Læsetid: 2 min.

SF’s nye formand skal nu lægge ministerpuslespillet

Ole Sohns afgang giver SF’s nye formand en ekstra brik i ministerpuslespillet. Regeringspartnerne rykker for en hurtig afgørelse for SF’s fremtid
13. oktober 2012

Når SF i dag klokken 13:30, på konventet på Det Kongelige Bibliotek, offentliggør navnet på partiets nye formand er en ting givet. En af de første, som ringer for at gratulere, er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Og når høflighederne er overstået, vil statsministeren komme frem til den egentlige grund til opringningen: Hvad skal der ske nu?

Selv om både Annette Vilhelmsen og Astrid Kragh har forsikret om deres loyalitet overfor SRSF-regeringens grundlag Et Danmark, der står sammen, så det en anden sag med ministerholdet.

På forhånd har kun sundhedsminister Astrid Krag villet udstikke nogen garantier om fremtiden for SF’s seks ministre. Nemlig, at Villy Søvndal får lov til at fortsætte som udenrigsminister. Hvis altså Astrid Krag vandt.

Men lige så sikkert har det været, at Annette Vilhelmsen selvfølgelig vil veksle titlen som erhvervsordfører til en ministertitel. Hvis det blev Annette Vilhelmsen som vandt.

Og endelig har det været opfattelsen i begge formandskandidaternes lejre, at SF’s engang så magtfulde gruppeformand og nummer to, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, sad på det yderste af partiets mandater i regeringen. At Ole Sohn nu selv har valgt at gå, kommer derfor kun belejligt for både Astrid Krag og Annette Vilhelmsen.

Men om Sohn får følgeskab af andre af SFs’ ministre – og i givet fald hvor mange – afhænger af, om Astrid Krag eller Annette Vilhelmsen får overrakt roserne på scenen i Det Kongelige Bibliotek.

Begge formandskandidater har under valgkampen talt om, at række hånden ud til modstanderen, og vinder Astrid Krag vil hendes mest enkle løsning være at udnævne Annette Vilhelmsen til den ledige post som ny erhvervs- og vækstminister.

Vinder sidstnævnte, vil Annette Vilhelmsen til gengæld stå overfor et fuldtalligt SF-ministerhold, som støttede Astrid Krag under formandsvalget. Både Astrid Krag, Villy Søvndal og miljøminister Ida Auken, fra SF’s såkaldte grønne fløj, ventes dog at forsætte på deres poster, hvis Annette Vilhelmsen bliver formand.

Hvilket – udover Erhvervs- og vækstministeriet som Annette Vilhelmsen selv vil kunne overtage – efterlader ubesvarede spørgsmålangående handelsminister Pia Olsen Dyhr og skatteminister Thor Möger Pedersens fremtid.

Ikke mindst Thor Möger Pedersen er blevet personificeringen på utilfredsheden med SF’s topstyring og den manglende magtdeling i partiet. Men Thor Möger Pedersen er også personificeringen på først samarbejdet med Socialdemokraterne, siden regeringssamarbejdet og nu de igangværende forhandlinger om næste års finanslov. Her står SRSF-regeringen ved en skillevej: Skal den satse på en finanslovsaftale med Venstre eller Enhedslisten (begge formandskandidaterne har givet carte blanche til begge muligheder)?

Uanset, hvem der vinder, vil Helle Thorning-Schmidt dog under telefonsamtalen kræve en hurtig afklaring på fremtiden for SF’s ministre, inden hun onsdag tager til EU-topmøde i Bruxelles.

Vicestatsminister Margrethe Vestager (R), som søndag aften vender hjem fra et IMF-møde i Japan, planlægger også i starten af næste uge at tage på efterårsferie.

Hverken Socialdemokraterne eller Radikale Venstre har planer om selv at benytte lejligheden til at skifte ud på deres ministerposter, så en regeringsrokade kan komme allerede mandag.

Og det vil være på høje tide, mener de to regeringspartnere, som har været frustreret over Villy Søvndals beslutning om at gå midt i finanslovsforhandlingerne og – ikke mindst – hans manglende styr på, hvem der skulle være afløseren som partiformand.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

En snedig rokade med AV som formand, ville være at bytte udenrigsministerposten ud med en anden tung post, et andet parti sidder på. Justitsministerposten ville være et godt bytte. Navnligt da Morten Bødskov er en katastrofe af rang, på den post.

SF's svageste ministre, er Pia Olsen Dyhr og Villy Søvndal. Villy Søvndal kunne være en udmærket minister, men ikke som udenrigsminister (årsagen er ikke hans begrænsede engelskkundskaber).

Hvis AV er snedig, beder hun om en ministerpost uden forbundne arbejdsopgaver. Som pressens minister, vicestatsminister, minister uden portefølje, eller andet.

Inger Sundsvald

Det er jeg ikke snedig nok til at vurdere, Heinrich, men det kan da godt være at du har ret.
Som jeg ser det, så tror jeg det vigtigste bliver at få nogle flere "venner" ind i kredsen omkring AV, så hun ikke står helt alene.

Jesper Frimann Ljungberg

@Heinrich R. Jørgensen

Meget enig, hun kunne være pressens minister, og så og sige tage regeringes dårlige forhold til pressen ved hornene og så ellers få vendt tingene der. Det ville være perfekt for hende.

Et godt aftryk for AV kunne være, at sætte en ny justitsminister ind. Eller måske socialministeriet til netop Villy. Udenrigesministeriet er sku ikke specielt SF'sk, måske kunne byttehandlen med et lindt mindre tungt ministerium og så et uden portefølje post til hende selv være vejen...
Pia Olsen Dyhr har været en katastrofe, og må ud.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Inger Sundsvald.

Hvis hun laver de lange knives nat holder hun ikke længe.. igen en stemmeprocent på 59% betyder at hun ikke har opbakning for 50% af alle SF'ere.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Steen Sohn

Man kan jo dele lidt ud. HTS har jo ikke ligefrem et godt forhold til pressen. Derfor kunne det jo måske hjælpe regeringen lidt.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Steen Sohn
Jeg ved det, der var derfor det var så tragisk at Fogh, med stor list misbrugte dette på det groveste.

Men man kan jo flytte områder rundt, og jeg er helt enig med Heinrich, at lige netop at flytte pressen ud til AV ville være en god ide set i forhold til HTS'es anstrengte forhold til pressen.

// Jesper

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

jeg tror ikke på strategien med at skubbe modstandere langt fra sig, og holde hof med rygklappere og personer man kan dominere og få til at adlyde.

Som hellere Godfather-doktrinen, om at være tæt forbundet med ens venner, og at holde ens fjender endnu tættere til sig.

Thor Möger er en bisse og en bulldog -- hvis han kan være skatteminister og SF's bulldog under AV's formandsskab, er det fremragende. Hvad han ikke skal være, er at være formel eller uformel chefstrateg. Han er en glimrende og effektiv strateg, men kan hans unoder (arrogancen, enerådigheden) lirkes ud af ham så han bliver en teamplayer, kan bly gøres til guld.

Astrid Krag har vist gjort det udmærket som sundhedsminister. Hvis hun kunne lærer at tøjle sine mentale vrangforestillinger (indbildskheden, troen på "effektiv kommunikation" m.m.), og begyndte at lytte for at lære, kunne hun blive et reekt aktiv. Hvis hun ikke evner det, bliver hun sikkert SF's svar på Mette Frederiksen -- en formynderisk Pia-K klon, komplet med fladpandet retorik og hysterisk indignation.

Ole Sohn sidder umiddelbart godt på posten. Han er en kompetent minister, og vellidt. Hvad folketingsgruppen end mener om MF Ole Sohn, så har det principielt intet med minister Ole Sohn at gøre; de to roller burde være skarpt adskilte. Der er ingen grund til at smide ham på porten, med mindre han reelt er blevet meget træt på det seneste og gerne vil sendes på pension.

Ida Auken er vel problemfri, på enhver måde.

Pia Olsen Dyhr har demonstreret sin totale uformåen; det skete med ACTA f.eks. Hun bør pensioneres snarest, og erstattes af en person med bedre evner. En oplagt mulighed er AV på denne post.

Villy Søvndal blev gjort til mediedarling, af medierne. Man bør altid spørge sig selv: hvorfor? Årsagerne er ikke entydige, men "nogle" så muligvis fordelene i at profilere ham som folkelig charmeur, idet hans politiske ambitioner om at sidde på bagsædet i en ministerbil ville have SF's forvandling fra folkeparti til ufolkeligt parti som præmis. Mon ikke Villy Søvndal gerne giver en skalle for at vise, at der er krummer i ham?

Heinrich R. Jørgensen

Chris Green:
"Er det ikke statsministeren der udpeger og afskeder ministre..?"

I praksis, spiller statsmedisteren givetvis en stor rolle. Det er bl.a. statsministeren, der personligt "foreslår" udpegning og afskedigelse til statsoverhovedet, Kongen (som pt. er dronning), Dronning Margrethe II.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Sohn Abonnent:
"Snik-snak, statsministeren er altid pressens minister."

Det er ingen regel om dette. Hverken at der skal være en pressens minister, eller hvem/hvilken denne skal høre under.

Jeg så i øvrigt gerne, at Henrik Sass Larsen fik den tjans. Han har nogle sunde og kvalificerede betragtninger om det faglige område.

Inger Sundsvald

Heinrich
Jeg tror heller ikke på strategien med at skubbe modstandere væk, men ingen er stærk nok til at stå helt alene med det gamle hold. NOGEN nye må hun have, og Möger er sådan en torn i øjet på medlemmerne, at jeg ikke tror det vil falde i god jord at gøre ham til ”guld”. Han er trods alt ikke engang valgt til Folketinget, men er blevet uforholdsmæssigt privilegeret på bekostning af andre.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald Abonnent:
"http://www.information.dk/313815"

Jeg havde ikke set denne artikel før nu, men ser
nu at vi er nogle stykker der henter vores dybe indsigter i management og dens slags, fra Godfather-universet ;-)

Kim Kristensens hånende reference til Vitos Første Lov er det svært ikke at nyde. Lidt ondskab og skadefryd har man vel lov til at praktisere.

Jesper Frimann Ljungberg

@Heinrich R. Jørgensen

Total enig i din kommentar fra:
13. oktober 2012 kl. 14:53

Problemet er så bare den her "Vilhelmsen fyrer Möger – Holger K. overtager"

Det er for at sige det lige ud dumt.

// jesper

Og? Gør hun nu også det? Kommentariatet tager - som regel - altid - og stort set - fejl....

I forhold til Vilhelmsen synes Kommentariatet helt at glemme, at hun er voksen kvinde, en stålsat Fynbo, som ved hvad hun vil. Og at hun faktisk i en årrække har været viceborgmester i Kerteminde (by på Fyn) og at hun har siddet i kommunal-bestyrelsen her i mange, mange år.

Hun, Anette V., ved således godt hvad der skal til, og hun ved også hvordan man laver kompromiser....