Nyhed
Læsetid: 2 min.

Flere seniorer i fagbevægelsen

Fagbevægelsen er i krise, og medlemstallet daler, men antallet af organiserede over 55 år vokser. Stigningen er ifølge eksperter et billede på fagforeningernes udfordring
Indland
20. oktober 2012

De unge holder sig væk, og de gamle bliver. Det er konklusionen, når man ser på aldersfordelingen af fagbevægelsens medlemmer. En undersøgelse foretaget af tænketanken Kraka viser, at mens fagbevægelsens medlemstal samlet set er faldet med omkring 150.000 i perioden 2000 til 2010, er antallet af organiserede over 55 år steget med 100.000. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af tal fra både røde og gule fagforeninger.

Ifølge tænketankens ledende arbejdsmarkedsøkonom, Andreas Højbjerre, er det dels et resultat af, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, dels en demografisk effekt, der viser, at den store babyboomgeneration, der blev født efter Anden Verdenskrig, nu er seniorer.

»En del af forklaringen ligger i, at folk har flere år tilbage på arbejdsmarkedet og derfor også fastholder deres tilknytning til fagbevægelsen. Men det viser også, at demografien bevæger sig i retning af, at seniorgruppen bliver større, og det er folk, der i højere grad er del af en fagbevægelse,« siger han.

»Det er selvfølgelig et tegn på, at det er ikke er alle aldersgrupper, der melder sig ud af fagforeningerne. Men det er ikke nogen langsigtet løsning. Blandt de yngre aldersgrupper er der færre organiserede, så på den lange bane er det stadig fuldstændigt centralt, at fagbevægelsen får fat på de unge, der træder ind på arbejdsmarkedet.«

Et billede på problemet

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Bent Greve, afspejler det stigende antal medlemmer over 55 år fagbevægelsens udfordringer.

»Når denne store demografiske gruppe ikke længere er en del af arbejdsmarkedet, vil fagforeningerne stå med et endnu større problem end før,« siger han.

Han bakkes op af Christian Lyhne Ibsen, forsker i arbejdsmarkedsrelationer på Københavns Universitet:

»Det ikke en fremtidssikring af fagforeningerne. Det er de unge til gengæld, så det er i høj grad dem, fagforeningerne skal ud og have fat i. Og hvis fagbevægelsens strategier ikke lykkes, og der snart begynder at ske noget, ser det ikke særlig godt ud. Vi ved, at sandsynligheden for, at man bliver i sin fagforening, stiger markant, hvis man melder sig tidligt ind og får en god oplevelse af at være medlem,« siger han.

Fagforeningen 3F er opmærksom på den voksende gruppe af seniorer.

»Vi har været klar over, at den demografiske udvikling har vendt den tunge ende nedad, så vi er meget opmærksomme på at få unge medlemmer ind. Vi har prioriteret indsatsen f.eks. på de tekniske skoler, for blandt andet at få flere lærlingemedlemmer, og det har også virket,« fortæller Jane Korczak, næstformand i 3F.

»Hvis vi ikke får rettet op på det, og dels bliver bedre til at organisere de unge, dels bliver bedre til at fastholde dem, vil det betyde, at fødekæden stille og roligt uddør,« siger hun og påpeger, at 3F i løbet af de næste måneder vil gennemføre en medlemsundersøgelse i håbet om netop at få svar på, hvordan aldersudfordringen løses.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Problemet er, at fagbevægelsen ikke opleves som noget, der er til gavn for nogen – ikke andre end for fagbevægelsen selv. Hvad gør LO-toppen andet end at formane folk og sige at der jo er krise og at det er svært, præcis ligesom regeringen?

Når de unge hører om eksorbitante lønninger og pensioner til toppen i fagbevægelsen, der er på højde med eller højere end statsministerens, og ser hvad deres penge bliver brugt til af forskønnelse af fagbevægelsens omgivelser, mens det ikke er til at få øje på tiltag for f.eks. lavtlønnede og deres forhold, så forstår man måske godt, at nogen sparer de penge og nøjes med et a-kassebidrag.

Inger Sundsvald

”Regeringen vil sætte overenskomsten ud af kraft”
http://arbejderen.dk/indland/foa-formand-raser-over-fleksjoblov
Fagbevægelsen raser over fleksjoblov, og så har den da tilkendegivet en holdning dér.
Men hvor mange læser mon Arbejderen?

Flemming Andersen

Harald Børsting illustrerer fint fagbevægelsens problem.
Han skulle som LO formand være den samlende faktor i denne vanskelige periode.
Han skulle finde det samarbejde, der skal bruges i denne periode, med fjenden "de gule" de har også medlemmer, der bliver ramt 1/1 2013. Der er lige nu interessefællesskab eller ankuelsesundervisning i forskelle.
Han skulle anføre kampen for de svage i pressen.
Han skulle presse partierne dag og nat.

Er der nogen der ved , hvor Børsting er og hvorfor han ikke benytter denne lejlighed til dels at kæmpe for sine medlemmer og vise alle at fagbevægelsen duer til noget og er medlemsskabet værd.

Inger Sundsvald

Det er nok ligesom med SF - folk må selv sørge for at bevare deres job. Kun dem i job kan få lidt opmærksomhed engang imellem, når de knokler rundt og smører leverpostejmadder.