Nyhed
Læsetid: 2 min.

Staten spilder millioner på diabetesmedicin

Statskassen har foreløbig givet en halv milliard kroner i tilskud til insulinpræparaterne Lantus og Levemir. Men næsten alle diabetikere kunne skifte til en medicin, som kun koster godt det halve – til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien. Sundhedsstyrelsen erkender fejlen
Indland
6. oktober 2012

Spild af penge. Sådan beskriver flere førende diabetesforskere den danske tilskudspolitik på diabetesområdet. Forskerne undrer sig over, at Sundhedsstyrelsens Medicintilskudsnævn i 2007 valgte at give diabetespatienter tilskud til de såkaldte insulinanaloger Lantus og Levemir, eftersom de nye præparater ikke er bedre end de ældre og billigere humane insuliner.

»Alle evidensbaserede forsøg viser, at insulinanaloger ikke giver særlige fordele for patienter med type 2-diabetes. Alligevel bruger størstedelen af patienterne i Europa og Nordamerika analoger. Men hvis rige lande ønsker at spilde deres penge på denne måde, er det selvfølgelig deres eget problem,« siger Edwin Gale, der er professor på Bristol University.

Salget af Lantus og Levemir er siden 2007 tredoblet i Danmark og har stort set overtaget markedet, og det offentlige har i alt givet en halv milliard kroner i tilskud til de to produkter.

Både Novo Nordisk, som står bag Levemir, og Sanofi-Aventis, som står bag Lantus, påpeger over for Information, at analogerne giver færre tilfælde af lavt blodsukker om natten. Det er imidlertid kun få diabetespatienter, der har problemer med lavt blodsukker om natten. Derfor kunne næsten alle helt problemfrit skifte medicin, vurderer professor på Cardiff University, Craig Currie:

»Det er tæt på 100 procent, der uden problemer kunne bruge human insulin. Alle ved, at det forholder sig sådan, men i nogle lande vælger man tilsyneladende at ignorere det – blandt andet i Danmark,« siger han.

Information kan i dag dokumentere, at Lægemiddelstyrelsen siden 2004 har vidst, at de dyre analoger i langt de fleste tilfælde ikke er bedre end de billige alternativer. Alligevel valgte man i 2007 at give generelt tilskud. I Norge, Sverige og Tyskland er det som udgangspunkt kun de patienter, der har problemer med lavt blodsukker om natten, der kan få tilskud til Levemir og Lantus.

Sådan burde man også have gjort i Danmark, erkender formanden for Medicintilskudsnævnet, Mogens Laue Friis: »Set retrospektivt i det ulideligt klare lys ville det være måden at gøre det på,« siger han.

Nævnet er i gang med at revurdere tilskudsreglerne til diabetesmedicin, og her lægger man op til at ændre tilskudsreglerne for Levemir og Lantus, understreger han.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Overgaard Bjerre

Kan man ikke få et job i Sundhedsstyrelsen? Sandsynligvis kan man uden problemer møde op med hovedet under armen, og ellers sætte det på plads når man er til middage med medicinalindustrien.

Kristine Rasmussen

Enten inkompetent bureaukrati eller lobbyisme, det er dog trist at medicinalindustrien kan læne sig tilbage og høste frugterne af det.

Hmm hvis Information bliver ligeså upålidelig som de andre aviser, så er der jo ingen grund til at den findes. Den burde være langt bedre, men måske er Informationsjournalister kommet til punkt ring, hør, skriv. Videre ...

Jeg håber de bruger lidt mere tid dog ...

Ellers ender vi alle med at se en overskrift og surfe videre ...

http://mehmetozcelik.wordpress.com

Niels-Holger Nielsen

Liberal industristøtte til en af landets største (i kr.) eksportører. Det er der intet nyt i. Danmarks medicinpolitik har altid været sådan, fordi Danmark er en af verdens største medicineksportører.

Niels-Holger Nielsen

Fremmed valuta forskertser alle principper.

Mogens Michaelsen

Gad vidst om det er tilfældigt, at dette klækkelige tilskud fra statskassen kun gives i det land hvor virksomheden tilfældigvis ligger?

Norge, Sverige og Tyskland giver ikke tilskuddet. Men der ligger Novo Nordisk jo heller ikke!

Novo er Danmarks største virksomhed, og har en god eksport. Så måske politikerne er bange for, at virksomheden kunne finde på at flytte til et andet land, hvis man fjerner tilskuddet?

Som det fremgår af artiklen, så har tilskuddet ingen betydning for de patienter der får medicinen (de kunne lige så godt få den billige). Så det er i virkeligheden ikke en egentlig sundhedsudgift, men snarere en form for skjult erhvervsstøtte. Eller måske udtryk for, at landets største virksomhed har regulær politisk magt?

Flemming Andersen

Det ville måske ikke være så dumt, hvis vi brugte lidt mafiametoder til at skaffe arbejdspladser her i landet, som alle andre benytter i klubben EU, så længe vi nu er der.

Dorte Wulff Dahl

Det er fint, der kommer opmærksomhed på, hvor der kan spares på statsbudgettet.

Der skal mange samvirkende faktorer til, at der kommer nye vaner, som der ikke er støtte til fra et lægefagligt synspunkt.

Det er mange led i kæden fra firma til udskrivelse af recept der skal være påvirkede, for at det kan lade sig gøre.

Lægerne som rent faktisk udskriver recepterne har intet økonomisk incitament til at udskrive unødvendigt dyre lægemidler, men må have fået en forkert overbevisning om fordelen ved at udskrive de dyre produkter.

Det gode ved at de recept-udskrivende læger ikke har økonomisk interesse i hvad de udskriver er, at det så er mere simpelt at få patienterne tilbage på de billigere præparater igen, når lægerne er oplyst bedre på området.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Mogens Michaelsen

Så er det lige med, hvor denne "forkerte overbevisning" kommer fra?

Altså om producenten har en finger med i spillet i denne forbindelse?

Reklamer? Konferencer betalt af producenten, hvor det dyre produkt fremhæves?

Er det for øvrigt ALLE recept-udskrivende læger, der ikke har økonomiske interesser i det på den ene eller anden måde - f.eks. ved at sidde i bestyrelsen for firmaet?

Dorte Wulff Dahl

Det er formentlig sådan, at firmaerne har støttet lægekurser om diabetes, hvor de nye midler også er beskrevet. Firmaerne er næppe så dumme, at de direkte har løjet om midlerne, da de ville blive knaldet på det, hvis det kom frem. Og hos meget lille antal patienter med type-2-diabetes kan det være (lille) fordel at bruge midlerne. De undertoner formentlig, hvor få det drejer sig om.

Patienter med "folkesygdomme" er ofte ikke selv særlig skeptiske mht medicinudgifter, da de ofte får langt det meste dækket af tilskudsordningerne, medlemsskab af "Danmark" mm. Læger bliver heller ikke straffet for ikke at tænke økonomisk, og det er jo ikke fordi patienterne får dårligere behandling på denne måde direkte. (Men indirekte bliver der jo så færre penge til andre sundhedsudgifter.)

Almindeligvis anvender lægemiddelindustrien KOLs (= "Key Opion Leaders") som skal forsøge at påvirke lægerne til at udskrive produkterne. Det kan være professorer eller andre, som lægerne har relativt stor tillid til. Det er typisk det usagte, der er problemet i sager som denne. Det kan være nøgterne sammenligninge midler med og uden patent, der ikke bliver nævnt. (F eks insulin og insulin-analoger).

Antallet af læger der potentielt er i risiko for at have økonomisk interesse-konflikt er betydningsløst, når man tænker på, at drejer som om almindelige midler til behandling af folkesygdom, som tusindvis af læger skriver recepter til. De er vel blevet forført til at tro, at det nye skulle være bedre til flere, end der var belæg for i de undersøgelser firmaerne har pligt til at referere til ved markedsføringen. I praksis er der så mange lægemidler, at lægerne ofte ikke selvstændigt kigger på forskningsresultaterne, men også lader sig påvirke ved kurser med deltagelse af betalte KOLs mv.

Dette er jo almen viden.

Forcen er at lægerne ikke er i lommen på industrien, og først og fremmest vil lade sig påvirke af de mest pålidelige udsagn. Og sådan nogle historier som denne, som automatisk medfører mange udtalelser fra eksperter har stor mulighed for at påvirke lægerne også, således at industriens subtile metoder ikke får nær så stor og langvarig betydning.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Jens Sørensen

Lad mig gætte på at INGEN i sundhedsstyrelsen bliver fyret.

Dette er grundlæggende et problem i det offentlige.
Ingen bliver reelt set fyret for inkompetence.

Flemming Andersen

"Jens Sørensen siger:

Lad mig gætte på at INGEN i sundhedsstyrelsen bliver fyret.

Dette er grundlæggende et problem i det offentlige.
Ingen bliver reelt set fyret for inkompetence."

Slet ikke udokkumenteret inkompetence

Mogens Michaelsen

"Læger bliver heller ikke straffet for ikke at tænke økonomisk".

Det vil nok også være ret vanskeligt at lave et system der kan beregne, om en læge gør det - altså påfører samfundet unødige omkostninger på den måde. I mange tilfælde er lægen nok heller ikke selv klar over det?

Men hvis det kunne lade sig gøre, så synes jeg det for den sags skyld kunne være rimeligt at belønne læger for at mindske udgifterne til medicin. Men så kunne der jo opstå et problem med samtidig at sikre den optimale behandling af patienterne?

Man kommer nok ikke uden om, at det må være sundhedsstyrelsen eller lignende organer, der må effektiviseres.

Dorte Wulff Dahl

Problemet er ofte, at nogle dyre lægemidler er berettigede at anbefale i få tilfælde, og derfor bliver godkendt. Så er det primært lægerne, der har indflydelse på, om de sørger for at anbefale midlerne til de rigtige, og tænker samfundsøkonomisk nok.

Da det jo er velkendt problem, er der også ordninger med lister over økonomifornuftige midler lægerne skal vælge ud fra, klausulerede tilskud mm, som øger sandsynligheden for, at lægerne tager økonomien med i betragtning.

Men som nævnt er disse tiltag "oppe mod" endog meget store firmaer, med helt anden økonomi til at påvirke læger.

Man laver også tiltag som forsøger at give læger bedre efteruddannelses-muligheder som ikke er industri-sponsorerede af samme grund. Disse muligheder er utilstrækkelige indtil videre. Desuden vil læger der forsøger at holde fanen højt, og undlade industrisponsorerede arrangementer faktisk ikke have mulighed for at deltage i møder for mange faglige selskaber. For at få dækning til at kunne invitere dygtige udenlandske eksperter mv, laver læger bag den slags selskaber ofte på eget initiativ ordninger med industrien.

Personligt foretrækker jeg selv at bruge tid på at læse de videnskabelige artikler i stedet, og der har de fleste læger så gratis fjernadgang, da man ellers let kunne bruge mange tusind kroner på det om ugen...

Jeg er selvfølgelig ikke ekspert, men jeg har sukkersyge type 1.
jeg har brugt humane insulin og det havde jeg problemer med at styre min sukkersyge, jeg fik så analog insulin og det har virket på mig.

jeg blev ikke presset af min læge men han fortalte mig om at der var kommet en ny type insulin,ligesom han har forklaret mig om insulin pumpe.

det var mig selv der "valgte" levemir da jeg syntes det andet ikke virkede så nemt for mig. efter kort tid måtte jeg indrømme at mine blodsukker tal var klart forbedret og derfor bruger jeg det stadig. så jeg må være en af de meget få der ikke bare lige ville kunne bruge de humane også selvom de er billigere, sjovt nok kender jeg flere der har det sådan.

hvis Craig Currie eller Edwin Gale vil bruge mine målinger må de meget gerne dette. jeg fik også levemir pga jeg havde problemer med lavt blodsukker om natten og det er væk nu. hvilket betyder mine tal om dagen er bedre.

jeg skal ikke sige om type 2 patienterne bruger forkert medicin, men man skal som forsker passe på med at lave ultimative konklusioner hvis det ikke holder.

jeg vil blive ked af at skulle tilbage på de humane insulin typer, selvom Craig Currie siger at det er tæt på 100 % der ville kunne gå tilbage. ja jeg ville kunne gå tilbage, men det ville gøre mit liv mere besværligt og give mig en dårligere reguleret sygdom.

Dorte Wulff Dahl

Hej Dennis.

Man kan og må ikke bruge "følelses-porno" såsom enkelt-historier, når man skal vurdere den slags nøgternt.

Du vil til hver en tid kunne finde personer, der vil stå frem og påstå, at lige de har oplevet et eller andet, samtidigt med at de tog en behandling. Det tæller ikke, da man skal kigge på mere pålidelige data. (Blot se på personer, der som skjult markedsføring fortæller om mirakuløs effekt af deres behandlingsmetode, patienter der har opnået placebo-virkning og fejlagtigt skriver det samme. Og så glemte de at fortælle, at de var private venner og iøvrigt tjente penge på skidtet 8-)......)

Cool data fra forskning og forskere der lødigt kigger på disse er nødvendige i den slags sager...

Olav Bo Hessellund

I Danmark har politikerne – dvs. den forrige regering - indrettet det så ”viseligt”, at finansieringen af Lægemiddelstyrelsens virksomhed for hovedpartens vedkommende sker ved, at medicinalindustrien betaler for godkendelse af ny medicin.

At forvente uvildighed og upartiskhed - selv fra en offentlig institution - er nok at forvente mere end det er menneskeligt muligt at forlange.

Hej Dorthe

jeg ville give dig ret men at sige at næsten 100 % kan skifte uden problemer, er det videnskab og kan ikke diskuteres?

jeg har sukkersyge så det er nok ikke placebo effekten der spiller ind her, eller mener du det?

ja de skal se på fakta,men er min sukkersyge noget jeg har opfundet eller er det cool fakta.

min læge på bispebjerg hospital kigger på mine tal 4-5 gange om året du må gerne ringe til ham og høre om mine tal blev bedre dårlige status quo da jeg skiftede til levemir, jeg kender svaret men du vil ikke høre,fint nok.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg forstår ikke rigtigt - der er også en anden artikel på Information, der er betydeligt mere uddybende og af de samme forfattere:
http://www.information.dk/313012

Hvorfor denne opdeling?

Dorte Wulff Dahl

Hej Dennis.

Min pointe er, at dine tal er uvedkommende, og at det handler om procenttal på patienter, der bør anbefales skift.

Enkelthistorier vil rent hjernemæssigt påvirke mere, end de bør, da folk bedre husker dem. Og hvis du hører på eksperterne, er det jo sjældent relevant at skifte hos patienterne. Så din historie skulle stå sammen med alle de patienter (det store flertal), som ikke fik problemer med humant insulin - og det antal kroner samfundet betaler ekstra til patienterne, der tager analoge præparater skulle også nævnes. Det er jo ikke et tag-selv-fad med dyr medicin, selvom det sikkert føles sådan, når andre betaler for en. Derfor skal læger og det offentlige foretage prioriteringen på sagligt grundlag. Patienter har IKKE frit valg naturligvis, da de ikke selv betaler regningen. De kan få et tilbud, hvis det har vist sig lægeligt nødvendigt i deres tilfælde.

Det er mange milliarder der bruges på tilskud til medicin, derfor tillader jeg mig at lyde lidt skrap ; )

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Hej Dorthe er du diabetes læge?

hvis nej så kan jeg ikke rigtigt bruge dine råd til noget. Klart at det ikke er et tag selv bord, det mener jeg faktisk heller ikke jeg skrev det burde være, men jeg skrev efter min egen erfaring og det billige er i mit tilfælde dårligere og jeg ved det gælder mange andre.

Hvis du gad kunne du gå ind på diabetesforeningen hjemmeside og søge i debatten under levemir. Så vil du se at rigtigt mange har fået bedre styr på deres diabetes efter de skiftede fra insulatard til levemir eller lantus.

da du er læge kan du så ikke sige hvorfor er deres diabetes blevet bedre efter de skiftede.

selvfølgelig er der folk der ingen problemer har med human insulin og det er jo rigtigt godt ,men der er rigtigt mange der har det også selvom du ikke mener det er relevant eller tror på det.

heldigvis her jeg en kompetent læge som ser på hvad der virker på mig, ja så kan det godt være at i mit og i mange andres tilfælde at vores medicin er den dyre,men det vigtige her er at det virker bedre.

Flemming Andersen

Eftersom tilskudsreglerne nu ændres til det man ved idag og den hidtidige praksis ingen konsekvenser har haft, andet end økonomisk, er det jo en storm i et glas vand.

Prøv at overvej den omvendte historie:
At lægemiddelstyrelsen ikke ville give tilskud til en dyrere og bedre medicin, som man var usikker på om den kunne hjælpe alle og det så havde været fatalt for dem der ikke havde kunnet få den. Så havde der været noget kød på historien.

Nu kan vi alle bare konstatere at systemet har virket i dette tilfælde. Og der tilsyneladende ikke var andet en sværte i den historie.

Og, nå ja; så skal vi også lige huske, at diabetes 2 for så vidt ikke er nogen egentlig sygdom, men derimod en tilstand, som forårsages af en uhensigtsmæssig kost. Af samme grund kan diabetes 2 afhjælpes (kald det "kurereres" hvis du vil) 100% vha. en kostomlægning. Dette faktum har i øvrigt været kendt i over 100 år, men medicinalindustrien - og dermed også "sundheds"væsnet - bliver ved med at "glemme" det. Det lugter råddent... og også lidt af penge.

Dorte Wulff Dahl

Hvorfor tro, at der ikke var andet end sværte i denne historie?

Hvorfor er det anonym forsker, der skulle stå frem og fortælle om firmaernes metoder mht switching og postmarketing-analyser? Og professorer i højt aneekendt tidsskrift, der skulle sætte fut i en debat, som havde været oplagt at tage FØR man brugte alle de milliarder på midler på verdensplan?

Artiklerne i Danmark er jo inspireret af artikler fra videnskabelige tidsskrifter, og det er da utrolig tankevækkende, at det ikke har været mere fremme før.

Utallige patienter i fattige lande har man forsøgt at lokke til at tage disse midler med tvivlsomme metoder fra blandt andet dansk firma. Pinligt! Og hvis firmaet bliver ved med at slippe afsted med det, kan det vælte budgetter. Både i disse lande inkl Indien. Men også i Danmark, hvis der netop ikke kæmpes aktivt for at bremse den form for ulødig markedsføring angående lægemidler.

Det er da nyttig journalistik efter min mening som skatteborger....

Dorte Wulff Dahl

Kære Flemming.

Som sagt handler denne artikel om alle de patienter, der får betalt unødvendig dyr medicin af samfundet pga ulødig markedsføring først og fremmest. De fleste af patienterne har type-2-diabetes, og det er derfor dem, der er i fokus. Hvis diabetes-foreningen ikke har valgt at informere om dette, når de informerer om Levemir og øvrige behandlingsmetoder ved type-2-diabetes, må man sige, at de mangler at fortælle deres patienter noget ret væsentligt...

Jeg er ikke specifikt diabetes-læge, men har undervist i almen medicin på Københavns Universitet. Der er intet specielt mystisk eller overraskende ved denne historie - og alligevel er det relevant at få frem til større del af befolkningen også. Flertallet af patienter med type 2 diabetes behandles af deres praktiserende læge, hvilket hører under specialet almen medicin.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Flemming Andersen

Jeg syntes, det lidt er en strid om ord i og med styrelsen er gået igang med at tilrette tilskuddet til den nutidige viden.

Der er sikkert andre og bedre eksempler på det problem du nævner og jeg prøver ikke at nedvurdere problemet, jeg synes så ikke lige at 100 mill. i et ikke helt fastlagt overforbrug kan retfærdiggøre den store blæst, med så mange patienter her er tale om.

Og som sagt, hvis man kan argumentere for at man har foretaget den hidtidige vurdering af sikkerhedsmæssige grunde, hvad jeg læser det som, ville den omvendte problemstilling have været meget værre, faktisk uforsvarlig. At styrelsen også har behov for at dække sig ind ser jeg ikke noget odiøst i.

Dorte Wulff Dahl

Det tyder på, at der på intet tidspunkt har været lægeligt belæg for, at så stort antal patienter skulle tilbydes recept på midlerne.

Der har fra dag 1 været tegn til, at det havde kun marginal gevinst hos patienter med type 2 diabetes.

til dorthe

hvor mange type 2 patienter for levemir eller lantus.?
hvor mange procent af alle type 2 for levemir eller lantus?

du må have talene når du skriver at så stort antal type 2 patienter skulle tilbydes.

Niels-Holger Nielsen

Dennis Hejl

Hvad er det for råd du mener Dorthe Dahl (DD) har givet dig? Hun belærer dig ganske pædagogisk om videnskabelig metode. Det kan du tage til dig, eller lade ligge. Din sygdom har absolut intet med sagen at gøre, og den har DD overhovedet ikke udtalt sig om. Du er så subjektiv, at jeg levende kan forestille mig, at du er påvirket af placebo - det dyreste må være det bedste. Der er også hundredtusindvis af mennesker der gladelig køber sodavand til over tyve kroner/½l i 711, selvom man kan købe udmærket Harboe-sodavand til fire kroner/½l i et hvert velassorteret supermarked (varedeklarationerne viser identisk indhold, bortset fra visse smagsstoffer - det er de flotte reklamer man betaler for).
Det vigtigste for dig er, at du har fået det bedre med din sygdom - det tro jeg alle under dig, også DD - men fra et samfundsmæssigt synspunkt er det overordentligt interessant, om det er sket på en uforholdsmæssig dyr måde, som forvrider 'markedet' til fordel for de store medicinalmonopolerne.

Dorte Wulff Dahl

Kære Dennis.

Jeg kender ikke fordelingen mht antallet af type 2 diabetes. (Det må også lidt svært at se, når man kigger på recept-teksterne, hvor der måske bare står "til diabetes" og ikke skelnes.

Det er i høj grad markedsført til type 2 diabetes også, og det er jo højt antal patienter.

Jeg klipper lige fra artiklen:

"Salget af Lantus og Levemir er siden 2007 tredoblet i Danmark og har stort set overtaget markedet, og det offentlige har i alt givet en halv milliard kroner i tilskud til de to produkter."

Jeg tror ikke det er småpenge, det drejer sig om, og det er jo ikke ford,i vi ikke mangler penge i sundhedsvæsenet til relevant behandling inkl tilstrækkeligt med personale på afdelingerne. Tåbeligt at bruge penge på unødvendig dyr medicin, når vi så håndgribeligt har været nødsaget til at spare på områder, som virkelig er træls for mange patienter.

Det er altid en glæde at opdage områder, hvor det ville være pænt smertefrit for patienterne at spare.

Unødvendig dyr medicin, hvor der findes billigere ligeværdige alternativer er oplagte områder, vi har mulighed for at prioritere.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Niels Holger Nielsen køb du bare den billige light sodavand. jeg dog ikke hvad det har med sagen at gøre,men fair nok.

jeg kendte ikke prisen da jeg gik over på Levemir og den har ingen betydning for min behandling. om jeg har fået det bedre og det er sket på en dyr måde er i min verden ligegyldigt, hvis jeg skal have det billige vil min diabetes forværres og følgesygdommene vil komme hurtigt, se det er dyrt for samfundet.

85 procent af alle patienter med type 1-diabetes, og ca. 65 procent af alle patienter med type 2-diabetes får i dag ordineret en moderne insulinanalog, når de første gang begynder insulinbehandling, viser tal fra 2011 fra Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne til insulin er derfor gennem de sidste fem år
steget med knap 50 procent, mens mængdeforbruget kun er
steget med 30 procent.

Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes og Dansk Pædiatrisk Selskab skriver til Sundhedsstyrelsen, at ca. 60
procent af børn og unge med type 1-diabetes nu behandles med insulinpumpe, der benytter hurtigtvirkende insulinanaloger, mens de resterende behandles med multiple daglige
insulininjektioner bestående af hurtigt- og langsomtvirkende insulin. Således behandles 95 procent af alle børn med
hurtigtvirkende insulinanalog.
“Vi mener, det vil være til stor skade for vores population,
hvis de generelle tilskudsregler for insulinanaloger ændres”,
skriver de to selskaber til Sundhedsstyrelsen, ligesom de anfører, at det vil være en “kolossal arbejdsbyrde for pædiatriske ambulatorier, hvis der fremover skal søges om enkelttilskud til insulintyper, som de fleste af vores børn og unge
allerede i dag benytter”.

jeg mener bare at man skal passe på med at sige at mange patienter får den dyre medicin uden grund. at sige at næsten 100% kan skifte uden problemer er jo ikke videnskabeligt men en påstand

Dorte Wulff Dahl

Jamen halløj:

65% af patienter med type 2 diabetes (som skal anbefales insulin) anbefales Levemir eller Lantus...

Det er jo grotesk!

De fleste af dem kan skiftes til moderne human insulin uden problemer - til stor besparelse for samfundet!

Der er jo netop dokumentation for, at det IKKE vil føre til forringelse af deres diabetes.

Tak for procenter Dennis. Går ud fra, at du så efterhånden har forstået pointen, når du har set tallene også?

Hej Dorthe

jeg tror sådan set vi er rimeligt enige.

65% af patienter med type 2 for levemir eller lantus, dette tal burde nok være mindre når man kigger på forskningen.

Craig Currie siger: »Det er tæt på 100 procent, der uden problemer kunne bruge human insulin.

dette finder jeg ikke der er noget belæg for. 60% af alle unge med diabetes bruger insulin pumpe med insulin analoger og 95 % af alle unge med diabetes bruger hurtigtvirkende insulin analoger, at sige at de alle sammen kan skifte uden problemer mener jeg ikke er rigtigt.

85% af alle type 1 patienter bruger insulinanaloger(deri blandt mig selv) alle dem kan ikke bare skifte uden problemer, mange af type 1 patienterne har prøvet humane insulin typerne før og har oplevet problemer og har derfor prøvet noget andet.

det er ikke videnskabeligt at sige de bare kan skifte uden problemer.

men vi kan blive enige om type 2 patienterne, der kan sikkert sparres lidt. men det er ikke alle 100 % af alle diabetes patienterne der problemfrit kan skifte.

Dorte Wulff Dahl

Vi er dybt uenige, hvis du mener, at det er få der fra en lægefaglig vurdering burde anbefales humant insulin i stedet, da økonomien altså direkte påvirker dem, der så afsættes færre midler af til. (Og vi er ikke der, hvor alle tilbydes bedst tænkelige behandling ved alvorlig sygdom, da det er helt urealistisk at have råd til naturligvis.)

Utrolig lille procenttal (hvis nogen) med type 2 diabetes skal anbefales Levemir eller Lantus, uden at have prøvet det billigere insulin først. Det vil ekstremt sjældent være relevant at skifte til de dyre Levemir og Lantus efterfølgende.

Det er heller ikke så høj procentdel med type 1 diabetes, som skal være i behandling med de dyre midler. Og ikke uden først at afprøve insulin givet helt almindeligt.

Jeg tror du ikke ser nøgternt på det, evt fordi du selv får medicinen og er glad for den.

Det er også derfor, at det er bedre at læger og det offentlige foretager de nødvendige prioriteringer til udgifter på sundhedsområdet.

Også patientforeninger er kendt for "egoistisk" lobbyisme, hvor de ikke tager hensyn til om deres krav er rimelige ifht øvrige patientgrupper.

Jeg kan pege på adskillige, hvor der er større belæg for at ekstra udgifter kunne øge deres helbred og livskvalitet. Dem glemmer du måske lidt, som diabetes-patient, der tager den dyre medicin.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Dorthe du skriver:

Det er også derfor, at det er bedre at læger og det offentlige foretager de nødvendige prioriteringer til udgifter på sundhedsområdet.

hvem tror du har givet mig og alle andre diabetikere medicinen,os selv? jeg vil skyde på uden at vide det,men mon ikke det er tæt på 100% læger der har givet de type 2 patienter den dyre medicin eller hvad mener du?

vi er enige om at man skal prøve den billige medicin først ingen tvivl, men viser det sig at man kan få en bedre behandling med den dyre skal man så ikke have den eller hvad mener du?

jeg kan godt se ud over min egen sygdom,derfor syntes jeg også det er ok at kræft syge for den bedste og nogen gange den dyreste behandling.

har du har et problem med at jeg har en bedre sygdom fordi jeg tager den dyre medicin, Mener du at jeg skal tvinges over på den billige?

jeg ville også ønske at andre syge fik den bedste og nogen gange den dyreste behandling og ja vil kan ikke behandle alle med de dyreste.

man skal ikke behandle patienter, som ikke har udsigt til at få nytte af behandlingen. Men den beslutning skal træffes af lægen og patienten i fællesskab og ikke ud fra økonomiske grænser, som er trukket ved et skrivebord.

men Dorthe du skyder forbi mål hvis du tror det er patienterne der skyld i at udgifterne er steget, men det faktisk lægerne, altså dig og dine kolleggaer der skyld i det. Jeg kan sørme godt se ud over mig selv, jeg ved godt at jeg koster samfundet penge, jeg tilfører dog også nogen igen via mit arbejde og jeg undskylder gerne,men jeg kan ikke gøre for det og jeg følger bare min læges anbefalinger og min egen sunde fornuft.

Dorte Wulff Dahl

Kære Dennis.

Jeg har jo gentagne skrevet - og endda forklaret, at de receptudskrivende læger er sidste afgørende led i kæden, som er ansvarlige for, hvilken medicin de tilbyder deres patienter at skrive recept på.

Naturligvis er det lægers ansvar, og de eneste der overhovedet må skrive recepterne.

Det er så netop en glæde, at det ikke skyldes, at de recept-udskrivende læger har økonomisk incitament med, når de skal vælge mellem humant insulin eller de dyre Levemir og Lantus.

Der er rigeligt, der forsøger at forføre læger, og det går galt med al den smiger nu og da 8-)

Men når problemet er kommet for dagens lys, er det sådan set ikke så svært at gøre noget ved.

Og det er jo en fordel.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Dorte Wulff Dahl

Jeg vil gerne vise kommentar fra Dansk Selskab for Almen Medicin DSAM, hvor de understreger, at human insulin bør foretrækkes i langt de fleste tilfælde. Det fremgår måske ikke særlig tydeligt at diabetes-vejledningen, og svarer jo ikke til antallet af recepter på hhv human insulin og de dyre insulin-analoger. Men det er væsentligt at lægernes videnskabelige selskab har den holdning, og at de som følge af artikelserien på Information er mindet om det:

Her uddrag fra DSAMs sidste nyhedsbrev til praktiserende læger:

"ANALOGE INSULINPRÆPARATER ER IKKE BEDRE - TIL GENGÆLD ER DE DYRERE.

Dagbladet Information har i denne uge bragt flere artikler, hvor de skriver, at den officielle vejledning om diabetes ikke anbefaler brug af human insulin. Det er ikke korrekt. DSAM har i 2011, sammen med IRF og diabeteslæger, udgivet "Guidelines for type 2-diabetes". I vejledningen beskrives, at førstevalg ved behov for farmakologisk behandling er methformin, og at man ud fra den foreliggende evidens ikke entydigt kan pege på et logisk andet og tredje valg. Beslutningen om valget af andet og tredje præparat hviler på faktorer hos patienten, lægemidlets egenskaber og pris. Da analog insulin er to til tre gange dyrere end human insulin anbefales indirekte brug af human insulin. Vejledningen peger samtidig på lægemidlets egenskaber, hvor der står: "Ved forekomst af svære eller natlige tilfælde af hypoglykæmi under behandling med human insulin kan hyppigheden af hypoglykæmi i visse tilfælde reduceres ved skift til behandling med langtidsvirkende analoginsulin." Det antages således, at al insulinbehandling indledes med human insulin." (Citat fra DSAM uge 41)

Mvh læge Dorte Wulff Dahl

Dorthe:

Det er jo et af problemerne, at mange praktiserende læger ikke er så velfunderede på diabetesområdet som de kunne være.

Jeg har været heldig nok til, at min praktiserende lagde ud med at sige "dether ved jeg ikke nok om. Vil du ikke hellere bruge ambulatoriet, hvor de er mere up to date med forskningsresultater?".

Gid flere ville sige det samme, i stedet for blot at følge en vejledning på lykke og fromme.

Dorte Wulff Dahl

I det her tilfælde synes jeg faktisk, det lader til, at de praktiserende læger er mere klare i mælet end diabetes-lægerne, når det gælder rationelle behandlingsvalg ved insulin-krævende diabetes type 1 og 2. Det er jo også de praktiserende læger, der behandler det store flertal af diabetes-patienterne, og det ville være fuldstændig vildt, hvis man ikke tør betro speciallæger i almen medicin at varetage behandlingen af en folkesygdom, som diabetes jo er.

Som jeg afsluttede med at sige for nogle dage siden, er de praktiserende læger IKKE "i lommen på industrien", og har intet incitament til at skrive recept på unødvendig dyr medicin.

Jeg skrev også, at når problemet først er kommet for dagens lys, er det ikke så svært at gøre noget ved.

Det der for eksempel blev gjort prompte var, at man udsendte ovenstående nyhedsbrev til de praktiserende læger, som jo netop behandler langt hovedparten af patienterne. Det er da hamrende effektivt, og bekræfter at de ikke er i lommen på nogen, og reagerer konstruktivt, når der åbenlyst er sket det, at "staten spilder millioner" på insulin-analoger.

Mvh læge Dorte Wulff Dahl