Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Lyt til u-landene i klimaspørgsmål

Indland
8. oktober 2012

Det er glædeligt, at klima fortsat har fået opmærksomhed i regeringens udspil til finanslov. Den såkaldte klimapulje med penge til internationale klimaprojekter fra sidste år bliver opretholdt. Men selv om selve finanslovsforhandlingerne er et dansk anliggende, så er spørgsmålet, hvordan pengene i klimapuljen skal fordeles, et globalt anliggende – ikke mindst for udviklingslandene. Fra et dansk perspektiv findes der selvfølgelig mange strategiske argumenter for at støtte klimainitiativer, som samtidig støtter danske interesser. Men det er også vigtigt at u-landenes perspektiv er med i overvejelserne. Ikke blot fordi de har en interesse i, hvordan klimapuljens penge skal fordeles, men også fordi de bør have ret til at aktivt at være involveret.

Klimaforandringerne, understøttet af de globale udslip af drivhusgasser, buldrer frem. I løbet af sommeren hørte vi flere foruroligende rapporter om smeltende is på Arktis, tørke i USA, Rusland, Kina og dele af Afrika, samt oversvømmelser i mange fattige lande, som for eksempel Myanmar.

De fleste u-lande har meget begrænsede udslip af drivhusgasser og bidrager derfor ikke meget til klimaforandringerne. For eksempel i Myanmar hvor udledningen af CO2 pr. person og år er godt 0,2 ton, sammenlignet med Danmark, hvor vi udleder cirka ti ton CO2 pr. person om året. Samtidig er de fattige mennesker i ulandene mest sårbare over for klimaforandringer og har mest behov for tilpasning og hjælp.

Historisk ansvar

I Danmark gør vi meget for at mindske vores CO2-udslip, for eksempel gennem regeringens initiativer til at sætte fokus på vedvarende energi og energibesparelser. Men når vi skal vurdere, om det er godt nok, er vi også nødt til at anerkende vores historiske ansvar.

Opbygning af den danske velfærd har været med til at skabe store CO2-udslip, der bidrager til nutidens klimaforandringer. Danmarks historiske ansvar kan omsættes til en klimaregning, og det er u-landene, vi skal betale til. Klimapuljen bør ses som kompensation og en måde at betale den danske klimagæld af på. Risbonden i Myanmar har ikke bidraget til klimaforandringerne, men han har behov for støtte til at tilpasse sig de nye forhold.

Når klimapuljen skal udmøntes, bør regeringen derfor lytte til ulandenes behov og ønsker. For eksempel ved at se på u-landenes egne klimaplaner – inden de danske klimapenge skal fordeles.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her