Interview
Læsetid: 4 min.

Jesper Kristensen: »Det er ikke noget socialt eksperiment«

Jesper Kristensen er far til fire og medlem af skolebestyrelsen på Blågård Skole i København. I medierne møder han ofte negative historier om sine børns skole. Historier, der ifølge ham bygger på fordomme og rygter, og som står i kontrast til familiens egen hverdag.
Jesper Kristensen er far til fire og medlem af skolebestyrelsen på Blågård Skole i København. I medierne møder han ofte negative historier om sine børns skole. Historier, der ifølge ham bygger på fordomme og rygter, og som står i kontrast til familiens egen hverdag.
Indland
10. oktober 2012

Det er ikke lige til at se det, men Jesper Kristensen er en minoritet i sit lokale skoledistrikt. Når man møder ham, ser man en 39-årig mand med lyst kort hår og blå øjne. Han ser med andre ord ikke ud til at skille sig sønderligt ud fra andre beboere på Nørrebro.

Det, der gør Jesper Kristensen til en minoritet, er, at han har valgt at sætte sine børn i den lokale folkeskole – Blågård Skole på Nørrebro. At han også er etnisk dansker, skriver ham ind i en endnu mindre gruppe, da 63 procent af skolens elever er tosprogede mod 33 pct. af børnene i skolens distrikt.

Til dagligt er Jesper Kristensen lektor på institut for lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Det var også her, han i sin studietid mødte Charlotte, som han i dag har fire børn sammen med: Nicoline, der går i 4. klasse på Blågård Skole, Magnus, der går i 1. klase, Malthe, der efter sommerferien begynder på skolen, og Laura, der endnu ikke er fyldt et år.

Han har de sidste 17 år boet på Nørrebro, men er oprindeligt fra Jylland. Mens mange forældre i kvarteret skriver deres børn op til privatskoler, så snart de kommer hjem fra fødeklinikken, har Jesper Kristensen aldrig gjort sig disse overvejelser:

”Jeg kendte ikke så meget til Blågård Skole. Det var den lokale folkeskole, og vi var en gruppe forældre, der syntes, det ville være en god idé, hvis børnene gik i skole sammen” fortæller han.

Ikke et politisk projekt

Siden er han dog blevet engageret i skolebestyrelsen og i at skolen får et bedre ry:

”Når man har været på skolen i nogle år, lærer man forældrene at kende på kryds og tværs. Man får en følelsesmæssig tilknytning til skolen, så når nogle udtaler sig grimt om skolen, bliver jeg personligt indigneret. Du skal ikke komme og tale sådan om min skole. Du ved ikke hvad du snakker om. Opfør dig ordentligt”.

Flere gange under interviewet understreger han, at Blågård Skole i hans øjne ikke er anderledes fra en hver anden folkeskole. Forældrene skal ikke vælge Blågård skole som en del af et politisk projekt:

”Nogle gange møder man spørgsmålet: Hvordan går det med jeres lille eksperiment inde på skolen? – Nej det er ikke noget et socialt eksperiment!”

Sammen med andre forældre fra skolen besøger han derfor børnehaver i kvarteret og deltager i ”Åbent Hus arrangementer ”. Her taler han med børnehave-forældre om deres forestillinger om Blågård Skole. Og det går ikke altid helt stille for sig:

”Vi stiller ofte med 10 forældre til Åbent Hus arrangementerne, hvor der ofte kommer 45 forældre på besøg. Her kan vi blive rigtig oprevede over, at folk formastes til at omtale skolen negativt, når de ikke ved noget om det”.

Forældrenes bidrag

Jesper Kristensen er ikke for topstyrede løsninger, som de ændringer af skoledistrikterne, der fra næste skoleår lægger flere ressourcestærke forældre ind under Blågård Skole.

”Man tror inde i nogle fine kontorer, at man kan styre forældres valg, men man skal i stedet gå i dialog med forældrene, og spørge ind til hvad der betyder noget, når man træffer skolevalg”

Man skal derimod fremhæve kvaliteterne ved en skole med en blandet forælderbaggrund.

”At børnene går på Blågård Skole er en glimrende mulighed for at få kontakt med nogle mennesker, men ellers aldrig ville snakke med”.

Han ser det som en stor fordel for udviklingen af børnenes kompetencer. Ikke kun de faglige kompetencer, men også i forhold til børnenes sociale udvikling:

”At læse og skrive – det skal de nok få lært. Om ikke skal vi nok selv lære dem det, det er i langt højere grad et spørgsmål om de sociale kompetencer, om du er i stand til at interagere fornuftigt med andre, om du kan aflæse andre mennesker, og om du kan orientere dig i samfundet”

De kloge og de dumme

Når snakken falder på folkeskolen generelt, bekymrer det ham dog, at flere og flere vælger at sætte deres børn i privatskole.

”Hvis det er de famøse ressourcestærke man trækker ud, og vi dermed deler samfundet op i ”de kloge” på privatskoler og ”de dumme” på folkeskoler, i mangel af bedre ord, er det uheldigt. Som samfund skal vi leve af uddannelse - fri og lige tilgang til uddannelse.”

Det er især sammenhængskraften i samfundet, som er truet af, at flere og flere vælger folkeskolen fra:

”Hvis vi ikke har et forum som folkeskolen, hvor vi alle kan mødes, så mister vi dialogen på tværs. Hvad er det så, der definerer vores fællesskab? Det er trist, hvis vi får nogle parallelle forløb”.

I sidste ende er det selvfølgelig op til forældrene selv at beslutte, om deres barn skal gå i folkeskolen. Som han siger:

”Alle forældre vil det bedste for ens børn. Vi har så forskellige definitioner af, hvad der er det bedste”.

#next_pages_container { width: 5px; hight: 5px; position: absolute; top: -100px; left: -100px; z-index: 2147483647 !important; }

#next_pages_container { width: 5px; hight: 5px; position: absolute; top: -100px; left: -100px; z-index: 2147483647 !important; }

#next_pages_container { width: 5px; hight: 5px; position: absolute; top: -100px; left: -100px; z-index: 2147483647 !important; }

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Kristensen

Det fremgår (desværre) ikke tydeligt af ovenstående portræt, at jeg oplever at der er et meget højt fagligt niveau blandt lærerne på Blågård Skole.

Mine børn bliver stimuleret og udfordret af nogle engagerede og dygtige lærerne der brænder for deres fag. Ungerne bliver mødt i øjenhøjde og undervisningen tager højde for de forskellige forudsætninger de møder op med.

Mvh Jesper Kristensen

Og er de elever som går på de internationale skoler i København ikke to eller tre-sprogede?

Sandheden er jo snarere den, ikke sandt, at to-sprogede elever i dagens Damark er sat lig med dette ord: muslimer.

Eller i hvert fald børn af forældre som er mere brune i huden end børn af det vi normalt kalder danske forældre. - Forældre som taler urdu, pashtu, somali, bosnisk, tyrkisk mv. i stedet for norsk, svensk, tysk og engelsk.

Tosprogede er således også blevet lig med at være resursefattig mens dansk er blevet lig med at være resursestærk. Også selvom børn af helt normale 'danske' forældre som ingen uddannelse har er det man kalder fagligt og bogligt svage.

Kære Jesper

Vil starte med at understrege at jeg er enig i rigtig mange af dine synspunkter.
Det ER vigtigt at fremhæve kvaliteterne ved en skole med blandet forældrebaggrund og også jeg ønsker at underbygge mine børns sociale kompetencer og lære dem at se nuanceret på verden.
Som dig har vi også valgt Blågård skole til vores 2 børn, men ikke uden forudgået skepsis. Det et valgt vi idag står ved og kan forsvare, både i forhold til fagligheden og i forhold til den mangfoldighed som præger skolen. Jeg genkender at man efterhånden får en følelsesmæssig tilknytning til skolen og at man qva denne får lyst til at forsvare den. På godt og ondt måske?
Jeg tror nemlig det er vigtig at turde være mere åben omkring udfordringerne i en skole som Blågård skole. Det ER nemlig en udfordring og også ressourcekrævende at mødes med mennekser som er meget forskellig fra en selv og som ikke nødvendigvis har samme forståelse af det sociale engagement og den sammenhængskraft mange af os er fortalere for.
Hvad jeg dog ikke er enig med dig i er din negligering af det faglige. Dine børn skal nok få lært at læse og skrive, om ikke andet skal I nok lære dem det, skriver du!
Jeg er bange for at et sådant udsagn nemt kan forstås som en tilkendegivelse af at folkeskolen så netop HAR spillet fallit.
Mange forældre på Blågård skole vil jo netop ikke have den forudsætning.
Heldigvis er der som du understreger et højt fagligt niveau og engagement blandt lærerne på Blågård skole!

Steffen Gliese

Jeg synes faktisk, Jesper Kristensen, som ellers har ret i mangt og meget i sine holdninger, tager afgørende fejl, når han tror, at det at lære sociale kompetencer fordrer skolen. Tværtimod hører det med til de ting, mennesker naturligt tager til sig i omgangen med hinanden - mens de helt igennem unaturlige kunster at læse, skrive og regne, samt at tilegne sig viden på et vist abstrakt niveau, kun kan læres i skolen.

Jesper Kristensen

@Karsten Aaen:
"Tosprogede er således også blevet lig med at være resursefattig mens dansk er blevet lig med at være resursestærk" - Jeg er helt enig i den betragtning! Når ordet "topsproget" anvendes med reference til Nørrebro er der ikke nogen der mener Kinesisk, Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk - eller alle de andre ikke-arabiske folkegrupper der er bosat i området - det er desværre blevet en af præmisserne i debatten - (også her på siderne).

@Anya Wærum:
"Hvad jeg dog ikke er enig med dig i er din negligering af det faglige." Jeg vil lige pointere at jeg IKKE har ført pennen ifb. med ovenstående interview, men er skrevet af en af Informations medarbejdere.

Jeg negligerer ikke det faglige. Jeg prioriterer det meget højt. Jeg ønsker at mine børn skal blive så godt klædt på til at møde de udfordringer de kommer til at møde fremover. Hvis jeg ikke var tryg ved at de fik kvalificeret undervisning af nogle kvalificerede lærer gik de på en anden (folke)skole. Nu er det sådan at mine unger klarer sig særdeles artigt - bl.a. i alle de test de har været igennem, hvilket er med til at give mig ro i sindet. At jeg løbende kan mærke hvordan de udvikler sig, specielt i forhold til deres læsning, gør at jeg ikke er i tvivl om at det - set ud fra mange perspektiver - er en god skole for mine børn.

@Peter Hansen:
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med: "...tager afgørende fejl, når han tror, at det at lære sociale kompetencer fordrer skolen." Kan du uddybe?

mvh Jesper