Peter Arnfeldt: Spindoktoren, der spillede Djævelens advokat

Konsekvenserne kunne blive dramatiske, da SKAT København i efteråret 2010 skulle afgøre Stephen Kinnocks skattesag. Helle Thorning-Schmidt stod ifølge meningsmålingerne til at blive landets næste statsminister. Men hvis sagsbehandlerne nåede frem til, at hendes mand overtrådte loven ved ikke at betale dansk skat, ville stemningen i befolkningen måske vende.

Ingen uden for SKAT København måtte ifølge skatteforvaltningsloven blande sig i afgørelsen. Men spørgsmålet, som Skattesagskommissionen tog hul på torsdag, er, om det alligevel skete. Om fristelsen var for stor i Skatteministeriet, hvor Venstres Troels Lund Poulsen var minister.

For anden gang skulle ministerens spindoktor, Peter Arnfeldt, afhøres af kommissionen i det lavloftede retslokale på Fremtidsvej nr. 1 i Gladsaxe. Sidste gang han var i vidneskranken, var temaet for afhøringen lækagen til pressen af de fortrolige papirer i Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag. En lækage, som Peter Arnfeldt senere er blevet sigtet for af Københavns Politi.

Kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, gik systematisk til værks. Dag for dag og uge for uge gennemgik han med detaljerede spørgsmål hele forløbet: Fra den 7. juni 2010, hvor Skatteministeriet modtog den første henvendelse om sagen fra dagbladet BT, til de afgørende dage efter den 16. september samme år, hvor SKAT København i en foreløbig afgørelse frifandt Kinnock for dansk skattepligt. Kjeldsen spurgte indgående til Peter Arnfeldts drøftelser med Troels Lund Poulsen om sagen. For nok var det spindoktoren, der blev afhørt, men afhøringen handlede i mindst lige så høj grad om den tidligere minister.

Selvfølgelig havde det »ministerens interesse«, forklarede Peter Arnfeldt, at oppositionens leder ifølge BT havde en »skatteudfordring«. For »politisk« var sagen jo »ikke helt uden betydning«. Og selv syntes Peter Arnfeldt også, problemstillingen var »spændende«. Men hverken han selv eller Troels Lund Poulsen forsøgte at påvirke SKAT Københavns afgørelse, forsikrede han.

Kinnocks seksualitet

Et centralt element i Peter Arnfeldts forklaring var, at han og resten af medarbejderne i Skatteministeriet havde fået indtryk af, at Helle Thorning-Schmidt ville offentliggøre hele afgørelsen i sagen. Det udtalte hendes revisor Frode Holm nemlig til pressen, at han forventede. Som det senere har vist sig, har ingen dog kunnet finde citater, hvor Thorning selv er kommet med et sådant løfte.

Eftersom Peter Arnfeldt troede, afgørelsen ville blive offentliggjort, måtte han sørge for, at der blev udarbejdet et såkaldt presseberedskab om sagen. Beredskabet skulle indeholde de spørgsmål, som pressen måtte forventes at stille til afgørelsen, og de svar, som ministeren skulle give. Og derfor måtte Peter Arnfeldt holde sig orienteret om de principielle aspekter af sagen, mens SKAT København i løbet af sommeren arbejdede sig frem imod en afgørelse.

At departementschef Peter Loft sideløbende holdt en række møder med sagsbehandlerne i skatteregionen – som dagbladet Politiken langt senere kunne afdække – vidste Peter Arnfeldt ifølge sin egen forklaring intet om. Og han fik heller ingen faktuelle oplysninger om Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts private forhold. Men det skulle ændre sig i midten af august, da Troels Lund Poulsen delte en forbløffende oplysning med ham: Ministeren fortalte, at han selv og Peter Loft var blevet orienteret om, at SKAT København lagde til grund for sagsbehandlingen, at Stephen Kinnock var homoseksuel.

»Det bliver jeg en lille smule overrasket over,« sagde Peter Arnfeldt og forklarede, at han efterfølgende spurgte Peter Loft. Departementschefen bekræftede først oplysningen, men bad nogle dage senere om en ny samtale og forklarede nu, »at de oplysninger alligevel ingen betydning har for afgørelsen«.

I den efterfølgende tid forsøgte Peter Arnfeldt at glemme, hvad han havde fået at vide, forklarede han. Langt senere kunne Politiken i sommer fortælle om rygtet, men alligevel var det først under gårsdagens afhøring, at spindoktoren ifølge sin egen forklaring igen talte om det.

Mystik om notater

At Troels Lund Poulsen viderebragte rygtet om Stephen Kinnocks seksualitet er nyt for offentligheden. En anden opsigtsvækkende oplysning kom frem, da udspørger Lars Kjeldsen borede i omstændighederne omkring et notat om skattesagen, som dagbladet BT’s redaktionschef, Simon Andersen, sendte til Peter Arnfeldt. Notatet indeholdt en række juridiske argumenter samt henvisninger til principielle afgørelser i lignende skattesager, og konklusionen var angiveligt, at Stephen Kinnock måtte være skattepligtig i Danmark.

Ifølge Peter Arnfeldt modtog han notatet fra Simon Andersen, efter de to havde talt sammen om det presseberedskab, som spindoktoren var ved at sammensætte. Som han sagde, var det »genialt« for ham at kende til de oplysninger, der lå til grund for BT’s omfattende dækning af sagen.

Notatet er siden blevet kendt i offentligheden, fordi det er kommet frem, at departementschef Peter Loft ved et møde udleverede samme notat til direktør i SKAT København Erling Andersen uden at forklare ham, hvor det kom fra. Men det skulle vise sig, at der var en markant forskel på den udgave af notatet, som Peter Arnfeldt modtog fra Simon Andersen, og den udgave, som Peter Loft videregav til Erling Andersen.

Peter Arnfeldt kunne ikke huske, hvornår han modtog notatet fra Simon Andersen. Men kommissionens kopi af hans mailboks viser, at han videresendte det den 30. august 2010 til Troels Lund Poulsen, som ifølge spindoktoren må have givet det videre til Peter Loft. På det tidspunkt var notatet på fem sider, men da Peter Loft ved et møde den 1. september udleverede det til Erling Andersen, var det pludselig på ni sider med mindre skrift, oplyste udspørger Lars Kjeldsen. Nogen i Skatteministeriet havde i løbet af to dage udbygget notatet med flere henvisninger til principielle afgørelser og flere juridiske argumenter. En ændring, som Peter Arnfeldt forsikrede, at han ikke kendte noget til. Han så kun den udgave, som han modtog fra Simon Andersen og videregav til Troels Lund Poulsen.

Var ministeren vred?

En afgørende dato i sagen er den 16. september 2010, hvor direktør for SKAT København, Erling Andersen, afleverede en foreløbig afgørelse i sagen, en såkaldt agterskrivelse, til Skatteministeriet. Afgørelsen frifandt Stephen Kinnock for dansk skattepligt.

Samme eftermiddag var der møde om sagen på Troels Lund Poulsens kontor, hvor ministeren selv, Peter Arnfeldt, departementschef Peter Loft og produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen var til stede.

I en senere redegørelse for sagen skrev Erling Andersen, at han samme aften blev ringet op af skattedirektør Lisbeth Rasmussen.

»Hun var kort forinden blevet ringet op af fagdirektør Ivar Nordland fra Koncerncentret. Han fortalte hende, at departementschef Peter Loft, særlig rådgiver Peter Arnfeldt og skatteminister Troels Lund Poulsen angriber SKAT Københavns afgørelse,« skrev Erling Andersen.

Men de oplysninger kunne Peter Arnfeldt ikke genkende.

»Jeg har ikke angrebet nogen afgørelse. Jeg blev rimelig overrasket, da jeg læste det her,« sagde han.

Og heller ikke Troels Lund Poulsen angreb ifølge Peter Arnfeldt afgørelsen: »Jeg husker ikke hans holdning som ekstraordinær,« sagde han.

»Politisk har det sikkert ikke været optimalt,« vedgik han, men ministeren var »ikke ophidset eller sur eller vred«, for som spindoktoren sagde:

»Det er en afgørelse, som er truffet af en forvaltning. Det kan man ikke have en holdning til.«

På vegne af journalisterne

Som Information kunne afdække i sommer, fik de øverste embedsmænd i Skatteministeriet imidlertid også indtryk af, at Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt anfægtede afgørelsen.

Det fremgår af en mailudveksling, hvor departementschef Peter Loft, juridisk direktør i Skatteministeriet Birgitte Christensen og fagdirektør Ivar Nordland i dagene efter den 16. september forsøgte at sammensætte en fremstilling af sagen, der kunne imødegå ministerens kritik. En kritik, der særlig synes at have gået på den skattetekniske detalje, at ministeren modsat sagsbehandlerne i SKAT København mente, sagen var en såkaldt fraflyttersag og ikke en tilflyttersag.

Udspørgeren, Lars Kjeldsen, læste op fra denne mailudveksling og af endnu en mail, hvor fagdirektør Ivar Nordland skrev til Peter Loft om det juridiske grundlag for, at der var tale om en tilflyttersag, og tilføjede:

»Jeg mener ikke, at Peter Arnfeldt har belæg for at kritisere dette.«

Hvordan fagdirektøren havde fået den opfattelse, at Peter Arnfeldt var kritisk over for det juridiske grundlag for vurderingen, kunne spindoktoren ikke forklare. Det nærmeste, han kunne komme en forklaring, var, at han i forbindelse med udarbejdelsen af presseberedskabet kan have stillet spørgsmål til forskellen mellem til- og fraflyttersager. For som han sagde: »Det er ofte mit job at være Djævelens advokat på vegne af journaliststanden.«