Læsetid: 3 min.

Jo, der var tale om løn på 22 mio. kr. til direktør for handicaphjælpere

En strategisk placering af overskuddet, sagde handikapfirmaet Bruger-Hjælper Formidlingen, da Information for en måned siden omtalte direktørens årsløn på 22 millioner. Over for myndighederne har firmaet nu måttet vedstå, at der var tale om løn
’Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,’ sagde Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år, til Information, da historien om årslønnen på 22 mio. kr. til firmaets direktør kom frem først i september. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke tillæg for overarbejde.

’Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,’ sagde Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år, til Information, da historien om årslønnen på 22 mio. kr. til firmaets direktør kom frem først i september. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke tillæg for overarbejde.

Tine Sletting

8. oktober 2012

22.691.000 kroner. Så meget modtog direktør Torben Stig Hansen i 2010 i løn fra sit firma Bruger-Hjælper Formidlingen, hvis indtægter kommer fra offentlige kasser. Selv om firmaet i 2010 kun beskæftiger ca. 900 helårsmedarbejdere, er lønnen på niveau med med Mærsks Nils Smedegaard Andersens eller Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussens.

Men da Information for en måned siden interviewede firmaets kommunikationschef, Ole Boesen, om den høje årsløn til direktøren, var forklaringen, at det ikke var løn, men snarere »en strategisk placering« af firmaets overskud, og at millionerne når som helst kunne geninvesteres i firmaet.

Samme information kan fortsat ses i en pressemeddelse på firmaets hjemmeside, hvor det hedder, at vederlaget »hovedsageligt forstås som en del af en strategisk placering af virksomhedens opsparing«.

Ole Boesens udtalelser til Information vakte opmærksomhed i Erhvervsstyrelsen:

»På baggrund af de nu fremkomne oplysninger er der efter styrelsens vurdering risiko for«, at »årsregnskabet som sådan kan være væsentligt fejlbehæftet«, skrev styrelsen således dagen efter Informations artikel og bad om en forklaring inden 14 dage.

Nu medgiver firmaets revisor, der i øvrigt var til stede, da Information interviewede Ole Boesen, at der er tale om aflønning:

»Der er ikke tale om udbytte, men om verderlag«, og dette vederlag på 22,6 millioner kroner i 2010 er »fuldt ud lønangivet til SKAT, og der er indeholdt og afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf«, skriver han til Erhvervsstyrelsen.

På spørgsmålet om, hvordan den udbetalte årsløn skulle kunne geninvesteres i firmaet, lyder revisorens svar, »at ejerne rent emotionelt ser privatøkonomien samt økonomien i Bruger-Hjælper Formidlingen A/S og holdingselskabet under et.«

Som Radio24syv tidligere har afdækket, har firmaet i årevis fået revisorpåtale i deres årsrapporter for at hemmeligholde netop aflønningen af direktøren. Bruger-Hjælper Formidlingen har ifølge Radio24syv i perioden 2000-10 også overført 63 millioner kroner til holdingselskabet MA-TO ApS, der i samme tidsrum har betalt 34 millioner kroner videre til sine ejere.

Med revisorens erklæring til Erhvervsstyrelsen ligger det nu fast, at Torben Stig Hansen så i 2010 fik en årsløn på over 22 millioner kroner fra sit eget firma, hvorimod det stadig er uoplyst, hvad vederlaget til direktionen, som kun består af Torben Stig Hansen, har udgjort i 2008 og 2009.

Forkert og for voldsomt

»Det lyder for mig forkert og meget voldsomt med så højt et vederlag,« har socialminister Karen Hækkerup (S) netop skrevet i et svar til Folketingets Socialudvalg, efter at direktørens årsløn i var blevet rejst på et samråd med ministeren.

Som reglerne for udbud af ydelser til handikappede i dag er skruet sammen, kan kommuner og regioner dog ikke umiddelbart »inddrage virksomhedernes interne aflønning i form af vederlag til direktører«, når handikapydelser sendes i udbud af kommuner eller regioner, som ministeren skriver. Myndighederne skal lave dels en såkaldt egnetshedsbedømmelse og dels en tilbudsvurdering, og heri indgår direktøraflønning ikke, »da dette ikke umiddelbart har relevans i forbindelse med egnetshedsbedømmelsen eller tilbudsvurderingen«, oplyser Karen Hækkerup.

»Så må man se på, om man kan lave reglerne om,« mener socialordfører Stine Brix (EL) og henviser til et tidligere forslag fra Dansk Handicap Forbund om en godkendelsesordning for firmaer, der udbyder handikaphjælp.

Stine Brix vil nu spørge, om Karen Hækkerup vil tage initiativ til at ændre loven, så det bliver muligt at stille krav om, at eksterne leverandører skal have tegnet overenskomst samt være underlagt regler om proportionalitet i vederlag til direktion og bestyrelse.

Kontrakt-eftersyn

I svaret til Socialudvalget opfordrer Karen Hækkerup »alle kommuner, regioner og andre, der har aftaler med virksomheden«, til at gennemse deres kontrakter.

Det er man i gang med i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvor Bruger-Hjælper Formidlingen er ene om at levere hjælpeydelser til handikappede studerende.

»Styrelsen har været og er fortsat meget opmærksom på, om der er rum for omkostningsreduktion i de rammeaftaler, der indgås om ydelser under de specialpædagogiske støtteordninger,« bekræfter ministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse i en mail til Information og fortsætter:

»Der indgår imidlertid mange parametre i denne vurdering, herunder også leveringssikkerhed og kvalitet.«

Også Region Hovedstaden har kontrakt med Torben Stig Hansens firma.

»I den dialog, som vi har haft med Bruger-Hjælper-Formidlingen, har ledelsen oplyst, at de gennem de senere år har reduceret deres priser i forbindelse med tilbudsafgivelse for fortsat at være konkurrencedygtige,« oplyser indkøbschef Kirsten Jensen fra Region Hovedstaden.

Dialogen har dog ikke ført til reduktion af betalingen.

»Praksis er, at der ikke forhandles priser, når kontrakten er indgået på baggrund af en udbudsrunde. Vi finder det væsentligt, at alle vore leverandører har en vis mindre fortjeneste i deres kontrakter med os, idet det sikrer, at de ikke går konkurs til gene for os og i dette tilfælde for patienterne,« tilføjer hun.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra kommunikationschef Ole Boesen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg mener at det var den slags overbetaling fra det offentlige Lars Løkke i sin tid kaldte: "En liberal ideologisk beslutning".

Har nogle begået ulovligheder ??

Er der ikke afregnet den lovpligtige skat ??

Misundelsen har gode kår på Information.

Men det passer selvfølgelig meget godt ind i et forum, hvor hovedparten af indlæggene anser det som en forbrydelse at tjene mere end en SOSU.

Lise Lotte Rahbek

Hvordan kan en person være 22 millioner (offentligt financierede) kroner værd i årsløn??

Jeg hører så tit om, når jeg sætter spørgsmålstegn ved høje lønninger,
at disse højtbelagte mennesker tager en stor risiko og bruger mange mange timer på deres jobs og at de har investeret en del i deres virksomhed, og at de skaber mange arbejdspladser og i øvrigt er fine fyre og derfor skal de have så mange, mange penge at leve for..
Men.. handicaphjælp-formidling?

Rasmus Kongshøj

Nøj hvor virker den frie konkurrence altså bare godt. Tænk sig at man kan få presset prisen for en direktør helt ned på 22 millioner skattekroner.

Udlicitering er helt klart det der skal redde velfærden.

Og det var udlicitering og det var udlicitering - og det var fuldstændigt idiotisk. Dette er et meget præcist eksempel på, hvorfor det offentlige er langt overlegent, når det handler om velfærd. De 22 millioner ville i stedet være gået til de handicappede. Ganske som de burde. Ikke til en eller anden udnytter af et ellers godt system, der tager hånd om de svageste.
Vi nærmer os hastigt Stein Bagger niveau.

olivier goulin

Få så for pokker disse liberaliserede områder rullet tilbage til offentligt regi.

Det er statens forbandede pligt at levere disse ydelser, som vi betaler i dyre domme for - og til den laveste pris.

Det skal ikke være en pengemaskine for private aktører.

Dette er liberalismen i dens værste og mest foragtelige form.

/O

Det er skatteydere der betaler de 22 millioner. Var der tale om en private firma med private kunder vil denne løn være ligegyldigt. Det er der ikke tale om her.

Umiddelbart virker det som om de regioner og kommuner der er ansvarlig for at skrive kontrakter med firmaet, ikke har været i stand til at gennemskue at de angiveligt betaler for meget for firmaets ydelser. Tilsynladende har firmaet også monopol på området for hjælpemidler til handikappet studerende. Det kan være en medvirkende årsag til overbetalingen. Det er ingen konkurrence, ingen andre tilbud.

Hmmm... Når medarbejderne går til under 100 kr i timen for nattearbejde, så er det helt sikkert usmageligt. Dette er helt sikkert en sag for fagforeningerne...

Der må være noget galt i udliciteringsprocessen.
Den billigste fik vel jobbet ?
Da handicaphjælperne må formodes at få nogenlunde det samme i løn, uanset hvilken tilbudsgiver, må der være basis for, at direktøren i det dyreste firma kunne få endnu flere millioner i løn.
Det lugter af uregelmæssigheder eller blindhed hos udbyderen.
Løsningen er, at udbyderen stiller skarpe betingelser i sit udbud.
Men hvad kan man forvente af "det offentlige", som har brillieret med mange skandaler om dårlig styring.

De offentligt ansatte embedsmænd, der har forhandlet og underskrevet kontrakterne med firmaet, har HELT KLART været uden nogen som helst forretningsmæssig indsigt og forhandlingsevne.

Det eneste, der er nødvendigt for at undgå gentagelser , er , at der på det offentliges side af "forhandlingsbordet" sidder nogle nye forhandlere der har den fornødne faglige / forretningsmæssige kompetence til at gennemføre kontraktforhandlinger.

Sender man skvadderhovedre til en konmtraktforhandling, så taber man og får en dårlig "deal".

Det her handler om statens penge, gør det ikke. Altså vores alle sammens penge. Og om det rimelige i at en person hvis firma beskæftiger 900 mennesker får 22 millioner kr. i årsløn. Og selvom der er betalt arbejds-markeds-bidrag og skat af pengene. Derudover handler det også for mig om den revisor-påtegning selskabet hr fået stort hvert eneste år.

citat:
"Som Radio24syv tidligere har afdækket, har firmaet i årevis fået revisorpåtale i deres årsrapporter for at hemmeligholde netop aflønningen af direktøren. Bruger-Hjælper Formidlingen har ifølge Radio24syv i perioden 2000-10 også overført 63 millioner kroner til holdingselskabet MA-TO ApS, der i samme tidsrum har betalt 34 millioner kroner videre til sine ejere."

Det handler om at staten, kommunerne eller regionerne betaler penge til et selskab for at udført en opgave skal der være orden i sagerne. Regnskaberne skal være gennemskuelige, og det skal være muligt at følge med i hvor pengene flyder hen - og til hvem.

Ikke af ond vilje eller misundelse, men fordi det netop handler om vores alle sammens penge. Og derfor er det vigtigt at staten f.eks. kontrollerer om pengene er brugt godt nok eller kan anvendes bedre. [En passant kan nævnes at det amerikanske militær vist ikke kan redegøre for mindst 1 mia. US dollars....som de, efter sigende har brugt i Irak....]

Og derfor er det vigtigt, at samfundet og staten har indsigt i de her regnskaber.

olivier goulin

@Leo

"Den billigste fik vel jobbet ?"

Nej, så enkelt er det jo ikke. Prisen er kun een parameter. Først og fremmest skal kravene kunne honoreres, og da betaleren, de offentlige kasser, i princippet er stor nok, så bliver prisen nok en mindre væsentlig parameter, end hvis du eller jeg skulle ud og vælge privat leverandør.

Det er det, der er problemet i dette system. De, der køber de private ydelser, har formentlig ikke noget større incitament eller behov for at omkostningsminimere.

Og utallige eksempler i det offentlige viser, at valget af leverandør ofte falder på alt andet end saglige argumenter. Der er masser af politik i den slags; beskyttelse af lokale arbejdspladser, netværk, kontakter etc. Den slags skal man ikke undervurdere, når der er mennesker indblandet.

Hvorfor tror du f.eks. hver region har deres egen leverandør af EPJ-systemer (Elektroniske Patientjournaler)?

/O

I fortsættelse af hvad jeg skrev før, så blot den bemærkning, at det vil være en yderst elendig ide, at lade det offentlie ovetage arbejdet HVIS det er de samme inkompetente embedsmænd, der skal forvalte skillingerne - de har jo helt klart ikke forstand på kalulationer, planlægning , økonomistyring o s v.

Steffen Gliese

Grunden til at denne type arbejde kun kan foregå i offentligt regi er præcis markedsvilkårene: at kun det, markedet kan sætte pris på, kan vurderes. I offentligt regi er prisdannelsen en anden: den bygger på de forhandlede overenskomster og indkøb af hjælpemidler, hvilket er den billigste måde at administrere området på.

Per Nielsen: Nu må de stoppe!! Vi har at gøre med offentlige midler, som bliver brugt uhensigtsmæssigt. Istedet for at pengene går til handicappede, går de til een mand, som skummer fløden. Det er misforvaltning af offentlige skattekroner!!...
Misundelse er en grim ting også når det går ud over Robert, der får en lille kontanthjælp!!!
Der skal altså være rimelighed i tingene!!

Steffen Gliese

Nøgternt betragtet kan man vel konstatere, at udlicitering har skabt en offentligt ansat klasse af administratorer til at vurdere og formulere de tilbud, man ønsker dækket.
I stedet burde man have ansat personalet til at udføre funktionerne, fordi det ville være bedre og mere ligefremt. Samtidig ville vi slippe for en anden plage: at politikerne i dag fralægger sig ansvar for konsekvenserne af deres egne beslutninger. Det er en farlig tendens, som er langt mere farlig, men som dette er et tydeligt eksempel på.

@ Per Nielsen: Hvad har det her med misundelse at gøre? Jeg misunder ikke manden sine 22 mio kr i årsløn. Derimod har det noget at gøre med grov udnyttelse af personalet at gøre, at lade dem arbejde for en mini-betaling og selv score et tocifret millionbeløb - og så netop af skatteydernes penge. Det er disse forhold, der forarger mig.

De etisk/moralske aspekter var han jo godt klar over, ellers havde han ikke behøvet lyve mhp millionernes formål og anvendelse.

Nej, jeg er ikke misundelig. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville være særlig lykkelig med at have tjent millioner på denne måde!

Hasse Gårde-Askmose

Hvor er det dog ubehagelig læsning.
Og usmagelig.

Hvordan kan den mand dog se sig selv i øjnene?

Men han er - desværre - ikke den eneste i dansk erhvervsliv, der har denne indgang til aflønning.
Jo mere des bedre. "Så skide være med, at jeg ikke er pengene værd".

Og det har INTET "med den danske misundelse" at gøre, som en af indlægene skriver.

Revisor: meldes til politiet.

Stig Hansen?
Slipper nok "for videre påtale"
Kontraktsforholdene er sikkert 100% på plads.
Han har jo råd råd til at betale såkaldte topadvokatern for "rådgivning"..

Det kunne da være rigtigt rart om man i fremtiden kunne sikre sig at et beløb på 22 mil. gik til brugere af handicapordninger og ikke til en enkelt persons underhold. Kunne man da ikke i fremtiden sørge for at et sådant stort beløb blev brugt på kvalitet og sikkerhed for stabilitet for brugerne og ikke til sikkerhed og stabilitet for en direktørs privatforbrug.

Så siger man yderligere, at man må sikre sig at firmaerne ikke går ned, var det et kriterium for alle virksomheder der sælger ydelser til det offentlige ville væsentlige beløb gå til social sikring af virksomheder og ikke til brugerne. Nogen må gøre noget før eller siden.

Til Mette

Hvis det off. har vuderet, at man igennem udlicitering kan opnå besparelser, så er historien jo ikke meget længere.

Har endnu til gode at læse om evt. ulovligheder ??

Er de handikappede blevet snydt iht. lovgivningen ??

Til Britta.
Hvis personalet føler sig udnyttet, så må man vel form ode at de og deres faglige organisationer gør noget ved det

Hasse Gårde-Askmose

Hvis revisorens bemærkninger, gøren og laden ikke er i strid med gældende lovgivning - herunde diverse straffebestemmelser i diverse love -, ja så ved jeg ikke, hvad de er..

Direktøren dækker sig ind under/vil dække sig ind under:
"Revisor har godkendt det". Så jeg er i berettiget god tro"

olivier goulin

I princippet er det jo helt efter det frie markeds spilleregler.

Opgaven er sendt i udbud. 'Den bedste mand' har vundet, ud fra de kriterier man nu har opstillet, og hvad direktøren så kan skumme af overskud i den forretning er i princippet helt og holdent hans anliggende.

Problemet ligger i selve modellen.
Det er klart, at når man har valgt at privatisere sådan et område, så må man vælge mellem forskellige private aktører. Og det betyder mellemmænd, hvadenten det er privatpersoner eller en aktionærkreds, som selvsagt har deres interesse i at maksimere deres profit.

Dette betyder for det første, at det generelle prisniveau stiger i forhold til, hvis det offentlige havde hele 'enterprisen'.

Men det betyder jo også, at der vil være en indlysende interesse hos leverandøren i at skære i ydelserne for at holde sine egne omkostninger nede, og dermed maksimere sin fortjeneste - altså en forventelig serviceforringelse

Og læg hertil alle de eventuelle interessenter i det offentlige og blandt politikere, som kan have interesse i, at en given tilbudsgiver vinder en udbudsrunde.

Modellen er simpelthen skræddersyet til misbrug og korruption, så længe der er profitinteresser involveret.

Som nævnt af en anden, så er det slet ikke noget problem i forhold til luksusgoder og anden typisk privat forbrug - men klassiske velfærdsopgaver må saftsuseme ikke underlægges markedsvilkår.

Det er simpelthen gemen tyveri af borgernes penge.

/O

Hasse Gårde-Askmose

Kan ikke lade være med:
Boesen bliver ovenfor citeret for at sige:

»at ejerne rent emotionelt ser privatøkonomien samt økonomien i Bruger-Hjælper Formidlingen A/S og holdingselskabet under et.«

Hvis revisoren ikke evt. med syvtommersøm kan få Stig Hansen til at forstå, at en sådan indstilling ikke skal bruges i juraens og revisionens verden, ja så må han- revisoren - trække sig.

Men han er sikkert blevet så godt lønnet, at det ville gøre ondt. Rigtig ondt.

@Søren Lom

Det kan da også godt være, med sådan en kvalitet i lønningerne at hr. Klaus Riskær overvejer det, at gå ind i den branche.

Entrepriser tiltrækker entreprenante - af alle slags .
Og udlicitering eksisterer udelukkende for at fjerne politisk ansvar - fra systemet, fra ledelsesgangene, fra facade, fra formalia, fra jordens overflade.
Det skal være dejligt at være ikke bare socialdemokrat (det er det, der er en slags ataraxi løs der....), men magthaver i det hele taget, ellers er der jo ikke nogen der vil stille op til kampen om den se bare partiet Konservative..... , og derfor må alt som hedder noget med folke- eller stats- blive liberale entrepriser.
Ikke særlig optimalt. Men nok 22 mill. kr. værd at byde ind på.

Jae, kan ikke lade være med at holde af den der argumentation med 'emotionelt' syn på de forskellige kassers relationer. Jamen bette ven dog tror du selv på det ... Enestående i dansk jura ?

Hasse Gårde-Askmose

Kan ikke lade være med at tænke på min gamle branche.
En advokat har en kassekredit og - skal have - en klientkonto.

Emotionelt betragter han de to kasse som een.

I realiteternes verden er det egentlig ligegyldigt.

Han har en kæmpe nettoformue. Og kan på eet sekund svare enhver sit.

Men rører han kilentkontoen bare med en ildtang til private formål.

Ja så falder hammeren. HÅRDT.

(Hvis altså det bliver opdaget :-) )

Man kan ikke både forsvare en liberalistisk politik, hvor velfærdsydelser lovpligtigt skal sendes i licitation, og samtidig klandre det offentlige for slendrian, inkompetence og overforbrug. Det er simpelthen en logisk kortslutning. At tørre en skandale som denne af på uduelige offentlige forhandlere og administratorer er at sætte kikkerten for det blinde øje, for når licitationerne er skruet sådan sammen, at det offentlige SKAL vælge billigste løsning (hvilket også er grunden til at vi hænger på AnsaldoBreda og IC4-skandalen), og de private udbydere i en sag som denne ikke er tvunget til at følge overenskomster, så skal det gå galt.
Private virksomheder er drevet af jagten på profit. Liberalistisk licitationspolitik, der er renset for kvalitative parametre og kun fokuserer på prisen, handler om at private virksomheder skal have mulighed for at stikke sugerøret i de offentlige kasser. Det lyder besnærende at kalde det fritvalgsordninger for borgerne, men i virkeligheden er der tale om ordninger hvor entreprenante forretningsdrivende kan snylte på det offentlige.

Det er på sin vis ærligt og befriende, såfremt Lars Løkke har kaldt den slags for en ideologisk, liberalistisk beslutning. Man hjælper profitjægerne og altså hverken de handicappede, arbejderne (handicaphjælperne) eller skatteborgerne generelt. Sådan er det jo.

Bjarne Falk Rangård

Firmaer der byder på offentlig licitation bør udover regnskabssoliditet aflevere revisions bemærkninger. Er der påtaler , specielt gentagne bør dette firma udelukkes.
Ved modtagelse af udbud bør man altid vurdere:
Hvad kunne den offentlige myndighed selv have gjort det for ?
Det bliver selvfølgelig svært med 10 år hvor udlicitering nærmest pr. definition er vurderet som det billigste.
Men dem der vurderer tilbuddene må vel have en ide om hvad tingene koster.
Hvordan kan man ellers postulere at man sparer ved udlicitering.
Tilhængere af udlicitering må bede deres regnedrenge om et estimat på hvad der er rimeligt at betale, når gældende overenskomster selvfølgelig overholdes.
Men kan kommer det bag på nogen ?
Farums borgere betaler stadig af på privatiseringens lyksaligheder gennemtrumfet af og rost i høje toner af folk som Peter Brixtofte, Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen.
Alle fra partiet Venstre, hvis nogen skulle være i tvivl.
På trods af massiv hjælp fra andre skatteborgere, gældssanering med videre.
Så pas på når en kommune angives som "juvelen i Venstres imperium", "citat Lars Løkke Rasmussen"
Det kan blive ruinerende for hele landets skatteborgere

Michael Bertholdsen

Forståeligt at Joakim B. Olsen ikke reagerer - han brækker sig sikkert over, hvor grådig man tillader sig at være. Det er vel lige så asocialt misbrug/nasseri på skatteydernes bekostning.
Korrekt, det er ikke direkte forbudt, men pengene går jo atlså fra pleje af handicappede.
Ved udlicitering åbnes der for den slags sager, men der er også andre muligheder indenfor handicapområdet.
Før kommunalreformen fandtes der hjælpemiddelcentraler administreret af amterne. Her udvikledes og distribueredes hjælpemidler til bevægelseshæmmede. I dag styres dette af hver enkelt kommune, som ikke magter at udvikle nyt. Altså går man i ud i det "frie" markeder og køber nye/nyudviklede hjælpemidler. _Markedet er dog så lille og specialiseret at der ikke findes reel konkurrence, så de private virksomheder, der findes på området fokuserer på et lille specoalområde, hvor de så frit kan sætte prisen. Da markedet er så lille i DK, vil en ny virksomhed ikke kaste sig ind i et allerede "besat" specialområde, men i stedet udvikler de egne specialprodukter. Eksperterne i disse firmaer er sjovt nok i vid udstrækning dem, der blev til overs i forbindelse med kommunalreformen. De tjener i dag en meget højere løn end da de var offentligt ansatte (det er velfortjent) pga af deres kompetencer, men det offentlige må ny søge at spare, da avancerne er tårnhøje på disse special-hjælpemidler og en enkelt sovialdirektør kastede endda skylden på de handicappede og disses organisationer. Vi, der er familier til handicappede, oplever derimod, at det offentlige skærper deres visitationer for at begrænse bevillingerne.
Man skal nok se mere objektivt på, hvilke områder, der virkeligt er egnede til udlicitering - blandt andet burde man se på konsekvenserne, når det offentlige ikke længere bevarer kontrollen over udgifterne og avancerne.

Michael Bertholdsen

@Per Nielsen

Det ser ud som et blindt forsvar for udliciteringsmodellen.
Problemet er ikke lovligt/ulovligt, men derimod fornuft/ufornuft.
Som reglerne er skruet sammen, kan en kommune ikke frit starte egen produktion op, hvis man mener noget er for dyrt.
Den kongstanke Anders Fog satte i hovedet på befolkningen, at al privatisering gav besparelser, har vist sig ikke at holde - han satte jo ikke skatterne ned, vel? Ved et mere nuanceret, pragmatisk og fornuftpræget syn på opgaverne, ligger der meget store besparelser og venter ved at fordele opgaverne mellem offentlige og private virksomheder. Pas på ideologien ikke slører synet, så gode løsninger overses:-)

@ Per Nielsen

Til din kommentar: 'Hvis personalet føler sig udnyttet, så må man vel form ode at de og deres faglige organisationer gør noget ved det'

Personalet har sandsynligvis varetaget sine opgaver i forhold til arbejdsopgaverne og ikke studeret regnskaber og årsopgørelser. Det er jo først nu, det kommer for dagen, at der er tale om udnyttelse og uetisk adfærd. Naturligvis håber jeg, at også fagforeningerne træder ind.

Ang. dine gentagne spørgsmål:
Har endnu til gode at læse om evt. ulovligheder ??

Er de handikappede blevet snydt iht. lovgivningen ??

Det må jo vise sig, om der er tale om ulovligheder, fx mhp regnskabesførelse/revisorpåtegnelser osv.

Modspørgsmål: Er noget udelukkende forkasteligt, fordi det er direkte ulovligt?

Lars Kristensen

Jeg synes direktøren skal have det tilbud, at han kan tilbagebetaler min. 15 millioner, for på den måde at vise sig som et godt eksempel, for at tingene har været løbet løbsk - også for ham.

Han skal have muligheden for at erkende sine uvaner og vi kommer ikke væk fra de dyre direktørlønninger i erhvervslivet, med mindre der er nogle direktører der tør går til bekendelse og siger, at det er deres uvane om grådighed, der løb af med dem.

De kan selvfølgelig også være smittet af den dårlige uvane, at rage til sig når mulighederne er der.

Hvem kan sige sig fri for at tage af kagedåsen, når den stå frit tilgængelig.

Giv dog manden en chance for at vise, at han også kan være et givende menneske, frem for at han er et menneske der blot tager, taget og tager til sig.

Han har været et offer for pengebacille, som vi alle kan komme ud for, når pengene ligger lige foran snuden af os.

Vi skal ikke bilde os ind at vi er bedre end andre.
Jantelovens 4. bud.

eller med andre ord.

Lad den af jer der er ren kaste den første sten.

Søren Kristensen

Hvorfor skulle en handicapdirektør ikke kunne hente en lige så stor løn som en bankdirektør og hvad skal de i det hele tage med alle de penge?

Hanne Gregersen

Lidt pudsigt, at man øjensynligt ikke må gøre opmærksompå, at dem, der har lavet aftalen, og dermed åbnet mulighed for sådan en eksorbitant løn, er dem, som retteligt burde "forfølges".

Forstår oprigtigt talt ikke, hvorfor den slags slettes af debatpolitiet !?

Det hører måske med til debatten, at man skærer ned på mange ydelser til handicappede, og gør man det så er det svært at forsvare at 22 milioner går til en mands løn, når de kunne komme mange brugere til gode.

olivier goulin

Ingen tvivl om at privatiseringen af de offentlige tjenester, som vel startede så småt for 20 år siden, og stadig er i fuld gang (vi har ikke engang taget tilløb til at lære af fortidens fejl), har været et dyrt eventyr for den enkelte skatteborger, men en lukrativ forretning for nogle få driftige, og heriblandt store, private aktører.

Privatiseringbølgen markerer et afgørende vendepunkt, hvor selv folk som jeg selv, der på mange måder har liberale holdninger, må sige, at her er kæden hoppet af.

Det velfærdssamfund jeg kunne ønske mig, ville være minimalt, i den forstand, at man tilbyder basale velfærdsgoder, som uddannelse, sygesikring, pension, understøttelse, infrastruktur etc. og af en høj kvalitet, og så ikke meget mere.

Resten må overlades til privat initiativ.

Staten skal blande sig mindst muligt. Men, hvor den blander sig, skal den gøre det uovertruffent og som den 'folkets tjener', den retteligt er.

Den skal ikke spinde guld på sine velfærdsydelser, og den skal heller ikke tillade andre at spinde guld på dem.

Velfærdsgoder er ikke forretninger; de er tjenester, som vi alle betaler til, og vi forventer at vore bidrag administreres med respekt og omtanke, herunder økonomisk sans.

Skødesløshed og misbrug af offentlige midler, herunder aflønning af en hær af offentlige embedsmænd, som stort set ikke bidrager med noget 'value-add', er lige så beskæmmende som, når vi godhjertet donerer 100,- til Røde Kors, og 90% af pengene forsvinder ned i mellemledenes lommer, og kun 10% ender ude i felten.

Liberaliseringen på dette område er lige netop et skridt i den gale retning. I stedet burde man have skævet til de gamle kommunistiske planøkonomier, som i det mindste forstod at levere billig velfærd til alle, til en pris, hvor alle kunne være med.

Deres problem var imdilertid, at der ikke var andet end planøkonomi, og udbud og efterspørgsel hang derfor ikke sammen.

Vores problem er omvendt, at der snart ikke er nogen 'ren' offentlig sektor tilbage, friholdt af private interesser, og således kan den billige offentlige velfærd ikke opretholdes.

Man burde have været langt mere politisk visionær inden hele dette vanvid startede, og helt grundlæggende have defineret, hvad man ønsker den danske velfærdsmodel skal omfatte, og så konsekvent frede disse områder, dvs. holde dem helt fri af private, kommerciele interesser.

Alt, hvad der skal til for at drive et nationalt sundhedsvæsen, skolevæsen, veje, telefoni, el, vandforsyning etc. burde helt og holdent drives i offentligt regi, med så mange offentlige underleverandører som muligt.

Hvis alle disse tjenester var statslige, dvs. nationale, så burde det altså kunne modstå enhver privat konkurrence.

Så kan de private aktører komme bagefter med deres tillægsydelser og eventuelle 'bedre', men forrmentlig dyrerealternativer, som de mere velhavende borgere da kan vælge i stedet for de offentlige tilbud.

Men ingen private aktører bør kunne underbyde det offentlige på samme ydelser. I så fald er der noget grundlæggende galt med den offentlige fovaltning af resourcer.

/O

Per Nielsen, her er altså tale om en såkaldt "social virksomhed" hvis dedikerede formål er IKKE at være profitorienteret men investere al overskud i selve virksomheden igen til almennyttig virke.

Al overskud udover løn naturligvis.

Synes du så ikke at der er noget der stinker?

Direktøren skal aflønnes på niveau med en ansat institutionsleder, alt andet er et hån mod princippet af social virksomhed.

olivier goulin

@Romed

"Direktøren skal aflønnes på niveau med en ansat institutionsleder, alt andet er et hån mod princippet af social virksomhed."

Jo, meget fint - men det er jo lidt i strid med hele idéen om et liberalt marked.

Med mindre selvfølgelig, at du mener, at et direktørlønloft skulle have været en ufravigelig betingelse i udbudskravene.

Sådan kunne man jo også have skåret den.

/O

Vil det sige, at den Ferrari 458 spider, og mercedes 600 AMG, som frelseren for de handicappede har parkeret i sin garage er stratetisk placeret på direktørens addresse?

Undskyld. Jeg har svært ved, at skelne mellem jantelov og politik.

Michael Bertholdsen

@Thomas Dalager

Det er et meget nærliggende spørgsmål at stille, hvis man ikke lige ser på ministerens svar;
"Som reglerne for udbud af ydelser til handikappede i dag er skruet sammen, kan kommuner og regioner dog ikke umiddelbart »inddrage virksomhedernes interne aflønning i form af vederlag til direktører«, når handikapydelser sendes i udbud af kommuner eller regioner, som ministeren skriver. Myndighederne skal lave dels en såkaldt egnetshedsbedømmelse og dels en tilbudsvurdering, og heri indgår direktøraflønning ikke, »da dette ikke umiddelbart har relevans i forbindelse med egnetshedsbedømmelsen eller tilbudsvurderingen«, oplyser Karen Hækkerup."
Som en deltager skriver tidligere i debatten, er det modellen, der måske skal efterses. Det må vel være i alles interesse, at vi får mest muligt ud af vore skattekroner. At søge efter syndebukke løser jo ikke problemet, og de offentlige ansatte er tilsyneladende frit bytte - man glemmer desværre, at de er underlagt nogle meget komplicerede regler, der i virkeligheden fratager dem muligheden for at skønne og bruge den sunde fornuft. Uanset, hvad man måtte mene om offentligt ansatte, så findes der rigtigt mange ordentlige og kompetente mennesker, der dagligt samvittighedsfuldt løfter en stor opgave med at servicere os andre. Det udelukker jo ikke, at man kan forbedre systemet til glæde og gavn for alle.

Steffen Gliese

Hele idiotien bunder i den barnlige markedsforståelse, at man kun kan finde frem til nogets værdi ved at se, hvad nogen vil give for det. Derfor har Olivier Goulin helt ret i, at staten skal tage sig af det, der ikke kan betale sig, men som er uomgængeligt at gøre. Sådan var det jo også, at velfærdsstaten legitimeredes, og det er frafaldet fra denne indstilling til velfærdsstaten, vi kan følge tilbage til overgangen til New Public Management, der netop havde i opdrag at finde frem til priserne, som om der var tale om et marked.
I de første mange år var det vitterlig det store problem, at velfærdsstaten udbyggedes, uden at man på noget tidspunkt udtømmende indførte metoder, der fuldt ud løste opgaverne. Man ekspanderede altså, før man havde sørget for at kunne løse det, man allerede havde taget sig på.
Hvis velfærdsstaten skal reddes og bringes tilbage til sin oprindelige form, er det dette, der bør gøres.

Olivier, så vidt jeg har forstået af en reportage jeg har set (kan ikke huske detaljer) er der tale om en social virksomhed, som er en speciel virksomhedsmodel der netop ikke er profitorienteret med derudover fungerer som en privat virksomhed. Det var Muhammad Yunus, der har præget konceptet om den sociale virksomhed, selv om man ikke kan påstå at han har opfundet den, fordi de har faktisk eksisteret i Skandinavien og andre dele af Europa i lang tid.

Sociale virksomheder jf. Yunus definition er fx. Grameen Bank, Grameen-Danone, Intel-Grameen etc. og A-kasserne kunne kunne fx. lige så godt passe i Yunus definition.

At man først påstod at direktørens løn var bare en måde at parkere virksomhedens avancer på peger også i den retning at der er tale om denne virksomhedsmodel.

Måske har jeg også bare misforstået det idet jeg mente at når man bruger begrebet "social virksomhed" mener den internationale definition, men det kan godt være at man faktisk mener noget helt andet her i DK.

Uanset hvad, så forstår jeg fra dine kommentarer at du i hvert fald er enig med mig i at denne sag stinker ganske gevaldig og jeg giver dig i hvert fald fuldstændig ret i at selv en liberalist må kunne indrømme at kæden er hoppet af når det kommer til privatiseringen af velfærdssystemet.

Og i så meget andet også, men der kan vi vist nok godt blive uenig ;-)

Niels Engelsted

Glæder jer nu lidt. Når snakken igen kommer til at gå om det fordelagtige ved udliciteringer og offentlig-privat, så husk at nævne handicaphjælperdirektøren til 22 millioner. Husk det nu. Lad det eventuelt tatovere, hvis I har et ledigt stykke hud.

Jørgen Rygaard

Han har da kun tjent 24000 pr medarbejder. Når de forenede partier får afskaffet begrebet minimumsløn, kommer han til at tjene 100mil, og det samme arbejde bliver stadig udført, gad vide om der er overenskomst?

Flemming Andersen

Få nu flået det offentliges penge ud af de private katørers kløer og få dem placeret der hvor de hører hjemme, hvor de handicappede.

Og forfølg så det princip, nu.

Sider