Læsetid: 3 min.

PET-udtalelse i Sass-sag efterlader flere spørgsmål end svar

Det var ikke efterretningstjenestens opgave at sikkerhedsgodkende Henrik Sass Larsen (S), bekræfter PET-chef Jakob Scharf, som imidlertid ikke forklarer, hvad der blev sagt ved det afgørende møde i Statsministeriet
16. oktober 2012

Efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for nylig slog fast, at Henrik Sass Larsen (S) ikke skulle gennem en sikkerhedsgodkendelse for at blive minister, bekræfter PET-chef Jakob Scharf nu i en udtalelse om sagen til Folketingets Ombudsmand, at efterretningstjenesten ikke sikkerhedsgodkender ministerkandidater. Men de centrale spørgsmål i sagen efterlader udtalelsen fra Scharf ubesvarede.

Det var den 28. september 2011, at Helle Thorning-Schmidt midt i regeringsdannelsen bad Henrik Sass Larsen tage til møde i Statsministeriet, fordi der var opstået et problem. Ved mødet deltog departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen og departementschef i Justitsministeriet Anne Kristine Axelsson. Ifølge Sass Larsens senere referat oplyste de to departementschefer ham om, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes på grund af hans kontakt med en ledende Bandidos-rocker. Og ved endnu et møde i Statsministeriet senere samme dag deltog foruden de to departementschefer PET-chef Jakob Scharf, som ifølge Sass Larsens referat også sagde, at den socialdemokratiske toppolitiker ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

Det var angiveligt i den forståelse, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes, at Sass Larsen valgte at trække sig som ministerkandidat. Men som Helle Thorning-Schmidt forklarede et år senere ved et samråd i Folketingets Retsudvalg den 24. september 2012, skal PET ved de såkaldte sikkerhedstjek af ministerkandidater blot fremsende de oplysninger, som tjenesten måtte have om de pågældende, til Statsministeriet. Hverken PET eller andre myndigheder skal sikkerhedsgodkende kandidaterne, og det er »alene op til statsministeren at afgøre, hvilken betydning oplysningerne (fra PET, red.) skal tillægges«, som Helle Thorning-Schmidt sagde ved samrådet.

Sass som betjent

Det kommer således ikke som nogen overraskelse, når Jakob Scharf i sin udtalelse oplyser, at »efterretningstjenesten ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt Henrik Sass Larsen kan sikkerhedsgodkendes«. Men spørgsmålet er jo også snarere, hvorfor Sass Larsen alligevel forlod Statsministeriet med det indtryk, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Et indtryk, som også Helle Thorning-Schmidt syntes at have fået, da hun som beskrevet tidligere i Information dagen efter møderne i Statsministeriet udtalte til TV2, at Sass Larsen havde meddelt, at han havde trukket sig »på den her baggrund, at han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt«.

Det er bemærkelsesværdigt, at Jakob Scharf ikke gør rede for, hvad der faktisk blev sagt til Sass Larsen ved det møde i Statsministeriet, som PET-chefen selv deltog i. Han skriver f.eks. ikke, at hverken han eller de to departementschefer sagde, at Sass Larsen ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt. Til gengæld kommer han med et andet interessant udsagn i tilknytning til oplysningen om, at tjenesten ikke traf afgørelse om en sikkerhedsgodkendelse af Sass Larsen: »Det bemærkes imidlertid samtidig, at de oplysninger vedrørende Henrik Sass Larsen, som omtales neden for, som udgangspunkt ville have ført til afslag på sikkerhedsgodkendelse, hvis der havde været tale om en ansat i politiet eller en person, der skulle udføre arbejde for politiet.«

Det fremgår ikke, om der her blot er tale om en overvejelse, som Jakob Scharf gør sig i sin udtalelse, eller om han faktisk ved mødet i Statsministeriet oplyste i hypotetisk konjunktiv, at Sass Larsen ikke ville kunne blive politibetjent. Hvis sidstnævnte er tilfældet, må Sass Larsen have misforstået PET-chefen, men i så fald åbner sig nye spørgsmål. For hvorfor komme med den slags vurderinger af oplysningerne om Sass Larsen, når det ifølge statsministeren alene var op til hende at vurdere dem? Og hvis Jakob Scharf for forståelsens skyld sammenlignede Sass Larsens situation med en politibetjents, forklarede han så også, at Sass Larsen modsat betjenten netop ikke skulle sikkerhedsgodkendes?

Hverken Christian Kettel Thomsen eller Anne Kristine Axelsson har indtil videre forklaret Folketinget eller offentligheden om, hvad de sagde til Sass Larsen ved møderne i Statsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Christian Kettel Thomsen og Anne Kristine Axelsson fortsætter som departementschefer - i stats- og justitsministeriet af alle!! - på trods af påtalen fra ombudsmanden i Sass-Larsen sagen.
Det er ganske simpelt uforståeligt, og Helle Thorning Smidt nægter fortsat at komme med en forklaring. Det tjener hende ikke til ære.

Jesper Frimann Ljungberg

@Torben Lindegaard.

Det viser lidt hvilken bananrepublik Danmark er, vi har top embedsmænd der i samarbejde med efterretnings tjenesten, påvirker hvem der bliver minister.
Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvordan PET-chef Jakob Scharf, kan beholde sit job. Manden har jo gang på gang blandet sig i politik med sine udtalelser i medierne.

Jeg sidder sådan set bare og venter på at Corydon bliver kørt ud på et sidespor måske noget med lad mig se.. Skattesag.. brugt.. Rockerforbindelser brugt... det må så være utroskab eller sådan noget.

Hvis han er ude så er motoren i regeringen jo helt væk.

// jesper

Man kan derfor roligt tillade sig at mene, at de selvudnævnte 'ansvarlige' partier ikke hár nogen reelle visioner for en progressiv udvikling af demokratiet herhjemme, andet end rigidt at fastholde de gældende magt-realitioner med en overvægt, som tilsidesætter egen offentlighed. Så ka' de tygge over dén, men sådan ser det ud. Under alle omstændigheder, såfremt man lader magtfilosofien summe over anliggendet...

Med venlig hilsen

Mens vi venter på supereuropæernes drøm om et eu med såvel politisk som militær overbygning: nok en 'supermagt', eller hva'? Men det kan vel ikke kalde en vision af proggressiv karakter. Det er jo ikke vanskeligt at forudskikke, hvad det ender med for en offentlighed: opslugt af håbløs politisk og især social kanibalisme. Den egennyttige illusion, rent ud sagt...