Regeringen kritiseres nu for ikke at indfri løftet om at sænke den såkaldte diskonterings- eller kalkulationsrente, der skal gøre det til en bedre forretning at investere i for eksempel miljø-, klima- og energiprojekter.
De nuværende regeringspartier – samt Enhedslisten – krævede ellers allerede i januar 2011 i et fælles beslutningsforslag, at kalkulationsrenten blev sænket til et sted mellem tre og 3,5 procent. Et krav, som i regeringsgrundlaget blev til en formulering om, at kalkulationsrenten skal være »lavere« end de nuværende fem procent.
Men ikke nok med at kalkulationsrenten stadig ikke er blevet sænket. Flere kilder bekræfter over for Information, at der for øjeblikket forhandles om et udkast til en ny vejledning om kalkulationsrenten, og her tales der om en rente på mellem 4,25 og 5,5 procent.
Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, mener, at SRSF-regeringens manglende indfrielse af løftet om en lavere kalkulationsrente skyldes, at Finansministeriet i sine økonomiske modeller ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de langsigtede gevinster ved investeringerne i netop miljø-, klima- og energiprojekter.
»Jeg forstår ikke, hvorfor det trækker ud. Hvis vores krav var rigtigt dengang, er det også rigtigt nu. Det er noget vrøvl, at det skulle kræve nogen særlig stor økonomisk videnskab at nå frem til en kalkulationsrente. Det er også, derfor forskellige lande når frem til forskellige kalkulationsrenter. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor høj og lav kalkulationsrenten kan blive. Men renten er først og fremmest udtryk for, om man ønsker at fremme bestemte politiske mål,« siger Per Clausen.
Lad handling følge ord
Både Det Økologiske Råd og Dansk Fjernvarme skriver da også nu til finansminister Bjarne Corydon (S) og opfordrer ham til at lade handling følge ord, når det gælder kalkulationsrenten.
»Vi mener, at den bør sænkes til tre procent. Men man kunne også forestille sig, at man indførte en fleksibel model i stedet. En model hvor projekter med vedvarende energi får en anden og lavere rentesats end andre projekter,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, anbefaler endda, at kalkulationsrenten kommer endnu længere ned end tre procent. Den bør aftrappes yderligere over årene, når der netop er tale om langsigtede klimaprojekter – svarende til hvad briterne allerede har gjort – blot skal aftrapningen ske hurtigere end over 300 år som i Storbritannien.
»Selv med en sænkning til tre procent vil indtægter og sparede omkostninger om for eksempel 100 år vægte meget lidt i forhold til investeringer, som skal foretages inden for de nærmeste år,« siger Christian Ege.
Men Finansministeriet taler nu om en såkaldt risikofri rente mellem 3,25 og 3,5 procent og et risikotillæg på mellem én og to procent. Eller i alt en ny kalkulationsrente på et sted mellem 4,25 procent og 5,5 procent. Med andre ord: Det kan endda ende med, at kalkulationsrenten slet ikke sænkes fra de nuværende fem procent, hvilket i givet fald vil være i strid med regeringsgrundlaget.
Kan det betale sig?
Rentesatsen er ikke en egentlig rente, men en teknisk beregningsrente til brug ved samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, som når finansministeren for eksempel regner på, om det kan betale sig at bygge vindmøller, broer eller motorveje.
For at kunne sammenligne omkostninger og gevinster over tid oversætter man via kalkulationsrenten disse omkostninger og gevinster i fremtiden til værdier i dag. Rentens størrelse er derfor afgørende for, om et projekt vurderes som en god investering. En høj kalkulationsrente får langsigtede investeringer til at blive mindre favorable, hvilket særligt har betydning for mange miljø-, klima- og energiprojekter. Disse projekter er nemlig ofte dyre at etablere, men billige i drift, samtidig med at de medfører sparede miljø-, klima- og energiomkostninger, som først viser sig på lang sigt.
SF og R holder fast
Finansminister Bjarne Corydon (S) har ikke ønsket at kommentere kritikken med henvisning til de igangværende drøftelser i regeringen om kalkulationsrenten.
Men både SF’s finansordfører, Jonas Dahl, og Radikale Venstres ditto, Marianne Jelved, henviser til, at en lavere kalkulationsrente er en del af regeringsgrundlaget. Og Marianne Jelved mener stadig, at kalkulationsrenten bør komme ned på de mellem tre og 3,5 procent, som de daværende oppositionspartier og Enhedslisten enedes om.
»Jeg har ikke grundlag for at ændre den holdning,« som den tidligere økonomiminister udtrykker det i dag.
