Vi kommer aldrig tilbage til tiden før krisen

I-landenes evne til vækst skrumper, og tiden er moden til at sætte andre mål for tilværelsen. I hvert fald hvis miljøet skal beskyttes og u-landene have mulighed for nødvendig vækst, siger Connie Hedegaard. At omstille sig under presset af den aktuelle krise er ’afsindig svært’, men der er ingen vej tilbage
Vi skal tænke på tværs og erkende, at kriserne er forbundne, mener klimakommissær Connie Hedegaard. Så det skal ikke være muligt at tale om fremtidens politik uden at nævne det grønne.

Vi skal tænke på tværs og erkende, at kriserne er forbundne, mener klimakommissær Connie Hedegaard. Så det skal ikke være muligt at tale om fremtidens politik uden at nævne det grønne.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Indland
9. oktober 2012

Connie Hedegaard kender til kriser. Hun gik lige fra den globale mobilisering mod klimakrisen i 2009 via den lige så globale nedtur på det fejlslagne COP15 i Bella Center til stillingen som klimakommissær i det fra dag ét økonomisk kriseramte Europa.

Nu har hun siddet på kommissærposten i godt to et halvt år og iagttaget, at begge kriser – klimakrisen og den økonomiske krise – er blevet stedse forværret. For ganske nylig noteredes den største afsmeltning i målingernes historie af den arktiske havis og Grønlands indlandsis, og i dag kommer Den Internationale Valutafond, IMF, ifølge den tyske avis Handelsblatt med en prognose for eurozonen på minus 0,4 pct. vækst i 2012.

Hvad Connie Hedegaard i dag er overbevist om, er, at kriserne er forbundne og ikke kan løses hver for sig.

»Det første, det er nødvendigt at erkende, er, at vi må tænke de forskellige kriser sammen. Det duer ikke at tale om, at først løser vi den økonomiske krise, så kigger vi på det med jobbene og det sociale, og derefter bliver der en eller anden god dag også tid til at se på det med miljø og ressourcer,« siger klimakommissæren, som i dag taler på konferencen Global Green Growth Forum i København.

Hun er optaget af det langsigtede billede med kontinuert faldende vækstrater for i-landenes økonomi gennem de seneste 50 år.

»Når man ser på tallene over så lang en periode, kan man jo godt få fornemmelsen af en tendens. Nogle vil måske som forklaring pege på, at vi har haft faldende befolkningsvækst, men selv hvis man korrigerer for det, er tendensen der.«

Ifølge data fra Verdensbanken er vækstraten pr. indbygger i OECD-området således faldet fra i gennemsnit 4,42 pct. i 1960’erne over 2,26 pct. i 1980’erne til 1 pct. i perioden 2000-2011.

»Jeg har sagt internt i Kommissionen, at det ikke kan nytte noget, at vi diskuterer den økonomiske krise, som om det kun er et spørgsmål om tid, inden vi er ude af tunnelen og kommer tilbage til det, vi havde før krisen. Det er ikke sandsynligt, at vi kommer tilbage til det samme. Der er nogle større ændringer på vej. Det gælder globalt, men det bliver en særlig udfordring for Europa.«

»Jeg er jo ikke økonom, men helt intuitivt kan man spørge, om det egentlig er så mærkeligt, hvis vi når et punkt i samfundets økonomiske udvikling, hvor mennesker ikke har behov for stadig mere materiel vækst. Tror vi virkelig, vi kan blive ved at mangedoble vore behov de næste 50-100 år, som vi har gjort det de seneste 50-100?«

Connie Hedegaard er lige kommet hjem fra et besøg i Tanzania og understreger, at der stadig er steder i verden, hvor behovene mildest talt er store.

»Hvis vi skal kunne skabe plads til den vækst, som af indlysende årsager er nødvendig nogle steder på kloden, er det måske ikke så skidt, hvis der kunne komme et paradigmeskift hos os i den materielt velstillede del af verden. Når nu ressourcerne er knappe, og når nu der er behov for vækst hos andre, kan vi så fortsætte med stadig større økonomiske vækstrater som det eneste ideal for os selv?« spørger klimakommissæren.

Lydhørhed

– Når du siger sådan i de kredse, hvor du færdes, er du så en ensom røst i ørkenen?

»Nej,« ler Connie Hedegaard.

»Vi havde en lidt mere principiel diskussion i Kommissionen her efter sommerferien, og jeg tænkte, at der måske var nogle af kollegerne, der ville ryste på hovedet, hvis man overhovedet begyndte at stille spørgsmål ved disse ting. Men der var i virkeligheden meget stor lydhørhed for denne intuitive følelse af, at det ikke nytter at blive ved at krydse fingre og lave politik ud fra, at om lidt kommer vi tilbage til det kendte.«

»Der er en grundlæggende fornemmelse af, at der finder nogle større forandringer sted. At det med mere og mere af det samme ikke nødvendigvis er det eneste saliggørende for folk. Det kan man ikke bevise, men man kan se, at forbrugsiveren er dæmpet. Folk holder igen, også dem der har penge at bruge. Det kan selvfølgelig være almindelig snusfornuft, fordi man ikke vil udsættes for en ny krise, men jeg fornemmer også, at mennesker stiller spørgsmålet: Behøver jeg helt så meget konsum som i de mere sorgløse 1990’ere? Folk tænker over denne lidt kunstige vækst med lånte penge, boligbobler osv., som vi har haft de seneste 10-15 år op til krisen. Jeg tror, der er gjort nogle erfaringer, som sætter sig dybere spor.«

Det grønne blev glemt

– At du kan høre sådanne overvejelser blandt dine kolleger, fjerner jo ikke det dilemma, at der både er behov for akut krisehåndtering og for et langsigtet paradigmeskift?

»Det er helt afsindig svært, og det har også noget med mental kapacitet at gøre. Hvis du sidder med ansvaret for at finde ud af, hvordan vi undgår, at Spanien går fallit i morgen, så er der en grænse for, hvor mange rigtig store udfordringer du kan håndtere på samme tid. Det føles uoverskueligt, og så siger man måske: ’Hvis vi nu bruger de håndtag, vi tidligere har brugt, så går det nok ikke helt galt’.«

»Det er også en udfordring til den måde, vi har struktureret regeringerne på, hvor finansministeriet tager sig af økonomien, mens nogen tager sig af transporten, andre af miljøet, osv. Når man pludselig skal til at tænke på tværs, og tingene i forvejen er vanvittig komplekse, så bliver det vanskeligt.«

Klimakommissæren påpeger, at stadig flere virksomheder i dag udvikler strategier for de nye udfordringer.

»Nogle siger, at erhvervslivet løber foran politikerne, og det er da rigtigt, at mange virksomheder har forstået det og rykker, men jeg er også sikker på, at hvis vi skal have den store masse i erhvervslivet med og få volumen i tingene, så er der behov for politik og rammer, der gør det nødvendigt at investere i omstillingen.«

»Og derfor skal det gennemtrænge hele det politiske niveau. Sådan at det burde være en umulighed, at et politisk parti kan holde landsmøde stort set uden at tale om det grønne, eller at tre danske ministre og en gruppeformand kan skrive en kronik uden at nævne det, når de snakker om fremtiden,« siger Hedegaard og vækker associationer til en kronik i august om Socialdemokraternes projekt, som var forfattet af finansminister Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, by-, bolig- og landdistriktminister Carsten Hansen samt gruppeformand Henrik Sass Larsen.

I forhold til de nationale regeringer med deres dilemmaer mener Connie Hedegaard, at EU-Kommissionen har nogle særlige muligheder.

»Vi har det privilegium, at vi har initiativret. Vi kan spille ud med initiativer som f.eks. Beyond GDP, der handler om indikatorer for udviklingen, som i modsætning til bruttonationalproduktet også ser på sociale og miljømæssige forhold. For 10-15 år siden var det noget flippet noget, i dag er det på vej til at blive del af mainstream-diskussionen.«

»Kommissionen kan ikke beslutte tingene, men vi kan komme med anbefalinger til medlemsstaterne og f.eks. sige ’tag og gør noget mere ved energieffektivisering, beskat arbejde mindre og ressourcer og energi noget mere’. Vi har via solide analyser vist, hvordan der er et stort jobpotentiale for EU i den grønne sektor – vedvarende energi, energieffektivisering, affalds- og ressourcehåndtering – og at der kan skabes flere arbejdspladser ved at beskatte energi og ressourcer frem for at opkræve det samme i skat på arbejde. Hvis prissætningen er i orden, og hvis vi får parametre til at måle udvikling, som er bredere, så vil det hjælpe og styre mange af vore beslutninger. Men man skal ikke glemme, at der også er en moralsk dimension. Politikerne skal turde sætte vores individuelle forbrug ind i den større sammenhæng og appellere til mere omtanke hos hver enkelt af os i måden, vi forbruger på. For der er en nødvendig diskussion om, hvad vi vil være bekendt at sende videre af regninger til dem, der kommer efter os. Har man ikke det perspektiv med, kan man jo lade stå til rigtig længe og sige ’det går nok også i vores tid’. Så det må være tilladt at tale om de basale kendsgerninger: At vi får brug for 50 pct. flere fødevarer i 2030, 45 pct. mere energi, 30 pct. mere vand – hvor skal det komme fra?«

»Man siger, ’det har vi altid været dygtige til at finde løsninger på’. Jo, men vækstpresset accelererer bare på en måde, så udfordringen til stadighed bliver større. Teknologi kan bestemt hjælpe os rigtig meget, men tror vi virkelig, vi kan blive ved med at lave de teknologispring, der skal til? Med befolkningsvæksten og vækstbehovet i dele af verden står vi med en udfordring af en helt særlig kaliber. Vi glemmer sommetider, at der – bl.a. for klimaudfordringens vedkommende – er en tidsfaktor, som mildest talt ikke er ligegyldig,« siger EU’s klimakommissær.

 

Information har bedt finansminister Bjarne Corydon og økonomiminister Margrethe Vestager om interview til serien om ’Skriften på væggen’. Bjarne Corydon ønsker ikke at deltage, Margrethe Vestager har ikke tid

Skriften på væggen

Siden 1960’erne er i-landenes økonomiske vækstrater faldet vedvarende. Netop nu ligger de omkring 0 procent i Europa. Noget tyder på, at den aktuelle krise er del af et større billede, og at æraen med høje vækstrater er et overstået kapitel i vor del af verden. Derfor kan der være brug for at søge nye, langsigtede modeller for økonomi og udvikling. I en serie artikler og interviews følger Information op på diskussionen om væksten, der blev væk – søsat i lørdagsavisen.

Seneste artikler

  • Der er grænser for alt – selv sol og vind

    18. oktober 2012
    Olien har været historisk unik med sin enestående energitæthed. Dens grønne afløsere er meget ’tyndere’ energikilder, som næppe kan bære en økonomi, der stedse udvider sig
  • Hoffmeyer: Det værst tænkelige er sket

    11. oktober 2012
    På et eller andet tidspunkt vil væksten løje af, og det kan man godt indrette sig på, siger Danmarks nationalbankdirektør gennem tre årtier, Erik Hoffmeyer. Men måden, det netop nu foregår på i Sydeuropa, er rystende. Euro-projektet er en fejl, og hvis nogen vil ud, bør de have det gyldne håndtryk, mener han
  • Finansøkonomien som ny kilde til vækst er en blindgyde

    4. oktober 2012
    De gigantiske opdigtede værdier i den finansielle sektor kan ikke veksles til reale værdier i en materiel økonomi ramt af faldende vækst, siger CBS-økonom. Finanseventyret har kun tjent til at gøre de rige endnu rigere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Respekt for Connie Hedegaard

Det er sjældent man ser en politiker rykke så meget og så grundlæggende, og som har modet til at stå ved at det er et standpunktsskifte. Her er hvad Connie Hedegaard skrev her i avisen for fire og et halvt år siden:

'Kan man kombinere vækst og hensyn til natur og miljø - skabe bæredygtig vækst?

Ja, var min hovedpointe i et indlæg i nærværende dagblad for nylig. Vi kan og vi skal. Debatindlægget har affødt et sandt fyrværkeri af debatindlæg på Informations hjemmeside og også her i avisen, hvor Ejvind Larsen og Niels I Meyer kommer mig til ‘forsvar’. Jeg sætter stor pris på de to herrers konstante og mangeårige engagement i at få en mere bæredygtig udvikling. Men vore veje skilles, når det gælder spørgsmålet om vækst kontra ikke-vækst.

Jeg går ud fra, at Meyer og Larsen lige så lidt som jeg selv vil stå over for repræsentanter for udviklingslandene og prædike nul-vækst. Det er for det første aldeles urealistisk og for det andet og nok så vigtigt, er det amoralsk.

For nylig var jeg f.eks. i Indien og drøfte præmisserne for en kommende global klimaaftale, og jeg skal da blankt indrømme, at det gør indtryk, når den indiske minister i en bisætning gør opmærksom på, at han i øvrigt er minister i et land, hvor der stadig er 500 millioner borgere, der ikke har fået elektrisk lys. Her er nul-vækst indlysende nok ikke en option.

Nej, vil d’herrer så sikkert sige, men så lad os begynde med os selv.

Her må jeg stille et samvittighedsspørgsmål:

Tror de selv på, at det vil være muligt? Tror de selv på, at det vil være muligt i en internationaliseret økonomi at sætte bom for væksten lige hos os? Hos EU? Hos de rige lande? Hvilket empirisk grundlag baserer de i givet fald denne tro på?

Nej, vel. Der er intet som helst i de forløbne årtier, århundreder, årtusinder, der sandsynliggør, at det skulle være en realistisk præmis.

Derfor har regeringen lagt til grund for Klimakommissionens arbejde, at den som præmis for sit arbejde med at komme med bud på, hvordan det danske samfund kan gøres uafhængigt af fossile brændsler, at der vil være tale om et samfund i vækst. Og det er sandsynligt, at også det danske samfund vil opleve vækst i årtierne forude - præcis som vi har gjort det år for år siden f.eks. Niels I Meyer & Co. skrev deres Oprør fra Midten i 1978.'

At hun så oven i købet har modet til at tage denne nye erkendelse med ind i løvens hule, Kommissionen, gør ikke respekten mindre. Held og lykke til Connie Hedegaard. Hvis hun også kunne få den til også at trænge ind i sit eget parti, ville der snart være grund til laurbærkransning.

Alle har stor respekt for Connie Hedegaard, men tør de tage hende alvorligt. Tænk sig en diskussion mellem Per Clausen, Connie Hedegaard og Anders Samuelsen om hvordan vi nu skal fortsætte udviklingen af vores samfund, nu væksten har svigtet os og klimakatastrofen truer vores velfærd. Måske er der endnu håb?

Apropos Connie Hedegaard og paradigmeskiftet:
Connie Hedegaard er heldigvis ikke så konservativ, at det gør noget.

Andreas Trägårdh

Skammer du dig?
Den erklæring du her kommer med har venstrefløjen jo sagt i mange årtier, mens andre har som dig har modtaget store lønninger for at sidde på hænderne og sabotere en reel udvikling på områderne.

Lennart Kampmann

Klimakrise og økonomisk krise har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.

Forbrugsiveren er næppe forsvundet, det er nok bare den disponible indkomst der er presset. Når presset på disponibel indkomst letter, vender forbrugsiveren sandsynligvis tilbage. Folk vil stadig hellere køre i fede biler end at tage bussen.

Jo mere tingene ændrer sig jo mere forbliver de det samme.

Med venlig hilsen
Lennart

Har aerlig talt svaert ved at fremmane den store respekt for Hedegaard fordi hun nu langt om laenge er begyndt at indse nogle af de ting som mange af os fandt himmelraabende aabenlyse for 10-15 aar siden.

Bedre sent end aldrig I suppose. Men nogle gange kan ting jo ogsaa ske FOR sent...

Flemming Andersen

Dejligt med en modig politiker, der erkender grænser for sit partis traditionelle tænkning og tør tænke nyt.
Ganske uventet, men en dejlig nyhed fra den kant.

Steffen Gliese

Selvfølgelig kommer forbrugsiveren ikke tilbage, og selvfølgelig skal de fede biler ikke længere importeres, vi skal have den voksne udgave af sæbekassebilen til folk, der føler, de må transportere sig uafhængigt af alle andre.

Det offentlige løft på transport blev væk i tågerne?

Tror vi virkelig, vi kan blive ved at mangedoble vore behov de næste 50-100 år, som vi har gjort det de seneste 50-100?«

Tror vi virkelig, vi kan blive ved at mangedoble vore behov de næste 50-100 år, som vi har gjort det de seneste 50-100?«

Tror vi virkelig, vi kan blive ved at mangedoble vore behov de næste 50-100 år, som vi har gjort det de seneste 50-100?«

Tror vi virkelig, vi kan blive ved at mangedoble vore behov de næste 50-100 år, som vi har gjort det de seneste 50-100?«

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er heller ikke imponeret. Connie Hedegaard har siddet og snakket og snakket i VK-regeringen uden at udrette noget, hun kom med som skalkeskjul, efter at VKO pludselig indså, at de måtte være lidt grønne i det ("...ikke en fulgt, ikke en frø...".

Jeg forstår ikke artiklens indledning om den "den globale mobilisering mod klimakrisen i 2009"i forbindelse med "nedtur på det fejlslagne COP15 i Bella Center", for der var ikke nogen global mobolisering mod klimaet, der var kun dårlig mødeledelse og forkludring, manglende evne til at få resultater ud af denne enestående chance, fordi Connie Hedegaard og hendes chefer ikke kunne forstå, at USA ikke skulle bestemme det hele.

Fiaskoen var tyk, men blev hurtigt udlagt som en sejr for ..., ja et eller andet, hvad de særlige rådgivere nu kunne finde på. Og Connie blev belønnet med en kommisærpost for sin mageløse indsats.

Og hvad ligner det, at et batteri koster stort set det samme som en banan? Det kunne være interessant at sammenligne "klimaregnskabet" for henholdsvis denne fødevare kontra den (måske?) overflødige metalgenstand.

Vi skal ikke tilbage til tiden før krisen. Vi skal finde ud af, at vi ikke har brug for at hænge i skørterne og spise af hånden på dem, der har skabt krisen.

Og hvis politikerne kommer anstigende med deres nye moralprædikener om, at vi skal vænne os til at være fattige, så bør vi vide, hvad klokken er slået.
Den har slået: Agenda 21
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/agenda-21.html

Ikke hørt om det? Så er det nok, fordi de aldrig siger, at det er det, der ligger til grund. De siger heller ikke, hvad denne agenda er.

Vel talt af Connie Hedegaard. Vi kommer af flere grunde til at tænke anderledes i fremtiden. Opgaven bliver at vægte gode initativer grundigt og ikke blive naive.
At gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer f.eks giver god mening, også af sikkerhedsmæssige grunde, men at handlingslamme erhvervslivet i et forsøg på at redde klimaet giver mindre mening så længe andre brænder af i stor stil. Som eksempel i højaktuelle Venezuela hvor en præsident netop er blevet genvalgt ved at bestikke befolkningen med billig brændstof i et sådant omfang, at det der er billigere at fylde bilen 3 gange end at købe en enkelt sodavand.
Vi skal tage de valg der virkelig batter og ikke dem der kun får os til at føle godt.

jasper bertrand

Hvis vi ikke kommer tilbage til en høj vækt, skyldes det netop bureaukrater og levebrød do-gooder sok Connie H. Men andre dele af verden skal nok nå høj vækst, og måske med deres eksempel få os i gang igen.

Steffen Gliese

Nej, Jasper Bertrand, sådan må det da for Guds skyld ikke gå! Vi skal ikke have mere vækst, måske nok forbedringer, men ikke vækst, vi har allerede mere end rigeligt, noget af det skal vi af med, f.eks. bilkørsel på benzin og diesel..
Andre dele af verden har brug for vækst for at komme op på et tåleligt eksistensniveau, men vi er forlængst gået over stregen - hos os er det kun de dårligst stillede, der skal have noget af den velstand, som alligevel ikke kan forbruges i toppen af samfundet.

Der er efter sigende mere glæde i himlen over én omvendt end over 99 retfærdige.
Men hvordan pokker kan hun være i parti med Bendt Bendtsen?

Som Lennart skrev:

"Klimakrise og økonomisk krise har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre."

Det er jo sandt. Nu er oekonomi ikke videnskab men snarere noget der baserer sig paa uafproevelige hypoteser og mavefornemmelser. Dog tyder alt paa at den nuvaernde krise er baseret paa et loesloebent finans, bolig og laane-marked.

Ikke desto mindre styrer vi med eksponentielt accelererende fart lige lukt mod en verdensomspaendende interrelateret oekologisk OG oekonomisk krise af et format som vi slet ikke kan forestille os.

Hele den industrielle, teknologiske og forbrugeriske civilisation baserer sig nemlig paa to helt fejlagtige antagelser:

1) Verdens resourcer er infinite. Ikke mindst de fossile brandstoffer.

2) Det er umuligt af forurene saa meget at det globale oekosystem bryder helt sammen.

Vi har altsaa to timeglas som staar og loeber ud, og der er ikke nogen der kan sige hvornaar det sker. Det kan vaere om 2 aar eller 50 aar. Det eneste vi ved er at det med GARANTI vil ske.

Lad os se lidt paa olien som er energi-sektorens, og derfor civilisationen's, "backbone" paa verdensplan...

1) I 1973 besluttede OPEC-landene af politiske grunde at saenke olie-produktionen med 5%. Dette foraarsagede ikke at olie-priserne steg med 5% men derimod mange-dobledes de, med en global energi, oekonomi og arbejdsloesheds-krise til foelge.

2) Verdens forbrug af olie har overordnet set vaeret stigende siden den industrielle revolution.

3) Den let tilgaengelige olie er vaek og det bliver til stadighed svaerere at hente den eksisterende olie op. Flere og flere oliekilder loeber toer og der opdages idag stort set ikke nye.

Dvs. at det ikke er et spoergsmaal om hvornaar verden loeber toer for olie men blot et spoergsmaal om hvornaar olie-produktionen ikke laengere kan foelge med efterspoergslen. Naar (ikke hvis) det sker vil priserne stige hurtigt og drastisk, og resultatet kunne meget vel vaere hvad jeg vil kalde en post-industriel middelalder.

Forestil jer at et broed koster 500 kr. pga. den energi det kraever at saa, hoeste, fremstille og transportere. Folk vil vaere klar over at naeste maaned vil det koste 800 kr. saa der vil blive hamstret, hvilket yderligere vil faa priserne til at stige. Det samme med f.eks. medicin. Forestil jer at folk ikke har raad til at tage paa arbejde fordi transporten er for dyr. Og at folk ikke har raad til at varme deres hjem op om vinteren og bliver derfor syge og kan ikke betale for medicin. Etc.

Verdens fattige vil doe. Mange i middelklassen ligesaa og de fleste af dem der overlever vil skulle hutle sig igennem tilvaerelsen.

Mht. det andet timeglas (oekosystemet) drejer det sig om toerke, oversvoemmelser, fejlslagne hoeste, mangel paa drikkevand, oedelagte hjem og infrastruktur, etc. I sig selv nok til at skabe et lignende raedsels-scenarie.

Forestil jer saa at begge timeglas skulle loebe ud nogenlunde samtidigt :o/

"Vi kommer aldrig tilbage til tiden før krisen."

Tidsrejser er endnu ikke mulige.

Jeg er både imponeret og ikke imponeret. Efter min mening burde Connie Hedegaard have indset det for 10 (eller, som NHN's indlæg viser, for bare 4) år siden, istedet for hjernedødt at plædere for mere vækst, selvom enhver logik dengang som nu taler imod det.

Dog vil jeg tage hatten af for hendes skifte. Hun tør ændre standpunkt, hvor så mange af hendes kolleger fortsætter i samme dødssejler-spor.

Igår skulle jeg leje en rystepudser. En lille maskine til at slibe træoverflader. Jeg har læst, at de fleste maskiner som købes står i et hjem uden at blive brugt i mere end 99% af dets potentielle levetid. Jeg synes det var en god idé at leje en, så jeg ikke behøvede at bidrage til samme problem.

Da jeg kom til Silvan spurgte ekspedienten mig, om jeg ikke hellere ville købe en. Det ville koste 49 kr. at leje, men kun 120 kr.. at købe en. Jeg kan knap få en pose kartofler, en liter mælk og nogle gulerødder for den pris, og jeg endte med at købe. Så slap jeg da for tilbageturen, når den lejede maskine skulle afleveres igen.

Varer er så latterligt billige, at man får smidt dem i nakken. og der er intet system så man ved nemt at dele kunne spare på ressourcerne.

Vi har lang, lang vej endnu.

Lise Lotte Rahbek

Dennis Berg

Så vidt jeg har forstået, ligger den pris-forskel i, at der til udlejning skal bruges mere menneskelig arbejdskraft.
Et salg gennem en kasseassitent varer ikke nær så lang tid..

Det er så rablende sindssygt, at man bliver helt rundtosset.
Det MÅ være muligt at dreje skatten om til at ligge tungt på ressourcer og råvarer (som vi ikke har ret meget af)
mens den lettes på arbejdskraft (som vi har en hel del af).

Niels-Simon Larsen

@Dennis: Nogle af os har noget med værktøj. I filmen Land and Freedom kæmper en ung revolutionær i Spanien. Han er med til at befri en landsby. Der indkaldes til møde, og alle beslutter at arbejde i fællesskab og dele – også værktøjet. ”Det vil jeg ikke, hvis jeg skal dele med Carlos, for han lægger aldrig værktøjet på plads”, siger en ung mand.
Der er vi helt nede ved rødderne.
Men det går vist nok fint med delebilerne.

Her er til gængæld nogle politiske kyllinger:

Information har bedt finansminister Bjarne Corydon og økonomiminister Margrethe Vestager om interview til serien om ’Skriften på væggen’. Bjarne Corydon ønsker ikke at deltage, Margrethe Vestager har ikke tid

@Ole Falstoft, Jeg tror at den eneste dansk politikker der vil kunne bidrag konstruktivt til serien 'Skriften på væggen' vil være Mogens Lykketoft. Han ved udemærket godt hvor det bærer henne. Vestager & Corydon er begge to 'in denial'

Personligt, har jeg lyst til at kaste op hver gang jeg hører ordet vækst. OECD landende har haft 1% i vækst i over 10 år mens Japan ingen væskt har haft i 2 årtier. Vækst epoken er forbi i Vesten. Vi har brug for økonomer og politiker der kan bidrag til en diskussion om hvordan vi kan opretholde en rimelig og økologiske afbalanceret livstandard uden vækst.

randi christiansen

Det hedder ikke vækst - det hedder bæredygtig vækst

Burde være indlysende - måske er det angsten for abstinenser efter forbrugerfixet - måske er hjernerne fixet helt væk ?

Hvad er det egl for nogen hjernedøde narrehatte, der i kulissen trækker i trådene ? Er det ekstra-terrestrials, som igennem svækkelse af den planetare koordination planlægger en overtagelse af kloden ?

Ikke en mere vanvittig forestilling end hvad der aktuelt foregår. Kan godt forstå at Bjarne Corydon og Margrethe Vestager har svært ved at bidrage med noget fornuftigt.

@Randi: Det er muligt de 2 politikere ikke kan bidrage med noget fornuftigt -men det er lidt skræmmende hvis de ikke har gjort sig tanker om emnet - det er på høje tid. Vi har ikke brug for politikere der tænker i traditionelle vækst baner. Der er i den grad brug for politikere der tør tænke nyt eller blot tør vedgå at de er rådville. En gang fandtes der politikere der tænkte tanker om samfundsudviklingen - ikke kun om økonomisk vækst -men bredt. De findes stortset ikke mere. Det eneste der diskuteres der vækst og hvordan vi får gang i den. Dengang var vækst et middel blandt mange i udviklingen af samfundet i dag er det blevet selve målet

Det er kun godt.

@Tiiu Mason.

I tillæg til det du siger - hvor jeg er rørende enig - kan det siges, at en meget anerkendt økonom, Peter Ørstrøm Møller - han blev anerkendt for at have forudsagt den økonomiske krise - har sagt om sin uddannelse i økonomi på Københavns Universitet, at han spildte 5½ år - en klar indikation af hans opfattelse af denne 'videnskab'. Den moderne økonomiske lære er baseret på fortidens skeletter. Det er helt ved siden af. Et langskud med bind for øjnene og i øvrigt dybt katastrofalt for hele verdens fremtid.

Jeg tror at mange politikere godt ved at tiden er løbet ud for det nuværende kapitalistiske system. At konfrontere sig selv og befolkningen med denne observation, er åbenbart så angstfremkaldende at ingen reelt tør gøre det. Venstrefløjen er stadig højrefløjen tilsat en skefuld øko-fløde. Ingen tør tænke det revolutionære. Det forbindes af de højreorienterede økonomer og politikere direkte med våben og kommunisme. Jeg tror kommunisme er den eneste mulighed tilbage, hvis ikke verden skal helt af helvede til. Kommunismen skal forstås som en kommunisering af mennesker, en social bevægelse der agter og magter at forandre det som hverken politikere eller det kapitaliske system gør, nemlig det afgørende skridt i meget mere bæredygtig retning der er nødvendigt for verdens samlede fremtid. Og ja, det vil betyde at den enkelte må stikke piben ind i forhold til overforbruget, indtjeningen og egoismen, men det ser jeg ikke som en dårlig ting - tværtimod. Vi er nået så langt i egoistismens udvikling, at skulle den blive større, nærmer vi os det 'naturlige stadie' som nogle filosoffer kalder det stadie, hvor vi til forveksler ligner primitive dyr, slår hinanden ihjel for en ostemad og nedbryder menneskeligheden fuldstændigt.

Det er på høje tid.

Niels-Holger Nielsen

Folketingets formand er voldsomt overvurderet. Han er aldeles konsekvensløs, men har dog været nødt til, som Connie Hedetur at revidere sine udtalelser fra 2000 om, at i 2050 ville vi alle være meget rigere. Som vi kan læse i dagens Inf. af jsn, så kan kapitalen heller ikke finde sine egne ben at stå på. Der ævles om grøn vækst til kvalmegrænsen. Det må bare ikke koste noget, hverken indflydelse eller profit. Alle de 'grønne' virksomheder deltager ihærdigt i kravet om nedskæringspolitik og 'konkurrencedygtig' arbejdskraft. Fra den side er klassekampen altid vigtigere end konsensus om at sadle om til den store omstilling, koste hvad det koste vil for de såkaldte velerhvervede interesser. Efter min ringe vurdering er man idiot, hvis man tror, at kapitalen klarer ærterne. Der er alt for mange illusioner på spil i den offentlige debat. Biotoperne falder sammen om øerne på os mens kapitalen fifler med en utopi, om at deres tid aldrig rinder ud. En ond guds gave til menneskeheden.

Niels-Holger Nielsen

Hvis vi ikke snart finder raseriet frem og svarer igen, så tage fanden de bageste og resten ligger som de har redt. Heldigvis hører jeg til de bageste. Hellere blive taget af fanden end deltage i en dødsspiral, hvor man skal sætte sin menneskelighed over styr for at få mad i munden.

randi christiansen

og de sidste skal blive de første

og det er forbandet svært at forholde sig til det esoteriske liv, når kampen for det eksoteriske stadig foregår på så primitivt et niveau - eller hvad?

vor frue bevare os og se i nåde til menneskenes uvidende små børn

’Tag og gør noget mere ved energieffektivisering, beskat arbejde mindre og ressourcer og energi noget mere’, siger Connie og bliver stort applauderet.

Jeg synes også, det er fint, men er det ikke noget i den retning, nuv. regering i hvert fald i et eller andet omfang forsøger - uden at møde ret meget andet end kritik, ikke mindst fra venstrefløjen?

Peter Hansen:
Jeg skal ikke transporteres med bus !!
Hader busser!!
Desuden er det urealistisk at tro, at danskerne vil tilbage til busser og toge og undvære bilen.
Der skal istedet udvikles bæredygtige biler. Biler, der kan holde en levealder.

Flemming Andersen

Med den skævvridning af landet og udsultning af yderområderne, hvor stort set alle serviceydelser er fjernet fra yderområderne og den kollektive trafik er noget man ser på TV, er det fuldstændigt urealistisk at forestille sig at store dele af Danmark kan fungere uden bilen.

Længere oppe i tråden spurgte jeg, hvordan Connie Hedegaard kan være i parti med Bendt Bendtsen, men omvendt kunne man spørge sig, hvor en EU-kommissær, der både vil kæmpe for bevarelse af vores naturgrundlag og have en chance for at bliver hørt, ellers skulle komme fra.
Hvis hun var fra SF eller den øvrige venstrefløj, ville hun næppe nogensinde have fået posten, og hvis en sådan person alligevel på en eller anden snørklet måde var havnet på posten, ville vedkommende med det samme være blevet affejet som ekstrem og ekstremt venstreorienteret.
Socialdemokrat var heller ikke en mulighed. I det parti er man mindst 10 år bagud i den miljøpolitiske tænkning.
Radikal? Heller ikke muligt. Her bærer man for tiden rundt på så store neo-liberale skyklapper, at en bæredygtig nul-vækst-økonomi aldrig kommer inden for synsfeltet.
Venstre? Forget it!
Liberal Alliance? Hvornår har social-darwinister tænkt langsigtet eller på andre end sig selv?
….
Konklusion:
En Connie Hedegaard kan faktisk kun være rundet af konservative kredse!

Prøv at se bagsiden af dagens Børsen :-)

https://lh6.googleusercontent.com/-YPfZ17Cm43o/UHaiw804KZI/AAAAAAAACjk/D...

Ders økonomiske redaktør har læst Informations "kampagne mod vækst".

Sören Tolsgaard

@Povl Thomsen: "Tag og gør noget mere ved energieffektivisering, beskat arbejde mindre og ressourcer og energi noget mere’, siger Connie og bliver stort applauderet. Jeg synes også, det er fint, men er det ikke noget i den retning, nuv. regering i hvert fald i et eller andet omfang forsøger - uden at møde ret meget andet end kritik, ikke mindst fra venstrefløjen?"

Når regeringen møder kritik, er det ikke så meget pga. sådanne tiltag, men fordi den har erstattet centrum-venstres traditionelle omfordelingspolitik med et hårdhændet og af erhvervslivet dikteret angreb på lønmodtagernes hårdt tilkæmpede stilling.

Desværre er Connie Hedegaard næppe meget anderledes i det stykke. Ét er at tale for miljørigtige løsninger og anerkende, at der er grænser for den materielle vækst. Et andet er, at Connie og hendes konservative venner stadig finder, at det er netop deres særlige privilegium at sætte store økologiske fodaftryk på planeten, såvidt de har råd til at gøre det, hvilket de kæmper for ikke blot at bevare, men forstærke mulighederne for.

Connie og de konservative erkender næppe fuldtud, at det er en forudsætning for den grønne omstilling, at der i højere grad omfordeles fra de rige til de fattige. Hun snakker løs om noget sådant, når det gælder de rige landes hensyn til de fattigere lande, men når det kommer til den konkrete, aktuelle og lokale politik, er hun næppe indstillet på den større omfordeling, som ressourcemanglen nødvendigør, men snarere på at øge sine velstillede venners del af kagen, ligesom hun sandsynligvis af hensyn til profitten har købt ideen om det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed, som fra nu af vil undergrave de fattige europæiske lønmodtageres stilling, men samtidig forstærke de besiddendes ekstravagante levevis og dermed næppe skabe grobund for en snarlig omstilling til en grønnere økonomi.

Det er de rige og priviligerede, som virkelig sviner og med deres eksempel opfordrer andre til at opnå den samme levestandard. Først når de rige frivilligt kommer ned fra den høje hest, får jeg respekt for deres evt. grønne synspunkter. Sagen er dog nok den, at de fattige kommer til at kæmpe for livet uden megen hjælp fra de konservative.

Bortset fra det, så synes jeg Connie Hedegaard har mange fornuftige synspunkter i betragtning af at være konservativ..

randi christiansen

Benno Hansen - tak for link, hvor Børsens økonomiske redaktør udstiller sig selv som en dum smartass. Han fordrejer og manipulerer på det vederstyggeligste, når han sidestiller ´dovne Robert´ med en manglende forventning til fremtidens ungdoms lyst til at udvikle bæredygtige løsninger.

Flemming Andersen

Søren Tolsgaard

Endnu et godt og præsist indlæg, ingen tilføjelser*SS*

John Henrik Thorup Jensen

Når en konservativ udtrykker sig sådan i tider med en verdensomspændende offensiv mod alle tænkelige former for velfærd og velfærdsydelser, bør man være ekstra agtpågiven.

Med den melding ved alle vi fattige på kloden nu, hvad der kan vente os forude: Ingen ændringer af vores situation overhovedet, men måske med et klap på skulderen for vores "simple living". Hvad med at hygge dig i kælderen som Laura i Matador for lidt håndører til din simple living? Ville det være så dårligt et bytte? Husk at simpel living også gør dig slank og sund: Du får aldrig mere råd til burgere og smøger.
Imens kan det økonomiske system geares til kun at dreje sig om de allerrigeste og toppen af middelklassen, som på verdensplan er tilstrækkeligt mange hundreder af millioner af mennesker til et par cyklusser kapitalisme mere, en kapitalisme som udgrænser de fattige som et nyt "naturfolk",- disse fra hånden til munden fattige uden biler og andet CO2 skadeligt udstyr. På endnu længere sigt? Who cares.......................

Lis K. H. Montes

Paradigmeskiftet får vind, når vi holder op med at tale om finansielkrise - Finansiel justering er tættere på sandheden, på trods af at det stadig er de 99% der betaler prisen.

Her er et link der giver rygdækning til Hedegårds antagelser om væksten.

http://www.voxeu.org/article/us-economic-growth-over

Der burde snart komme et paradigmeskift hos politikere og økonomer.

Her ser vi PIGS landene tage for sig af retterne - Det lader til at økonomerne i IMF har glemt at høre efter i matematiktimerne.

http://anticap.wordpress.com/2012/10/10/oops-3/

Hvornår mon tingene kædes sammen?

Alan Strandbygaard

Du har så evig ret, Connie Hedegaard, vil du også være rar at tage opgøret med grådighed, nu når du er så godt i gang?

Eller ligger det for fjernt for dig?

Mathias Vang Vestergaard

Først og fremmest er det dog befriende at "omvendte" mennesker stadig findes. Jeg bliver ekstra glad når sandheden finder vej til den kant man mindst venter det fra. Dernæst er Connie Hedegaard nok en af de mest talentfulde danske politikerer i nyere tid, der med format kan samle konsensus om sin sag - det svært at komme med modargumenter til dette uanset politisk tilhørsforhold. Hun brænder igennem, ligesom som hendes politiske kollegaer i ministrene Auken og Lidegaard. Jeg respekterer at hun for 4 år siden antydede problemet, og så i dag anerkender paradigmeskiftet fuldt ud, da det i denne verden hun befinder sig i, handler om at ramme momentet og ikke komme til at fremstå som en ligegyldig gadeprofet. I dag er der heldigvis, og det har så taget 40 år (siden limit's to growth), ved at komme en konsensus om at væksten IKKE nødvendigvis skal være det altoverskyggende parameter i sig selv. Det ikke et spørgsmål om nogen (udviklings)lande mangler at vækste, selvfølgelig gør de det, men spørgsmålet handler om "vejen", "måden" og "tilgangen". Problemet er jo at vækst både kan måles som investeret krone i en ny solid bygning og samtidig i et oprydningsarbejdet efter et oliespild. dvs. en positiv faktor i samfundet vs. en negativ faktor i samfundet. Med den nuværende opfattelse af væksten, bliver både negative og positive faktorer til gevinst i form af et årligt måleredskab kaldet BNP. Væksten har ikke et tilhørsforhold og måler kun aktivitet, derfor er vores opgave ikke at snakke imod eller for vækst men at redefinere og omforme begrebet. Kunne man forestille sig at vi målte og opgjorde udviklingen indenfor naturen, den sociale verden og den økonomiske sikkerhed, ville vi kunne tale om reelle tilbage eller fremskridt over tid. Jeg glæder mig til den dag de gamle kapitalister Neo-liberale valroser uddør, og forhåbentlig erstattes af et holistisk verdenssyn, hvor fællesskabet mellem mennesker og mennesket og naturen, er den eneste parameter vi måler på. God kamp Connie - velkommen til holdet.