Læsetid: 3 min.

Privatskoler er ikke kun et københavnerfænomen

I Danmarks fire største kommuner er andelen af børn i privatskoler steget støt de seneste ti år, men børne- og undervisnings-ministeren afviser at reducere støtten til skolerne. I landets største bykommuner undrer man sig: Løfter privatskolerne ikke et socialt ansvar, skal de kunne mærke det på pengepungen, lyder det fra Aarhus
De fleste privatskoler tager ikke nok socialt ansvar, mener blandt andre formanden for børne- og ungeudvalget i Aarhus.

De fleste privatskoler tager ikke nok socialt ansvar, mener blandt andre formanden for børne- og ungeudvalget i Aarhus.

Tine Sletting

18. oktober 2012

Da børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang (S) i sidste uge fremlagde et udspil til en ændring i finansieringen af landets privatskoler, mødte hun ingen opbakning fra partifællen Christine Antorini. Sammen med Københavns borgerrepræsentation foreslår Anne Vang at reducere loftet på statens finansiering af privatskolerne og gøre tilskuddet afhængigt af, om skolen optager elever med ressourcesvag baggrund – et såkaldt socialt taxameter, der allerede gælder for folkeskolerne. Forslaget blev over en bred kam afvist på Christianborg, men ikke ude i landet:

»Jeg er meget begejstret for Anne Vangs forslag,« siger Olav Rabølle Nielsen (S), der er medlem af børne- og ungeudvalget i Odense Kommune. »I Odense oplever vi samme problemer med, at forældre fravælger de folkeskoler, der i forvejen har mange tosprogede elever fra socialt belastede områder. Det skaber en dominoeffekt, hvor de svage elever bliver svagere, fordi der ikke er ressourcestærke elever tilbage til at hæve niveauet.«

I Københavns Kommune går over 27 procent af eleverne i privatskole, og som Information i sidste uge kunne fortælle, findes der skoledistrikter på Nørrebro, hvor op mod halvdelen af eleverne sættes i privatskole. Tal, der fik uddannelsesordfører Mai Henriksen fra de konservative til at betegne problemet som et københavnerfænomen. Men ligesom i København stiger andelen af børn i privatskolerne også i landets tre næststørste byer: Aarhus, Odense og Aalborg. En meget problematisk udvikling ifølge Olav Rabølle Nielsen:

»Det frie skolevalg er ikke længere et tilvalg af privatskoler, fordi man ønsker en bestemt pædagogik eller et bestemt værdigrundlag. Det er en fravalgsordning, hvor flere vælger eliten til og fællesskabet fra.«

Også Jan Ravn Christensen (SF), formand for børne- og ungeudvalget i Aarhus, bakker op om Anne Vangs forslag.

»De fleste privatskoler tager ikke nok socialt ansvar, og de er ikke med til sikre sammenhængskraften i samfundet. Det er fint med krav til privatskolerne. Hvis de kun optager ressourcestærke elever, skal de kunne mærke det på pengepungen. Privatskolerne udgør en klar udfordring i Aarhus, selvom det selvfølgelig er en større udfordring i København,« siger han.

Forgangskommunen

Uddannelsesordfører Mai Henriksen (K) fra sagde i sidste uge til Information, at man skal fokusere på at gøre folkeskolen mere attraktiv i stedet for at straffe privatskolerne. En holdning hun deler med Margit Ørsted (K),der er formand for undervisningsudvalget i den konservative højborg Frederiksberg Kommune: »Jeg mener, at det er familien, der bestemmer, hvordan ens børn skal opdrages og herunder hvilken skole, der passer bedst til ens værdigrundlag – så længe det er inde for skoleloven. I stedet bør kommunerne fokusere på at lave gode folkeskoler og forebygge sociale problemer.«På Frederiksberg har udviklingen de seneste år haft omvendt fortegn.

I 2002 gik 27 pct. af alle elever på privatskole, i dag er andelen reduceret til 23 pct. Hvis man fremskriver udviklingen, vil Frederiksberg være helt nede på 19,9 pct. i 2020 og 15,9 pct. i 2030. Faldet gør Frederiksberg til danmarksmestre i at få flere forældre til at vælge folkeskolen i stedet for privatskoler. Ifølge Margit Ørsted skyldes førstepladsen, at kommunen de seneste mange år har arbejdet strategisk med bl.a.at ændre skoledistrikterne, så tosprogede elever spredes jævnt mellem folkeskolerne: »I 1990’erne lukkede vi de mindste og ældste skoler og brugte pengene på at udbygge og renovere de tilbageværende.

Det har gjort, at folkeskolerne i dag er flottere end privatskolerne. I de seneste ti år har vi også hyppigt ændret skoledistrikterne for at få en så lige fordeling af de tosprogede børn som muligt. Vi mener, at det er bedst, hvis skolens sammensætning afspejler samfundet.«

Margit Ørsted lægger ikke skjul på, at skolelukninger og ændringer af skoledistrikterne i begyndelsen førte til protester blandt forældrene, men de er forstummet i takt med, at renovering af folkeskolerne er blevet synlige: »Københavns Kommune er selv skyld i, at flere og flere vælger folkeskolen fra. Da vi begyndte skolelukningerne og distriktsændringerne, lod de bare stå til. De har forsømt deres folkeskoler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Det er pudsigt som centrum-venstre politikere mener at pengepungen kan styre adfaerden hos privatskoler men ikke hos arbejdsloese/bistandsmodtagere.

Her fra de britiske oer, hvor privatskoler ikke modtager offentlig stoette, og heller ikke oensker det, er sagen klokkeklar: Opdelingen af boernene i adel og plebs er langt mere udtalt end i Danmark.

Med en folkeskolebaggrund kommer du sjaeldent nogen vegne.

Fordelingen af de mest ressource krævende elever skal på dagsordenen.

Skoledistrikter er en oplagt måde, men ofte er der kun at busse børnene ud af skoledistriktet. En løsning der viser gode resultater i Århus, selvom den selvfølgeligt ikke er ønskelig, men som der ikke er nogen vej uden om. Det handler ikke om fordeling af penge mellem privat og offentlig men om at flytte de svære børn, her ofte muslimske drenge der har det svært. Det er et område der skal tages fat i nu, selvom det er langt mere følsomt for jævnt hen alle politiske partier end selv lærernes undervisningstid og fordeling af ressourcer.

Indsatsen skal selvfølgeligt sidestilles med ny pædagogik og inklusionstiltag på alle skolerne. Uddannelse af lærere mm., men vi kommer ikke ude om at flytte en del børn, hvis folkeskolen skal overleve i de store byer.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg mener efterhånden, at man bør nedlægge støtten til privarskolerne, så kan alle de associale egoister selv betale. Og det har mange af dem ikke råd til, og så må de tage til takke med folkeskolen, som derved kan blive endnu bedre.

Mange af folkeskolefornægterne har måske selv gået i folkeskole, og ikke haft en stor glæde ved det, derfor ser de sig om efter andre muligheder for deres børn, selvom disse børn ikke nødvendigvis har det samme besvær med at gå i en af vores mange rigtig gode folkeskoler.

Som vel nok er meget bedre end i England, hvor man har en langt dybere tradition for at adskille adel fra plebs. En tradition, de fleste danskere tager afstand fra, men som VKO-peroden har fået mange til alligevel at finde tiltrækkende. Værs´go´hvis I vil have yderligere ulighed i samfundet, hvis ikke, så styrk folkeskolen.

Brian Pietersen

Michael

der er bare et lille problem.... for dem som ik gider bo i en storby, skal vi så selv undervise børnene???

man lukker jo mange skoler, så man kan være tvunget ud i at lave en privatskole.....

Friskolerne kan allerede mærke det idag på pengepungen.

Her i kommunen er de offentlige udgifter til friskole ca det 1/2 af hvad folkeskolerne koster.

Derudover har folkeskolerne enorme udgifter som ikke er med i fordelingsnøglerne (forsikring, lønafministration, bygningsvedligeholdelse mm), hvorfor det reelle tilskud til friskoler må betragtes som værende ca 1/3 af de kommunale udgifter pr elev.

Det skal bemærkes at folkeskolernes udgifter til specialundervisning og handikap service ikke er med i beregningerne. Hvis disse lægges til er tilskud til friskolerne i nærheden af 1/4 af de kommunale udgifter.

Der er desværre fejl i artiklen. Det er kun Odense og København, der har haft vækst i tilgangen til provate skoler. Aalborg har hodlt sig næsten uændret i længere tid - bl. a fordi man har en anden skolepolitik end specielt Odense og København. Så det kan lade sig gøre - også selvom der er mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Århus har også kun en svag vækst. Til gengæld er dr stor privatskolevækst i de kommuner, der på det seneste har nedlagt mange skoler. Eksempelvis er væksten 40 % over 4 år i Hjørring Kommune. SÅ lad være med at få det til at ligne en flugt fra folkeskolen og lad være at stemple de pågældende forældre, som nogle der vælger føællsskabet fra. Hele væksten i kommuner udenfor Odense og København ligger på protest over at lokalskolen er nedlagt. Så det er da en positiv tilkendegivelse overfor folkeskolen som lokalskole.