Når justitsminister Morten Bødskov (S) til februar fremsætter forslag til ny lov om Politiets Efterretningstjeneste, vil Folketinget bl.a. vurdere, om PET-arkiverne skal åbnes for borgere, der er blevet registreret under Den Kolde Krig. Sådanne ordninger er etableret f.eks. i Norge, hvor hundredevis af borgere for længe siden har fået adgang til at se, hvad Politiets Overvågningstjeneste registrerede om dem under Den Kolde Krig. Folketingets retsudvalg har for nylig været på studietur til netop Norge.
Vedtager Folketinget i foråret en lignende ordning med personlig historisk adgang til de danske registreringer fra Den Kolde Krig, bliver det et radikalt brud på PET’s nuværende praksis. Hidtil har det været så godt som umuligt for borgerne at få oplyst, om de på et tidspunkt har været i søgelyset. Tidligere har f.eks. 142 læsere af Information i 2007 med en blanket fra avisens forside forgæves forsøgt at få adgang til PET-arkivet.
Siden PET-Kommissionen for tre år siden med en omfattende beretning afdækkede omfanget af PET’s registreringer under Den Kolde Krig, har et antal borgere med henvisning til beretningen søgt adgang.
Men af en aktindsigt, som Information har fået hos PET, fremgår det, at tjenesten er meget tilbageholdende med at give adgang. Ud af 26 ansøgninger, som tjenesten har modtaget »i forlængelse af PET-kommissionens beretning«, har PET således kun i 12 tilfælde givet »fuld eller delvis aktindsigt«, som det formuleres.
I 13 tilfælde har PET givet afslag, dvs. i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis anført, »at det hverken kan be- eller afkræftes, om efterretningstjensten er i besiddelse af oplysninger om den pågældende«.
Tre af afslagene er påklaget til Justitsministeriet, og en enkelt sag er fortsat under behandling hos PET.
PET begrunder de få tilladelser med, at registrering og indsamling af oplysninger »navnlig (har) til formål at virke som et arbejdsredskab« for tjenesten, og at indsigt i arkivet ville risikere at påvirke tjenestens »effektivitet og således kunne få indflydelse på den danske stats sikkerhed.«
Ifølge tjenesten er der i PET-arkivet bevaret omkring 1.500 personsager med registreringer fra Den Kolde Krig. Sagerne må ikke makuleres, før Folketinget har truffet beslutning om eventuel historisk indsigt for de registrerede borgere.
