Baggrund
Læsetid: 2 min.

SRSF i 2008: En lov, som slår fejl på alle punkter

S, R og SF var i 2008 stærkt kritiske over for de regler om tålt ophold, som SRSF-regeringen nu vil beholde. ’Et forfærdeligt makværk’ og en ‘udvanding af fundamentale retsprincipper’ lød det
Indland
5. oktober 2012

Da VK-regeringen i slutningen af 2008 fremlagde forslag om at pålægge udlændinge på tålt ophold daglig meldepligt i asylcentret Sandholm, var den daværende opposition rasende. »En lov, som slår fejl på alle punkter« sagde eksempelvis SF’s nuværende formandskandidat Astrid Krag under Folketingets behandling af skærpelsen, der blev vedtaget med stemmer fra Dansk Folkeparti, og som SRSF-regeringen nu afviser at rulle tilbage.

Lovændringen blev gennemført, efter det kom frem, at en af de to tunesere, der var mistænkt for at have planlagt at myrde karikaturtegneren Kurt Westergaard og var på tålt ophold, frit kunne besøge sin familie i Aarhus, ganske tæt på Kurt Westergaards hjem.

Forfærdeligt makværk

Oppositionen indvendte, at tuneseren stadig ville kunne rejse til Aarhus, selv om han hver dag skulle melde sig hos politiet i Sandholm.

»Til gengæld bringer loven os på kant med såvel grundloven som de internationale konventioner, hvad angår resten af gruppen af personer på tålt ophold i Danmark. Det holder på ingen måde, og jeg mener faktisk, at alle folketingsmedlemmer har en interesse i, at vi får undersøgt nærmere, hvad den her lov betyder for Danmarks evne til at overholde bl.a. proportionalitetsprincippet, bevægelsesfriheden og retten til familieliv,« sagde Astrid Krag.

En nærmest profetisk udtalelse, som blev bekræftet, da Højesteret i år afgjorde, at myndighederne havde overtrådt den konventionsbeskyttede bevægelsesfrihed over for iraneren Elias Karkavandi, der var pålagt opholds- og meldepligt i Sandholm som følge af en dom for at have været hashvagt på Christiania.

Astrid Krag beskrev loven som »et forfærdeligt makværk«, der ville »sætte en masse harmløse mennesker, som i øvrigt ikke kan vurderes at være til fare for rigets sikkerhed, under en masse øget kontrol og restriktioner«. Hendes gruppeformand Ole Sohn kaldte udspillet fra VKO »et griseri af et lovforslag«, og partifællen Karina Lorentzen forudså, at loven ville skabe et »Guantánamo på dansk jord«.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører Henrik Dam Kristensen udtalte under Folketingets andenbehandling, at det blev »mere og mere uforståeligt, hvad man vil med det her lovforslag«. En lov, som ifølge ordføreren ikke ville kunne beskytte Kurt Westergaard, men i stedet »helt umotiveret generer personer, der ikke umiddelbart udgør nogen trussel«.

Ifølge Radikales udlændingeordfører Morten Østergaard var loven ligefrem udtryk for, at regeringen ville »fortsætte den udvanding af fundamentale retsprincipper, som er blevet dens mærkesag«. Eftersom den skærpede meldepligt ikke kunne afværge et anslag mod Kurt Westergaard, var den således alene »en sejr for dem, der er villige til at lade hånt om fundamentale vilkår i et demokratisk retssamfund,« mente ordføreren, som i dag er uddannelsesminister og sidder i Koordinationsudvalget for regeringen, som altså vil bevare reglerne om tålt ophold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jomen, denne regering har allerede vist, at mødet med embedsmændene, som ikke er på valg, har været ét langt opgør med politiske principper. Regeringen putter sig bagved embedsmændene og visa versa. Og samtidig har samtlige vælgerløfter vist sig smidt ud med badevandet. Det kalder man imidlertid for magt-arrogance på almindeligt dansk. Eller vælgerbedrag. Vælgerne har med andre ord lagt mandater til et magtskifte, som imidlertid ikke har berørt embedsmændenes praksisser. Her fortsætter man med at beskytte sig selv. Det mest eklatante eksempel er offentlighedsloven, hvor offentligheden (altså dig og mig) er blevet sat uden for døren. Embedsmændene kan naturligvis ikke have, at blive kigget efter i sømmene. Og politikerne har slet ikke haft den integritet, som kunne afgøre forholdet til offentlighedens fordel. Tværtimod. Så er det gået af h... til med denne magt-relation. OPffentligheden har tabt, og embedsmændene har fået fred til at omgå virkeligheden uden at kunne gøres ansvarlige. Det er simpelthen til at grine over - eller hulke. Men vi husker naturligvis, at det var S og SF, til dels R, som stod for at lade den indre svinehund stå for miséren. Sådan er det såmænd...

Med venlig hilsen