Landet, der flyder med gift og sladder

Livsglædens mest udbredte form i Danmark er skadefryden. Det fastslog åndsfyrsten Georg Brandes allerede i 1909. Måske ramte Brandes lidt ved siden af. Livsglædens fremmeste udtryk her i landet er snarere skadefrydens fætter: rygtefryden. Sådan må man udlægge det, der er afsløret i skatteskandalesagen. I gårsdagens Berlingske tilstår ægtefællerne Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatterevisor Frode Holm, at det var Holm, der satte rygter om Kinnocks seksualitet i omløb.

Holm undskylder sig med, at han ikke var klar over, at dette omløb rakte videnom, da Holm i et møde hos SKAT København i august 2010 søsatte forlydendet om Kinnock. Frode Holm siger nu:

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle forlade dét mødelokale.«

Dér tager denne ellers erfarne mand gruelig fejl.

Det, som i tidligere tider med ærefrygt og sænket stemme blev omtalt som ’tavshedspligt’, er i kraft af retsudviklingen under VK-regeringen blevet til en rygtespredningsret, som det står magthavere frit for at benytte sig af, hvis de anser det for opportunt.

Opsnappet, viderebragt

Rygtet om Kinnocks seksualitet blev fra SKAT København opsnappet af skattedepartementschef Peter Loft, der fluks bragte det til sin skatteminister Troels Lund Poulsen (V), der hastede med at lade det flyde til sin spindoktor Peter Arnfeldt. Sidenhen flød det til formiddagsavisen BT ad den særlige kanal til udveksling og udbygning af skyts mod Kinnock og Thorning, som Troels Lund Poulsens skattedepartement og BT synes at have benyttet til gensidig fordel. I samme kanal cirkulerede et notat med argumenter for Kinnocks danske skattepligt. Da Troels Lund Poulsens spindoktor Arnfeldt modtog notatet fra BT og videregav det til Troels Lund Poulsen, var notatet ifølge Arnfeldt på fem sider. Men notatet var vokset til ni sider i mindre skrifttype, da Lund Poulsen kort efter overdrog det til sin departementschef Loft, der viderebragte det til SKAT København. Det var også på ni sider, da BT indsendte det som dokumentation for, at avisen fortjente en Cavling-pris for sine afsløringer af Kinnock og Thorning. Er det samme nisiders notat, er der igen tale om ny udlægning af ’tavshedspligt’.

Dokumentet er jo under den ministerielle udvidelse fra fem til ni sider blevet et officielt papir i en personsag. Og altså fortroligt. Kort sagt: Noget, der hastigt formidles videre.