Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hvorfor skal vi tage atomskraldet?

’Hvad er det for en viden, I mangler?’ nåede sundhedsminister Astrid Krag (SF) at spørge, inden hun forlod gårsdagens høring om et slutdepot for radioaktivt affald. Vi mangler den politiske debat, lød det fra de fem borgmestre, der havde inviteret hende
Borgere fra de fem kommuner i Danmarks udkant, der er udpeget som kandidater til at huse affald fra Forsøgsstation Risø, var mødt op til høringen i København i går for at give udtryk for deres frustration og i håb om at få svar på ubesvarede spørgsmål om sagen.

Borgere fra de fem kommuner i Danmarks udkant, der er udpeget som kandidater til at huse affald fra Forsøgsstation Risø, var mødt op til høringen i København i går for at give udtryk for deres frustration og i håb om at få svar på ubesvarede spørgsmål om sagen.

Tine Sletting

Indland
23. oktober 2012

»Kære minister. Vi ved, at det er en sag, du har arvet fra den tidligere regering, men et gammelt kinesisk ordsprog lyder: Det er aldrig for sent at vende om, selv om man er gået langt ned ad den forkerte vej.«

Sådan bød borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (S), i går velkommen i en sal fyldt med borgmestre, borgere, presse og politikere i den gamle børs på Slotsholmen i København til en ekstraordinær høring.

Høringen om et slutdepot til det atomaffald, som i dag ligger i containere på halvøen Risø nord for Roskilde, var indkaldt af borgmestrene fra de fem udkantskommuner, som er på tale til at skulle lægge undergrund til slutdepotet. Ingen af kommunerne er interesserede i at huse affaldet, og de fem borgmestre mener for det første, at ikke alle muligheder er blevet afsøgt tilstrækkeligt, og for det andet, at de ikke er blevet inddraget i beslutningsprocessen. De havde derfor indkaldt til høringen for at få afklaret de spørgsmål, de står tilbage med.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF), som er den ansvarlige minister på området, var naturligvis også inviteret med til høringen.

Hun havde ikke tid til at være til stede under hele høringen, men nåede at svare på ordstyreren, journalist og politisk kommentator Henrik Qvortrups, spørgsmål om, hvorvidt borgmestrene tager fejl, når de siger, de ikke er blevet inddraget i processen.

»Alle fem kommuner har fået tilbud om at få en kontaktperson tilknyttet. Sidst jeg tjekkede, var der kun én kommune, der havde benyttet sig af det, men det tilbud står selvfølgelig stadig ved magt. Hvad er det for en viden, I mangler? Kom endelig med spørgsmålene,« var svaret, inden hun undskyldte, at hun ikke havde tid til at blive til hele høringen og i stedet overlod pladsen til sin stedfortræder, John Erik Pedersen, kontorchef i ministeriet.

Vi mangler den politiske debat

Atomaffaldet, som ingen er interesserede i, består af radioaktivt affald fra den forskning med atomenergi, der foregik på Risø nord for Roskilde frem til 1985 samt af andet radioaktivt materiale, for eksempel affald fra hospitalernes kræftbehandling.

I 2003 vedtog et enigt Folketing, at der skulle etableres et slutdepot for materialet, og at forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skulle undersøge 22 forskellige steder og indsnævre det til to eller tre steder, som Folketinget kan vælge mellem.

Men borgmestre og borgere i de fem kommuner, som i dag er på tale, mener ikke, at alle muligheder er blevet undersøgt tilstrækkelig grundigt. Blandet andet er det ifølge dem kun muligheden for at lave et underjordisk slutdepot, der er blevet undersøgt, mens de peger på, at man i stedet enten skal opbevare det over jorden på Risø eller eksportere det til udlandet. Derfor var der også indkaldt eksperter fra forskellige foreninger i både Danmark og Sverige til at svare på spørgsmål fra publikum. Noget Flemming Eskildsen (V), borgmester i Skive Kommune og tovholder for høringen, satte pris på.»Jeg synes, det har været en succes i den forstand, at debatten har givet svar på nogle spørgsmål, som beslutningen er blevet truffet på. Men det er i høj grad de tekniske spørgsmål, vi har fået svar på, vi mangler stadig svar på de politiske spørgsmål, som Astrid Krag skulle have svaret på. Men med den tale, hun holdt i dag, tror jeg ikke, hun ville have svaret på særlig meget,« sagde han i en af pauserne.

Selv om det var et enigt Folketing, der i 2003 stod bag beslutningen, har flere politikere efterfølgende vendt sig imod den. En af dem er Erling Bonnesen (V), som fra sin plads i salen understregede, at han talte på egne vegne og ikke på sit partis.

»Som det ligger nu, kan jeg ikke støtte forslaget, for som jeg ser det, er det ikke undersøgt ordentligt hele vejen rundt. Så min holdning er klar. Der er ingen, der vil have det her affald, og det er en engangsforeteelse, så lad os da få en aftale med et land, der er vant til at håndtere denne her slags materiale,« sagde han.

Inden Astrid Krag forlod høringen, understregede hun, at det skal være et enigt folketing, der står bag slutdepotet. Derfor har hun bedt partierne melde tilbage inden torsdag, om de stadig står bakker beslutningen op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Så blev Erling Bonnesens løgn afsløret.
Der er ikke tale om en engangsforeteelse, idet affald fra hospitalernes kræftsbehandling løbende skal deponeres.
Men det er selvfølgelig en bekvem løgn, så vi slipper for at rydde op efter os selv.

INF : "Atomaffaldet, som ingen er interesserede i, består af radioaktivt affald fra den forskning med atomenergi, der foregik på Risø nord for Roskilde frem til 1985 samt af andet radioaktivt materiale, for eksempel affald fra hospitalernes kræftbehandling."

Lidt info:

1. Udover forskning var der også tale om produktion af brændselsstave til eksport. Derfor problemet med de 233 kg langlivet mellemaktivt affald, som David Rehling har skrevet flere artikler om.

2. Der blev produceret radioaktivt affald også efter 1985. Først i 2000 blev Reaktor 3 taget ud af drift:
http://www.ddcom.dk/baggrund/atomstation-risoe.aspx

3. Der skal ml. 5000-1000m3 radioaktivt affald i slutdepotet. Affald fra hospitaler og industri udgør kun ca. 8 m3 pr år. Dette skal i de næste 30 år lægges i slutdepotet. Hvor omemballering finder sted, er der intet om. Efter 30 år lukkes depotet, og efter 300 år "forventes" det glemt ifølge rapport om slutdepotet.

Se evt. min hjemmeside med info.

På høringen kom det frem, at de 5 kommuner ikke vil acceptere slutdepotet. Dermed er planen om slutdepot i praksis død, for ingen steder i verden er det lykkes at gennemtvinge et slutdepot uden frivillighed fra de lokale myndigheder.

rettelse: ml. 5.000 - 10.000 m3 affald skal i slutdepotet for radioaktivt affald

Håber de damer på billedet samtidigt takker nej tak til behandling hvor i radioaktive materialer indgår, ellers er det ren hykleri at sidde der og demonstrerer i disse t-shirts.