Liberal Alliance: Fagligheden er ikke børnenes ansvar
Det er ikke nogen løsning at appellere til forældrenes opbakning, hvis man vil vende fravalget af folkeskolen. Det mener Liberal Alliances uddannelsesordfører Merete Riisager.
»At tro at man skal sætte ind ved at skælde ud på forældre er helt forfejlet. Det kan ikke være et samfundsmæssigt problem, at forældre tager stilling til hvilken skole, der er bedst for dem,« siger Merete Riisager.
I stedet bør man udelukkende gå efter at sikre en ordentlig kvalitet i undervisningen, lyder det fra uddannelsesordføreren.
»Fravalget tyder jo på, at folkeskolen er i krise, og at den er for ringe. Vi har brug for bedre ledelse og mere frihed til skolerne. Og så skal vi blive bedre håndtere til de socialt udsatte elever. De skal ikke betragtes som ofre, man ikke kan sætte forventninger til,« siger Merete Riisager
Privatskoler bør være billigere
Tal fra Cevea viste for nylig, at hver tredje elev i Københavns Kommune går i privatskole. Ligesom de Konservatives Maj Henriksen, mener Merete Riisager dog heller ikke, at det giver nogen mening at sænke tilskuddene til privatskolerne for at styrke folkeskolen.
»Jeg synes tværtimod, at privatskolerne burde være mere tilgængelige for alle ved at gøre dem billigere. Hvis man renser for sociale forskelle, så har de frie skoler rent faktisk vist sig at være bedre til at løfte de svage elever end folkeskolerne,« siger Merete Riisager, og peger på at forestillingen om privatskolerne som homogene enklaver er forfejlet.
»Det passer ikke, at man ikke møder forskellighed i friskolerne. På den kristne friskole Lygten Skole i Nordvest er der børn fra mange forskellige baggrunde og religioner. Og desuden er det ikke børn, der skal løse integrationsproblemer og løfte fagligheden i folkeskolen – det er de voksne,« siger Merete Riisager.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Igen: Københavns Kommune har et problem, som denne kommune må løse.
Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt og korrekt, at en minister, i dette tilfælde Christine Antorini, ændrer folkeskolen, fordi en enkelt eller to kommuner har problemer....bl.a. med at forældrene vælger folkeskolen fra.
Faktisk så bør de voksne holde sig fra skolen, hvis de ikke er ansat.
Det gælder specielt Bondo Christensen