Læsetid: 4 min.

Regering på listefødder i folkeskolen

Undervisningsminister Christine Antorini har valgt samtalens vej i arbejdet hen imod et nyt folkeskoleforlig. Danmarks Lærerforening er positiv, men elefanten i rummet er stadig lærernes arbejdstid – og her farer regeringen med lempe. Venstre er positiv
3. oktober 2012

SRSF-regeringen har skiftet borgerlige undervisningsministres benhårde træskostøvler ud med forsigtige listesko i arbejdet med en kommende reform af folkeskolen. Mens tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) røg i infight med lærerformand Anders Bondo Christensen for åben skærm, rejser nuværende undervisningsminister Christine Antorini (S) med såkaldt roadshow rundt på landets skoler for at udbrede tankerne om Ny Nordisk Skole. Regeringens signal er klart: Vi lytter – også til folkeskolelærerne. Inddragelse af fodfolket er i centrum, og den ideologiske slagmark er nu belagt med ord, som ingen kan slå sig på.

Ambitionen med statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) åbningstale i går var at træde ud af Finansministeriet og ind i danskernes virkelighed. Hertil medvirkede et stort afsnit i talen om folkeskolen. Det konkrete udspil bliver først præsenteret senere på året, men regeringen vil have flere timer, mere praktik og mere bevægelse ind i skolen.

Fremtidens folkeskole

Thorning fortalte malende om lille Emil – en elev i fremtidens folkeskole – for hvem hverdagen er en fest. Emil er elev i en skole, hvor der er mere fokus på fysisk bevægelse, og hvor Pythagoras’ læresætning for eksempel kan blive en del af sløjdundervisningen. En skole, hvor lærere og elever er mere sammen, sagde statsministeren.

Og her berørte hun meget forsigtigt – ja, næsten umærkeligt – elefanten i rummet. Formuleringen om, at lærere og elever skal »bruge mere tid sammen«, dækker nemlig over, at regeringen gerne vil have, at lærerne bruger mere af deres arbejdstid på at undervise. I Danmarks Lærerforening kan man leve med formuleringen om mere samvær – men hvis ministrene begynder at blande sig i, hvordan tiden bliver brugt, farer Anders Bondo i flint og anklager dem for at undergrave den danske model. Ministrene kan nemlig ikke kræve, at lærerne bruger mere tid på undervisning – det er overenskomststof og skal forhandles mellem lærerforeningen og Kommunernes Landsforening (KL). Og hvordan det øgede samvær skal finansieres – om regeringen har penge med, eller om der skal files på overenskomsterne, er endnu et åbent spørgsmål – som statsministeren valgte ikke at tale om i går.

KL gik lidt længere i en pressemeddelelse som reaktion på åbningstalen:

»KL har netop lanceret et debatoplæg om de kommende overenskomstforhandlinger, hvor det centrale punkt er et opgør med lærernes bureaukratiske arbejdstidsaftaler. Det er afgørende for at kunne udvikle en helhedsskole og sikre flere timer og lærertid til børnene. Derfor skal lærerens arbejdstid ikke være øremærket til bestemte typer af arbejdsopgaver i en overenskomst eller i en aftale,« lød det fra formand Erik Nielsen.

I regeringens lovkatalog, som også blev fremlagt i går, er vedtagelsen af en ny folkeskolereform da også først planlagt til at skulle vedtages til marts næste år – på forventet afstand af netop overenskomstforhandlingerne.

Løkkes nederlag

Lars Løkke Rasmussen forsøgte at gøre folkeskolen til et hovedtema med sit »læseløfte« og »360 graders eftersyn«. Det blev et nederlag for hans regering. SRSF har tydeligvis lært af forgængerens fejl. Her er det en helt anden retorik, og selv i Danmarks Lærerforening var man i går overrasket over den rosende tone fra statsministeren.

»Vi skal ikke kæmpe om skolen. Vi skal kæmpe for skolen. Sammen,« lød det forsonende fra Helle Thorning-Schmidt, der opfordrede oppositionen til at spille med. Og mens S og SF ikke var specielt hjælpsomme i den tidligere regerings forsøg på at lave en folkeskolereform, er Venstre i første omgang forhandlingsvillig. I regeringen har man i al fald noteret den venlige stil fra partiets ordfører, Karen Ellemann-Jensen, som man opfatter som meget positiv. Samtidig er tidligere tiders ideologiske skillelinjer med nationale test sparket til hjørne, idet testene først skal evalueres til næste år og derfor ikke bliver en del af forliget. Ud over at lytte til lærerne signalerer regeringen også, at den vil gøre en indsats for at luge ud i unødigt bureaukrati og styrke lærernes uddannelse og skoleledernes ledelsesrum. Alt i alt temaer, som er velkomne hos Bondo & co. Optakten til forhandlingerne om en folkeskolereform er alt i alt formuleret med ord, som ingen kan slå sig på. De tider, hvor folkeskolen var en ideologisk slagmark, ser ud til at være ovre for en tid.Nogle kan indvende, at det er risikabelt for regeringen at deponere en stor del af det politiske handlerum for succes hos Danmarks Lærerforening og KL. For hvis parterne ikke bliver enige, er det tvivlsomt, hvad regeringen kan gøre ved folkeskolen – uden selv at skulle finde rigtig mange penge til det.

Samtale plejer at fremme forståelsen – men det er ikke altid, den også fører forhandlingen til succes. Nogle kan måske huske, at Lars Løkke Rasmussen også først forsøgte sig med samtalens vej med invitationer til Marienborg-møder om folkeskolen. Det kom der som bekendt ikke så meget ud af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Vejby Thorndahl

Jeg ønsker mest af alt et opgør med enhedsskolen. Det er idioti og dermed også forkert at have et så stift og forældet uddannelsessystem. Enhedsskolen var en idé udviklet, for at føre bunden af samfundsklasserne i Danmark, over i videnskulturen. Den situation er ikke længere aktuel. Vi beskæftiger os ikke med et uoplyst landproletariat, eller analfabetiske arbejdere; ergo har vores uddannelsessystem udspillet sin rolle.
I dag agerer enhedsskolen som en klods om benet for frembrusende og intelligente elever. Eleverne bliver sænket af det latterligt lave uddannelses niveau, som fremkommer som følge af idéen om "undervisning efter laveste fællesnævner".
Tro nu ikke, at jeg ikke støtter mangfoldigheden, men der er forskel på at være lige og at være ens. Enhedsskolen er socialisme kørt ud på et sidespor!
Elev-differentiering er en nødvendighed, hvis vi skal overleve i en globaliseret verden, med skærpet konkurrence, og hvis vi skal bryde de kapitalhavendes såkaldte "monopol på viden", som i sidste ende kun kommer dem til gode.
Oplys masserne. Oplys masserne, og socialisme er en realitet.

Steffen Gliese

Emil Vejby Thorndahl, der er intet, der fohindrer frembrusende og intelligente elever i at tilbringe de timer på biblioteket og i gang med at læse, læse, læse i den rigelige fritid, som vi andre gjorde. Det er vejen til selvstændiggørelse. Skolen skal som hovedprincip levere færdighederne, men indholdet kan man godt medvirke til selv at præge. I forbløffende mange tilfælde er det de interesser, man udvikler sideløbende med skolen, der determinerer ens professionelle voksne tilværelse. Så man skal også passe på med, hvad man gør.
Når det er sagt, er alt, hvad der i konkrete fag kan nedbringe holdstørrelsen, en stor fordel for alle - og mere effektivt end et to-lærersystem in pleno.

Emil Vejby Thorndahl

Peter Hansen
Statistikken viser, at hver fjerde elev vælger en privat skole, over den offentligt tilgængelige folkeskoler. Altså må det siges, at elev-differentiering, de facto, er en realitet. Dog er dette ikke en realitet jeg ønsker, at beskæftige mig med. Viden skal være tilgængelig for alle, på trods af økonomisk baggrund. Derfor skal elev-differentieringen implementeres i folkeskolen. Dette ville ikke kun komme, som det lyder som om du har af opfattelse, "frembrusende og intelligente" elever til gode, men også de fagligt besværet elever, da disse vil blive trukket med i processen; ind i videnskulturen!
På trods af, at man har alle muligheder i verden til selv at udvikle sig, i fritiden såvel som i skolen, må det blot konstateres, at ved undervisning efter laveste fællesnævner, trækkes de skarpeste elever ned, hvilket i sidste ende trækker den laveste fællesnævner yderligere ned. Det er en ond spiral af stupiditet.
Enhedsskolen er forældet.