Læsetid: 4 min.

De privilegerede er de mest organiserede

Det er de mest veluddannede og dem, der sidder sikkert i jobbet, der er de bedst organiserede i dag. Men de offentligt ansatte og højtuddannedes fagforeninger kommer til at stå over for samme problem som LO, hvis ikke de tager de svageste medlemmer alvorligt
9. oktober 2012

Mens medlemmerne er strømmet ud af de kortere uddannedes fagforeninger under LO, så er der fremgang for andre. Det er gået støt fremad for de offentligt ansattes forbund under FTF, og de højtuddannedes fagforeninger i Akademikernes Centralorganisation har dobbelt så mange medlemmer som for 20 år siden. Også lederne er i langt højere grad organiseret.

De højtuddannedes fagforeninger er langt mere individualiserede medlemsforretninger end egentlige faglige fællesskaber, hvilket også kan ses på, hvor sjældent de f.eks. strejker eller konflikter, mener professor i arbejdsmarkedsstudier Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Flere af de højtuddannedes foreninger lader jo de svageste grupper som løst ansatte og arbejdsløse sejle deres egen sø. Det handler om at få mest muligt ud af det ved forhandlingsbordet og ikke om at være en kamporganisation,« siger Henning Jørgensen.

Fagforeningerne under FTF og AC lever højt på, at det stadig er en norm at være medlem af en fagforening – ligesom det var i LO i 80’erne og en del af 90’erne. Men de kommer til at stå over for de samme problemer, hvis ikke de tager sig af de mindst privilegerede i fagforeningerne.

»De bedst uddannedes fagforeninger opfører sig jo nøjagtig ligesom, LO gjorde frem til 1995, hvor de nåede højdepunktet for faglig organisering. Dengang sad man bag større og større skriveborde og glædede sig over fremgangen, men problemet er jo det samme for FTF og AC: De har en lavere og lavere overenskomstdækning på grund af nye ansættelsesformer og udenlandske virksomheder, derfor nytter det ikke bare at fortsætte som hidtil, der må tænkes nyt,« siger Henning Jørgensen.

Universitetsdaglejere

Morten Hjelt har arbejdet 18 år som løst ansat undervisningsassistent i musikvidenskab på Københavns Universitet. Her har han hverken haft opsigelsesvarsel, pension, barsel eller betalt ferie.

På grund af en administrativ fejl blev han i 2010 ansat som studielektor godt 13 timer om ugen med normale, overenskomstmæssige rettigheder.

Han er enig i, at de akademiske fagforeninger ikke udviser den store interesse for de godt 7.000 deltidslærere, der er ansat ved de danske universiteter.

»Det er først og fremmest de fastansattes forening, det kommer vi ikke uden om. På en del områder har vi meget forskellige interesser, og skal man vælge, så bliver det det fastansatte flertals interesser, der bliver taget hensyn til,« siger Morten Hjelt, der er formand akademiskedaglejere.dk.

Knap hver tiende medlem af fagbevægelsen er i dag projektansat, vikar eller i lignende tidsbegrænset ansættelse.

De løst ansatte befinder sig især blandt de bedst og de dårligst lønnede på arbejdsmarkedet.

Men selv om de ikke er noget sjældent syn på det danske arbejdsmarked, så er deres vilkår blevet forringet gennem de sidste ti år, viser en undersøgelse lavet af professor Steen Scheuer på Syddansk Universitet.

»Der er ikke blevet flere løst ansatte og vikarer, men de har til gengæld fået dårligere arbejdsvilkår,« forklarer han.

Færre fik i 2011 arbejdsmarkedspension, flere fik skiftende arbejdstider, og færre havde en tillidsrepræsentant end ti år tidligere, viser undersøgelsen.

Forbrugsforeninger

Fagforeningerne er ved at give køb på kampen for dem uden ordentlige forhold, i stedet er de blevet til service- og forbrugsfællesskaber for de lærere, magistre eller DJØF’ere, der sidder i gode faste stillinger, mener Henning Jørgensen.

»Det er en farlig vej at gå, for du kan købe forsikringer, rejser og joggingtøj alle mulige andre steder, og man er ikke med i en fagforening for at være kunde i en butik, men for at være med i et fællesskab, hvor man også tager hånd om mindretallet,« siger Henning Jørgensen.

Morten Hjelt er enig i, at fagbevægelsen for mange i dag er blevet et forsikringsselskab, hvor det kniber gevaldigt med solidariteten.

»Solidaritet er blevet et latterligt ord fra 1970’erne, men den udnyttelse, der foregår af de løst ansatte læreres arbejdskraft, kan ikke foregå uden de fastansattes accept. I dag er det bare generelt meget begrænset, hvad der er af loyalitet med andre end dem, der ligner dig selv,« siger Morten Hjelt.

Selv om medlemstallet i DJØF for øjeblikket vokser med knap fem procent om året, så har de ifølge formand Lisa Herold Ferbing fokus på, at de svageste grupper risikerer at sive, hvis ikke der bliver taget ordentlig hånd om dem.

»Vi kan sagtens genkende billedet fra LO, og medlemsflugten kan nemt komme til at ramme os, hvis medlemmerne står over for at skulle vælge imellem, om de har råd til rugbrød eller DJØF,« siger Lisa Herold Ferbing, der påpeger, at problemet for f.eks. en gruppe som de løst ansatte er, at de ikke er en samlet gruppe.

»For det er jo, når det går skidt, og man har mest brug for hjælp, at fagforeningsfælleskabet skal stå sin prøve,« siger DJØF-formanden.

Har fagforeningerne fortjent din hjælp?

Måske ikke, men har du lyst til at stikke dem en idé og et godt råd, så skriv til dem nedenfor. Vi samler jeres ideer og råd gennem hele serien og afleverer dem videre til fagforeningerne i en afsluttende debat i Informations lokaler.

_podioWebForm.render("163144")

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu