Nyhed
Læsetid: 3 min.

Krav om mere undervisning på ungdomsuddannelserne

Hvis det står til skoleledere og rektorer, skal lærerne i gymnasiet og på erhvervsskolerne bruge mere tid sammen med eleverne. Lærerne efterspørger en diskussion af kvaliteten af undervisningen frem for et ’religiøst’ fokus på timetal
Lærerne skal uddanne eleverne og ikke bruge tiden på at diskutere timetal. ’Det gør lærerne til lønarbejdere, og det er uværdigt,’ siger formand for Gymnasierektorerne Jens Boe Nielsen.

Lærerne skal uddanne eleverne og ikke bruge tiden på at diskutere timetal. ’Det gør lærerne til lønarbejdere, og det er uværdigt,’ siger formand for Gymnasierektorerne Jens Boe Nielsen.

Malte Kristiansen

Indland
18. oktober 2012

Regeringen ønsker mere undervisning for pengene på ungdomsuddannelserne. Det betyder, at der vil blive kamp om undervisernes arbejdstidsaftale under de kommende overenskomstaftaler, som ifølge skoleledere er alt for rigidt skruet sammen. Som Information skrev i går arbejder et lukket udvalg under Finansministeriet desuden med en række beregninger på, hvordan timetallet kan øges for de samme midler i grundskole, gymnasiet og på erhvervsskolerne. Og det huer ikke just underviserne på hverken erhvervsskoler eller gymnasier.

»Det ligner en koordineret indsats mod lærerne, men i min optik virker det, som om man tror, at undervisning er et produktionsapparat. Hele diskussionen omkring mere undervisning har udgangspunkt i et meget gammeldags skolesyn, hvor læreren bare går ind og afleverer noget undervisning foran tavlen, men i dag forventes vi at tage hensyn til hver enkelt elevs behov,« siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, og tilføjer, at erhvervsskolelærerne ifølge en ny undersøgelse fra Finansministeriet har store problemer med overarbejde.

Erhvervsskolelederne er dog ikke i tvivl om, at der skal leveres mere undervisning fremover trods overarbejdspuklen.

»Det handler ikke om, at lærerne ikke laver nok, men at tiden bliver brugt forkert. Ved at skabe større fleksibilitet i arbejdstidsaftalen, så vil det blive langt nemmere at samarbejde, som man gør på alle andre arbejdspladser. Det kan blandt andet være med til at gøre forberedelsen af undervisningen mere effektiv, så der kan frigives ressourcer til, at lærerne kan bruge mere tid sammen med eleverne,« siger Michael Kaas Andersen, der direktør på Selandia – Center for erhvervsrettet uddannelse.

Hanne Pontoppidan mener dog allerede, at der er store muligheder i den nuværende arbejdstidsaftale for lokalt at beslutte, hvor megen undervisning, forberedelse og mødetid, der er brug for på den enkelte skole.

»Diskussionen af lærernes undervisningstid har fået religiøst tilsnit. Hvorfor diskuterer man ikke arbejdstiden for dommere eller politikere? Det er godt med mere fokus på uddannelse, men det er desværre ikke så enkelt, at mere undervisning gør eleverne dygtigere. Hvis det er dårligt forberedt og udført undervisning, vil det bare vække væmmelse hos eleverne,« siger Hanne Pontoppidan og efterspørger en diskussion af, hvad det er for en undervisningskvalitet, skoleledere og politikere ønsker sig: »Men kvalitet i undervisningen får man altså ikke på regneark.«

Uværdigt timetælleri

Gymnasielærernes arbejdsaftale er der allerede blevet blødt op på under de seneste overenskomstforhandlinger, mener Gorm Leschly, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. Aftalen trådte først i kraft i sommer, derfor undrer det ham, hvis gymnasielærerne igen skal til at forhandle om fordelingen af arbejdstiden.

»Rektorerne kan allerede nu tilrettelægge en meget vidtgående tilstedeværelse i forbindelse med forskellige aktiviteter på gymnasierne. Den eneste restriktion er, at lærerne selvfølgelig ikke skal sidde efter, fordi rektor ønsker mere tilstedeværelse,« siger Gorm Leschly.

Men formanden for Gymnasierektorerne, Jens Boe Nielsen, er ikke enig i den fortolkning af lærernes arbejdstidsregler:

»Der er stadig en meget rigid opdeling mellem undervisning, forberedelse og andre aktiviteter. Hver gang, en lærer skal møde en elev, skal vi diskutere om, der er brug for forberedelse eller ej. Vi ønsker, at lærerne skal løse opgaven med at uddanne vores elever i stedet for, at vi hele tiden skal diskutere timetal. Det gør lærerne til lønarbejdere, og det er uværdigt,« siger Jens Boe Nielsen.

Han påpeger, at der er behov for, at lærerne i gymnasiet arbejder langt mere akademisk, da undervis-ning ikke kun handler om at stille sig op foran en klasse og tale ud fra en bog.

»Der er gruppearbejde, der er store forelæsninger, vejledning og teamsamarbejde. Alle former betyder forskellige forberedelseskrav, ligesom forberedelsestiden også afhænger af underviserens erfaring i faget, men som det er nu, skal alle have det samme for alle timer, og det er ikke en holdbar situation,« siger Jens Boe Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

Hvis man ønsker at eleverne skal have flere timer med lærere, må man forlænge skoleåret. Som det er nu i gymnasiet har eleverne allerede et fyldt skema på flere retninger.

Lærerens bidrag består i at kunne udvælge materiale, lede eleven gennem det og evaluere på proces og resultat. Det kræver forberedelse og det kræver retning af opgaver. Uden disse foregår der ikke læring.
Så må det forhåbentligt give sig selv at når man underviser 28 elever i 60 minutter, skal der have foregået forberedelse (15-60 minutter afhængig af emner og sværhedsgrad) samt forekomme opgaveretning/evaluering. Hvis en elev skal have 1 minuts evaluering pr. time er vi oppe på 28 minutters arbejdstid for læreren.
Der skal altså ikke megen regning til at illustrere at forholdet mellem forberedelse/evaluering og undervisning let kan blive 1 til 1.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Kravet om at lærerene skal arbejde langt mere akademisk er noget populistisk pjat. Den elevmasse der optages i gymnasiet er så bred at de socialpædagogiske opgaver tager tid fra det faglige. Hvis man virkelig vil tilbage til et akademisk gymnasium, må man beskære optagelsen til ca. 20 procent af en årgang. Men besvar så lige først spørgsmålet om hvor de afviste 30 procent så skal gå hen!

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Helt trivielt: hvis gymnasielærerne skal bruge mere tid med eleverne, skal de faglige bekendtgørelser laves om, så fagene får flere timer. Gymnasielærere udmærker sig jo ved at undervise i et eller to fag, de har læst på universitetet til kandidatniveau. Hvis samtlige lærere i fagrækken skal til at have flere timer med eleverne, har døgnet vist ikke timer nok.

»Men kvalitet i undervisningen får man altså ikke på regneark.«

Det kan vist ikke siges kortere og mere præcist!

Målet er naturligvis en besparelse - derfor er udvalget under Finansministeriet. Det samme antal lærere skal undervise flere klasser, så der kan ansættes færre lærere end før. At lærere bliver arbejdsløse er ikke så stort et økonomisk problem for staten længere, da dagpengeperioden jo nu er begrænset til 2 år. Men regeringen vil naturligvis ikke indrømme, at den gennemfører besparelser på uddannelsesområdet. Så man bruger floskler som "fleksibilitet", "modernisering" og "effektivisering". Det ville være en taktisk brøler af dimensioner at indrømme, at regeringen sparer på folkeskolens og ungdomsuddannelsernes faglighed.

Flemming Andersen

Politisk er uhæderligheden blevet en vane. Vi ved alle at reformer betyder besparelser, at forbedre folkeskolen betyder besparelser, at ældre lægnst i egen bolig betyder besparelser o.s.v.

Hvis man virkeligt skal vide hvad politikere vil, så er "javel hr. minister" et godt udgangspunkt.

Vi vil forbedre uddannelsesområdet.

Bedst uddannede årgang nogensinde.

Javel , ja fru Statminister.

Systematisk forringelse:

Det er evident, at alle flotte ord om modernisering og fleksibilitet er eufemismer for en fuldkommen usympatisk agenda. M Simonsen har ret i, at en del af hensigten er at skære jobs væk og sætte de derefter arbejdsløse i rendestenen.

Men det er ydermere en væsentlig agenda, at man ønsker en mindre veluddannet befolkning. At man vil have flere i uddannelse (hvorfor?) modvejes af forringelser, hvor ingen faglighed på noget niveau længere inviterer eller giver plads til fordybelse. På papiret skal det hedde sig at danskerne er veluddannede - men reelt ønsker man (politikere og investorer) kun, at vi skal være veldresserede.

Målsætningen - den skjulte agenda hvortil besparelserne er en velkommen sideeffekt og ydermere et tjener som et røgslør - er klar: Man ønsker en befolkning som IKKE er udrustet med kritisk sans og faglighed, der kan bakke en kritisk sans op.

Du skal ikke forstå - du skal ARBEJDE! Og du skal arbejde MERE. For KONKURRENCENS skyld. Se bare på, hvor galt det går for dem som ikke har (lov til at beholde deres) arbejde. Så du må hellere sluge nogle flere timer og finde dig i hvad som helst inklusive Ekstrabladet.

Bag dette ligger den nyliberale drøm - om at mange skal være MEGET fattige for at få kan blive MEGET rige. En drøm, der desværre praktiseres af hele højrefløjen - som i dag går fra og med SF og helt ud til liberalismens mest åbenlyse mørkemænd.

Derfor: Du skal lære at stå ved samlebåndet - evt. "videnssamlebåndet" - men du skal IKKE lære at stille spørgsmål eller at søge svar.

Så lærerne skal undervise MERE - i KOMPETENCER - og aldeles ikke give kvalificeret vejledning i kritisk medleven i et demokrati, hvilket kræver fordybelse og forberedelse - og derfor let kan forhindres ved at skære tiden til disse ting væk. For demokrati - det har vi kun på papiret. Og det vil ingen veluddannede mennesker finde sig i, så dem skal vi have færrest muligt af.

Nå ja - jeg er uddannelsesforsker. Det skal lige nævnes for en ordens skyld.

Pointen er netop, at regeringen uanset partisammensætning IKKE ønsker at lytte til hverken økonomer, sociologer, uddannelsesforskere eller andre "smagsdommere", når vi med viden i ryggen påpeger, at den nyliberale politik arbejder på at forringe samfundet for de mange - og ikke har nogen anden funktion. At der skal arbejdes i FÆRRE timer så FLERE kan få arbejde. At kvalitet er bedre end kvantitet. At befolkningens stresstærskel er nået. Osv.

Dette er facts - men den politik der føres er ideologi - og aldeles ligeglad med befolkningens livsvilkår (undtagen betragtet som en masse, der kan trædes på).

Ellen Jeppesen

Enhver der har prøvet at undervise uanset på hvilket niveau ved, at god undervisning kræver forberedelse. Men den enkelte lærer kan sagtens have mange flere elever i klassen og undervise i flere timer, man gør bare, som jeg har set det udført mange steder i udlandet. Læreren læser højt, eleverne tager notater og lærer det udenad til næste dag, hvor de så blir overhørt og får en karakter osv. Det kræver ikke den store forberedelse - Ny Nordisk Skole ???

Jeg kan ikke sige om bevægegrunden for arbejdet er at spare eller at gøre undervisningen bedre.

Men hvis vi tager det præmis at det virkelighed er med henblik på at fokusere lærerenes tid mere på undervisning med eleverne, så er jeg utrolig enig med dem.
Jeg mener allerede lærerene gør et rigtigt godt stykke arbejde når de underviser, men samtidig har de alt få få timer med børn og unge efter min mening.
Der er rigtigt gode erfaringer med heldagsskoler og jeg mener at lærer og pædagoger skal arbejde sammen hele dagen og skabe et rum for læring og leg med tid til at få alle med. Og så droppe lektierne til børnene, det vil skabe en folkeskole som evner at få alle med frem og hvor der er tid til leg indimellem undervisningen på en bedre måde.

Hvis vi ser på foreberedelses tiden så er jeg helt klar over at det kan være tidsberøvende, men samtidig så bliver meget af pensum lettere med tiden for læreren og mange lærer der har været i faget i mange år jeg har mødt i folkeskolen, har haft meget lidt forberedelsestid til undervisningen efter eget udsagn. Jeg er ikke ekspert på området men mener at det for eksempel kunne være sådan at efter fem år halveres forberedelsestiden og efter ti år 25% af den tid der var afsat for nyuddannede lærere. Den tid det vil frigive vil kunne bruges til tid med eleverne. Og skabe en folkeskole for alle

Bjarke, forberedelse handler altså ikke om, at læreren skal forstå pensum. "Forberedelse" er i øvrigt misvisende og omfatter ud over tilrettelæggelse, som aldrig er det samme fra en klasse til den anden, heller ikke med eksempelvis den samme tekst, også efterberandling/evaluering af timerne, forløbsplanlægning, udvælgelse af kernestof og supplerende materiale osv. Lærergerningen er kompleks og bør udføres af fagprofessionelle.

Ja det er der nu heller ingen der har modsagt at faget skal udføres af fagligt kompetente lærer.
Om der er for mange ufaglærte lærere er en helt anden diskussion, men dine eksempler fjerner ikke det problem jeg har set i folkeskolen, og det er at lærerne har for lidt tid med eleverne og at det vil være gavnligt at skabe en skole hvor lærerne er har en mere fleksibel arbejdstid, så der kan laves en skole der strækkes ud fra 8 til 16. Og på den bekostning skal lærerene nok være forberedt på at der kan ske ændringer i måden deres arbejdstimer bliver brugt. Pædagoger i sfo regi vil også skulle ændrer deres vaner og forståelse, så det gælder om at alle parter hjælpes ad om at lave ændringer.

PS: og der skal da selfølgelig afsættes tid til den komplekse forberedelsestid, men hvor lang tid det skal kunne være til diskussion

Mindre forberedelsestid giver ikke lærerne mere tid med eleverne. Det giver lærerne flere klasser, som så alle får en mere overfladisk og mindre fagligt kvalificeret undervisning. Hvis eleverne skal have mere tid med deres lærere, så skal timetallet i de enkelte fag forhøjes. Og det kan kun gøres af Folketinget - det står ikke i overenskomsten.

Så resultatet bliver, at der vil blive vist rigtigt mange film fremover i skolerne - eleverne lærer ikke ret meget, men det kræver heller ikke så meget forberedelse. Antallet af sygedage kommer også til at stige drastisk - og dem er der i forvejen temmeligt mange af. Man må vælge mellem kvantitet eller kvalitet. At påstå at man kan få det samme eller mere for færre penge er letgennemskuelig populisme.

Ønsker man fra regeringens side et øget timetal i skolen? Flere timer til engelsk, dansk, matematik eller naturfag samt samfundsfag, historie og fysik/kemi mv?

Eller ønsker man at lærerne skal undervise flere klasser, altså undervise flere timer for de samme penge?

Det første giver lærerne mere tid sammen med de elever, de alleredehar i samfundsfag, dansk, engelsk mv.

Det andet giver jo mindre tid sammen med de elever, de allerede har - da lærerne jo så blot får en eller to eller måske tre ekstra klasser de skal undervise og dermed forberede sig til...

Kan regeringen snart bestemme sig til hvad den vil?

Den eneste måde eleverne bliver dygtigere på er jo ved at de får flere timer med den lærer de allerede har, ikke ved at den lærer, de har til f.eks. dansk får en ekstra klasse i dansk...

Bjarke, "fagligt kompetent" er slet ikke nok til den komplekse lærergerning. Du forholder dig nærmest udelukkende til kvantitet, mens skole handler om læring. Det interessante er dermed, hvad eleverne lærer, og ikke hvor lang tid, de er i samme rum som en lærer. Min arbejdstid er ekstremt fleksibel; de ændringer, politikerne taler om, vil indskrænke den fleksibilitet, og det kommer ingen til gavn. Som flere meddebattører har fremhævet, får eleverne alene flere timer med lærerne, hvis de får flere timer. Ingen får flere timer med lærerne at, at lærerne får flere timer, hvis de ikke selv får flere timer. Det er simpel købmandsregning. Derfor synes interessen at samle sig om, hvordan man får mere arbejde ud af lærerne. Fokus må og skal være på læringen, det er kerneydelsen.

John Vedsegaard

Måske underviser man også i noget forkert. Jeg mener det er meget vigtigt at eleverne, særligt på ungdomsuddannelserne, lærer meget mere om hvordan man starter egen virksomhed. I tilgift kunne man passende yde ekstraordinær hjælp til dem der vil starte selv.

Fordelen ved dette, er at en masse vil blive aktiveret helt frivilligt og det på længere sigt vil medføre masser af følgearbejdspladser.

For eksempel har jeg mødt en der ville starte et malerfirma, men troede det krævede mindst 100.000, virkeligheden er at det kræver lidt pensler, ruller, en stige og ikke meget andet, i stedet for bil kan man bruge minitrans eller lignende, det er billigere og kræver ikke en stor investering.
Han troede en momsregistreing kostede 100.000, men den koster ikke andet end et telefonopkald.

Det er dejligt med nogle gode inputs. Jeg vil bare starte med at sige at jeg på ingen måde ser på undervisning og læring i kvantitet. Jeg ser det da som jer som en proces hvor det handler om kvalitet.

Men det er jo heller ikke et svar på min bekymring.
Det handler om mere tid med eleverne, og i mener måske at det er umuligt for de danske folkeskole lærere at bruge mere kvalitativ tid med eleverne? Eller er det fordi at det ikke er belejligt at skulle bruge flere timer på skolen ?

Det jeg efterspørger er en model for hvordan vi kan udvikle folkeskolen, og ikke en stålsat holdning om at mere undervisning kun er det dårlige. Det tror jeg ikke på. Jeg tror på at "kerneydelsen" godt kan gøres længere.
Jeg tror på at fleksibel undervisning udover mere af dagen og som vedsegaard skriver. Relevant undervisning.

Jeg er sikker på at der er rigtigt mange gode lærere og at de underviser relevant, men ingen faggrupper er gode nok til at det ikke kan ændres i en positiv retning, og der må alle jo give ind.

Illum: Med fagligt kompetente mener jeg lærere eller derover.

Bjarke, du taler hele tiden om flere timer, og det er altså kvantitet. Lad være med at insinuere dovenskab med den belejlighed, jeg forstår bare ikke, hvorfor det er så vigtigt, hvor planlægning, opgaverettelse eller forberedelse foregår. Og så har vores unge mennesker allerede lange skoledage. For mig er det der burde interessere elevernes læring, ikke hvor jeg tilbringer x% af min arbejdstid. Som det er værdsætter jeg en fleksibilitet i mit arbejdsliv og vil være ked af at miste den for at glæde nogle økonomer og statistikere. På min arbejdsplads er jeg dagligt omgivet af dygtige og engagerede lærere, som gladeligt lægger både aftener og weekender til korrespondance, administration, planlægning, informationssøgning m.m.m. . Jeg besvarer selv mails i både ferier og weekender, og det er ikke noget offer, jeg kan godt lide at arbejdsliv og privatliv flyder sammen, og jeg synes det er synd med al den mistænkeliggørelse, som jeg ikke kan lade være med at se den evige diskussion om timer og minutter som. Den bygger på en gammeldags opfattelse af undervisning som noget, der alene foregår i et klasselokale, og det er ganske forrykt og ude af trit med virkeligheden. Det betyder ikke, at man ikke kan opgøre tiden på en anden måde end i dag, det skal man da være åben over for. Hvis de enkelte institutioner blev sat mere fri, lederne fik lov at lede, og de og lærerne fik mere ansvar, så kunne det da være rigtigt interessant.

Steffen Gliese

Den mærkelige underlige holdning er jo også, at nogle har fået den ide, at man kun lærer i skolen; men det gør man da ikke. Skolen skulle gerne motivere til, at eleverne søger andre oplevelser og indsigter på egen hånd, det er f.eks. det, vi har bibliotekerne til.

Hvilke elever skal have flere timer og hvordan?

Det lyder flot, pænt og fint at lærerne skal have mere tid sammen med eleverne. Hvordan havde man forestillet sig at dette skulle foregå?

Det ene scenarie er dette:

1)
I en 9.klasse har eleverne 2 samfundsfagstimer, eleverne får nu 4 samfundsfagstimer. Hvilke fag i skolen skal væk? eller skal eleverne i 9.klasse have de to samfundsfagstimer ekstra efter kl. 14.30, altså indtil kl. 16.00? Eller hyr? Elever i 9.klasse er trætte - det er lærerne også - efter en lang skoledag når klokken er 14.00....og undervisning efter 14.30 kan man godt glemme. Dette indebærer nu at læreren får 2 ekstra samfundstimer i denne 9.klasse, men han får ingen ekstra forberedelsestid til dette, da 4x45 minutters undervisning i samfundsfag jo skal klares for den samme forberedelse som til 2x45 minutters undervisning. På den her måde er nu dobbelt så lang tid til at gøre eleven klogere og dygtigere mv. ift. samfundsfag.

Det andet scenarie er dette:

2)
Læreren underviser f.eks. i engelsk i en 7.klasse. Hun har 4 timers undervisning om ugen. Nu skal hun, læreren altså, også undervise i engelsk i en 8.klasse i yderligere 4 timer om ugen. Dermed bliver hendes 7.klasse ikke bedre til engelsk, men både 7.klasse og 8.klasse kommer i engelsk til at lide under en stresset og udkørt lærer som kæmper for at holde sig ajour med både bøger, nye måder at tilrettelægge undervisningen på samt nu skal forholde sig til to teams mere, nemlig 8.klasses årgangsteam og 8.B's klasseteam - foruden 7.C's årgangsteam samt klasseteam.

Pointen med dette er denne:
Hvis dette også er en spareøvelse, så vælger politikerne scenarie nr. 2 - da netop dette scenarie sørger for at lærerne undervise mere for de samme penge. Hvad dette scenarie, dette nr. 2 scenarie ikke sørger for er dette: Lærerens elever i 7.C bliver ikke dygtigere til engelsk, fordi hun jo ikke har dem 2-4 timer mere om ugen; hun underviser jo bare en anden klasse, 8.B i engelsk i 4 timer om ugen. Og igen uden ekstra forberedelse.

Jeg er med på at man sagtens kan lave lektie-caféer, eller gøre det så hyggeligt for eleverne at de gerne vil være på skolen efter kl. 14.30 også. Men det kræver nogle helt andre skoler end vi har i dag - det kræver måske større skoler, det kræver hyggehjørner, hyggekroge, sofapuder mm. Og det kræver et område hvor eleverne kan bruge moderne computere - eller deres egne computere - til selvstudie-aktivitet mm. Men behøver alle lærere være tilstede på skolen fra kl. 8.00-16.00 hver dag. (de fleste normale arbejdspladser har altså den holdning, at fredag er en kort dag, her går man hjem kl. 13.00 eller 14.00 eller deromkring - nogle lærere underviser gladeligt indtil kl. 15.30 eller 16.30 om fredagen også....)

Og ift. lektiecafeer mv. er der allerede oprettet dette på mange skoler...

"Men det er jo heller ikke et svar på min bekymring.
Det handler om mere tid med eleverne, og i mener måske at det er umuligt for de danske folkeskole lærere at bruge mere kvalitativ tid med eleverne? Eller er det fordi at det ikke er belejligt at skulle bruge flere timer på skolen ?"
Hvis lærerne skal undervise mere, skal de enten:
1. Holde op med at lave noget andet. Men hvorfor fortæller Finansministeriet/Bjarke Hansen så ikke, hvad det er lærerne skal holde op med at lave.
2. Undervise gratis. Men tror de de virkeligt, at lærerne er så dumme? På lang sigt får man det, som man betaler for. Som værftsarbejderne i Solidaritet sagde under kommunismen i Polen: "Staten lader som om den betaler os - vi lader som om vi arbejder". Er det mon vejen til en bedre skole?

Ja det er ikke dårligt at blive sammenlignet med finansministeriet. Der er bare et par stedet jeg ikke er ens med dem. Jeg er ikke enig i deres regnemodeller og som jeg har skrevet længere oppe, så ved jeg ikke hvad deres bevægegrund er man skriver kun ud fra det præmis at vi nu siger de har rent mel i posen derinde. Som de så nok ikke har. Men det er præmisset om mere undervisning i klasserne jeg tager til debat.

Det er jo dejligt og se hvor engageret i er i at forsvare jeres position og tage konstruktivt fat i at ændre skolen istedet for at gå på bagben.

Lærer er jo mere end fagligt kompetence, de er udannet lærere og vil de begynde at "lade som om de underviser" hvis de bliver utilfredse med ændringer i dagligdagen. Det tror og håber jeg da bestemt ikke, for så er de blevet vurderet for højt.
Vi skal allesammen tage for og lærerne har også et ansvar som går ud over at fare i flint når deres undervisning er til diskussion.

Har århus lærerforening faktisk ikke indgået en aftale med århus kommune !?

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2012/09/11091230.htm

Nu er jeg ikke lærere, men er det, den slags ændring man frygter hos bondo ?

Til sidst vil jeg sige at jeg godt forstår hvis alle lærerne er utrygge ved de forhandlinger som foregår bag lukkede døre, det er nu en dårlig måde at føre forhandlinger på.

"Lærer er jo mere end fagligt kompetence, de er udannet lærere og vil de begynde at “lade som om de underviser” hvis de bliver utilfredse med ændringer i dagligdagen. Det tror og håber jeg da bestemt ikke, for så er de blevet vurderet for højt."
Du har snarere vurderet deres IQ for lavt, hvis du tror, at de ikke kan gennemskue dine eufemismer for gratis undervisning (ændringer i dagligdagen).

"Vi skal allesammen tage for og lærerne har også et ansvar som går ud over at fare i flint når deres undervisning er til diskussion."
Først udsættes lærerne for en systematisk smædekampagne i Berlingske og Jyllands-Posten, Anders Bondo udsættes for perfid og primitiv personhetz,, og så klager Bjarke Hansen minsandten over, at lærerne farer i flint. Men fortæl lige, hvem er "allesammen". For du har udelukkende skrevet om lærerne, som skal være mere sammen med eleverne. Og hvorfor svarer du ikke på, hvad lærerne skal lave mindre af, hvis de skal være mere sammen med eleverne?

Den her diskussion bliver helt misforstået. Nu skal jeg angribes for at sætte spørgsmålstegn ved hvordan skolen fungere. Det er nu en hård måde at tage kritik på.
Jeg har ikke sagt jeg har svarene på hvordan lærerens dagligdag skal organiseres. Det tror jeg på at lærerene kan gøre selv og at de kan lave overenskomst med KL på lige vilkår med alle andre.

Jeg efterspurgte bare en diskussion om skolen kunne få en anden form eller udvikling som gjorde at den kunne optage alle elever bedre.

Her er en god artikel som belyser heldagsskolen, men også andre former. Så flere timer er ikke NØDVENDIGVIS svaret, men jeg tror at det i nogen grad er en del af løsningen, men det er ikke nok til at jeg skal stå i samme kasse som berlingske og jyllands posten, tværtimod.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1774813/heldagsskole-skal-producer...

At sige at skolen skal "forbedres" er at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan den fungerer.

Og skolen fungerer faktisk dårligere, end den har gjort. Forringelserne er sket løbende fra 1990'erne.

Vejen til forringelser er:

- Flere undervisningstimer,
- undervisere med flere linjefag, hvoraf følger betydeligt mindre faglighed i hvert enkelt
- lavere kriterier for at opnå et karakterniveau, - lavere optagelseskriterier i uddannelser efter folkeskolen,
- faglige "reformer", som sænker kravene internt,
- krav om måling og kvalitetssikring af målelige "kompetencer" på bekostning af reel tænkeevne og forståelse,
- systematisk afskaffelse af specialundervisningstilbud og specialskoler,
- krav om, at elever som ikke KAN passes ind i normal undervisning alligevel skal deltage heri ... (en del af den længerevarende kampagne: "sæt de handicappede ud til ulvene, så kun gode nazister ... æhm, borgere ... er tilbage til at passe fabrikkerne)

Nu vil man lave flere forringelser.

Hvis man ikke kan gennemskue at dét er agendaen, og at forbedringer kræver, at skolen IKKE skal optage og rumme alle, at færre lærere IKKE skal undervise i flere timer, og at faglig specialisering og fordybelse skal genindføres (der er ingen, der på få år kan få undervisningskvalificerende indsigt i fem linjefag)

- og derfor foreslår at flere timer måske kunne være en god idé, eller at folkeskolen på nogen tænkelig måde kan "forbedres" og "rumme alle slags elever" ved at fortsætte i ovennævnte spor af "reformer" og "modernisering" -

- så er man enten umådeligt naiv og har slugt de nyliberale politikeres propaganda gennem årtier - eller også er man på de asociale politikere med spareknivenes hold.

Det er nok rigtigt, at debatten er misforstået. Der er nemlig ikke noget at være i tvivl om, så der burde slet ikke være nogen debat. Problemet er, at nogen alligevel gør det evident forkerte.

Debatten bør ikke handle om, hvorvidt det forkerte bliver rigtigt, fordi det er magthaverne, der gør det.

Den bør i stedet handle om, hvordan vi får standset dem.

Mener man lærerne skal undervise mere, må man mene, at lærerne ikke underviser nok. Enten laver de andre ting i arbejdstiden, som så må væk, eller de laver mindre, end de får løn for. I sidste fald er der kun en konklusion, nemlig at lærerne skal arbejde mere for den samme løn og enten bruge flere timer eller løbe stærkere eller slække på forberedelsen/udviklingen/den faglige ajourføring. Kernen her er ordet "kvalitet", som er nysprog for besparelse.

@Bjarke Hansen. Du skriver: "Jeg efterspurgte bare en diskussion om skolen kunne få en anden form eller udvikling som gjorde at den kunne optage alle elever bedre."

Men tidligere skrev du: "lærerne har for lidt tid med eleverne og at det vil være gavnligt at skabe en skole hvor lærerne er har en mere fleksibel arbejdstid, så der kan laves en skole der strækkes ud fra 8 til 16. Og på den bekostning skal lærerene nok være forberedt på at der kan ske ændringer i måden deres arbejdstimer bliver brugt. "

Når man deltager i en diskussion, må man finde sig i at blive modsagt istedet for at spille offer. Især når man kloger i et område, som man ikke ved noget om.

Michael Kongstad Nielsen

I 10 år har VKO arbejdet med en bedre undervisning. Og før dem arbejdede Nyrups regringer med en bedre undervisning. Hvorfor er det ikke snart blevet bedre nok?

Ok he he så siger vi det som i vil.

INGEN DISKUSSION Alt er som det skal være....

Godt godt og alle os andre vi er naive eller neoliberalister..

Ja humor har i da...håber jeg

Steffen Gliese

Asger Harlung, én eneste ting vil jeg anholde i din præcise opsummering: jeg mener, at elever, der tilsyneladende er uunderviselige i den almindelige skoleklasse, i tilstrækkeligt små doser ikke alene kan rummes, men også er til fordel for enhver klasse. Jeg tror, at vi taler om 2-3 til 20 vil være optimalt, formodentlig også svarende meget godt til den reelle andel i befolkningen. Og så er det jo ikke en vedvarende tilstand ved den model, den retter tværtimod op på den kedelige start.

Peter Hansen - tak for din bemærkning.
Jeg vil hertil blot præcisere, at der er en diskutabel, men vigtig, forskel på de uunderviselige og de tilsyneladende uunderviselige.

For de mentalt handicappede, udviklingshæmmede, autister med videre, er placering i en almindelig skoleklasse både en uhensigtsmæssig belastning for lærereren, for klassen ... og en kilde til nederlag for dem selv. At placere dem i almindelige skoler for at spare specialtilbuddene væk er at svigte dem.

Jeg kender flere tilfælde af børn med udviklingsforstyrrelser, som absolut ikke kan trives i en almindelig skoleklasse - og siger blot, at hensynet til dem ikke anstændigvis kan spares væk under eufemismer som "en rummelig skole".

At visse diagnoser såsom ordblindhed og ADHD så lidt for ofte gives i flæng som falliterklæringer er klart et problem. Man skal selvfølgelig ikke skille nogen ud, som faktisk kan komme til at fungere i en "normal" sammenhæng.

Så kvalitetskriteriet her må være, om en elev faktisk kan eller ikke kan fungere og få sejre sammen med almindelige skolebørn.

@Bjarke Hansen
Du skriver: "INGEN DISKUSSION Alt er som det skal være….

Godt godt og alle os andre vi er naive eller neoliberalister.."
Kan du dokumentere, at jeg har skrevet det?

Enhver med erfaringer i skolebranchen og øjne i hovedet er klar over, at alt ikke er godt. Der findes lærere som er inkompetente, dovne eller begge dele. Og der er en myndighed, som har magt til at fyre dem: skoleledelsen. Istedet for at straffe alle lærere kollektivt for de dårlige læreres forsømmelser, og dermed jage de bedste lærere langt væk, så kunne man jo forlange, at skoleledelsen passede sit arbejde. Men det ville selvfølgeligt kræve et mere nuanceret verdensbillede, hvor Anders Bondo og fagbevægelsen ikke var skyld i alle problemerne. Så det kommer næppe til at ske.

Steffen Gliese

Asger Harlung, mens jeg generelt er indstillet på at give dig ret i dine kriterier, så har jeg for tiden selv en autist i min klasse, som på mange måder skiller sig ud og har problemer, men som ikke desto mindre også selv mener, at det til dels skyldes den pædagogik, han var udsat for i en specialskole.
Han er lynende begavet, men ikke altid let at omgås for de andre. I undervisningen kan han til gengæld ikke undgå at opleve både store sejre og nederlag, fordi han er, som han er.
Jeg skylder nok at sige, at dette er på HF-niveau; men jeg ville virkeligt nødig undvære ham i klassen.

Peter Hansen, vi er næppe så uenige om det ene punkt. Det kommer som sagt an på en nærmere bedømmelse, og her kan det selvfølgelig lyde som om jeg nævner det meget brede autismespektrum under én hat. Det er ikke hensigten.

Der er bare - desværre - en bevægelse hen imod, at specialtilbud bortfalder, også for dem, som ikke reelt kan fungere i en almindelig klasse.

Den som trives i en almindelig klasse - fint. Den som ikke gør - det skal hverken han/hun, klassen eller lærerne undgælde for.

Det er vi vel næppe uenige om :-)

Steffen Gliese

Nej, det er vi ikke uenige om; men igen: i min klasse - og det var faktisk på en katolsk skole - gik jeg sammen med en dreng, delte faktisk bord med de første skoleår, en dreng med hjerneskade. Han var afgjort udfordret, men kunne alligevel rummes, og jeg tænker stadig tilbage på nogle dejlige børnefødselsdage hos ham med klassens drenge.