Læsetid: 4 min.

Plejefamilie tvunget til enten at gå ned i løn eller at sige op

I juli i år fik Ella Uldall-Ekmans sænket sin løn som plejemor, til trods for at hun ikke havde underskrevet den kontrakt, der ubegrundet ændrede hendes løn. I kommunen lagde man op til, at familien selv kunne vælge deres fremtidige aftale: Gå ned i løn, eller også finder vi en anden familie til plejebarnet
I juli i år fik Ella Uldall-Ekmans sænket sin løn som plejemor, til trods for at hun ikke havde underskrevet den kontrakt, der ubegrundet ændrede hendes løn. I kommunen lagde man op til, at familien selv kunne vælge deres fremtidige aftale: Gå ned i løn, eller også finder vi en anden familie til plejebarnet
26. oktober 2012

Siden juli har Ella Uldall-Ekman uden kontrakt arbejdet som plejemor for den 8-årige Bjørn. Den kommune, der havde stået for anbringelsen, kontaktede hende i oktober sidste år for at meddele, at den havde i sinde at sænke hendes løn – selv om forholdene omkring det 8-årige tidligt skadede plejebarn Bjørn ifølge plejefamilien ikke er ændret. Men Ella Uldall-Ekman ville ikke underskrive kontrakten, før hun havde fået en fagligt begrundet forklaring på, at hun skulle gå ned i løn. Alligevel reducerede kommunen fra 1. juli i år hendes løn fra otte vederlag til seks vederlag – med en endnu ikke underskrevet kontrakt.

Ella Uldall-Ekman arbejder ligesom resten af landets plejefamilier uden overenskomst, uden pension og er i stedet kontraktansat af kommunen, aflønnet med de såkaldte vederlag, der i 2012 ligger på 3.802 kroner pr. vederlag.

»Kommunen ved nok godt, at plejefamilier ofte er lette at spare på, fordi de stiller os over for valget enten at gå ned i løn eller opgive det barn, som er blevet en del af familien, og som vi tror på, at vi kan hjælpe,« siger Ella Uldall-Ekman, som Information møder i familiens biologiske datters lejlighed på Christianshavn i København.

Ella Uldall-Ekman, der blev uddannet som pædagog for 20 år siden, har arbejdet med udsatte børn og været plejemor igennem 15 år, og hun mener, at der mangler etik og faglighed i den måde, plejefamilierne behandles på.

Tidskrævende barn

Samarbejdet har ellers været godt. Familiens ældste plejebarn, den 16-årige Dennis, er kommet godt igennem skolen, og siden plejefamilien i 2008 sagde ja til at tage sig af Bjørn, har han fået det bedre, i takt med at han er blevet en fast del af familien. Drengen viser tydelige tegn på at være tidligt skadet og omsorgssvigtet, og derfor forlangte kommunen også, at Ella Uldall-Ekman sagde sit job op, da den første kontrakt blev forhandlet i 2008. Det var ifølge deres vurdering nødvendigt, at plejemoderen ikke havde andet arbejde end Bjørn.

»Det er stadig nødvendigt, at jeg kan stå til rådighed for Bjørn hele tiden, for han har brug for en god rollemodel at spejle sig i, fordi han imiterer den omverden, han møder,« siger Ella Uldall-Ekman og forklarer, hvordan det ofte har været nødvendigt, at hun blev siddende med drengen i skolen, ligesom lærerne ofte har ringet og bedt hende hente ham.

Men sidste år i oktober modtog Ella Uldall-Ekman et opkald fra sagsbehandleren i den kommune, der havde siddet med Bjørns sag. Opkaldet varede ikke mere end et par minutter. Beskeden var ifølge Ella Uldall-Ekman, at sagsbehandleren var på vej til et møde, hvor ledelsen ville beslutte, at den kontraktansatte Ella Uldall-Ekman ville få reduceret sin løn.

»Vi fik ingen anden forklaring end det. Ikke andet end at lønnen ville blive sat ned, så lagde hun på, fordi hun havde travlt, sagde hun,« siger Ella Uldall-Ekman. Efter mødet ringede sagsbehandleren tilbage og fortalte, at kommunens ansatte var blevet enige om at sænke antallet af familiens vederlag fra otte vederlag og til seks. Det betød, at Ella Uldall-Ekman ville være nødt til også at tage et andet arbejde. Familien Uldall-Ekman mente dog, at Bjørn stadig havde brug for den samme støtte, som kommunen i 2008 havde ment, at han havde behov for. Bjørn har lige flyttet skole, og det er en stor udfordring for drengen.

»For ham er det en stor omvæltning at flytte skole, så kommunen har faktisk valgt at sænke min løn, netop som Bjørns udfordringer bliver større,« siger Ella Uldall-Ekman. Samtidig har kommunen ikke gennemført den psykologiske udredning, som plejefamilien gentagne gange har ønsket for at klargøre Bjørns situation.

»De er jo ikke i stand til at vurdere, om han er blevet mindre behandlingskrævende, når de ikke undersøger ham,« siger hun. I den efterfølgende mailkorrespondance mellem familien og kommunen, som Information har set, lagde kommunen op til, at samarbejdet måtte ophøre, hvis ikke familien ville godtage den nedsatte løn.

»Jamen, så må de jo ophøre?« svarede afdelingslederen som det eneste på en mail, hvori plejefamilien stillede en række krav til lønnedgangen. De ville blandt andet have aflastning til Bjørn for at sikre, at Bjørn får den tilstrækkelige støtte, når nu plejemoderen er nødt til at tage endnu et job. Familien bad kommunen om at få et møde, og til mødet tog familien en bisidder med – Ole Christensen, der er faglig konsulent i Socialpædagogisk Landsforbund. På dette møde blev det endnu engang slået fast, at vederlagene ville blive færre.

»Det lignede en beslutning, der var truffet på forhånd uden fagligt belæg, og uanset hvad plejefamilien, der kender barnet, sagde,« siger Ole Christensen. I sidste uge underskrev Ella Uldall-Ekman sin nye kontrakt. Hun ønskede ikke længere at lade familiens og kommunens konflikter påvirke plejebarnet: »Det er opslidende og fagligt krænkende at tale for lukkede døre, ofte ikke få svar på de mails, man skriver, og ikke at få de referater af møderne, man beder om. Det er svært at gøre mit arbejde godt, hvis ikke jeg har et godt samarbejde med kommunen, og i sidste instans går det ud over Bjørn.«

 

Plejebørnenes navne er ændret i artiklen. Redaktionen er bekendt med deres rigtige navne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dumt bøv!

Og synd for Bjørn,

Og retfærdigheden,

At kontrakten blev underskrevet uden en begrundelse for at lønnen blev sat ned. Det tegner til, at vi skal have et ny liberalt (Vejlegården) samfund.

Det er ikke noget vi er blevet påduttet, vi har selv valgt det.

jasper bertrand

Det lyder hårdt at sige at så må de ophøre, men det kan jo heller ikke være tag selv bord for plejefamilier. Har selv haft plejebarn, og ville nu ikke klage over økonomien, men nok over inkompetncen hos sagsbhndlerne.

Det er ikke nogen nyhed at en arbejdsgiver helst vil betale så lidt i løn som muligt. At man er ansat af kommunen ændrer ikke på spillereglerne.

Problemet er at de ansatte ikke har dannet en sammenslutning til at give arbejdsgiveren modspil. De er "ansat uden overenskomst".

Martin B. Vestergaard

Som jeg læser artiklen så er problemet her ikke at plejemoderen får reduceret betalingen for at have Bjørn, men at det sker uden nogen faglig begrundelse.
Når nu kommunen vurderede at det var en fuldtidsbeskæftigelse at være plejemor for Bjørn, da han blev anbragt, må de give en faglig begrundelse for at det ikke længere er tilfældet.

Lykke Johansen

@Martin B. Vestergaard

Så sent som i forgårs fik Køge Kommune medhold i Landsretten om, at de kunne FJERNE hjemmehjælpen fra ældre, der havde fået tilkendt en ydelse, fordi de enten var syge og/eller svage, udelukkende på grund af kommunens dårlige økonomi. Det er det samme, der sker med plejebørn og vederlag!

Mennesker i dette samfund er i løbet af de sidste 10-15 år reduceret til brikker i et kynisk og depraveret matadorspil. :-(

Martin, hvorfor er det at arbejdsgiveren i dette tilfælde er forpligtet til at give en "faglig begrundelse" for at de vælger at sætte lønnen ned? Er de juridisk forpligtet til det? Eller moralsk forpligtet?

Spørgsmålet er seriøst ment - jeg forstår det simpelthen ikke.

Hvis jeg var den plejefamilie ville jeg skynde mig at blive en del af et fagligt forbund der har en overenskomst, så de kan lægge sag an mod den kommune.

Fagmæssig set, så hvis man nægter at ændre ens arbejdsforhold, enten løn eller arbejdstid i en ny kontrakt, så afskediger man automatisk sig selv.

Det har kommunen, så ikke valgt at følge i dette tilfælde, men valgt at aflønne plejemor efter en ny kontrakt, som ikke er godkendt og underskrevet af hende. Det er selvfølgelig ulovligt, da den gamle kontrakt stadig er gældende, og kommunen derfor skylder den oprindelig løn til hende.

Problemet er bare at hvis en fagforening skulle gå ind i sagen, ville kommunen blive dømt til at betale den fulde løn i det tidsrum som de satte den ned, men hvis kommunen fremover så ikke vil følge den gamle kontrakt, ja så har plejemor automatisk sagt sig selv op.
Var selv referent i en lignende sag, så man kan godt sige det er som at vælge mellem pest eller kolera.

Så kan man så diskuterer om det er det værd, at arbejde under sådanne forhold hos ens arbejdsgiver.

@Finn Pedersen
Så kan man så diskuterer om det er det værd, at arbejde under sådanne forhold hos ens arbejdsgiver.

Lige nøjagtig! det er åben bart sådan et bredt hylekor vi har fået, der skriger på mindre i løn og dårligere arbejdsforhold.

Fagforeningerne står svagere (de gule undtaget), men der har ikke være så meget brug for dem længe som der er nu.

Er det en socialdemokratisk kommune kunne motivet jo være at opmuntre til at folk organiserer sig, oven på Vejlegården sagen.

Uanset hvad plejemoderens løn for pleje af Bjørn er, forekommer det sært, tilsyneladende uden andet belæg, end at kommunen vil spare, at tilbyde plejemoren en lønnedgang på 20-25% på et år. Særligt det faktum taget i betragtning, at vi her har med et udsat menneske at gøre. Dette her handler om stabilitet, tillid og hvorvidt man kan regne nogenlunde med sin fremtid, jobmæssigt, økonomisk.

Af artiklen at dømme alene, forekommer dette mig endnu et exempel på Fattig-danmarks økonmiske og retssikkerhedsmæssige deroute.

Danmark er et lorteland. Ikke en synkende skude, nej, vi ligger allerede på bunden af havet. Der kan ikke genereres mere væxt, landet fattes penge, velfærdsmodellen afmonteres. Særligt efter man har boet i lande vi i mange år har latterliggjort (stort set alle uden for Vesten), vil man forstå HVOR grelt det egentlig står til, i Danmark, HVOR fattige vi egentlig er. For desværre er dette faktum - at vi nu er u-landet - endnu ikke sevet ind i danskernes hoveder. Men det vil der... Giv tid :)

"Fagmæssig set, så hvis man nægter at ændre ens arbejdsforhold, enten løn eller arbejdstid i en ny kontrakt, så afskediger man automatisk sig selv."

Finn Pedersen: En forudsætning for et produktivt og velfungerende arbejdsmarked, er tålelige arbejdsforhold. Et dårligt fungerende arbejdsmarked er et uproduktivt arbejdsmarked. Derfor er det også i arbejdsgivernes interesse, at sikre ordentlige forhold for arbejdstageren.

Ansættelsesvilkår, hvor arbejdsgiveren kan fjerne, lad os sige, halvdelen af ens løn, fra det ene øjeblik til det andet, er dårlige arbejdsvilkår. Jeg kan på artiklen forstå, at plejemoderen gik 20-25% ned i løn, fra den ene dag til den næste. Hvis en sådan adfærd fra arbejdsgiverne bliver norm, kan jeg garantere dig, at produktionsniveauet i landet vil dale væsentligt, og at velfærdsmodellen umuligt kan opretholdes. Det er en illusion at tro, at man kan få folk til hvad som helst. Vore politikere kan jo prøve - og vil det sikkert også snart - men de skal så forvente at landet degenereres tilsvarende.

Danmark er ikke længere en synkende skude. Vi ligger allerede på havets bund :) Vi er færdige. Det var så 200 år med væxt, dejligt, men tiden er rindet ud, og vi må, forudsat vi har vores liv og personalige velfærd kært, bosætte os steder, hvor væsten kan give os et nogenlunde tilfredsstillende liv :)

Jeg kan personligt anbefale størstedelen af Asien. Asien er nu den rige del af verden, det er hårdt at vænne sig til, I know, det er svært for psyken at omfavne dette faktum, men jo før vi vænner os til det, des bedre, for før, man indser noget, kan man ikke gøre noget ved det, kan man vel?! :)

Gud, hvor laver jeg dog mange tastefejl...

U-lande: Danmark, USA, UK, Italien, Tyskland, Frankrig, osv.

Rige lande, I-lande: Kina, Vietnam, Thailand, Brazilien, forskellige afrikanske lande, osv.

Vi er nødt til at acceptere dette. Og så rejse herfra. Vi har vænnet os til dårligere og dårligere vilkår. Det er kommet snigende, langsomt, så vi har vænnet os til det, ja, vi synes faktisk, at vores leveforhold er gode, sammenlignet med ikke-Vesten. Jesus! Vi er så fattige, at I ville tro det var løgn, hvis I rejste til ovennævnte førsteverdenslande. I ville aldrig vende tilbage. Vi har accepteret alt, alt, alt for meget. Nu kan vi ikke mere. Ingen retssikkerhed, ingen stabilitet, ingen jobsikkerhed, lønsikkerhed, osv. Det er det, vi altid har forbundet med lande uden for Vesten. Nu er vores eget land endt sådan. Og samtidig er landene uden for Vesten gået den anden vej...

Danskere: indse nu, at I nu er en del af den fattige verden. Rejs ud! Se for jer selv! Så vil I forstå.

Steffen Nielsen

Det er netop disse eksempler, der har gjort, at jeg aldrig ville tage et barn i pleje.
Man er på 24 timer i døgnet, og alt for mange skal samtidig kæmpe en kamp med kommunen om at de overholder aftalerne.
Derudover får man et følelsesmæssigt forhold til barnet, så man bliver gidsel af sine egne følelser.

Johannes Nielsen

Umiddelbart lyder 8 vederlag af 3.800 kroner plus kost- og andre tilskud af utrolig meget. Det er i hvert fald langt mere end en pædagog ville tjene i en normal fuldtidsstilling.

Det ændrer selvfølgelig ikke på at kommunen skal opføre sig anstændigt i sin egenskab af arbejdsgiver, men alligevel ganske tankevækkende...

Hvis de får så lidt, forstår jeg ikke, at man har råd til flere villaer på strandvejen ..........som jeg har eksempel på, men det skyldes måske , at man får ekstra tillæg for vanskeligheder op til 7 gange vederlaget??

Steffen Nielsen

Det ligner bondefangeri, når kommunen selv vurderer, at plejempoderen ikke kan have et arbejde sideløbende, og derfor naturligvis beregner et plejevederlag ud fra denne vurdering.
Så kan kommunen ikke bagefter komme og forlange, at plejevederlaget sættes ned.

At nogen vil have tal på bordet er i den sammenhæng totalt ligegyldigt, for man kan ikke sidder her som debattør og vurdere hvorvidt et plejevederlag er for højt, når kommunen selv fra starten vurderede, hvor højt vederlaget skulle være.

Et plejevederlag kan aldrig være noget, der skal vurderes af andre end dem, der er ansat til at vurdere det.
Jeg ved ikke om man forestiller sig, at man også herinde skulle vurdere hvorvidt en person, der får hjemmehjælp, skal have sat antallet af hjemmehælpstimer ned, selvom man ikke kender den konkrete sag.

Det øverste lag i Kommunerne har sørget for rigeligt med løn til sig selv ("vi har jo fået mere ansvar"...men så er det, jeg spørger: hvem har afgivet ansvaret og har de så fået mindre i løn??) .....
man får en grim fornemmelse af, at nu er det toppen i kommunen, der suger de ansatte ligesom i det private....
Vi bliver italesat af magthaverne til , at samfundet ikke har råd....mens de selv sørger for gode lønforhøjelser!!

Steffen Nielsen

Jeg har endnu ikke hørt nogen have ondt i røven over, at Dyne-Larsen tjener milliarder og tale om det er rimeligt i forhold til hans arbejdsindsats.

Det er da underligt, at man fuldt ud anerkender, at vi lever i et kapitalistisk samfund, men når det handler om prisen for at passe et tidligt skadet barn, der har behov for omsorg 24 timer i døgnet 365 dage om året, så må man ikke få et vederlag, der svarer til indsatsen.

Ja, Danmark er et fattigt land. En plejefamilie skal passe på en omsorgssvigtet 8-årig dreng. Kommunen venter til at familien og den 8-årige dreng har vænnet sig til hinanden, og så truer de plejefamilien med at fjerne drengen medmindre at familien går ned i løn. Plejemoren vælger at beholde drengen, men skriver en kronik om kommunens usaglige behandling af drengen og plejefamilien, og debatten handler om arbejdsforhold, løn-nedgang og økonomisk krise.

Jeg tror desværre ikke at det er unormalt at kommunen tager barnet som gidsel i deres jagt på at spare penge. Min plejefamilie var i samme situation i 80`erne. Man kan læse lignende historier i bøger om familieplejen i Danmark, f.eks "De Tavse Vidner - 10 år senere", hvor en gruppe plejeforældre bl.a. skriver om deres problemer med sagsbehandlere.

Det er naturligvis relevant at diskuterer løn og kontrakter osv, men det mest væsentlige ved denne sag er da at kommunen har ansvaret for et omsorgssvigtet barn og er villige til at begå et nyt overgreb mod barnet for at spare penge.

Uden at være ekspert så er det min vurdering, at kommunen - som minimum - overtræder forvaltningsloven krav om en saglig begrundelse i forbindelse med en forvaltningsmæssig afgørelse - som en opsigelse af en eksisterende aftale med plejefamilien må være.

Endvidere skal der også i henhold til forvaltningsloven angives klagemulighed og frist.

Steffen Nielsen

Derudover har ingen nævnt hvorfor kommunen ikke har valgt en døgninstitution, men jeg har en mistanke, og det er, at det er langt billigere for kommunen at betale til en plejefamilie end at barnet kommer på institution.
Ingen skal fortælle mig, at kommunerne i vidt omfang betaler mere til plejefamilier end det ville koste at sende børnene på institution, I så fald er man usædvanlig naiv.

Ganske vist lever vi et humanistisk velfærdssamfund, men i betragtning af hvor nølende kommunerne griber ind i forhold til misbrugte børn, selvom kommunerne har fået den ene anmeldelse efter den anden, så ville det være underligt, at de så skulle have blødende hjerter, når valget står mellem den billigste anbringelse eller den måske bedste, men samtidig dyrere.
http://www.dr.dk/DR1/soendag/Artikler/20111107094252.htm

Vi kan vist alle blive enige om, hvem der er den stygge ulv her, men da der har været en faglig konsulent fra fagforeningen Socialpædagogisk Landsforbund (SL) som bisidder ved et møde, må vi jo gå ud fra at SL har måtte acceptere at kommunen har retten til selv at vurderer om et plejebarn er blevet mindre behandlingskrævende, og dermed kan nedsætte eks. antal vederlag.

Så er der det med den saglige begrundelse, ja det er der det store spørgsmål kommer. Kommunen mener selvfølgelig de har den, mens andre mener noget andet, men som arbejdsgiver, med retten til at lede og fordele et arbejdet, er det så op til den ansatte om man kan accepterer vilkårene, eller ej.

Desværre skelner kommunen ikke her at man har med et otteårig tidligt skadet plejebarn at gøre, og ikke en eller andet ”død” ting, i deres iver efter besparelser.

- steffen

Jep, plejefamilier er meget, meget billigere, specielt hvis kommunen kan presse lønnen ned ved at true med at fjerne barnet, som har været en del af familien i fem år.

Hvis et plejebarn bliver aflønnet med otte vederlag, så må det være et barn med store adfærdsvanskeligheder og man kunne stille spørgsmålstegn ved om en almindelig plejemor med en almindelig pædagogisk uddannelse er kompetent til at tage sig af et så skadet barn. Man kunne forestille sig at plejebarnet fik professionel hjælp ved siden af plejefamilien, men kommunen kan åbenbart ikke engang overskue at bevilige en psykologiske udredning til barnet, så deeeet...

læerke jørgensen

Som plejemor er jeg en af dem som kunne sidde i klemme. Jeg kan ikke bare tage dette som et arbejde. Vi er som familie dybt følelsesmæssigt engageret i vores plejebarn. Hvis de fjernede al løn, ville vi stadig gerne have plejebarnet boende, det har intet med pengene at gøre. Men husk på at der er en grund til at vores plejebørn er blevet fjernet fra deres hjem og biologiske familie. Vi taler om børn som ikke bare kan tilpasse sig, men som er underlagt "de voksnes" verden. De bære rundt på følelser som ikke altid er nemme at rumme for et lille barn og kræver at vores/familiens liv indrettes derefter. Hvis jeg skulle ud i det pulverisende arbejdsliv, ville jeg ikke kunne være vågen om natten, når mareridtene melder sig eller bliver ringet hjem med mavesmerter som opstår når livet bliver for svært. Det er et arbejde 24/7 og jeg udfører det med kærlighed og glæde, og at bruge barnet som pression, viser mig, at jeg tager mit job mere seriøst end dem der bruger disse midler.

Desværre en denne historie ikke enestående. Der er mange mange familieplejere rundt om i Danmark som udsættes for ekstremt dårlig behandling fra kommunerne. En ting er nedgang i løn og trusler hvis man ikke godvilligt skriver under på en ny kantrakt, en anden ting er den manglende lydhørig hed fra forvaltningerne når vi som pl.familier prøver at råbe op at de børn vi har fået i vores varetægt trænger til hjælp.Da familieplejere jo helt naturligt og selvfølgeligt er underlagt tavhedspligt er det svært at råbe op om disse vilkår nogen steder, går man f.eks til pressen skal historien jo derfor anonymiseres...som i dette indslag. Mange pl.familier magter slet ikke at stå frem om deres dårlige vilkår. En anden ting er at der i befolkningen dersværre er en tendens til at mene at Pl.familier er nogle følelses kolde mennesker som kun har dette specielle og meget fantastiske arbejde for pengenes skyld! Men sandheden er altså bare en anden de fleste pl.familier kæmper en brav kamp for "deres" børn og såmænd i mange tilfælde osse for de forældre som børnene er anbragt fra.. Mht til overenskomst...ingen kan forhandle en overenskomst for os fordi KL ikke VIL være med til at forhandle... Vi er mange mange som er medlem af SL... men selv om Sl igennem årerne har kæmpet en kamp for at få den overenskomst på plads er det langt fra lykkes endnu! Hvorfor en lille gruppe i dagens Danmark skal være afskåret fra en overenskomst er ubegribeligt...men desværre sandt.

Flemming Andersen.... det står i info boksen... et vederlag er 3812. skal lige nævne at Plejefamilier ikke får pensionsbidrag...det skal man betale ud fra sin løn.

Joan Schroeder

Sidder selv med en sag, hvor kommunen vurderede, at barnet havde så store vanskeligheder, at opgaven var så krævende, at det bl.a. også indebar stor deltagelse i opgaven af den plejeforældre, der ikke var ansat. Af den grund besluttede kommune - helt af sig selv! - at sætte vederlag til 10. Efter to år laves der en børnepsykiatrisk undersøgelse, som fastslår, at vanskeligheder er livsvarige, at det er en YDERST krævende behandlingsopgave, som vurderes af børnepsykiater til at være endnu større end først antaget af kommunen, da den fastsatte de 10 vederlag. MIDT i undersøgelses perioden, modtager vi er brev om at nu nedsættes vi til 6 vederlag og plejemor kan varetage et fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven!! Begrundelse? Barnet placeres på en dagskole, hvor kommunen mener barnet kan være 8 - 16. Børnepsykiater fastslå, at det under ingen omstændigheder er muligt og ikke vil være barnets tarv. I samarbejdes navn forsøges dette dog - og mislykkes! Efter første skoleår indlægges barnet 2½ mdr. på psykiatrisk afdeling (og jeg døgnindlægges alle 2½ mdr. med barnet af hensyn til barnets tryghed), da barnet nu er blevet så dårlig. En ny udredning finder sted. Konklusion: samme som først psykiater og barnet skal skifte skole. Hvad sker der? Kommunen siger; vi er ikke enige - vi mener noget andet; vi fortæller eller begrunder bare ikke hvad vi mener. Resultat: barnet bliver forsat dårligere - venter vi på endnu en indlæggelse? - og vi modtager stadig 6 vederlag og realistiske set, kan min mand og jeg, dele en 3/4 fuldtidsstilling ved siden af vores plejeopgave! Så er jeg en af de rige der tjener guld på vores plejebørn? Måske det så er de 400 kr. jeg får om måneden til tøj der gør mig rig? Eller de kostpenge jeg modtager, hvoraf jeg betaler alt det tøj jeg ikke kan få for mine tøjpenge, nye møbler til barnets værelse (de vokser jo og får forskellige behov), computer, nitendo, mobil osv. osv. og alt, alt det andet jeg selv betaler ud af min løn.... Hvis jeg beklager mig over mine forhold til min arbejdsgiver, bliver jeg mødt med, at så vil man da bare finde en anden plejefamilie der vil gøre det til 6 vederlag. Så "mit" barn er altså så bare en pose sukker (for sødt og dejligt er barnet jo!"), som man bare river op med rødderne og kaster rundt til lavestbydende? Har vi et plejebarn mere? Nej, for det kan vore barn ikke rumme. Med de faglige kvalifikationer jeg har ville jeg være i stand til, i egen klinik, at tjene det tredobbelte af det jeg gør nu og min mand ville kunne arbejde fuldtid. Gør vi det? NEJ! For vi har taget et lille menneske til os for at yde og løfte en samfundsmæssig opgave - det barn smider vi ikke bare fra os - selv om samfundet "belønner" og behandler os på denne måde! Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at blive lidt harm, når jeg gang på gang læser om, hvordan vi familieplejer tjener kassen på vores sårbare børn. Jeg er ABSOLUT ikke alene om, at yde det jeg gør - jeg kender til rigtig, rigtig mange familieplejer, der stille op til samme dybt urimelig behandling fra systemt - af nøjagtighed sammen grund som mig - nemlig den store kærlighed vi har til vores børn og vores store faglighed, hvor vi ikke KAN og VIL være med til, at vores børn skal betale en umenneskelig pris, som vil ramme dem resten af livet, fordi der sidder nogle kommuner og en regering der skal spare penge!! Jeg er meget træt lige nu - mit plejebarn har holdt mig vågen det meste af natten - så du må have mig undskyld, hvis jeg måske bliver lidt direkte i mine udmeldinger. Men jeg synes faktisk ikke at alle jer der hagler ned på os familieplejer kan være det bekendt. I har ingen ide over, hvad det vil sige og hvilken indsats et plejeforhold indebærer... Men mest af alt, synes jeg nok, at Danmark og vores regering efterhånden skulle skamme sig over, at vores mest udsatte og sårbar børn bliver behandlet på denne måde - det er dem det går ud over i sidste ende. Dejligt, at der nu er kommet en socialreform der skal sikre, at sådan nogen som mig, har reelle hensigter og fagligheden i orden. Men der er stadig ikke, med den reform, taget fat i kerne af problemet for børnene - at kommunerne STADIG kan slippe af sted med at skære og bespare på vores børn, så de ikke får den hjælp de rent faktisk har krav på

Vibeke Svenningsen

Jeg synes, det er pokkers svært at bedømme noget reelt ud fra der artiklen fortæller. Sådan overordnet set, så er der jo intet underligt i at selv et omsorgssvigtet bsrn får mere og mere sit eget liv ude af huset herunder skole, fritidstilbud osv, hvorved det også er nsturligt, der ikke er en fuldtidsbeskæftigelse at være der for barnet - mere en det nu er, når man vælger at tage et barn i pleje. Jeg har det overordnet svært med, at nogle gør det til en fuædtidsbeskæftigelse over flere år at være plejefamilie - det finder jeg faktisk ikke er godt for noget. Over 30.000 i måneden er ikke dårlig, og nu er det nedsat med 7600 -tja....barnet har været der i en rum tid og går vel i skole osv. Det håber jeg da i al fald. Den præmis med, at det ikke i hele barnets opvækst kan siges at være en fuldtidsbeskæftigelse, synes jeg overordnet set er ok! Og noget, plejefamilier må medtage, inden de vælger at tage et plejebarn til.

Joan Schroeder

Vibeke Svenningsen. Måske du ikke helt har forstået, at de børn der tales om her, IKKE er almindelig børn, men meget behandlingskrævende børn. Det er ikke små søde piger med sløjfer i håret og drenge i matros bukser. Det er børn, som i rigtig mange tilfælde lige så vel kunne anbringes behandlingshjem, da de har så tunge problematikker/diagnoser, men hvor Barnets Reform lægger op til de kommer i plejefamilie i stedet (som jo er væsentligt billiger for kommunen!). Børn, som ikke magter at gå fuld tid i skole og deltage i SFO. Børn, som kræver stor indsats fra de voksne, når de kommer hjem. Børn, hvor verden vælter, når de tager på ferie fordi rutiner og miljø bliver anderledes. Børn, som kræver de voksne IKKE er på ferie, men på overarbejde! Det er de børn vi taler om her!

Vibeke Svenningsen

Joan:

Du når nok ikke meget forståelse med den facon. Hvis du er gået inf for at være helt. Så dig om det. Hvis disse børn ikke bliver bedre ad åre, så er det måske det forkerte sted de er. Pkejefamilier er ikke altid det bedste. Anbragte børn udvikler sig også, bliver også mere selvkørende, går også i skole! Og det skal man som udgangspunkt altså kunne se udviklingspotentialet i som plejefamilie og hilse velkommen selvom, det betyder tab af indtægt. Det er en del af st have børn i en familie at skulle bruge tid på barnet no matter what - og det er ikke tænkt som fuldtid til hver en tid og altid!

Flemming Andersen

Umiddelbart synes det ikke at være overbetalt, med 8 * vederlag, hvis barnet er meget behandlingskrævende. Området må normaliseres med overenskomst så.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Behandlingskrævende? Hvad mener du? Omsorgskrævende. At bo hosnen plejefamilie er ikke et behandlingstilbud.

Vibeke Svenningsen

Barnet kan stadig godt få alt muligt andet støtte i skole og behandling andre steder. Som andre børn, der bor hos deres forældre også kan få det.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt ville jeg da gerne have noget evidens og en kvalitativ undersøgelse af hele anbringelsesområdet iht, hvad det rent faktisk på sigt er bedst for barnet, når vi træffer disse valg om, hvor disse børn skal anbringes.

vibeke

"Barnet kan stadig godt få alt muligt andet støtte i skole og behandling andre steder. Som andre børn, der bor hos deres forældre også kan få det."

Det kan de godt, men de får det ikke. Der er ofte årelange ventelister i ungdomspsykiatrien. Og desværre forveksler mange sagsbehandlere en plejefamilie med et behandlings-tilbud. Når barnet er placeret i en familiepleje, så bruger de deres tid på vigtigere sager. Jeg er bekendt med socialrådgivere, som sidder med tre gange så mange børne og familie-sager end det anbefalede. Sagsbehandleren har simpelthen hverken råd eller tid til at følge det enkelte barns sag.

Det er da klart at man skal spare på vederlæg til plejefamilier og den slags. Hvor skal ellers pengene til at forhøje politikernes vederlag komme fra?

Sider