Læsetid: 3 min.

Kønsforskere: Man skal sætte tidligere ind

Ligestillingsministeren opfordrer universiteterne til at øge kvote 2-optaget for at få flere mænd til at søge ind. Men man skal sætte ind langt tidligere i skolesystemet, mener mandeforsker
Hvis der skal flere mænd ind på universiteterne, skal man sætte ind allerede tidligt i skolesystemet, mener mandeforsker.

Hvis der skal flere mænd ind på universiteterne, skal man sætte ind allerede tidligt i skolesystemet, mener mandeforsker.

Lars Just

26. oktober 2012

Hvis man skal have flere mænd ind på universiteterne, er det ikke nok at opfordrer dem til at øge kvote 2-optaget af mænd. Man skalallrede sætte ind tidligt i skolesystemet, mener lektor og mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke.

Ifølge ham klarer drengene sig dårligere i folkeskolen end pigerne, fordi drengene har sværere ved at bede om hjælp, hvis de har problemer. Og det er her man skal sætte ind, mener Kenneth Reinicke.

I dag får 57 procent af pigerne en videregående uddannelse, mens det kun er 43 procent afdrengene. Det har fået ligestillingsminister Manu Sareen (R) til at opfordre universiteterne til at øge kvote 2-optaget, hvor man bliver vurderet på andet end bare karakterer, for at få flere mænd ind på universiteterne, da drengene statistisk set kommer ud af ungdomsuddannelserne med lavere karakterer end pigerne

»Problemet er jo ikke at få folk til at begynde på uddannelserne, men at få dem til at gennemføre. Så hvis man tror, at der står en masse superparate unge mænd klar til at hoppe ind på de her uddannelser, så tror jeg, man tager fejl, for de er nok blevet tabt tidligere. Og selv om man skal passe på med at stille det for drenge/pige-agtigt op, så kan vi se på statistikkerne, at pigerne klarer sig bedre på alle fronter,« siger han og fortsætter:

»Det skyldes blandt andet, at når det begynder at gå dårligt for drengene, så er de langt mere i farezonen, fordi de er for dårlige til at række hånden ud efter hjælp. Det kan også være, fordi der er noget maskulint og meritgivende i at være fuldstændig umulig og I do it my way-agtig. Som ung fyr bliver man jo ikke mindre sexet af at være totalt autonom og gøre, som man vil, mens det vil være mere kulturelt stigmatiserende for en ung pige.«

Ikke en stoleleg

Anja C. Andersen er lektor i astrofysik ved Københavns Universitet, hun er formand for Netværket Kvinder i Fysik, og så har hun modtaget Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris for at fremme ligestillingen inden for forskning. Hun er imod at øge kvote 2-optaget for at få flere mænd ind, hvis det bliver »en stoleleg på bekostning af pigernes pladser«, men hun er enig i, at det vil være en god idé at få flere ind på universiteterne, når bare det sker på lige vilkår. Ifølge hende skyldes forskellen i drenge og pigers uddannelsesniveau ikke, at drengene er dårlige til at tilpasse sig skolesystemet, men at pigerne har været gode til at tilpasse sig.

»Skolesystemet er, som det altid har været. Man skal sidde stille og modtage passiv indlæring, og sådan har det altid været. Det skulle man også dengang, skoler kun var for drenge. Det eneste, der har ændret sig, er, at man ikke skal kunne Biblen længere, og at man ikke må slå længere. Så det er en myte, når man siger, at skolesystemet er tilpasset pigerne. Det er pigerne, der har tilpasset sig skolesystemet, og det skal de da for pokker ikke straffes for,« siger hun og fortsætter:

»Når så mange kvinder i dag får en universitetsuddannelse, så er det fordi de har fundet ud af, at det er vejen frem. Det er den måde, de kan få ligestilling på. Det er den måde, de kan få deres egen indtægt, være selvstændige og klare sig selv på. Og mænd er så vant til at have magten, at de er blevet lidt dovne, så de har ikke set skriften på væggen.«

Både Anja C. Andersen og Kenneth Reinicke peger på, at det øgede kvote 2-optag ikke vil være et problem, hvis blot mændene søger ind på samme vilkår, som kvinderne. Men ifølge Kenneth Reinicke er det vigtigt, at man gør et forsøg på at få samlet de drenge op, som ikke selv rækker hånden ud.

»Det, at det i dag typisk er mænd, der sidder på flæsket, betyder jo ikke, at der ikke også er nogen, der har det ad helvede til. Så i forhold til ligestilling, mener jeg ikke, at man skal tænke enten eller. Man skal tænke både og,« siger han.

»Det er ikke et problem, at han vil have flere mænd på universiteterne, men det skal være på lige fod med kvinderne,« siger Anja C. Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer