Fat det nu, verden er blevet et meget lille sted.

Jeg er helt på det rene med, at mine forslag vil betyde en meget lille "forringelser" for befolkningen. Det mener jeg, vi kommer til at leve med.

vi kan enten selv påvirke nedgangen eller vente på den spanske mpde med beskæringer af off. lønninger, pensioner etc med meget store %satser, er det en god måde ??

Naturligvis er vi uenige.
Jeg lever og forholder mig til verdnen, som den ser ud.

Du som du ville ønske, den så ud

Asger 17.58
Midten kan ikke ligge yderst, hverken til højre og venstre. Rent matematisk :-)
Midten er en helt tredie vej, som ikke kan indplaceres i den traditionelle højre/venstre linie.

Så ved du vist godt hvad jeg hentyder til.

Den hundrede år gamle ide om retfærdighed gennem afgift på jorden incl resourserne (rigdomskilderne) er højaktuel, for dem af os der tager klimasituationen og udnyttelsen af de svage folkeslag alvorligt.
Lægger man dertil modstanden mod den særlig danske evne til gennem enorme bureaukratiske regler at tyrannisere befolkningen (som er aktuel lige nu), har man, incl borgerlønnen, den tredie vej, som magtsyge politikere slet ikke tør tænke, ensige udtale sig om offentligt.

Du har helt ret. Retsstatstanken lever, men bevægelsen er svag, fordi den er domineret af en ældre generation, der ikke formår at komme ud over scenekanten.

Flemming Andersen

Fortid , nutid og fremtid er vel det vi lærer af, det vilever i og det vi håber på. På samme tid.

Flemming Andersen

Var der ikke en kendt socialdemokrat der engang sagde, et det eneste der var galt med " Jord, arbejde og kapital" ideen var at den ikke kom fra det rigtige parti??

Asger 21.32.
Selvfølgelig baserer vores ønsker om ændringer af samfundet sig på de ulemper vi synes der er nu.
Det skal jeg med mine holdninger være den første til at mene.
Men taler vi om vores land her og nu er der grænser for vore frihed til selv at bestemme Verden er kapitalistisk og vi må være det samme. Vi er med i EU og væsentlige ændringer kræver udmeldelse. Og så kan du vælge mellem statskapitalisme og privat kapitalisme.
Vi kan ikke udmelde os af verden.

Forresten : Jeg ved ikke hvad en nyliberalist er.
Jeg har været liberal i 45 år. Måske en særlig afart, men alligeve :-)

ØD ?
Ja det er godtnok et socialistisk primær-mål, men det bliver over fagbevægelsens lig...

Flemming - Et par citater, jeg for nylig er faldet over.

Ukendt ophav :
Vi har ikke arvet jorden fra vores fædre, men lånt den af vores børn.

Grundtvig 1849 , i grundlovsdebatten :
Ethvert folk er sit fædrelands grundejer, og kan aldrig retmæssigt ved nogen lov tabe sin ejendomsret.

Winston Churchill, som yngre :
Jeg mener hermed et handelssystem og en jordordning, hvor alle særrettigheder så vidt miligt er elimineret.
(Han gik ud af de konservative og blev liberal)

Henry George, 1891, i et svarbrev til paven :
Ejendomsretten knytter sig til, hvad der er frembragt ved arbejde, men kan ikke omfatte,hvad der er skabt af gud.

Samme :
Skaberens lige skabninger er ligeberettiget til brugen af jordens og dens rigdomskilder, og enhver ordning der fornægter denne lige ret, er uretfærdig.

Henry George var økonom og politiker i USA og regnes som fadder til retsstatsideen.
Udgav 6 bøger i ialt 21 oplag og over 3 mill eksemplarer. På mange sprog, bl.a japansk og kinesisk.
Det er sagt i USA, at den første, "Fremskridt og Fattigdom", var den mest udbredte, bortset fra bibelen.

randi christiansen

Så derfor Per Nielsen, kan vi vælge at acceptere kapitalismens slaveri, eller vi kan vælge at fortsætte kampen for et værdigt liv

Heinrich R. Jørgensen

Brugbare løsninger er udtænkt forlængst. Henry George er ikke bedaget tankegods; tværtimod.

Brugbare tilgange er tidlige forsøgt, og er blevet gennemført. Andelsbevægelsen og de mange andre bevægelser folket gjorde sidst i 1800-tallet, handlede om fordeling, fælles vilkår, selvhjulpenhed, social inklusion, solidaritet, praktisk fællesskab, medejerskab eller medlemskab, oplysning, uddannelse, meningsfuldt samvær og forankring i (rurale) lokalområder. Selvhjulpenheden behøvede ingen centralmagt, urbane koncentrationer, bidrag til statsvæsener udover 10% (tiende), og rummede praktiske alternativer til industrimagnaters og banker almagt.

Datidens praktiske løsener handlede om folkelige foreninger og bevægelser. Folket var ikke afmægtigt og initiativtløst.

Det er grufuldt at sammenligne "holdånden" da og nu.

Flemming Andersen

Leo Nygaard

Glimrende citater. Tak

Svend Tolsgaard, jeg er jo helt enig med dig og dit syn på det politiske system.

Men hvad vil du stille op?

Det er jo trods alt et produkt af vores demokrati! Det er jo os der tillader politikerne at gøre hvad de nu gør. Det har flertallet af os bestemt sig for.

I det hele tage har jeg svært med at forstå alt de postyr der laves nu pga. af de stakler der står og mister deres dagpenge.

Det er da ikke noget nyt at folk som mister deres arbejde også mister deres livsgrundlag før eller senere.

Det har åbenbart aldrig været et problem før nu. Hvorfor?

Eller nærmere sagt, hvorfor ikke?

Bare fordi det nu er flere end der plejer at være?

Det er da fuldstændig irrelevant for systemet og for den enkelte!

steen ingvard nielsen

Lighed versus ulighed;

Obligatorisk godnatlæsning.

http://www.economist.com/node/21564556

Butcher - Helt korrekt.
Men forkortningen af dagpengeperioden får det hele til at se anderledes ud, selv om det ikke er noget nyt.
Der opstår en harmonika sammenpresning af dem, der falder for grænsen og det giver flere i en periode, end der ville ha` været, hvis forkortningen ikke var sket.

Jeg ved ikke, hvornår de gældene formue- og indtægtsgrænser for tildeling kontanthjælp er indført.
Det kan ha` betydning ?

Bjarne Falk Rangård

Til Asger Harlung
"Lad os få Lars Løkke og kompagni tilbage det vil hjælpe alle de arbejdsløse."
Det var en meget ironisk bemærkning, og absolut ikke et ønske.
Den nuværende regering er en rød/blå regering og for mig at se lidt for blå.
Men giv den arbejdsro, den er det mindste onde.
Tanken om 4 VKO år mere med et stærkt istænk af Saxo-Bank folkene, fri os fra det onde !
Men VKR er vel en mulighed. Radikale er jo blå og de laver politik med fanden selv hvis det tjener deres eget formål.

Sören Tolsgaard

Forringelser af lønmodtagernes rettigheder har fundet sted tidligere, bl.a. med nedsættelse af dagpengeretten fra 7 år til 5 år og 4 år, ligesom også efterlønnen er blevet gradvis forringet.

Det var dog relativt små justeringer i forhold til de forringelser, som foregår i disse år. Halvering af dagpengeretten fra 4 år til 2 år, samtidig med at genoptjeningskravet fordobles, betyder reelt en decimering af forsikringens betydning, som vil ekskludere mange flere fra dagpengesystemet og dermed fagforeningerne, end hidtil. Vilkårene er så stærkt skærpede, at retoriske argumenter om, at "de plejer at finde et arbejde, når dagpengeretten ophører", overhovedet ikke holder. Samtidig er efterlønnen beskåret og pensionsalderen sat op, så langt flere ældre bliver nødt til at holde sig konstant jobsøgende, hvor disse tidligere var omtrent fredede. Samtidig har østarbejderne fået fri adgang til det danske arbejdsmarked på eget lønniveau, hvorved de kan underbyde de danske lønmodtagere, som bliver fyret, overladt til selvforsørgelse og, når de har formøblet alt, endelig overladt til bistandshjælp. Hensigten er ekstemt øget konkurrence og løntryk til skade for de danske lønmodtagere.

Alt dette har arbejdsgiverne og EU-unionisterne fået gennemført under henvisning til den høje beskæftigelse, som vi havde under den opskruede højkonjunktur. Mange købte det til stadighed gentagne argument om, at vi kom til at mangle arbejdskraft, en demografisk bombe som tikkede, osv. Virkeligheden har vist sig at være helt anderledes, og produktionen kommer næppe op i det høje gear igen, som vækstfilosofferne prædikede. Tværtimod bliver vi nødt til at indstille os på en mindre ressourceforbrugende og mere økologisk afbalanceret tilværelse, hvor de energimæssige omkostninger ved produktion og transport inkluderes i varernes pris, hvilket vil medføre stærkt et mindsket forbrug af brug-og-smid-væk produkter.

Det vil derfor blive nødvendigt i højere grad at satse på de enkelte landes og regioners mulighed for selvforsyning, ligesom det vil være nødvendigt at sikre borgernes forsørgelse, fremfor at tillade spekulanter at udnytte arbejdskraftens bevægelighed til løntrykkeri. De fattige lande har brug for deres egne talenter, så det er ikke gavnligt for disse lande, at vi dræner dem for arbejdskraft, og heller ikke godt for balancen på vores hjemlige arbejdsmarked.

Det er simpelthen nødvendigt, at den multinationale finanselites og spekulanternes umådeholdne udnyttelse af de naturgivne ressourser og den menneskelige arbejdskraft holdes i skak af mere demokratiske kræfter på lokalt og nationalt niveau.

Flemming Andersen

Søren Tolsgaard siger:

"Forringelser af lønmodtagernes rettigheder har fundet sted tidligere, bl.a. med nedsættelse af dagpengeretten fra 7 år til 5 år og 4 år, ligesom også efterlønnen er blevet gradvis forringet."

"Det var dog relativt små justeringer i forhold til de forringelser, som foregår i disse år"

Det er fuldstændigt rigtigt at det kan ses som værende mindre justeringer, men der er to ting der modsiger dette.

For det første viste det fagbevægelsens træghed for at kæmpe for de rettigheder, som kun blev forringet for et mindretal i fagbevægelsen og dermed fagbevægelsens skrøbelighed.

For det andet blev disse tidligere forringelser gennemført af fagbevægelsens eget politiske vedhæng socialdemokratiet, hvilket indikerer enighed i forringelserne langt ind i hele arbejderbevægelsen

Disse to afgørende forhold gør det simpelt hen for fristende for en liberal/borgerlig regering ikke at forsøge at gentage kunsstykket med endnumere ødelæggende resultater.

Og vi ser igen en socialdemokratisk regering gennemføre disse asociale vedtagelser uden at blinke, hvilket vil garantere nye tiltag for at fjerne de sidste rttigheder i fremtiden, hvis ikke fagbevægelsen tør sætte hælene i.
Det er der for nuværende ikke noget der tyder på.

Så det gamle ord: "Frænde er frænde værst" gælder i fuldt mål stadig væk.

Til Bjarne

Tak for præciseringen - vi er vist overvejende enige :-)

Der er folk, som alvorligt mener "lad os få Løkke tilbage, han vil gavne økonomien og dermed de arbejdsløse", så jeg misforstod ironien :-)

"Det er jo trods alt et produkt af vores demokrati! Det er jo os der tillader politikerne at gøre hvad de nu gør. Det har flertallet af os bestemt sig for."

Jeg har ikke. Ø's vælgere har ikke, S' vælgere har ikke, SFs vælgere har ikke, mange Radikale vælgere har ikke, mange Venstre vælgere har ikke

Disse vælgere har stemt på de partier der traditionelt taler det sprog de forstår uden egentlig deliberation eller klarhed omkring lige disse forhold. En svaghed ved det repræsentative demokrati, især når det er begavet med en middelmådig presse uden noget moralsk fundament eller erkendelse af egen rolle i samfundet (d. 4. statsmagt ... var det ham Kong Christian?).

Men alt det behøver jeg ikke at påstå. Uanset om jeg har ret i årsagerne har jeg ret i påstanden som sådan.

FOA har lavet en meningsmåling der viser at ca. 60% af danskerne er imod reformerne

BUPL har allerede et pip om den næste salamiskive:

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/udsigt_til_nedgang_i_...

Nedgang i reallønen

Udsøgt godbid: Nemmere fyring af tillidsmænd.

Det bliver den canvasspisende leverpostejshelt der må holde for næste gang.

Mit forslag til fagforeningerne:

Fyr de fede teknokrater og vælg nogen der brænder så meget at de er klar til at gøre arbejdet for en løn der minder om den deres kammerater får ...

På den anden side af 500.000 ryger enhver form for fornuft og mådehold åbenbart ... det er jo evident

@ Esben Maaløe

Klarere kan sandheden ikke siges.

Jeg er fuldstændigt enig i hvert eneste ord, men allerbedst er din sidste bemærkning om hvornår anstændigheden ryger :-)

randi christiansen

Verden ville være ilde stedt uden fx rengøringspersonale. Hvorfor skal de så ligge allerlavest i løn-og frynsehierarkiet ?

Og hvorfor bruger statsministeren 25 millioner på spin, når der er mennesker, som ikke har til dagen og vejen ?

Sider