Nyhed
Læsetid: 4 min.

Skoleleder: Statsministeren sender et vigtigt signal til folkeskolen

Information har bedt en københavnsk skoleleder lave en ønskeliste til den kommende folkeskolereform. Selv om skolelederen og statsministeren peger på forskellige ting, vækker regeringens fokus på folkeskolen begejstring
Guldberg Skole på Nørrebro fokuserer allerede meget på, at lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder, men flere undervisningstimer står ikke øverst på skolelederens ønskeseddel.

Guldberg Skole på Nørrebro fokuserer allerede meget på, at lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder, men flere undervisningstimer står ikke øverst på skolelederens ønskeseddel.

Tine Sletting

Indland
3. oktober 2012

Det er en rødkindet dreng i blå vindjakke og Trigger-støvler, som viser Informations udsendte gennem skolegården på Guldberg Skole på Nørrebro.

»Derhenne hvor alle mennesker står, skal I dreje skarpt til højre og gå ind, for derinde sidder Uwe,« siger drengen og peger op mod bygning A, hvor skolens leder, Uwe Herter, har kontor.

Uwe Herters kontor har store vinduer ud mod skolegården. Klokken er fem minutter i tolv, og eleverne holder frikvarter. Fra vinduespartiet kan man se nogle af de yngste elever samle efterårsblade i spande, mens andre spiller fodbold.

Om lidt holder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin åbningstale i Folketinget. En tale, der blandt andet kommer til at handle om de store linjer i den kommende reform af folkeskolen.

På Uwe Herters skrivebord ligger der en liste over hans ønsker til, hvad folkeskolereformen skal indeholde.

»Mine ønsker til reformen skal sikre større fleksibilitet, mere efteruddannelse til lærerne og mindre bureaukrati,« siger Uwe Herter.

Han vender sig om og trækker en mappe ud af reolen bag sig. Den indeholder en kopi af de aktivitetsplaner, lærerne hvert år skal leve op til.

»Heri er hvert minut af lærernes skoleår beskrevet, og skal der dispenseres fra det, skal det varsles først. Det virker meget rigidt og giver ikke skolerne plads til frihed,« siger han og forsætter:

»Folkeskolen er stadig formet af en gammel industritænkning med skemaer for det hele. Hvis den tænkning skal ændres, skal det ske fra politisk hold,« siger Uwe Herter.

Matematik i værkstedet

Det er den tænkning, han håber, regeringen nu for alvor vil bryde.

Computerskærmen på hans bord streamer livebilleder fra Folketingets åbning. Ordet er netop blevet givet til statsministeren, som træder op på talerstolen og indleder åbningstalen. Uwe Herter læner sig tilbage i kontorstolen og lytter. Foran ham ligger en papirblok, som han noterer ned på, mens statsministeren taler om regeringens vision for folkeskolen.

»Jeg vil invitere jer med indenfor i fremtidens skole,« siger hun fra talerstolen.

»Lad os tage en dreng på 13 år, der går i 7. klasse. Han kan f.eks. hedde Emil. Og skoledagen kan f.eks. starte med matematik. Klassen lærer om vinkler, grader og procenter,« siger statsministeren og forsætter:

»Matematikken er flyttet fra klasselokalet til skolens værksted. Her er Emil i gang med at bygge et fuglehus. Lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag – det får Pythagoras’ sætning til at hænge bedre fast,« siger hun og peger på, at flere undervisningstimer og mere bevægelse i undervisningen er centrale elementer i regeringens udspil til en ny skolereform.

Statsministeren runder sin tale af og træder ned fra talerstolen. Uwe Herter stopper streamingen og indskyder som det første, at han er glad for, at folkeskolen får lov til at fylde så meget i åbningstalen.

Statsministeren varsler bl.a. flere undervisningstimer, men det står ikke på skolelederen ønskeseddel. Uwe Herter mener ikke, at elever nødvendigvis lærer mere af at få flere timer. Børn lærer forskelligt, og det er der, den virkelige udfordring ligger, mener han.

»Som jeg ser det, er en af skolens største udfordringer, at der skal være variation i undervisningsmetoden, så man rammer flest muligt børn. Hvis man ikke gør det, er det jo kun dem, der er gode til at sidde stille på deres bagdel og lære, som bliver bedre af at få flere timer,« siger han.

Mere frihed på vej

Selv om punkterne på Uwe Herters ønskeliste ikke er identiske med dem, statsministeren i sin tale præsenterede, er han begejstret for regeringens nye fokus på folkeskolen. Uwe Herter synes, talen lugter af, at der er mere frihed på vej til skolerne.

»Fremtidens skoledag, som statsministeren skitserer, kan jo kun lade sig gøre, hvis skolesystemet får lov til at blive mere fleksibelt, end det er nu,« siger Uwe Herter og forsætter:

»Og det trænger det til. Jeg tog mig selv i at sidde om tænke: ’Gad vide, om sløjdlokalet overhovedet er ledigt’, da statsministeren fortalte, hvordan matematikundervisningen blev flyttet til sløjdlokalet,« siger Uwe Herter og smiler.

Guldberg Skole fokuserer allerede meget på, at lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder. ’Skolen i skoven’ er et projekt, hvor eleverne i første og anden klasse én gang om ugen flytter undervisningen ud i skoven. Det giver eleverne mulighed for at lære med både hoved og krop.

»Når vi introducerer sådan nogle ting, kan vi godt møde skepsis fra forældrene, som tvivler på, om børnene lærer noget af at rende rundt i en skov,« fortæller Uwe Herter.

»Som jeg hører statsministerens tale, synes jeg faktisk, hun er med til at blåstemple, at det er fremtidens måde at undervise på. Sad der en forældre inde i Folketingssalen under hendes åbningstale, ville han sige: ’Ja ja, det er fint, at Emil får lov til at save nede i sløjd, men bliver han god til matematik af det?’« siger Uwe Herter og parodierer et forældrespørgsmål, han tilsyneladende har fået mange gange.

»Jeg håber, regeringens kurs blåstempler, at nye undervisningsmetoder er vejen frem, hvis man vil have flere børn med i undervisningen. Ikke alle lærer noget af at sidde pænt på en stol og skrive bogstaver.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Andersen

Det kan vi så skrivesom gravskrift på regeringens og den danske models gravsten:
"De sendte vigtige signaler"

"og en hel del afledningsludder"

Michael Møller

Dejligt signal:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php
id-58110316:thornings-r%C3%A5d-ring-til-kommunen.html?forside

jens peter hansen

Vedrørende faget sløjd. Det blev indført i slutningen af 1800-tallet, fordi man frygtede at de gamle håndværksfag var ved at uddø.
I dag er det efter min bedste overbevisning fuldkommen uden nogen sammenhæng med den virkelighed eleverne kommer ud for. Giv alle et kort kursus i hvordan man samler et IKEA-møbel og brug timerne på noget mere fornuftigt.

Michael Møller

Nå linket virker ikke, men Helle T mener jo at man skal ringe til kommunen hvis man ikke kan sin matematik - super signal hun sender!

Er det ikke lidt af limpind, eller en afvaerge manoevre statsministeren praesenterer her?

Hvis man har svaert ved at faa sin politik igennem, og endnu svaerere ved at faa den til at virke efter hensigten, saa er det da meget bekvemt at fokusere paa noget der maaske virker om 10 aar?

Der er krise og der mangler jobs i Danmark og resten af Europa - det skal loeses NU!

En del af loesningen kan efter min mening udmaerket vaere nogle bedre sloejdlokaler, der er godt bemandet.

Ikke fordi saerlig mange elever vil have brug for mere end at kunne samle en IKEA-reol naar de bliver voksne, men fordi man faar alle mulige andre gevinster ved at faa andre udfordringer end de boglige.

Trae lugter godt naar man skaerer det over, det goer rigtigt ondt naar man slaar hammeren ned i fingrene i stedet for paa soemmet og saa handler det hele jo om 3-D!

En måde at få frigivet personale-resourcer blandt pædagogerne er, at lade forældrene have pligt til at melde deres behov for pasning af barnet ind for en 14 dages periode ad gangen.
-Og dermed kun tillade et begrænset brug af timer ud over de timer, der er brug for til pasning ud over det antal timer forældrene arbejder.

På denne måde SKAL forældre melde ud om de har brug for pasning om morgenen eller ej før undervisningen starter.

-OG forældrene SKAL melde ud I hvor stort omfang de har brug for pasning af deres barn om eftermiddagen og præcist hvornår barnet hentes.

-Desuden skal arbejdsløse forældre alene have ret til at benytte pasningstilbuddene I de timer, der svarer til et fuldtidsjob, plus en halvrtime I hver ende til afhentning af barnet.

- SÅLEDES kan der frigøres timer til de pædagoger der skal deltage sideløbende I undervisningstiden, til de børn der har brug for en kombination af pædagogik og praktisk læring I undervisningen.

-Der SKAL kunne gives socialpædagogiske dispensationer fra meldepligten om behov for pasning til de famillier der har meget få resourcer socialt og fysisk til at skabe et inspirerende miljø hjemme for barnet.

-Desuden skal der etableres motionstilbud på skolens områder, som forældre kan tilkøbe I dagens sidste eftermiddagstimer I sportssale og udendørs, om det så gælder motionsløb / orienteringsløb udendørs og fodbold, håndbold osv.
så kan de forældre der ikke har pasningsbehov, vælge at investere I deres børns kondition på skolen I fritidsdelen.
-HER kunne man ansætte lærerstuderende I idrætsfag til en lidt lavere løn end som decideret uddannet lærer I selve skoletiden, og på den måde reservere disse jobs til studerende/ unge med kvalifikationer I denne retning.