Nyhed
Læsetid: 4 min.

Politisk flertal kræver arbejdsmarkedet på skoleskemaet

Det skal være obligatorisk, at eleverne i folkeskolen undervises i opbygningen af det danske arbejdsmarked. Det mener regeringspartiernes arbejdsmarkedsordførere. Skoleeleverne bakker op om forslaget
På Sølystskolen i Egå ved Aarhus undervises eleverne allerede i den danske model. Nu ønsker et flertal af Folketingets partier, at undervisningen i det danske arbejdsmarkeds indretning gøres obligatorisk.

På Sølystskolen i Egå ved Aarhus undervises eleverne allerede i den danske model. Nu ønsker et flertal af Folketingets partier, at undervisningen i det danske arbejdsmarkeds indretning gøres obligatorisk.

Indland
23. oktober 2012

Mens der i dag ingen specifikke krav er til, hvordan eleverne i folkeskolen skal undervises i det danske arbejdsmarked og den danske model, ser et flertal på Christiansborg nu gerne, at det bliver gjort obligatorisk. Kendskabet til det danske arbejdsmarked og den unikke danske model med overenskomster, som arbejdsmarkedets parter selv forhandler på plads uden indblanding fra politisk side, er ganske enkelt for lille. Det mener venstrefløjens arbejdsmarkedsordførere.

»Hele samarbejdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne har været med til at bygge det samfund, vi har i dag. Det har været med til, at LO-familiernes børn har fået uddannelse og en bedre levestandard. Den historie skal vores børn kende. Det eneste rigtige vil være at gøre det i folkeskolen. Spørger man danske folkeskoleelever i dag, vil min påstand være, at de færreste ved, hvad en fagforening er, og ingen kender i hvert fald til den danske model. Det skal vi lære dem langt mere om,« siger Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.

Hans kollega fra SF, Eigil Andersen, bakker op.

»Når man ser på den rolle, som den danske arbejdsmarkedsmodel har haft, men også den rolle den stadigvæk har, er det uhyre centralt at få oplyst om det. Som jeg ser det, er der absolut behov for, at man på den ene eller anden måde må ind og sikre, at det får en bedre placering i folkeskolen. Der er visse grundpiller, der skal undervises i i det danske skolesystem, og en af de grundpiller er naturligvis grundloven, men en anden grundpille er helt bestemt den danske arbejdsmarkedsmodel,« siger Eigil Andersen.

Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, kalder det »bekymrende, at så mange har så katastrofal en mangel på viden om det danske arbejdsmarked«.

»Jeg vil gerne opfordre til, at lærerne tager det mere seriøst og prioriterer det højere, når de tilrettelægger undervisningen,« siger Nadeem Farooq.

Fordomme råder

I dag er der ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning ingen specifikke krav til, at folkeskoleelever skal undervises i forholdene på arbejdsmarkedet i hverken fagene samfundsfag eller historie. Hvordan undervisningen i den danske model konkret skal udformes, ønsker arbejdsmarkedsordførerne ikke at blande sig i, men at det skal indgå som obligatorisk del af undervisningen, er der enighed om.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, lægger ikke skjul på, at han efter sommerens diskussioner om den danske model med udspring i sagen om overenskomst en på Restaurant Vejlegården er rystet over det manglende kendskab til arbejdsmarkedets opbygning blandt landets unge mennesker.

»Det betyder, at det er helt naturligt, at folk kommer helt nøgne ud på arbejdsmarkedet og kan tillade sig at sige, at de ikke har hørt noget som helst om fagforeninger og arbejdsvilkår. De aner knap nok, hvad en overenskomst er, og de har hørt, at fagbevægelsen er nogle store pampere, der bare spiser middage. Det skal ind i folkeskolen. Det bliver ganske enkelt ikke prioriteret af lærerne, og derfor skal det gøres til et krav. Det er måske ligefrem en bedre ballast for eleverne, end hvis de lærer et ekstra sprog,« siger Christian Juhl.

Ikke propaganda

Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen understreger, at det ikke handler om, at venstrefløjen ønsker at lave propaganda for de traditionelle fagforeninger i folkeskolen.

»Det er vigtigt, at der ikke er noget propaganda over det. Vi skal gøre det, fordi vi skal fortælle dem, hvor vigtigt det er for vores samfund, at der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet. Skal jeg være ærlig, er det for mig mindst lige så vigtigt, at eleverne lærer om stenalderen og Anden Verdenskrig, som at de lærer om, hvordan vi har indrettet det danske arbejdsmarked,« siger han.

Hos elevorganisationen Danske Skoleelever er formand Vera Rosenbeck begejstret over udsigten til at skulle undervises mere i det danske arbejdsmarked:

»Vi er meget enige i analysen. Der bliver ikke gjort noget særligt ud af at undervise i virkeligheden i skolen. Vi synes dog ikke, at der skal oprettes et decideret fag til det; det kan indgå i et medborgerfag. Vi kan komme til at lægge mange opgaver ind i skolen, men i stedet burde man i fagbeskrivelserne lave tydeligere mål om, hvilke kompetencer man skal lære eleverne, og her vil det være godt at lære mere om arbejdsmarkedet,« siger hun.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender, at den danske model er en vigtig del af den almene dannelse:

»Derfor kommer undervisningen i samfundsfag også omkring arbejdsmarkedsforhold og herunder den danske model. Emnet indgår også i det obligatoriske timeløse emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Vi er i øjeblikket i dialog med fagbevægelsen om, hvordan vi kan udvikle et undervisningsmateriale, der via undervisningsportalen emu.dk kan inspirere lærerne til at tage emnet op. I forbindelse med folkeskolereformen er vi i gang med at vurdere, hvordan det såkaldte UEA kan gentænkes i undervisningen, så det bliver et bindeled mellem den almindelige undervisning og vejledning i forbindelse med udskolingen,« siger Christine Antorini i en skriftlig kommentar.

Serie

én før alle

Seneste artikler

  • Tema: Hvad kan fagbevægelsen gøre?

    29. november 2012
    Dette tema giver forskellige bud på, hvad fagforeningerne kan gøre fremover.
  • Tema: Profilering

    29. november 2012
    Fagforeninger lægges sammen i stor stil i disse år, og de fagspecifikke foreninger bliver færre og færre. Samtidig har fagforeningerne svært ved at markere sig over for især de unge. Dette tema beskriver, hvordan en utydelig profil kan skade fagforeningerne.
  • Tema: Fagbevægelsen uden for indflydelse

    29. november 2012
    I disse år skifter arbejdsmarkedets parter interne magtrelationer. Dette tema berører trepartsforhandlingernes historiske sammenbrud i foråret 2012 og, hvordan fagbevægelsens svækkelse kan få betydning for folkeskolelærernes kommende overenskomst.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Gang på gang må man spørge sig selv: hvad lærer de egentlig i den skole?

Torben Nielsen

Er der timer nok i døgnet til alt det ekstra som skiftende flertal ønsker skolen skal tage sig af.

Michael Kongstad Nielsen

Som i de gode gamle Sovjetdage.

Bibelshistorie, salmevers og bongotrommer - Peter ...

Dorte Sørensen

Alt tyder desværre på at en viden om arbejdsforhold og om den danske model er nødvendig.

Nief Ehrrerany

Det er for det første utroværdigt at gengive, at "Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen understreger, at det ikke handler om, at venstrefløjen ønsker at lave propaganda for de traditionelle fagforeninger i folkeskolen", ganske enkelt fordi han ikke kan udtale sig med nogen viden om, hvilke hensigter andre har.

Dette bestyrkes i høj grad af Antorini når hun siger "Vi er i øjeblikket i dialog med fagbevægelsen om, hvordan vi kan udvikle et undervisningsmateriale". Man kan bare forestille sig reaktionen, hvis der havde stået "Vi er i øjeblikket i dialog med Arbejdsgiverforeningen om, hvordan vi kan udvikle et undervisningsmateriale"...

At ELs Christian Juhl siger "Det er måske ligefrem en bedre ballast for eleverne, end hvis de lærer et ekstra sprog", viser blot, hvordan venstrefløjen er klar til at ofre faglighed for ideologi.

Steffen Nielsen

Noget så elementært som hvordan overenskomster kommer til verden burde have været obligatorisk undervisning, også da jeg gik i skole for over 42 år siden.
Det handler ikke om propaganda eller indoktrinering, men at noget så elementært som hvordan prisudvikling og lønudvikling foregår i det samfund, som de skal ud og være en del af, burde være en naturlig del af undervisningen.
Det kan ikke passe, at børn ikke aner, at lønfastsættelse ikke bliver foretaget i Folketinget

Nief Ehrrerany

Steffen,

Jeg kan ikke være mere enig med, men nu er det jo ikke sådan at Fagbevægelsen har monopol på den slags grundviden.

Men når venstrefløjen pludselig får for sig, at der skal øget fokus på overenskomster og arbejdsmarked - særligt i en periode, hvor støtten til den traditionelle fagbevægelse vakler - så ved enhver, med blot en smule indsigt og forstand, at dette ikke bare handler om ren og skær sund folkeoplysning, men at det i virkeligheden blot er et skalkeskjul for ideologiske propaganda.

jens peter hansen

70 % af en årgang får en studentereksamen, resten går på erhvervsskoler. Ville det ikke være helt naturligt om man der lærte lidt om overenskomster ?
Og så i øvrigt. Ferieloven er det ikke Folketinget der har indført den og er masser af overenskomster i tidens løb ikke blevet statsliggjort ved indgreb.
Selv havde jeg fagforeningsfolk ude på skolen for at fortælle om fagbevægelsen. De ville ikke have været i stand til at sælge iskold sodavand på sommerdag.
Når man er 15 år så er fagforeningsarbejde ikke helt så interessant og virkeligt, som det er for formanden for eleverne, der er godt på vej i den branche.
Skyd på fagbevægelsen i stedet for eller skal vi vise eleverne de slotte bevægelsens top regerer fra og fortælle hvilke muligheder, der er for score kassen i bevægelsen og på den måde slippe for lortearbejdet ?

Steffen Gliese

Michael B. Pedersen, stort set alt, hvad man lærer i skolen, er forældet, når man kommer ud, og sådan har det altid været. Heldigvis er vi langt bedre til at ajourføre vores viden end at lære fra bunden, og vi gør det hele tiden. Så det er ikke noget problem.
Til gengæld er det vist et problem, som ingen har taget sig af, at der netop oven på computer-revolutionen, diktaturernes fald i øst og mange andre omkalfatrende begivenheder på kort tid, at en vis skepsis i forhold til, hvad man overhovedet kunne lære eleverne, indfandt sig. Det har pint skolens faglighed siden, at man ikke holdt fast i det almindelige, høje lærdomsniveau, men ligesom resignerede og fyldte ud med andre ting, der ikke har det stempel, der gør ting til skole: at man lærer, hvad man ikke kan lære andre steder. At indretningen af det danske arbejdsmarked er af en sådan beskaffenhed for næsten alle, der er under 40, kan man dagligt forvisse sig om i debatten.

Egentlig burde skolen give eleverne en generel viden om forhold,som f eks

-arbejdsmarkedets funktion
-foreningsdannelse
-elementære forbrugerrettigheder
-elementære forhold omkring ansættelser og afskedigelser
-arbejdsmarkedspensioner
o s v

Egentlig kunne der i skolen også gives kurser til kørekort al den stund, at det efterhånen er ret vigtigt for ens erhvervsmuligheder, at man kan køre en bil ( - flere stedre i USA er det muligt at få køreundervisnig når man går i skole).

Lise Lotte Rahbek

Fagforeninger og arbejdsmarkedsvilkår er meget, meget sjældne at finde i ungdoms-serier, musik og -spil.
Til gengæld kan det være ret relevant ift. et avisjob eller hvis en forælder bliver arbejdsløs, og nogle kammerater mobber med, at det nok er for at være bekvem og ligge på sofa.
Derfor må de unge lære om, hvordan det forholder sig med arbejdsmarkedet et sted fra.
Skolen er et godt bud på det.

jens peter hansen

Ville det ikke være mere oplagt at ungdomsuddannelserne tog sig af de direkte erhvervsorienterede funktioner. 95 % af en årgang fortsætter på en ungdomsuddannelse.
Hele koret synes nu at det er noget så vigtigt at elever i 8. og 9. klasse skal lære om det de fleste først kommer til at opleve på de efterfølgende uddannelser eller efter disse. Jo alle skal lære om septemberforliget, som stort set står der endnu, men hvad med barnepleje, bleskift, babymad så de kan passe deres yngre søskende ?
Stop nu med at proppe alt ned i folkeskolen og giv skolen mulighed for at leve sit eget liv sammen med børn og unge der tidligt nok kan komme hvor alt skal kunne betale sig, måles og vejes.
En student skrev i Politiken at han ikke havde lært at lave et budget i folkeskolen og det ville han meget hellere have lært, end at have billedkunst. 6 år efter han forlod folkeskolen mente han sig ikke i stand til at kunne lave et budget. Instrumentaliserings- tanken, som det vist hedder på nudansk, har i den grad overtaget tankegodset . At Peter Hansen går med på spøgen undrer mig såre, men sålænge der kan skydes på folkeskolen står alle tilsyneladende parat.

Torben Mark Pedersen

Det lyder mest af alt som en gang maoistisk folkeopdragelse, hvor befolkningen fra barnsben skal opdrages til at elske Velfærdsstaten, Socialdemokratiet og Fagbevægelsen.

Men måske er den danske model ikke nogen stor succes, når det er under halvdelen af den voksne befolkning, der er i beskæftigelse, og når den danske produktivitetsstigningstakt halter voldsomt efter vores nabolande, så vi bliver langsomt fattigere, jf. Produktivitetskommissionens netop offentliggjorte publikationer.

Men det er nok ikke den slags sandheder, der skal undervises i, når fagbevægelsen er blevet bedt om at udarbejde undervisningsmateriale. Det er i sig selv en skandale.

Ungerne skal naturligvis også høre om, hvordan man spekulerer på børsen, om momsunddragelse og andet godt fra platuglernes verden, om aktier og obligationer og om hvordan man henslæber en uproduktiv tilværelse som eksempelvis aktiearving, kuponklipper o.m.a. ...

Lise Lotte Rahbek

Torben Mark Pedersen

Jeg er da sikker på, at hvis arbejdsgiverne gerne vil deltage i at udvikle undervisningsmateriale til INSPIRATION for lærerne, som der står, som vil tilbuddet ikke blive afvist.
Du kan da skrive og tilbyde din hjælp. :)

Samfundsviden er og bliver nødvendig og samtidig skal børn/unge lære om respekfuld debat,kritik og hvordan alle kan og bør tage ansvar fra høj som lav.
Selvfølgelig skal børn og unge vide noget om overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet,man kan jo udmærket kombinere dansk og almen viden.

jens peter hansen

I min skoletid i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne regnede jeg i timevis ud hvor megt kul der var båret op eller ned kostede pr. hektoliter, hvor stort kurstabet på obligationer var og hvor meget jeg skulle betale i kurtage for mine aktier. Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige at det hang mig langt ud af halsen. Jeg lærte intet om arbejdsmarkedet, ikke desto mindre var hele Danmark organiseret i fagforeninger. Om så børnene hver morgen skulle stå i kor og råbe: Længe leve den danske model!! så tror jeg ikke at det ville ændre ved at fagbevægelsen er inde i en dyb krise.
Men naturligvis er det folkeskolen der skal løse denne krise, ligesom det er her man udrydder klamydia, alkoholisme, diabetes, overvægt..
Der er ikke den ting rare mennesker ønsker at proppe ned i halsen på børn.

Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, det er nok, fordi vi i min skoletid i 70erne lærte om alle de ting, der var faktisk et fag, der hed Samtidsorientering til formålet.

jens peter hansen

Nu er der altså også et fag der samfundsfag i folkeskolen med en læseplan langt mere specifik end den lallede samtidsorientering. Hvis du orkede at finde faget på undevisningsministeriets hjemmeside vilel du se at arbejdsmarkedsforhold bl.a meget andet er en væsentlig del af undervisningen. Men folk gider ikke betale til en fagforening, der stinker af pamperi og i øvrigt stort set kun gør noget for dem der ER i arbejde.Måske er det fordi eleverne i skolen har lært at stille kritiske spørgsmål og ikke bare retter ind som den tidligere generation gjorde som gode industriarbejdere.

jens peter hansen

Ups. Nu er der altså også et fag der hedder samfundsfag...
beklager.

Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, fagforeninger gør noget for deres medlemmer, ligesom alle andre foreninger gør noget for deres medlemmer. Det er derfor, forskellige grupper danner forskellige interesserorganisationer, og disse interesser er ret klare for kolleger; men det er selvfølgelig et problem, når man kommer til at organisere en gruppe som kontanthjælpsmodtagere, der kun har en offentlig ydelse tilfælles, ud fra vidt forskellige baggrunde. Men det er og bliver ikke fagforeningernes opgave at tage hånd om dem, der ikke er på arbejdsmarkedet - og det er man ikke, når man er på kontanthjælp, uanset VKOs omlægninger og det forhold, at mange kontanthjælpsmodtagere blot er folk, der har mistet dagpengeretten; men kampen handler om at forhindre dette udfald, fordi kategorierne baserer sig på, at folk på dagpenge er på arbejdsmarkedet, blot uden job, mens folk på kontanthjælp ikke længere er på arbejdsmarkedet. Derfor skal man aldrig opgive kampen for, at folk, der har været medlem af en a-kasse, aldrig mister deres garantier.

Jens Peter Hansen: Du peger nok å en tndens at visse børn og unge ikke har fattet sammenhængen i dette samfund,ikke mindst fordi visse forældre har været totalt ligeglad med orgaisationer,politik m.v. underholdning materialsme har været i højsædet for det gik jo kun fremad så hvorfor F... skulle man så tænke på kedlige ting. Nu kommer virkeligheden tilbage med et andet ansigt og så bliver nødvendigheden for at vågne op uhyggelig virkelig og samtidig med det globalisering,udvidet EU og udnyttlse af underbetalt arbejdskraft. Jo bør skal vide hvad der foregår,derfor kan man jo godt holde fast i klassikere og viden om at der er mere mellem himmel og jord.

Det må da være som historieundervisning, om Danmark i gamle dage. Regeringen har jo afskaffen flexicure. Danskere har dårlig jobsikkerhed og ringe social sikkerhed.

Niels Engelsted

Rolig nu. TV2 har netop startet et tilbud til landets skolelærere som de kalder TV2Skole. Her kan man i færdigpakkede anretninger få undervisning om samfundsforhold, og sikkert også om arbejdsmarkedet og hvilken rolle løndannelsen spiller for samfundsøkonomien. Professionelt lavet på både billed- og tekstside, vil det gøre lærerens arbejde meget nemmere.

Hvis man skal dømme efter TV2News og TV2Finans vil TV2Skole utvivlsomt kunne bidrage en hel del til skoleungdommens forståelse af samfundet.

jens peter hansen

Hvad har magistrene gjort for de løst ansatte universitetslærere, som nok så flot hedder eksterne lektorer. Ikke en dyt.

jens peter hansen

På 3 f's hjemmeside står der at Henning Ibsen tit oplever at universitetsstuderende ikke aner noget om arbejdmarkedslovgivning. Og de har haft samfundsfag morgen, middag og aften i gymnasiet.
3f's medlemmer tror at staten har bestemt en mindsteløn og lidt under halvdelen ved ikke hvorfor de får pension. Ville det ikke være ret nærliggende at det var fagforeningerne selv, der underettede medlemmerne og hvordan overenskomster er skruet sammen??
Og helt ærlig hvor mange kender lige deres egen overenskomst ??? men at 15 årige ikke ved ret meget om arbejdmarkedets parter uha det er en katastrofe. Til gengæld ved de nøjagtig hvad de får i løn i Superbrugsen og en fyreseddel når de bliver 18.
Hold nu op med den katastrofestemning.

Det må så være i historie timerne man skal lære om den danske model -

hvis afvikling jo er i fuld gang.

John Vedsegaard

Jeg syntes det er et godt initiativ, men der bør helt klart være en væsentlig del som også lærer de unge hvordan man starter et firma og hvad det indebærer.

Kunne være de folkevalgte lige selv skulle sætte sig ind i det danske arbejdsmarked, specielt med hensyn til udbud og efterspørgsel og så reformere dagpenge systemet så det passer til markedsmekanismerne!

Lige nu har de politisk skabt et problem med alt for kort dagpenge periode i en lavkonjunktur periode hvor arbejdsudbudet er meget lavt i lange perioder. Det er ikke dårligt for landet fordi det presser lønningerne og sikrer konkurenceevnen på sigt. Altså lige medmindre man politisk sørger for at folk må gå fra hus og hjem i denne periode så folk mister lysten til at kæmpe sig ovenpå igen, når konjunkturerne vender og man desuden ser en svækkelse af forbrugertilliden.