Læsetid: 7 min.

Hvorfor bevare en lov, ’som slår fejl på alle punkter?’

I 2008 var S, R og SF som opposition stærkt kritiske over for reglerne om tålt ophold. Men da regeringen tirsdag fremlagde sit lovkatalog for det kommende år, blev der ikke lagt op til ændringer af udlændingelovens regler. Vi har spurgt partiernes udlændingeordførere hvorfor
I 2008 var S, R og SF som opposition stærkt kritiske over for reglerne om tålt ophold. Men da regeringen tirsdag fremlagde sit lovkatalog for det kommende år, blev der ikke lagt op til ændringer af udlændingelovens regler. Vi har spurgt partiernes udlændingeordførere hvorfor
Indland
5. oktober 2012

Da regeringen tirsdag fremlagde sit lovkatalog for det kommende folketingsår, blev der som ventet ikke lagt op til en revision af udlændingelovens regler om tålt ophold. Juridiske eksperter har ellers opfordret til at ændre loven, efter Højesteret tidligere i år i en principiel sag om tålt ophold fastslog, at myndighederne havde brudt Menneskerettighedskonventionen over for en iransk mand, der var pålagt opholds- og meldepligt i asylcentret Sandholm.

Alle tre regeringspartier stemte imod og var stærkt kritiske, da VKO vedtog de gældende regler om tålt ophold. Men spørger man i dag partiernes udlændingeordførere, er det ikke regeringens politik af ændre loven.

Jacob Bjerregaard (S): Jeg synes ikke, loven skal laves om, for den er sådan set rigtig i sit udgangspunkt

Vi lytter naturligvis til Højesteret,« siger Socialdemokraternes udlændingeordfører Jacob Bjerregaard. For selv om regeringen ikke vil ændre reglerne om tålt ophold, så har Justitsministeriet lagt op til en praksisændring.

»Nu skal både Politiet og Udlændingestyrelsen hver sjette måned simpelthen vurdere den enkelte sag for at sikre sig, at opholdspligt og meldepligt er det, vi kalder proportionalt,« siger Jacob Bjerregaard med henvisning til Menneskerettighedskonventionens såkaldte proportionalitetsprincip.«

»Et princip, som indebærer, at indgrebet i den enkelte udlændings bevægelsesfrihed skal stå i et rimeligt forhold til formålet med indgrebet, som typisk er at sikre kendskab til udlændingens opholdssted for at kunne udsende vedkommende, hvis det skulle blive muligt.

Men hvorfor ikke lave loven om, så man slipper for de krumspring?

»Jeg synes ikke, loven skal laves om, for den er sådan set rigtig i sit udgangspunkt.«

»Denne her lille bitte gruppe, som ender på tålt ophold, er jo en helt særlig gruppe, fordi de har begået kriminalitet og derfor skal forlade landet. Det er vi nødt til at have en lovgivning for.«

Nu siger du, loven er rigtig. Men I har jo tidligere stemt imod?

»Jamen den lov, der ligger nu med de tilpasninger, der er, og med den proportionalitet, som jeg finder meget rigtig, synes jeg er den helt rigtige måde at tackle en meget svær situation på.«

Men loven er jo ikke blevet lavet om, siden I stemte imod den?

»Det, jeg kan forholde mig til, er, at vi bakker op om loven, og vi har den klare holdning, at det selvfølgelig skal være proportionalt, og det mener vi så, det er nu, hvor man forpligter politiet og Udlændingestyrelsen til at sikre sig, at der er proportionalitet i den måde, man skal opholde og melde sig på.«

Jacob Bjerregaard understreger, at regeringen ønsker at fremme en bedre integration af nydanskere:

»Som statsministeren sagde i sin tale i dag (tirsdagens åbningstale i Folketinget, red.), vil vi gerne være endnu bedre som samfund til at favne de mennesker, som er af anden oprindelse end dansk. Men lige præcis når de handler om de kriminelle, fører vi faktisk en meget, meget hård kurs.«

»Det er det valg, vi har truffet i regeringsgrundlaget, og det er det valg, jeg som socialdemokrat meget gerne vil stå på mål for og meget gerne vil måles og vejes på.«

Så der viderefører i den tidligere regerings linje?

»Vi viderefører en linje, som vi er blevet enige om i regeringsgrundlaget, og som regeringen står på mål for. Over for de folk, der har begået grov kriminalitet, fører vi en hård kurs, og sådan er det.«

»Men selvfølgelig er vi også så bevidste om, hvad det vil sige at have regeringsmagten, at når der kommer sådan en højesteretsdom, så går vi ind og tilpasser, sådan at der skal være proportionalitet i det,« siger Jacob Bjerregaard.

Karina Lorentzen (SF): Der står jo desværre ikke noget om det her i regeringsgrundlaget

SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen er tilfreds med, at Justitsministeriet efter dommen fra Højesteret nu har lagt op til, at Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen hvert halve år skal vurdere, om konventionerne er overholdt i de enkelte sager om tålt ophold.

Men I vil opretholde en lov, som I har stemt imod flere gange, selv om der er kommet en Højesteretsdom, der vel kunne være en anledning til at ændre loven?

»Ja, det kan man selvfølgelig godt sige. Men vurderingen er fra Justitsministeriets side, at det behøver man ikke nødvendigvis.«

Det er vel en politisk beslutning, om man ønsker at ændre loven?

»Der står jo desværre ikke noget om det her i regeringsgrundlaget, så derfor kan vi heller ikke som sådan kræve, at der kommer nogle ændringer på området.«

»Det er klart, at for vores vedkommende, synes vi, at opholds- og meldepligt i Sandholm i visse tilfælde kan være et voldsomt indgreb.«

Hvad er der sket i de seneste år, siden I nu er tilhængere af loven?

»Vi synes stadig ikke, at det er en god lov. Men jeg bliver også nødt til at forholde mig loyalt til det regeringsgrundlag, der er, som siger, at det ikke er noget, vi tager op nu.«

Men der står vel heller ikke i regeringsgrundlaget, at I skal bevare loven?

»Nej, det gør der ikke. Men det er bare for at sige, at det eneste, vi kan snakke om på udlændingeområdet lige nu, det er der, hvor vi rent faktisk har formuleret noget.«

Så I er på den måde bundet af regeringsgrundlaget?

»Selvfølgelig kan der godt opstå noget hen ad vejen, hvis vi er enige. Det, tror jeg, ikke er umuligt. Men vi kan ikke komme med krav.«

Så SF er ikke glad for loven, men I er ikke i en position, hvor I kan kræve at få den ændret?

»Altså på nuværende tidspunkt tror jeg ikke, den kommer op til revision, nej. Men så er det, jeg siger, at vi vil følge det her rigtig, rigtig tæt.«

Hvad synes du om justitsministerens beslutning om, at man ikke vil ændre loven, som førende jurister ellers mener, man burde gøre?

»Jeg går ud fra, at Justitsministeriet ved, hvad de siger, når det er deres vurdering, at man ikke behøver lave loven om.«

Men hvad synes du om det ud fra et politisk synspunkt, at man vælger at bibeholde loven, når der er en anledning til at ændre den?

»Jamen altså det må vi jo acceptere, men jeg vil ikke love, at hvis det på sigt viser sig at være rigtig problematisk stadig væk, at vi ikke i SF gerne vil have sagen revurderet.«

»Vi synes stadig væk, at det i hvert fald i nogle tilfælde er et voldsomt indgreb i folks liv.«

»Men dermed ikke sagt, at meldepligt ikke kan være en god ting, for det kan det sikkert godt, men det skal virkelig, virkelig være en meget konkret vurdering i hver sag,« siger Karine Lorentsen.

Zenia Stampe (R): Der er jo ikke flertal for at ændre loven, så vi kan ikke stille noget op

De radikale er fortsat »kritiske over for reglerne om tålt ophold«, fastslår partiets udlændingeordfører Zenia Stampe.

»Men for os har det været afgørende, at praksis i første omgang bliver ændret.«

»Vi er glade for, at man nu går ind og vurderer hver enkelt sag og får lavet en løbende opfølgning på, om det tjener et formål at have meldepligt osv.«

Har du en idé om hvor mange, der skal fritages for opholdspligt i Sandholm, hvis I skal blive tilfredse?

»Det er helt umuligt for mig at forudsige. Men jeg har da en forventning om, at der vil være flere, der ikke skal have den meldepligt og opholdspligt, som de har nu. Jeg kender ikke sagerne godt nok, så jeg ved ikke, hvor mange det vil gælde for.«

»Men det er noget, vi vil følge tæt, og jeg har en forventning om, at det vil gælde for flere end et par stykker.«

Flere jurister mener, at Højesteretsdommen har rokket ved selve fundamentet for loven?

»Det er Justitsministeriet i hvert fald ikke enig i. Der er ingen tvivl om, at vi har været meget kritiske over for lovgivningen, men der er ikke flertal i Folketinget for at ændre den, og eftersom Justitsministeriets egen vurdering er, at dommen ikke i sig selv kompromitterer lovgivningen, så gør vi os ikke forhåbninger om at få den ændret, selv om det selvfølgelig ville ske i den bedste af alle verdener.«

»Derfor er vi ekstra opmærksomme på, at praksisændringen fører til noget.«

I har stemt imod gentagne gange, men når Justitsministeriet siger, at dommen ikke rokker ved loven, så lader I jer nøje med det?

»Der er jo ikke flertal for at ændre den, så vi kan ikke stille noget op. Det hjælper os ikke, at vi stiller forslag om at ændre loven, når der ikke er et flertal. Sådan er det med så meget.

»Men hvis vi kan få forbedringer ad denne her vej, så synes vi, det er et skridt i den rigtige retning, og det er jo bedre end ingenting.«

»Uanset om vi argumenterer herfara og til dommedag, så får vi nok ikke overbevist et flertal om at ændre på lovgivningen.«

»Men det her kan føre til nogen ret væsentlige forbedringer af praksis, og det må vi jo i første omgang tage til takke med, og sådan er det.«

Er det ikke noget rod at opretholde en lov, hvor opholdspligt er udgangspunktet, og så håbe på, at man i praksis vil administrere som om, det ikke var udgangspunktet?

»Vi kan jo ikke ændre lovgivningen. Vi kan ikke true med at forlade regeringen, hvis vi ikke får det igennem.«

»Der er trods alt mange andre vigtige sager, vi gerne vil blive og kæmpe for. Og i regeringen arbejder vi ikke med ultimative krav. Vi kan få forbedringer igennem på grund af denne her dom via praksisændringer, som kan gøre en ret stor forskel i praksis, og det er vi optaget af, når vi nu ikke kan få en lovændring igennem,« siger Zenia Stampe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Elijah Ali Nesrual

sf er ynkelige at høre på .
et justitsministerium der ikke respekterer en højesteretdom ,kender man dog også fra andre slyngelstater

Heinrich R. Jørgensen

Danske folketingspolitikere er ikke blot ynkelige -- de er generelt uefne og uegnede til det hverv de er blevet betroet.

Politikere, der ikke har den fornødne viden, klarhed i tanke eller evne til tænkning, må affinde sig med at blive ført om hjørner af f.eks. embedsmænd i Justitsministeriets top.

Lars Peter Simonsen

Danmark bliver vist regeret af embedsmænd, Vi Alene Vide...

steen ingvard nielsen

Hele Danmark står på mål for Venstre politik.

Hvad skal vi med lighed for loven, danskere som ikke er asylansøgere og begår kriminalitet, kan jo ikke straffes efter deres straf er afsonet, det kan dansker på tålt ophold, efter skøn godt nok men hvad indebærer det?.

Her er tale om hårdkogte kriminelle som f.eks. har solgt hash på Chrisiania, hash som er mindre skadeligt end alkohol.
Skulle man f.eks. have ideologisk lighed for loven, skulle man straffe handel med alkohol lige så hårdt, f.eks. med mødepligt i Sandsholm lejeren eller udvisning, det ville kunne betyde, at man skulle udvise f.eks. Dansk Supermarked.

Danmark er et diktatur.

steen ingvard nielsen

Skal vi se det fra den positive side er der rigtigt mange steder i Europa, hvor vi har noget der til forveksling ligner demokrati.

Michael Ribers

Hold da op for en gang udenomssnak!

Jeg sidder tilbage med ønsket om at flere politikere gav dem selv tavshedspligt (endnu engang tak til Trolex for den lille guldklump!).

Martin B. Vestergaard

Tre af regeringens partier synes loven er problematisk, men de kan ikke ændre den for det vil de andre to ikke være med til. Det ene mener dog, nu hvor de ikke er i opposition, at "for den er sådan set rigtig i sit udgangspunkt" ...

Hvilken automat mod de ordførere har trukket deres logiske sans i? for den trænger da i den grad til et eftersyn.

Hvis det er sådan de samarbejder i den regering på andre områder også, så kan jeg da godt forstå at det kniber med at få lavet noget fornuftigt politisk arbejde.

René Pedersen

Jeg undrer mig over den ildhu kommentarerne ønsker at beskytte uønskede og kriminelle udlændinge - hvorfor?

Elijah Ali Nesrual

ganske enkelt er problemet ikke at vi vil beskytte dem , men de er ikke idømt isolation eller dagligt at møde op til pryglestraf , de er dømt til udvisning.
såfremt der ikke er tegn på at de udøver ny kriminalitet -og DERMED gør sig strafbare , svæver de i uvished , hvis denne uvished skal følges op af restriktioner ala åbent fængesel , så er det en ikke lovlig tids-ubestemt straf!
statsløse kan ikke sendes tilbage til ingenmandsland ,
flygtninge fra krigszoner kan ikke sendes tibage sålænge det udgør en fare for deres liv!
PS vi taler om mennesker - der HAR udstået deres straf!
vi taler ikke om smarte plattenslagere der har sneget sig uden om straf!!
de siddernemlig ikke i sandholmlejren men i bankernes bestyrelser eller har topposter i erhvervslivet!

René Pedersen

Når man som udlænding begår kriminalitet, skal man naturligvis udvises ellers er man på tålt ophold indtil det kan lade sig gøre - deres straf er helt udstået når de er rejst!
Banditter i habitter er et seriøst men et helt andet kapitel

@Martin Vestergaard

Jeg synes, at det er nogle forfriskende ærlige udtalelser. Realiteten er, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at ændre reglerne for tålt ophold eller for den sags skyld andre dele af Udlændingeloven, som ikke er omtalt i regeringsgrundlaget.

Og så er der jo ikke flertal i Folketinget for at ændre det. Mere indviklet er det ikke, og det får både Karina og Zenia udtrykt så direkte, som de nærmest kan, uden at sætte loyaliten i regeringen over styr.

Så kan man kritisere den socialdemokratiske udlændingepolitik, hvis man er uenig i den. Men i så fald bør man da også kritisere Venstres udlændingepolitik.

Og man bør kritisere de holdninger, som den danske befolkning har. For i bund og grund handler det om, at der i 10-15 år har været stemmer i at fremstå som "strammere" på udlændingeområdet såvel som det retspolitiske område.

Og socialdemokraterne giver bare ikke tabe flere stemmer til Venstre og Dansk Folkeparti på den konto. Er det et eller andet sted ikke i det mindste forståeligt? Det synes jeg, at det er.

Jeg håber Anton Geist og Ulrik Dahlin følger op på flere sager om tålt ophold! Det er ganske urimeligt at man er på en tidsubestemt straf når man mange gange ikke engang har et land man kan udvises til og det ville da være rimeligt at se nøjere på arten af kriminalitet også.
Straffen skal jo være i forhold til forbrydelsen og når Elias Karkavandi nu har fået ophævet sin dom, skaber det vel præcedens, må man antage..