Læsetid: 5 min.

SF’s jagt på egen profil tester regeringssamarbejde

Hverken socialdemokrater eller radikale er fornøjede med ideen, men SF’s nye formand, Annette Vilhelmsen, mener godt, det kan lade sig gøre at profilere folkesocialisterne mere markant i regeringen
Hverken socialdemokrater eller radikale er fornøjede med ideen, men SF’s nye formand, Annette Vilhelmsen, mener godt, det kan lade sig gøre at profilere folkesocialisterne mere markant i regeringen
15. oktober 2012

Socialdemokraterne og Radikale Venstre har travlt med at understrege, at formandsskiftet i SF ikke kommer til at betyde ændringer i regeringens politik. Derfor blev Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen, der ifølge flere kilder er udsat til posten som skatteminister, bedt om at sværge troskab mod regeringsgrundlaget ved gårsdagens møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon på Marienborg. At der ikke var tale om en forhandling, men om en samtale, blev understreget igen og igen over for pressen af diverse kanaler. Med andre ord: SF skal stå fuldt og helt bag regeringsgrundlaget – ellers kan Vilhelmsen og Nielsen benytte sig af fordøren med det samme. Mødet varede hele dagen, og ifølge Informations oplysninger blev SF’erne i al fald på første del af mødet opfattet som både pragmatiske og regeringsvenlige.

Ambition vs. balance

Dermed ikke sagt, at alle bekymringer er ryddet af vejen. Både blandt socialdemokrater og radikale er der fortrydelse over Vilhelmsens udmeldinger om at ville »udfordre« regeringsgrundlaget. Hvad ligger der i det, spørger de sig selv.

Det store spørgsmål, som Annette Vilhelmsen skal finde et svar på, er, hvordan hendes ambition om at tydeliggøre SF i regering kan harmonere med den fuldtonede opbakning til SRSF-samarbejdet og regeringsgrundlaget fra sidste år, som hun samtidig giver udtryk for. I Socialdemokraternes og Radikale Venstres verden er der ikke noget galt med at være uenige på politikområder, men når aftaler er indgået i regeringen, er der ikke plads til at sætte spørgsmåltegn. Derfor var det i fleres øjne decideret utilgiveligt, da Jesper Petersen i sommer, efter statsministeren havde afvist ændringer på dagpengeområdet, begyndte at tale om, at SF mente, at der skulle gøres mere for de ledige, der står til at falde ud af dagpengeperioden til nytår. Det blev betragtet som uacceptabelt i regeringstoppen, at Jesper Petersen som politisk ordfører på den måde reelt undsagde statsminister Helle Thorning-Schmidt. Og bægret blev fuldt, da Petersen efter akutpakkens vedtagelse talte om, at det kunne være, at der skulle endnu mere til. Omvendt mener SF’erne, at dagpengemeldingen var nødvendig for partiet og at Socialdemokraterne og de radikale må forstå, at verden ændrer sig og behovet for rødere meldinger er tilstede. Ikke mindst set i lyset af næste års kommunalvalg mener SF’erne, at det vil være hensigtsmæssigt – også for socialdemokraterne – at skærpe den røde profil i regeringen. I SF mener man godt, at det kan ske i fuld respekt for regeringsgrundlaget. Det, man skal, er at tale mere om, hvad der skal ske, når regeringsgrundlaget er udtømt.

Plads til visionerne

Ikke desto mindre har statsministeren og finansministeren ønsket en forsikring om, at der ikke bliver mere slinger i valsen i forhold til regeringsgrundlaget og de aftaler, som SF har skrevet under på. Der er nervøsitet i regeringstoppen for, om Vilhelmsen har lovet sit bagland for meget i valgkampen og dermed kan komme ud i nogle store nederlag fra start, som vil svække regeringen yderligere. Omvendt glæder man sig over det stærke mandat, Annette Vilhelmsen er blevet valgt med. Jordskredssejren kan give den nye SF-formand en styrke, som Villy Søvndal ikke havde i den sidste tid. Overalt er der overraskelse over størrelsen på Vilhelmsens sejr og Villy Søvndals nederlag. Flere kilder bemærker, at der tilsyneladende har været en manglende forbindelse mellem hovedet og kroppen i SF, og som en socialdemokrat udtrykker det, er der med Vilhelmsens stærke mandat større chance for, at der fremadrettet er ’hold i billetterne’ hos folkesocialisterne. Her ses forløbet omkring skattereformen som et eksempel på en sag, hvor SF talte med to tunger: Først forhandlede man en aftale hjem, som man indadtil gav udtryk for at være glad for - og senere sagde man til sit bagland, at det havde været svært. Den slags mener regeringssamarbejdsparterne ikke er gavnligt, mens SF’erne har fundet det nødvendigt at nuancere beslutningen over for baglandet.

Det bekymrer også S og R, at Vilhelmsen har sagt, at hun vil arbejde for en europæisk finansskat, når der netop på dette område er lavet en aftale i regeringen om en global finansskat. Og her ligger djævlen i detaljen: Annette Vilhelmsen ville godt kunne sige, at hun støtter en europæisk finansskat, hvis hun samtidig understregede, at det ikke er hendes politik at arbejde for den nu og her, da flertallet ikke er der. Men at sige at hun vil have den på programmet nu, er mere alvorligt for regeringen, lyder det. Og spørgsmålet er om den første version ikke også er nok for det bagland, der i lørdags valgte Vilhelmsen. Hvor Astrid Krag og hendes støtter har været optaget af ikke at sige ting, der ikke kunne leveres på politisk, abonnerer Vilhelmsens støtter tilsyneladende på et lidt større frirum til at udtrykke sig om ’politiske visioner’ udi fremtiden.

Ministerrokaden

Det helt store spørgsmål er altså, om SF kan finde områder, hvor partiet kan markere sig med særstandpunkter, som ikke samtidig sætter spørgsmålstegn ved regeringsgrundlaget. Det vil Vilhelmsen og Nielsen helt sikkert forsøge at finde en formel for, men i første omgang er man bevidst om vigtigheden af at skabe tryghed omkring formandsskiftet hos S og R. Samtidig anser flere SF’ere dog det aktuelle forløb som et behov for Socialdemokraterne og Radikale Venstre for at ’spille lidt med musklerne’. Armlægning skal det dog nok blive til.

Det ventes i dag, at der skal tages hul på personspørgsmålet, og formodningen er fortsat, at der bliver tale om en lille regeringsrokade, hvor Annette Vilhelmsen overtager Ole Sohns plads i regeringens, mens Holger K. Nielsen som nævnt bliver skatteminister. De to vil også træde ind i regeringens Økonomiudvalg. Om Vilhelmsen også tager Holger K. Nielsen med sig i Koordinationsudvalget er endnu usikkert, men det var forventningen i går. Regeringsrokaden vurderes at blive gennemført i morgen.

I forhold til den interne magtbalance i SF er planen ifølge Informations oplysninger således fortsat at fyre skatteminister Thor Möger Pedersen. Det er en beslutning, der af regeringspartnerne bliver betegnet som ’trist’. Ifølge Informations oplysninger er der også internt i SF blevet gjort forsøg på at overtale Vilhelmsen til at beholde skatteministeren, eventuelt på en anden ministerpost. Analysen er, at han med sin kompetence og viden som chefforhandler samt gode forbindelseslinjer til S og R bliver svær og risikabel at undvære: At SF uden Möger vil blive svækket i regeringen. Men i går tydede alt fortsat på, at Annette Vilhelmsen holder fast i sin beslutning. Til gengæld nævnes det, at Jesper Petersen kan fortsætte som politisk ordfører, selv om han kraftigt støttede Astrid Krag i formandsvalget. Landsekretær Turid Leirvoll spås at ryge ud af partiets daglige ledelse, mens Anne Baastrup står til at blive gruppeformand. Sådan så kortene i al fald ud ifølge flere kilder i går. Kabalen er dog endnu ikke endelig lagt, og mens ministerrokaden skal ske hurtigt, konstituerer folketingsgruppen sig først tirsdag efter efterårsferien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bag “jeres nye formand” står kun 40 % af medlemmerne.
Annettes 66% af stemme% på 59% = 40 %.
60% SF’ere føler sig ikke forpligtet til at holde kæft, når de opdager, at alt er som før under Villy&Möger

Michael Kongstad Nielsen

Slap nu bare af med det regeringsgrundlag. Nu er der kommet andre boller på suppen, så må vi se, hvad der sker.
Regeringsgrundlaget er kun vejledende, jf. den tabte Betalingsring.

Alan Strandbygaard

Jeg synes også det vil være velanbragt at se nogle SF-mærkesager skinne tydeligt igennem. Det vil klæde regeringen at fjerne sig fra den bedværdigende blå politik. Måske ville vælgerne igen blive positive. De ville jo i så fald ikke længere føle sig så snydt.

Det ville også være et godt islæt at regeringen vendte sig mod det parti der sikrede dem magten i sin tid. At ignorere Enhedslisten er en hån.

Mit forslag er at Vilhelmsen og Johanne slår sig sammen om at kneble og låse Vestager og Corydon inde i et skab.

Ja, så er der Helle tilbage. Og hvad står hun egentlig for?

Og jvf. kontanthjælpsbesparelser der "ikke behøver at gå til velfærd men godt kan gå til skattelettelser, regeringsgrundlaget er ikke fasttømret"

Jeg vil gætte på, at de sidder og hygger sig med et glas og lidt godt at spise derind ... , medens horden af specielle mediemedarbejdere strikker et passende "billede" sammen til den ukritiske presse og den ligeglade vælgerbefolkning.

Et kommende scenarie ?

Det er givet at enigheden i regeringen nu kun ligger på overfladen og at der er kraftige gnister i luften når SF markerer en selvstændig linie - og det gør de !

Jeg tror ikke umiddelbart at regeringen vil gå i opløsning eller at SF ville forlade regeringen, men Annette Vilhelmsen som ny formand for SF kan ikke manipuleres eller styres af Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt - særligt ikke efter at tidligere formand for SF Holger K. Nielsen er kommet ind i billedet som støtte for Vilhelmsen.

Situationen er nu markant anderledes end den ville have været hvis Astrid Krag var blevet valgt som ny formand for SF sådan som ledelsen ville det - med Annette Vilhelmsen som ny formand for SF kan "the establishment" ikke bare køre videre som om intet var sket og vi kommer måske nu omsider til at se regeringen i højere grad optræde som de vælgere der stemte på den drømte om da de stemte ;o)

Alt er til forhandling i politik. Således også regeringsgrundlaget. Se blot afsnittene om en mere ligelig fordelingspolitik. Men foreløbigt står S og R for at forgylde de rige segmenter på de ringrststillede bekostning. Hvad i al verden er det for balance?...

Med venlig hilsen

Regeringsgrundlaget skal nu diskuteres mellem S-SF, og pressen hoppe med i gyngen om, at hovedproblemet er, at SF udfordrer regringsgrundlaget.
Udover dette hysteri omkring regeringsgrundlaget som selveste Moses tavler, så skulle SF tage at starte med at meddele, at SF regner med at SR fremover i modsætning til tidligere vil overholde det aftalte regeringsgrundlag:
I øjeblikket pågår imidletid finanslovsforhandlingerne for 2013 med endnu en udsigt til et forlig med VK og med regeringens parlamentariske grundlag El holdt udenfor. Ydermere ser det ud til, at SF i så fald for 3. gang må acceptere, at det regeringsgrundlag, som R ikke forsømmer nogen lejlighed til at understrege betydningen af at overholde især overfor SF, nu igen viser sig ikke at være det papir værd, det er skrevet på, når det passer R (og S).
Første gang var med opgivelsen af betalingsringen, anden gang var da den sociale afbalancering i skattereformen forsvandt som dug for solen, og tredje gang ser nu ud til at blive, at provenuet ved en fremrykket kontanthjælpsreform helt eller delvist skal bruges til skattelettelser for erhvervslivet i stedet for til velfærdsforbedringer, som skrevet står i regeringsgrundlaget!
I stedet for en 3.runde skylder SR to stk fravigelser til SF: Her kunne betalingen naturligt være det helt uløste problem med de formodentlig 16.000 ledige, der falder for den halverede dagpengeperiode pr. 01/01-13, og som SR hårdnakket fastholder, der ikke skal gøres yderligere ved end den helt ubrugelige og utilstrækkelige såkaldte akutpakke, som SF indtil videre også har ladet sig spise af med.

Søren Kristensen

Jørgen Garp har ret i at der vil være meget god PR for de røde partier, inklusive S, i at redde de 16.000 potentielle røde stemmer.

Martin Sørensen

hvorfor må man godt på på botanik i regerings grundlaget når det er SF mærkesager der gåes på botanik i , ( bom penge, at bruge penge fra kontant hjælp til skattelettelser til erhvergslivet mm mm mm mm) men hvis vi modsat selv kommer med penge i hånden og påpejer et reelt samfunds problem, som eksembelvis de 32000 danskere der efter nytår ender for de fleste af dem med intet forsøgelses grundlag, nej så er det umuligt følge regerings grundlaget, mens man gerne må slette alle de ting vi har fået med i regerings grundlaget med et "sådan er det jo" nej sådan er det IKKE. de radikale. er blevet politisk tonedøve, og alt deres snak om "bredeforlig" om at lytte til hinanden ja det er alt sammen sandt når man lytter på radikal poliitk .den radikale evne til at stikke en finger i jorden og lytte hvad der faktisk ser ude på den anden side af christiansborg ja den er IKKE eksisternede, der har de radikale fået kaffelade delirium de evner helt enkelt ikke at se verden uden for christiansborg, og lever udelukkede i deres egen radikale kaffelade tåge., hvad røre sig der ude, jo folk er hunde ræd for at bruge penge, hvorfor, jo staten beviser nu, at man er totalt ligeglad med de svage i samfundet, at komme fra arbejde til arbedsløshed på dagpenge til kontanthjælp ja der er så langt for normale mendekser så det er umuligt for normale mendekser at opnå kontanthjælp. med det FATTER de radikale ikke i deres kaffelade delirium "sådan er det jo" og med de is kolde augante ord sende vestager 32000 familier ud til intet, na da zip ja nul kr og null øre,

Hvis Annette Vilhelmsen ikke sikrer en forlængelse af dagpengeperioden i forbindelse med finanslovforhandlingene, vil hendes troværdighed ryge sig en tur hurtigere end man vil kunne udtale ordet vælgerbedrag.

Mon ikke Annette Vilhelmsen er klog nok til at vide det, og mon hun derfor ikke møder op til forhandlingerne med de øvrige regeringspartier med det der i journalisternes ulidelige floskelsprog kaldes for ultimative krav?

Martin Sørensen

http://www.ae.dk/analyse/hver-ottende-dansker-kan-ikke-fa-krone-hvis-de-...

skal vi ikke kontatere to ting,

et der er mange penge der kan kræves ind, hvis vi indføre et opligatorisk medlemskab af a-kassen.

TO: det vil ikke ramme nogen unfair, for man har en indtægt og er det ikke fair at kræve et medlemskab, for at forsikre sig imod sin egen arbedsløshed.

helt enkelt for vi langt flertalet ind i akasse systemet så har vi rigtigt mange penge til rådighed, til at forbedre systemet, så der er penge der ude.

Det var første sted hvor vi kan hente penge til a-kasse systemet,

no 2.

kræve en større betaling fra a-kasserne til statskassen hvor man idag betaler med 300 kr/md til staten, i statsbidrag et normalt a-kassse kontingent koster ca 425-450 kr/md, og der er 26 A-kasser i danmark, dette meget meget høje antal kunne godt reducers ved at indføre et helt enkelt krav, hæv det statslige bidrag med 25 kr /md, og kræv at man ikke må hæve a-kasse bidraget med de 25 kr, nu vil fusionen af a-kasser komme sammen med pengne strømmer ind i statskassen,

25kr er en hævelse af indbetalingen til staten med 8,3% + de ca 400.000 der ikke er medlemmer af en a-kasse der nu betaler som følge af reglernene der skal indføres om opligatorisk a-kasse.

Tre:

indfør et symbosk gebyr til studerne og lærlinge, på 75-150 kr/md. i 24 månder før man kan få dagpenge efter endt uddandelse voksenlærlinge skal afkræves fuld a-kasse bidrag.

Fire:
indfør et arbedsgiver bidrag til a-kassen pr ansat, på først 25 kr pr ansat pr månde,

http://www.a-kasser.dk/

mange mange mange bække små gør en stor å, og det passer ikke at der ikke er penge at hente i dette her system

randi christiansen

Sandhedens time nærmer sig - hvor meget er der egl tilbage af SF ?

Hvis regeringen vil slagte sig selv, skal den bare blive ved med at slagte SF.

Amalie Kestler skriver: "Det bekymrer også S og R, at Vilhelmsen har sagt, at hun vil arbejde for en europæisk finansskat, når der netop på dette område er lavet en aftale i regeringen om en global finansskat. Og her ligger djævlen i detaljen: Annette Vilhelmsen ville godt kunne sige, at hun støtter en europæisk finansskat, hvis hun samtidig understregede, at det ikke er hendes politik at arbejde for den nu og her, da flertallet ikke er der."

Man kan sige meget om regeringsgrundlaget, men det er ikke det, der står i det om finansskat. Der står:

"Regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner og vil presse på for en stærkere og klogere international regulering af finanssektoren for at forhindre flere finanskriser. EU bør bruge sin politiske og økonomiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre internationale standarder for finansverdenen."

Det er De Radikales politik, der ikke er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. De er lodret imod at "gå forrest... i kampen".

Carsten Hansen

Anette Vilhemsen er ikke en ny messias.

Men derfor kan hun og garvede kræfter jo godt forsøge at presse specielt B, omkring regeringens fremtidige politik.

Problemet er dog stadig at Margrethe Vestager og Co. sidder på den største magt og er parate til at springe over på den anden side. Thorning er selvfølgelig klar over dette og balancerer derfor på et knivsæg.

Men ønsker regeringen at fortsætte og ønsker regeringen at sidde i flere valgperioder, så skal SF have noget for besværet.

Men socialistisk politik skal vi nok ikke sætte næsen op efter.

Og igen i dag: Der er altså en satans bagvendt fryd ved at se Holger K Nielsen køre op foran Marienborg, og på pressens spørgsmål om, hvad han skal snakke med Thorning og Wilhelmsen om, tørt svare, at han
regner med det er noget politik!
Hvor må den mand da fryde sig over, at tilbage på valen ligger Steen Gade og Margrethe Auken, der gjorde hans formandsskab så uendeligt besværligt, og som med deres stunt om at 'fraråde' Ida Auken i at
stille op netop ville sikre sig, at venstrefløjen i SF med Holger i spidsen ikke skulle vinde, men at foreningen af Søvndals folk og Gade/Aukens folk ville sikre, at de blev holdt ude som senest på Landsmødet i maj.
Og så vinder Annette Vilhelmsen, og tager som det første Holger med som sin højre hånd, og ovre i Jylland sidder Lurifrandsen med sin kronik og 'gnækker' velfornøjet, skulle jeg kende ham ret!
Der er sgu selv i politik ind i mellem lidt retfærdighed til!
http://www.garps-verden.com/2012/10/srs-misligeholdelse-af.html

Flemming Schreiber Pedersen

Det dybt tragiske i situationen er, at "ordførende" socialdemokrater jo overhovedet ikke har "rødderne i den røde muld"!
Som Preben Wilhjelm gør opmærksom på i sin udmærkede karakteristik af dagens politiske scene:
Ingen vover en kritik af systemet!
Nej, men hvordan skulle Helle & co. dog også kunne formulere en sådan?
Uden "rodforbindelse"!

Flemming.

randi christiansen

Læs artiklen : ´Private gevinster og offentlige tab´ med omtale af politisk økonom Colin Crouch´ nye bog ´The strange non-death of neoliberalism´

Som præcist beskriver at hverken socialdemokratismen eller nyliberalismen har svaret på den økonomiske udfordring

Inger Sundsvald

Der er regeringsgrundlaget og der er finansloven, og så er der jo fordelingspolitikken, som gerne skulle have afsæt i begge dele. Det ville jo ikke se godt ud, hvis Vilhelmsen må gå til sin landsledelse og sige, at R og S ikke er til hverken at hugge eller stikke i, og at de kun vil have SF med som stemmekvæg.

Hvis SF ikke får nogle meget betydelige aftryk, så må S og R jo se at få deres finanslov igennem med Venstre. Kunne man forestille sig at Vilhelmsen og Holger K. truer med ikke at stemme for?

Thorning og Vestager har et valg.

Carsten Hansen

SF kan ikke stemme imod en finanslov som medlem af regeringen.

Så enten trækker SF sig ud af regeringen (Og hvad skulle det dog nytte) eller også stemmer partiet for.

Inger Sundsvald

Vilhelmsen er forpligtet overfor medlemmerne, som aldrig har givet carte blanche til højreorienteret politik og heller aldrig har sværget tavshed om SF-politik og om hvad der foregår når der bliver vredet arme rundt.

Carsten Hansen

Vilhemsen er først og fremmest forpligtet overfor Danmark og regeringen.

SF kan til enhver tid melde sig ud af regeringen, hvilket dog nok kun vil få den effekt, at partiet vinder en stor del af de tabte stemmer tilbage fra folk der næste gang overvejer at stemme Ø.

Inger Sundsvald

Skulle det komme så vidt at SF træder ud af regeringen, så vil det være et nederlag for S+R, som åbenbart ikke formår at samarbejde. S+SF kunne samarbejde inden valget. Hvis nogen skal træde ud må det være de radikale - for Danmarks skyld naturligvis.

Anton Weye Tranberg

Annette Vilhemsen er sikkert i gang med at stille sig selv det vigtigste spørgsmål; og uanset svaret afføder det et nyt spørgsmål.

Er det er regeringsgrundlag eller en selvmordspagt?

Hvis det er et regeringsgrundlag, hvorfor er der så INTET i det som ville have været anderledes i en ren SR regering?

Hvis det er en selvmordspagt, hvorfor skal de radikale så ikke drikke giften?

Lad os nu se, de skal jo have en chance trods alt!

Det er første gang i historien, at venstrefløjen, hvis man tør tælle SF med, er i den situation at den er af samme størrelse som S.
Er det politik det her eller en gang badebold?
Skal man udnytte momentum eller frygtsom som en gammel kone endnu engang krybe i læ af S?
Stil dem et ultimatum, som de aldrig har set før, enten sørger I for en habil finanslov med EL og en fornuftig kontanthjælpsreform også med EL eller også – ja så udnytter vi en historisk chance for at overtage arbejderbevægelsens rorpind, og vi klapper til Jer ved om nødvendigt også at vælte en SR regering!

Men jeg tror fortsat, at et egentligt ligeværdig samarbejde mellem S og venstrefløjen (SF&EL) først opstår den dag, de to partier en gang for alle udsteder et frihedsbrev overfor S og står frem selv i stedet for altid at krybe i ly bag S skørterne, når de borgerlige vinde tager til, og det begynder at blæse op.
http://www.garps-verden.com/2012/10/en-ny-selvbevidst-venstreflj-af-frie...