Læsetid: 3 min.

Kønsforsker: Minister sender forkert signal

De videregående uddannelser skal tænke ligestilling ind i optaget, så flere mænd kan komme i uddannelse, mener ligestillingsminister Manu Sareen. Men signalværdien til de piger, der har knoklet for at komme ind på en uddannelse, er helt forkert, mener ligestillingsforsker
Problemet er ikke, at mændene ikke kan komme ind på uddannelserne, problemet er, at de slet ikke søger ind, mener formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede. Her undervisning på RUC.

Problemet er ikke, at mændene ikke kan komme ind på uddannelserne, problemet er, at de slet ikke søger ind, mener formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede. Her undervisning på RUC.

Magnus Holm.

25. oktober 2012

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer de videregående uddannelse til at optage flere mænd via kvote 2, hvor ansøgerne kan komme ind på andet end karakterer. Men en ligestillingsekspert og universiteterne stiller sig tvivlende overfor, om det vil have den ønskede effekt.

I dag får 57 procent af pigerne en videregående uddannelse, mens kun 43 procent af drengene når så langt i uddannelsessystemet. På ungdomsuddannelserne er billedet det samme: 90 procent af pigerne får en ungdomsuddannelse mod 75 procent af drengene. Det er netop på baggrund af den ulighed, at ligestillingsminister Manu Sareen i en kronik i Politiken forleden foreslog universiteterne at tænke ligestillingen ind i deres optag.

»Ligesom med kvinder i bestyrelser, handler det her om at få alle talenter i spil. Det er fuldstændig det samme på de videregående uddannelser. Efter de har fået muligheden for at øge optaget via kvote, kan det være med til at rette på, at lidt flere drenge får muligheden,« siger Manu Sareen og understreger, at der ikke er tale om at indføre positiv særbehandling for mænd på kvote 2.

Mændene søger ikke ind

Lektor og ligestillingsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet mener, at ideen om at øge kvote 2 optaget isoleret set er god for at nedbryde det meget kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Hun er dog bekymret for signalværdien til de kvinder, der har lært, at man skal knokle for at opnå det, man gerne vil, hvis mændene pludselig kan smutte ind via f.eks. en optagelsessamtale. Det har Manu Sareen også opfordret uddannelserne til at øge brugen af.

»Ministeren skal tænke sig lidt om, når det nu det generelt er så svært at gøre noget for kvinderne, der hvor de er dårligt repræsenterede, men han så samtidig gerne vil særbehandle mænd, så flere kan få en uddannelse. Man får jo en opfattelse af, at mænds ligestilling åbenbart er mere værd end kvinders, til trods for at vi stadig lever i et patriarkalsk samfund,« siger Karen Sjørup.

Formand for Danske Universiteter Jens Oddershede mener også, det er forkert at bruge optaget som ligestillingsredskab.

»Det her handler om mændenes holdning til uddannelse, derfor er vi nødt til at koncentrere os om at få drengene med langt tidligere, for der er allerede en overvægt af kvindelige elever i gymnasiet, derfor tror jeg ikke det nytter noget med særbehandling i kvote 2,« siger Jens Oddershede.

Han gør opmærksom på, at det ikke er noget særskilt dansk fænomen, at færre mænd får en uddannelse. Tendensen går igen internationalt. Problemet er, at for få mænd søger ind på uddannelserne, mener Jens Oddershede.

Formand for rektorerne på professionshøjskolerne Erik Knudsen mener heller ikke, at optagelseskriterierne kan ændre på søgningen.

»Det her handler om noget andet og mere grundliggende: Mange uddannelser skal gøres mere attraktive og synlige for mænd ved, at de f.eks. gør mere opmærksom på de fysiske eller teknologiske sider af en uddannelse,« siger han.

Når færre mænd søger ind på de videregående uddannelser, skyldes det dog ifølge Manu Sareen, at der er skabt en forestilling hos mænd om, at det er utrolig svært at komme ind på dem.

»Der er blevet skabt en diskurs igennem de år, hvor kvote 2 er blevet mindre, om at det er for svært at komme ind, og det, tror jeg, forhindrer rigtig mange i at søge ind. Hvis vi får ændret på det, så kan vi også få ændret på virkeligheden,« siger ministeren, der er overbevist om, at et øget kvote 2-optag kan være med til at få flere mænd i uddannelse.

Kom selv ind via kvote 2

Ligestillingsministeren er selv en af dem, der aldrig ville have fået en uddannelse uden kvote 2, fortæller han:

»Det tager altid tid med en diskursændring, fordi der skal skabes en ny kultur og en ny virkelighed, hvor drengene finder ud af, at det godt kan lade sig gøre at få en god uddannelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Rannveig: Det er rigtigt at i en sorte skole skulle man sidder stille og gøre som læren sagde. Men forskellen til i dag er jo at lærens autoritet dengang var uantastet og læring ikke var lystbetonet men en sur pligt.
I dag mener vel de fleste at eleverne skal høres og læringen skal drives af elevernes nysgerrighed og lyst, de skal være selvstændige og kritiske etc. En sideeffekt af det er at mange - især blandt drengene - slet ikke har lyst - det havde de heller ikke i den sorte skole - men nu har de muligheden for at sige fra

Nief Ehrrerany

Men signalværdien til de piger, der har knoklet for at komme ind på en uddannelse, er helt forkert, mener ligestillingsforsker.

Lad os tænke os debatten om ligestilling i erhvervslivet og inden for politik og prøve denne her: Signalværdien til de drenge, som har knoklet for deres positioner i bestyrelser og ledende stillinger,er helt forkert, mener ligestillingsforsker, til krav om mere kønsbalance i toppen.

Nief Ehrrerany

Og i samme ombæring: Det her handler om kvindernes holdning til karriere, derfor er vi nødt til at koncentrere os om at få pigerne med langt tidligere

Så nu hedder det sig at det er fordi pigerne har knoklet mere end drengene at de bliver optaget på uddannelserne.

Sjovt fordi da jeg gik i folkeskole, fik pigerne altid 8 eller derover i dansk, lige hvor elendig opgave de havde skrevet og fremlagt. Drengene fik altid 7 eller derunder lige meget hvor meget umage de havde gjort.

Men det er godt nok også i 90erne.

Jeg er heller ikke tilhænger af kvoter. Det er symptombehandling.
Man bør i stedet for gøre skolegang og uddannelse mere tiltrækkende for begge køn

Kære alle.

Da jeg i 1984 startede på AUC (som Aalborg Universitet hed dengang) kunne man blive optaget via kvote 2. Procenten ved Kvote 2 optag var vist omkring 20-25%, enkelte steder omkring 30%. Engang i løbet af enten 1990erne eller omkring 2002-2004 blev dette ændret til 10%. Hvorfor mon? Skulle det mon være fordi en masse mennesker med en masse livserfaring blev optaget som kunne tale magten midt imod? Imod dens fine teorier om arbejdsudbud mv. eller?

Den officielle forklaring lød noget i retning af af en masse mennesker brugte en masse tid på at få point til kvote 2, uden at komme ind. Og sandt er det da også, at der blev gået en masse på højskole mv. i de år. Uden at man nødvendig kom ind på den uddannelse man ønskede...

Ift. kvoter har der i mange år eksisteret en kvote 2 ved siden af kvote 1, den hvor man kommer ind ved på sit snit fra gymnasiet. Det er altså ikke noget nyt, at man kan blive optaget på et universitet mv. via kvote 2.

Det ændrer dog ikke ved dette:
Mange blev dengang optaget via kvote 2, altså på baggrund af andre kvalifikationer end ens studentereksamensbevis. Selv fik jeg et snit omkring 8,0 (gammel 13 skala) - og det var en befrielse for mig at komme på universitetet. Især i en tid i 1980erne hvor der stadig var tid til at reflektere og gennemtænke og argumentere for ens sag, og beskæftige mig med noget af det jeg brændte mest for - dansk og samfundsfag. Bare for at sige at det altså ikke er altid et højt snit på et eksamensbevis fra gymnasiet er lig med et godt hovede. [Jeg vil tværtimod mene, at det er lig med evnen til hurtigt at tilegne sig information og data, processere informatiion og data samt formidle information og data - ingen nye vinkler kan opdages på denne måde, ingen indsigter opnås...]. Men det kunne man i stadig på et universitet i 1980erne i dagens Danmark dengang.

Det her handler om at give alle en chance for at blive optaget, også de kvinder, som faldt igennem uddannelses-systemet første gang. I 1980erne kunne man gå fra en tømrer-uddannelse på teknisk skole til at blive bygningskonstruktør til at blive civilingeniør. Jeg ved ikke om man stadig kan det? Hvis man ikke kan det, er der brug for at man kan gå denne praktiske vej igen, så nogle af civilingeniørerne har praktisk erfaring med byggeri....

Ift. ungdomsuddannelse vil jeg gerne vide om det er alle ungdomsuddannelser, man har talt med, eller om det igen kun er de gymnasiale uddannelser. HG findes, teknisk skole findes, produktions-skolerne findes, sosu-skolerne findes.

Har man også tænkt på at mange flere drenge (sådan som forskningen er nu) ser ud til at have læse og stave vanskeligheder end piger? Og at det kan være en af grundene til at flere piger end drenge får en uddannelse nu? Fordi der ganske enkelt er mere at læse og forstå og stave, også på en uddannelse til tømrer, mekaniker, lagerarbejder, smed, sosu-hjælper, eller butiks-assistent end før i tiden.

Ift. optagelses-samtaler forstår jeg ganske enkelt ikke Karem Sjørups reaktion; det er meget brugt på især amerikanske, og engelske universiteter, men også på nogle tyske universiteter. Og jeg har da, i medierne set og hørt, nogle kvinder som vil være f.eks. jordmor, og som er yderst motiverede for at blive det, blive afvist, fordi de ikke har høje karakterer nok. Disse kvinder ville jo netop få en chance med en sådan samtale.

Jeg kan være bekymret på folk (inkl. mig) som er introverte, og som ikke er i stand til at umiddelbart at gøre et godt indtryk ved en sådan samtale. Og jeg tror at det Manu Sareen mener det er dette her: En evt. optagelses-samtale skal tælle med i det samlede billede af om universitet mv. optager kandidaten eller ej.

En anden diskussion er denne her:

Skal alle have en gymnasie-uddannelse? Skal alle have en universitets-uddannelse? eller en uddannelse til lærer, pædagog eller?

Manu Sareen burde hellere, for mig at se, få lavet nogle tiltag, som kan føre til at der kommer flere mænd ind på sosu-uddannelserne, på pædagog-uddannelserne og ja, på uddannelsen til lærer. (til folkeskolen). Og flere kvinder ind på f.eks. uddannelsen til smed, tømrer, eller automekaniker.

Danmark kommer nemlig til at mangle faglærte håndværkere om nogle år - og her burde man opfordre flere kvinder til at uddanne sig indenfor disse fag (og ikke kun indenfor tandklinikassistent og frisørfaget)

Sindssygt, at mænd skal have særbehandling ift. optagelse på videregående studier. Danmark er ganske vist et samfund for kvinder, skabt til kvinder, mænd har naturligvis a hard time surviving here, men så må vi jo bare rejse ud af landet, flytte til steder, hvor mænd også har mulighed for at være i spil i samfundet.

Nu skal staten holde op med at intervene i folks liv!

Don’t mention the war.
Lidt morsomt er det dog at bemærke, at selv om jeg selv oftest er på kvindernes side, (tør ikke andet), så er det lidt tankevækkende, at når det handler om adgang til studier så er begrundelsen for at der er flest kvinder selvfølgelig at de er dygtigst, men når det handler om kunst, som er et af de få steder hvor mænd stadig er i overtal i det højere luftlag, så er det naturligvis diskrimination der er tale om, hvad ellers?

Johannes Nielsen

På opfordring fra Rannveig:

Jeg er IMOD både mande-og-kvindekvoter!

Jeg har ikke behov for at kræve min ret til barsel for den har jeg allerede.

Automatpiloten lever åbenbart i bedste velgående:

Artikel: "Ligesom med kvinder i bestyrelser, handler det her om at få alle talenter i spil. Det er fuldstændig det samme på de videregående uddannelser."

Rannva: "Og her gik man og troede at kvoter var af det onde og djævelen selv… vel at mærke når altså det er kvinder i bestyrelser der tales om.
Nu må de beslutte sig derinde på borgen - skal der kvotes eller skal der ikke? Hvis der skal, så må der kvotes på begge sider"

Der er ikke skyggen af omtanke, men derimod en forudindtaget vrede og en hastigt opbygget stråmand. Undskyld det lidt provokerende spørgsmål, Rannva, men hedder du rent faktisk Spliid eller er det et rammende kunstnernavn? :-)

Og inden jeg bliver skudt alt muligt i skoene: Jeg er for kvoter - på begge sider. Jeg mener, at staten har et ansvar for, at alle borgere har lige muligheder, og hvis de gældende majoritetskulturer ikke selv kan finde ud af lade andre komme til fadet, så må de hjælpes til det. Jeg bliver bare så sur, når debatten omgående afspores som i det her tilfælde.

Søren Kristensen

@ Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

I gamle Sorte Skoles dage udgjorde studenter en meget lille del af en årgang og gymnastik var et fag der blev taget alvorligt i gymnasiet. I dag er det over halvdelen af en årgang der bliver studenter og mange af dem er piger, som traditionelt ikke springer så meget omkring som drenge. Hvor pigerne før havde en grydeske i den ene hånd og strikketøj i den anden har de i dag en mobiltelefon og en computer. De motoriske udfordringer er næsten de samme. Drengene, hvis talenter ofte sidder under navlen (tænker selvfølgelig på fodbold) har lidt større udfordringer i den moderne verden. Måske er det derfor de halter bagud?

Jeg er ikke tilhænger af kvoter, men det er vist ingen hemmelighed at mange uddannelser er blevet lige lovlige teoretiske og det er heller ingen hemmelighed at mange drenge lærer bedre det teoretiske igennem at arbejde med det praktisk til feks. At løse et problem eller bruge det til en konstruktion. Måske hele løsningen er at kigge uddannelserne igennem eller lave nogle mere praktisk orienterede linier.

Sabine Behrmann

Kors, hvor er jeg træt af hele denne enfoldige snak af, hvad der er bedst for henholdsvis drenge eller piger!

Der bliver lavere og lavere til loftet over det hele.

Genha Faldtstein

»Man får jo en opfattelse af, at mænds ligestilling åbenbart er mere værd end kvinders, til trods for at vi stadig lever i et patriarkalsk samfund,« siger Karen Sjørup.

Jeg kan til stadighed ikke identificere min omgangskreds med en patriarkalsk struktur, men det kan jo være jeg bevæger mig i andre kredse end den gennemsnitlige dansker.

@Karsten Aaen:

Det er da en fin tanke at flere mænd skal ind på sosu-uddannelserne, m.m. Lige nu er det dog sådan at mandlige pædagoger ikke kan tørre børnehavens piger i røven uden at manden står til anmeldelse for pædofili. Indtil det faktisk bliver acceptabelt (især blandt kvindelige pædagoger) for en mand at være en rigtig pædagog, og altså udføre de opgaver der følger med jobbet, så kan det være lige meget. Mandlige pædagoger kan ikke på nuværende tidspunkt arbejde i en børnehave uden kvinder. Så langt er vi kommet med ligestillingen og samfundets syn på kønnene.

@Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid:

Vi kan da indføre kvoter for både mænd og kvinder, hvis deres kvalifikationer ikke er noget værd på egen akkord. Jeg tror bare ikke at noget bliver bedre af den grund. Jeg er uenig med Manu Sareen, selvom kvote 2 er en fin måde at få adgang til universitetet. Mænd og kvinder skal have de samme muligheder for at blive optaget på kvote 2. Mænd og kvinder skal søge plads på universiteterne hvis de har interessen og motivationen. Alt andet er simpelthen spild af ressourcer.

@Genha Faldtstein: jeg er ikke enig med dig mht mandlige pædagoger. Der har faktisk i nogle år fandtes mandekvoter fordi man i mange børneinstitutioner (inkl en jeg selv var ansat i) ønskede flere mandlige pædagoger. De børnehaver jeg kender til vil hellere end gerne have flere mandlige kolleger.
Et par af mine bekendte arbejder i vuggestue og der er en mandlige pægagogmedhjælper begge steder og de må altså gerne skifte ble på børnene, alene.

Og der har jo været episoder vedr. mandlige pædagoger der har overtrådt en grænse og nogle endda dømt for overgeb og det påvirker selvfølgelig nogle institutioner, det kan jeg godt forstå, for man tager jo hensyn til børnene først og dernæst må hensynet til mændene kommme.

Og jo, vi lever i et partriarkalsk samfund. De fleste af dem der sidder på magten og rigdommen her landet er faktisk mænd.

Karen Sjørup må kunne betegnes som den inkarnerede dobbeltmoral. Hun er konstant på mærkerne når det gælder kvindernes muligheder, når snakken gælder krav om kvoter og anden særbehandling. Men hun stritter imod enhver antydning af lignende tiltag for mænd. Særligt interessant i denne sammenhæng er, at hun bl.a. begrunder særbehandling af kvinder, med deres aktuelle uddannelsesmæssige førerposition. En position der åbenbart helst ikke skal trues. Så vidt ligesstillingen!

Og for at slå det fast: Et større optag via kvote 2, er ikke det samme som kønskvoter, i stil med de foreslåede 40 procents kvindekvoter i bestyrelserne. Det vil det kun være, hvis der bliver sat et konkret procentkrav for hvor mange mænd der skal optages. Og det fremgår heller ikke, at Sareens plan er så vidtgående. Tværtimod er kvote 2 en mulighed for en bedre vurdering af ansøgernes reelle egnethed til de enkelte uddannelser, end en ren karaktervurdering. Hvilket også ville kunne komme en del kvindelige ansøgere til gode.

Det er sjovt at høre, hvordan kvinderne straks disker op med klynk og ævl om 'forkerte signaler', ligeså snart det ikke stryger dem direkte med hårene.

Det viser, at begrebet ligestilling aldrig har interesseret dem. De taler om ligestilling, indtil de har fået så meget vind i sejlene, at de bekender kulør: det handler om særstilling. Det er bare lidt sjovt, at de ikke opdager, hvor syg kvoteringstanken er, før det går ud over dem selv. Den var et fejlslag allerede fra starten.

Hele institutions-skole-systemet har et kæmpe problem. Det er totalt domineret af kvindelige værdier. Der står drengene af. Der er simpelthen kvinder fra morgen til aften fra vuggestue-børnehave og skole. Drengene tænder af overfor al den omsorgsimperialisme.

Og hvem siger overhovedet, at ligestilling er ønskeligt? Drejer det sig ikke om, at uanset hvem du er dreng-pige, mand-kvinde at du skal have lov til at blive den, du er, uden at blive kvalt i, hvad åh-så-velmenende ideologer mener, du skal være?

Det kollektivistiske begreb 'ligestilling' burde være blevet nede i det ideologi-og-klichee-forpinte 20. århundrede. I stedet burde vi genopdage ... mennesket, i al dets forskellighed. Ligestilling er et synonym for ensretning. Det kan oversættes med: leverpostej-gråhed.

Hele den skole-og-undervisningsdebat, der kører lige nu er syg. Det lykkedes debattørerne at tale om børn i skolen uden overhovedet at tale om ... børn. I stedet for taler de om alt, hvilket formål grupper af voksne mennesker mener, DE har med børn. Altsammen forklædt som barnets tarv og forloren hare.

Ak ak, Rannveig (og undskyld jeg kaldte dig Rannva i første ombæring). Du gør det igen.

Jeg skrev: "Jeg er for kvoter - på begge sider. Jeg mener, at staten har et ansvar for, at alle borgere har lige muligheder"

Hvortil du replicerer: "Og ja, som du selv så fint demonstrerer, automatpiloten lever fint og flot blandt de ligestillingsforskrækkede mandlige debattører her på siden."

Hvordan hænger det sammen? Hvordan demonstrerer jeg det?

Og det er stadig en stråmand. Manu Sareen opfordrer de danske virksomheder til at ansætte flere kvinder, og han opfordrer de danske studier til at optage flere mænd. Han tvinger ikke nogen af dem til det, selv om vi ville ønske, at han gjorde. Du konstruerer et fjendebillede, som du derefter angriber. Og det fjendebillede har ingen gang i den artikel, vi kommenterer.

Mht dine links, så kan det da ikke undre, at DI, Venstre, DF og store dele af Sydeuropa er imod kvoter ... ?

ulrik mortensen

@A.Bille "Og jo, vi lever i et partriarkalsk samfund. De fleste af dem der sidder på magten og rigdommen her landet er faktisk mænd."

Vi har en kvindelig statsminister, samtlige partiledere i regeringen er kvinder, og en nylig undersøgelse viste at 80% af alle beslutninger i familien bliver truffet af kvinder (bilkøb, rejser osv)- Ph:d project af Mette Mechlenborg:
http://go.tv2.dk/articledag/id-37797435:kvinderne-bestemmer-alt.html

Jens Sørensen

Vil bare lige gøre opmærksom på at studerende optaget på kvote 2, iflg. universiterne sev, rent faktisk er bedre studerende.

Hvorfor skal optagelseskriteriet i det hele taget være en vægtet gennemsnitsberegning af uvæsentlige karaktere ?
Hvis der f.eks. kun var to fag , matematik og musik, kunne man forestille sig denne situation :
A får 12 i matematik og -2 i musik.
B får 0 i matematik og 12 i musik.
Det vil begge gerne læse matematik.
Hvem bliver optaget via kvote 1 ?
Hvem har de bedste evner for matematik ?

Alle studerende burde egentlig screenes før optagelse. Derved kunne det alt for store frafald af kvote 1 studerende udgås.

Og hvor mange virksomheder ansætter medarbejdere KUN baseret på karakterer, der iøvrigt intet har med faget at gøre ? Jeg troede egentlig, der blev afholdt samtaler og diverse tests.

F.eks. kunne det være på sin plads at have samtaler på dyrlægestudiet, hvor hovedparten nu er studerende (kvinder) der kun ønsker sig at arbejde med kæledyr.
Det betyder at disse studerende optager pladser, der kunne være gået til studerende, der havde interesse, ønske om en karriere indenfor landbruget.

Og hvis Karsten har ret i at andelen af kvote 2 er faldet (på trods af at de er de bedste studerende), er påstanden om diskriminering af kvinder jo noget søgt.
Og for at der kan være tale om en mandekvote, skal der vel være en mandekvote.
Så hvad er denne kvote.
Nåh ja, den er 0%.

At forøge andelen af kvote 2 tilbage på et niveau som for 7 -8 år siden, har intet med diskriminering af kvinder eller mande-kvoter at gøre.
Det er ganske enkelt sund fornuft.
Både for den enkelte studerende men så sandelig også for samfundet.

Jens Sørensen

Bare lidt dokumentation

http://videnskab.dk/kultur-samfund/kvote-2-studerende-er-bedst-til-klare...

Men egentlig burde dokumentation være unødvendig, i spørgsmål som dette.
Det er jo gennem-logisk.

At nogen "tør" bruge denne sag kønspolitisk er det rene selvmord, set i lang den støreste del af befolkningen.

At Karen Sjørup m.fl. ikke kan se det, er desværre ikke en overraskelse.
Som en tidligere skrev, er det rent hykleri og selvmodsigelse principielt at være imod kvoter når man samtidig er for kvoter !!!!
Og hun kalder sig for forsker.

Jeg glæder mig derfor til Karen Sjørup kompromisløse indlæg MOD kvindekvoter i bestyrelser.

Majbritt Nielsen

Jeg undre mig over at forældre og andre har så travlt med at deres drenge ikke gennemføre, endsige starter en uddannelse.
Med begrundelse i at de er Åhh, alt for energiske til at side stille og lytte.
Når jeg ved ikke hvor mange asiatiske forældre nok kan få deres igennem en uddannelse. Men det er vist en hel del flere.

Og begge type forældre har deres negative sider.
Her? Ja i skal nok selv finde undskyldninger for dem. (NB jeg har ikke børn, så jeg kan ikke hjælpe jer der)
I de asiatiske landehar de et højt socialt pres på unge for at tage en god uddannelse.
Og når man ser hvordan de gør, (min viden er fra medier) så er der drev på.

Ergo må danske forældre være nogen lade nogen når de er i den anden ende af skalaen.
Så er det sku grelt nok at piger har den uvane at få bedre karaktere.
Og lige pludselig er det så ikke godt nok. ???
Jeg undres over forældre.
(Mest stadig over mine egne)

Kort sagt forældre er underlige...

Valdemar Vejlstrup

Jeg må sige at jeg finder dette forslag, ligsom alle kvoteordninger, dybt forstyrrende, ikke så meget fordi det sender et forkært indtryk til dem der bliver nedprioriteret, men også fordi at det fjerner enhver mulighed for at den forfordelte kan være stolt af sine præstationer.

Jeg vil, som en af hankøn der i øjeblikket søger ind på universitetet, syntes at det var dybt ydmygende at blive optaget, ikke på grund af mine kvalifikationer og hårde arbejde, men fordi jeg tilfældigvis tilhøre en gruppe som intstututionen er nødsaget til at forbarme sig over. ligeledes ville jeg aldrig kunne føle mig rigtig stolt af min præstetioner i erhvervslivet vis jeg var en kvinde som altid skulle have stillet spørgsmålstegn ved om det var mit arbejde eller mit køn der havde bragt mig frem i livet.

Disse kvoteanordninger er i bund og grund undergravende for ligestillingen, og jeg vil selv mene at de burde droppes omgående.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg synes ligestillingsdiskussionen er skudt ved siden af... der er så mange andre skævvredne ting i vores verden der har brug for vores opmærksomhed og resurser.

Det man lidt kan undres over er, at hvis der nu er flere kvindelige vælgere, hvorfor vælger de så ikke nogle pro-kvinder der får magt balancen (mellem kønnene) skubbet. Nej, jeg benægter ikke, at det er mænd som sidder på guldet idag... hvis I gjorde det, så ville der vel ikke gå meget mere end et par generationer, så er der ikke meget mænd tilbage i mændene...på den anden side, ville man jo nok opleve en trodsreaktion fra dem med bare lidt testosteron i sig...

Drop køns kvoter... indfør "egenskabs" kvoter... vi har brug for læger der kan finde ud af at være læge etc...

Inger Sundsvald

Sjovt nok har mænd aldrig spurgt sig selv, om de mon var valgt til en stilling FORDI de var mænd.

En kvinde der bliver valgt til en stilling er ikke i tvivl om at hun er MINDST lige så kvalificeret som den mand der altså ikke blev valgt. Ellers havde virksomheden ikke valgt hende, for ingen tvinger et foretagende til at vælge en ukvalificeret - og da slet ikke til en lederstilling.

@Majbritt: Det er muligt at der ikke er de samme problemer med drenge i de Asiatiske lande.
Men som jeg skrev før vægter det danske skolesystem dialog, selvstændighed og kristisk sans hos eleverne. Det tror jeg ikke skolesystemerne i de asiatiske lande gør i samme grad.
Man kan måske løse problemet ved at gå tilbage til den sorte skole - men er der vel ingen der ønsker?

Sabine:

Så du vil ikke erkende at der er væsentligt forskel på piger og drenge interresser og udvikling.

Fint er du at du udstiller dig selv som en følelses styreret feministisk ignorent, men det er nu sociologisk fakta, at de forskellige hormonpåvirkninger i henholdsvis drenge og piger giver udslag i forskellige måder at handle og tænke på. Blandt andet giver et højere testosteron niveau i hjernen under udvikling større logisk forståelse, større visualiserings evner samt større risiko for autisme.

Men det er klart at når nu drengenes naturlige testosteron niveauer er under kraftig reduktion pga. Påvirkninger af østrogenligende stoffer der nedregulerer testosteron receptorene og dermed produktionen og aktiviteten i testisklerne, så bliver forskellen mere udvisket, og drengene bliver mere som pigerne samt de raske drenge bliver tabere fordi uddannelses systemet har rykket sig væk fra deres præmis.

Men der er da forbedringer på vej, med blandt andet heldags skoler der er lektie frie og hvor undervisningen foregår i samarbejde med pædagoer.

Inger Sundsvald

Skal det forstås sådan, at fordi drengenes naturlige testosteron er under kraftig reduktion, så de kommer til at ligne pigerne, så passer det danske skolesystem, hvor man lægger vægt på dialog, selvstændighed og kritisk sans, ikke længere drengene?

Hmm! Mon psykologhjælp i undervisningen hjælper på hormonbalancen?

Det danske undervisningssystem skaber selvstændige kritiske elever - som ikke altid passer ind i skolens kollektive målsætninger.
Det er skolens dilemma

Inger:

Raske normale drenge, dem vi idag har travlt med at sygeliggøre med en masse diagnoser, fordi de har krudt i røven og sanser bedre igennem blandt andet følesansen og dermed lærer bedre med deres hænder. Det er dem man mener er et problem, det er dem som ikke kan sidde stille og høre efter medmindre de bliver truet med vold og afstraffelse som i gamle dage. Det er dem der bliver taberne fordi man ikke kan indrette undervisningen på deres præmis, fordi de naturligt er mere indrettet på at lære selv på deres egen metode, end efter hvad en eller anden politiker har bestemt sig for er bedst for et barn at lære på.

De er dårligere tilpasnings parate, kan have dårligere indlevelse, men har derudover andre kvaliteter at trække på, som vi også har brug for indenfor alle fag.

Simon Olmo Larsen

kvinder har vel lige så stor skyld som mænd i at verden ser ud som den gør. Kan ikke se vi har nogen grund til at bekæmpe hinanden.

Hvis du leder efter fejl så brug ikke kikkert, men spejl.