Læsetid: 3 min.

Den tidligere partiformand tilbage i centrum af dansk politik

Nej, det er ikke en genudsendelse! Holger K. Nielsen er tilbage i toppen af dansk politik som den ny SF-formand Annette Vilhelmsens højre hånd
Holger K. Nielsen trak sig som partiformand efter valget i februar 2005 (billedet). Dengang mente hans afløser, Villy Søvndal, at Holger K. ville blive husket for at gøre SF til et parti, der siger ja til Europa. Nu vil han sandsynligvis også blive husket for sit bemærkelsesværdige comeback.

Holger K. Nielsen trak sig som partiformand efter valget i februar 2005 (billedet). Dengang mente hans afløser, Villy Søvndal, at Holger K. ville blive husket for at gøre SF til et parti, der siger ja til Europa. Nu vil han sandsynligvis også blive husket for sit bemærkelsesværdige comeback.

Jakob Dall

16. oktober 2012

Hvis Annette Vilhelmsen overraskede de fleste ved at vinde formandsvalget i SF, så har hun også overrasket mange ved at tage partiets tidligere formand Holger K. Nielsen med til »samtalerne« på Marienborg med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og vicestatsminister Margrethe Vestager (R).

Holger K. Nielsen, som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) altid sammenlignede med Tolkiens skæggede, piberyggende hobbit, der skutter sig i sit hi, mens han venter på noget bedre, blev første gang tilkaldt til statsministerens officielle repræsentationsbolig søndag. Og siden har Holger K. Nielsen ikke veget fra den nye partiformands side.

Den tidligere partiformands comeback kommer, efter at han under formandsvalget var den mest prominente af Annette Vilhelmsens støtter, mens alle SF’s seks ministre mere eller mindre åbenlyst støttede kollegaen, sundhedsminister Astrid Krag.

Men at netop den 62-årige Holger K. Nielsen i 2012 skulle ende som afløser for SF’s stærke mand, skatteminister Thor Möger Pedersen, havde de færreste forudset, da han stoppede som partiformand i 2005.

Ikke bare var tal aldrig den tidligere cand. mag. i dansk og samfundsfags stærke side – dem overlod partiformanden altid til den daværende finansordfører, Jes Lunde. Da Holger K. Nielsen trak sig, var det med erkendelsen, at »jeg brænder ikke nok igennem på tv-skærmen«. Og at der var behov for, at SF fik »yngre ansigter« frem i forreste række.

På det tidspunkt overvejede Holger K. Nielsen endda kortvarigt at stoppe i politik, eller måske stille op til Europa-Parlamentet, inden han endte med at blive SF’s forsvars-, udenrigs- og medieordfører samt medlem af Folketingets præsidium.

’Jeg skylder dig ikke noget’

Da SF’s venstrefløj ’opfandt’ Holger K. Nielsen i 1991 var forventningerne ellers store. Holger K. Nielsen vandt over Steen Gade i kampen om at efterfølge Gert Petersen og fandt året efter – sammen med Socialdemokraternes dengang nyvalgte formand, Poul Nyrup Rasmussen – en vej ud af dødvandet efter det danske nej til Maastricht-traktaten.

De lavede det såkaldte nationale kompromis og de danske EU-forbehold. Poul Nyrup Rasmussens kvitterede for det ved at holde Holger K. Nielsen og SF ude af sine regeringer på trods af flere finanslovaftaler i årene, der fulgte.

Det var sigende for forholdet mellem Holger K. Nielsen og statsministeren, at det, da statsministeren i 1996 truede Holger K. Nielsen og Enhedslistens daværende retsordfører, Søren Søndergaard, med at gå af, hvis de stod fast på deres kritik af hans håndtering af Rushdie-sagen, lød det koldt fra SF’s formand:

»Jeg skylder dig ikke noget«.

Ved Holger K. Nielsens afskedsreception som partiformand i 2005 lød profetien fra efterfølgeren Villy Søvndal derfor:

»Det er svært af spå om, hvad folk vil blive husket for. Men jeg tror, at du vil blive husket for at gøre SF til et parti, der siger ja til Europa. Og du vil blive husket for de mange finanslovsforlig i 90’erne«.

Holger gik med i forsvarsforlig

På det tidspunkt havde den gruppe i SF, som hjalp Holger K. Nielsen til magten, heriblandt Anne Baastrup, Aage Frandsen og Ole Hvas Kristiansen, hjulpet med til at gøre Villy Søvndal til hans afløser (selv afstod Holger K. Nielsen i 2005 officielt fra at pege på nogen af de da tre formandskandidater).

Villy Søvndal fortsatte da også Holger K. Nielsens forsøg på at maksimere SF’s indflydese ved at forsøge at komme i regering – og blive der, da det endelig lykkedes.

Til gengæld var det Holger K. Nielsen, der som SF’s forsvarsordfører i 2009 – for første gang i SF’s historie – skrev under på et nyt forsvarsforlig. Og det endda et forsvarsforlig, der sikrede ekstra 3,5 milliarder kroner til Forsvaret.

En underskrift forsvarsordføreren blandt andet forsvarede med henvisning til, at partiets forventede kom-mende regeringsdeltagelse alligevel ville tvinge det til at »æde det forsvarsforlig, der ligger, hvis vi ikke har søgt indflydelse på det inden«.

I de senere år er Holger K. Nielsen dog blevet frustreret over særligt topstyringen i SF. Men den tidligere partiformand er afstået fra at kritisere efterfølgeren udadtil.

Men når nogle har set formandsvalget som ’baglandets’ oprør mod Villy Søvndal, Astrid Krag og ikke mindst Thor Möger Pedersen, er dette en sandhed med modifikationer – når det netop drejer sig om Holger K. Nielsen.

Den tidligere partiformand – og ikke mindst hans støtter – sad på magten i SF i et kvart århundrede, inden de en kort overgang mistede den. Annette Vilhelmsen har nu givet den tilbage til Holger K. Nielsen & co. Til gengæld bliver det den tid-ligere partiformands opgave endnu engang at sælge SF’s politik til baglandet – og denne gang også til SRSF-regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Nielsen

Hvis man er SF-mand så bør man seriøst frygte for konsekvenserne af valget. Valget er på ingen måder et åbenlys et af slagsen. Holger har på ingen måder de kompatencer der skal til for at løfte den byrde det er at lede et så tungt og ansvarsfuld ministerium (uanset hvor udhulet det måtte være, nu om stunder). Ja det lugter ærligt fælt af vennetjeneste og mangel på ordentlige kandidater.

Niels-Holger Nielsen

Hvad betyder det, at være til venstre for Villy Søvngænger? At man er bevidst om den venstre flanke i partiet. Hvad er den venstre flanke bevidst om? Den er i hvert fald bevidst om at tro på kapitalismen.

Det værste er nok, at SF gik med i dette forsvarsforlig 2009 og at Holger K. Nielsen siden har ført sig frem, som om han havde aktier i Afghanistankrigen - hvilket han jo sådan set også har ...

Jesper Frimann - det har du da i hvert fald ikke, altså fulgt med i politik de sidste 20år, eller også har du bare ikke hørt efter eller fattet hvad der foregår!
Frimann & Mikkel Serup aner ikke, hvad de snakker om, det fremgår i det mindste tydeligt!

Jesper Frimann Ljungberg

@Jørgen garp

Jeg må indrømme, at jeg som mange andre stemte på Søren gade, i sin tid.
Og for the record, så har jeg aldrig været en del af inderkredsen i partiet. Jeg er ikke engang medlem mere.
Men du illustrerer IMHO, med din kommentar, nu meget godt hvad der er problemet i SF, og nogle vil sige også grunden til, at den nye 'generation' i partiet har valgt at gøre tingene, som de har gjort.

// Jesper

Steffen Gliese

Men I havde ingen problemer med et 26-årigt politisk ubeskrevet blad, der ikke engang var i stand til samle stemmer nok til at blive valgt ind i tinget?

Jesper Frimann Ljungberg

@Jørgen Garp.
Måske har du og andre ikke læst analyserne af hvem der har stemt på SF/EL ved sidste valg ?
De unge, og EL+SF havde 28 mandater, hvilket for venstrefløjen er det bedste valg i 20 år+.

Derfor er jeg så ærgerlig over, at foryngelsen ikke fortætter men at 'has been' findes frem fra skabet.

Som jeg skrev til andre i andre tråde her, er jeg skuffet over min egen generation, ikke mindst i SF.

Vi har en Özlem Cekic, der helt alene skaber hele Carina sagen og vader rund i spinaten, og bliver rundbarberet af Kuglestøderen, som så absolut ikke er et lys. Hvis der er nogen der har skadet de svage i samfundet er da hende med hendes indkompetence. Realiteten er at det ikke er nok at 'føle' det rigtige, at mene det rigtige. Man skal også kunne regne, man skal også have indsigt i det man beskæftiger sig med.

Vi har en Karina Lorentzen Dehnhardt, der aktivt går ind for Censur i Danmark i et Big Mother omfavnende misforstået felttog. Vi snakker SF's retspolitiske ordfører. Hun får indtil flere græsrødder på nakken, og vi er flere der melder sig ud i protest. Igen det her er noget af kernen i friheden i Danmark.

Vi har en Pia Olsen Dyhr, som igen lægger sig ud med græsrødderne med hendes fuldstændige irrationelle støtte til ACTA. Nogle af de græsrods foreninger som jeg er medlem af har næsten aktivt bekriget hende. Igen hendes mangel på forståelse for emnet, og blåstempling og det at hun sætter navn på embedsmænds fejen ind under gulvtæppet.

Hvis de 3 kvinder her er det bedste, som min generation kan præstere i SF, så lad os da springe den generation over og gå videre til Thor, Ida og Astrid's generation.

Så har vi har en udenrigsminister ... der ja... ikke ligefrem fremstår som kompetent, og lyder som om at han har lært engelsk ved at se 'the julekalender'.

Al skylden på SF's dårlige meningsmålinger har folk skyldt på Thor. Måske er der også andre der har en aktie i det her ? Og jeg mener ikke at det er løsningen at hive gamle koryfæer frem fra skuffen. Og så skille sig af med den minister, der nok har gjort det bedst.

// Jesper

@ Jesper Frimann

Måske har du ikke læst analyserne af, hvem der ville stemme på SF/EL ifølge den sidste Epinions måling.?

Hvis det var de unge, ville EL have 27 mandater og SF 10 mandater. EL ville være det næststørste parti i folketinget.
Så det med foryngelsen ikke fortsætter, skal du ikke ærge dig over.

Jesper Frimann Ljungberg

@Holger Madsen

Igen der er forskel på fugle i hånden og menings målinger.
Og nej jeg har ikke læst epinions seneste analyser, har du et link ?

Og så forstår jeg ikke helt din Unge og EL matematik, og hvorfor skulle jeg være utilfreds med en stærk venstrefløj, bestående af de unge ?
Hvis det er en stærk venstrefløj bestående af gamle koryfæer, så ville jeg være nervøs.

// Jesper

@Jesper Frimann. Dit svar til mig:
Mener du sådan helt nøgternt af din lange gang udenomssnak og bortforklaringer, om alle andre i SF end Holger K. Nielsen, virkelig skal gøre det ud for et argument for følgende, som du erklærede dig helt enig i:
"Holger har på ingen måder de kompetencer der skal til for at løfte den byrde det er at lede et så tungt og ansvarsfuld ministerium .."

@Jesper Frimann - og det var et spørgsmål, selv om jeg glemte ?.
Dit svar til mig: Mener du sådan helt nøgternt at din lange gang udenomssnak og bortforklaringer, om alle andre i SF end Holger K. Nielsen, virkelig skal gøre det ud for et argument for følgende, som du erklærede dig helt enig i:
“Holger har på ingen måder de kompetencer der skal til for at løfte den byrde det er at lede et så tungt og ansvarsfuld ministerium ..”

Hasse Gårde-Askmose

Endnu et eksempel - og sikkert ikke det sidste - på pamperi og hjælp til "trofaste, langvarige partistøtter/-medlemmer".

Så kan han - hr. Nielsen - og hr. Søvndal få nogle ekstra kroner til pensionen.

Hvor er det dog beskæmmende.

Men det er jo en linie, som SF har haft. Ihvertfald siden Lilly Gyldenkildes valg til EF-parlamentet.

Hun var en meget populær politiker, men havde ingen absolut ingen kendskab eller erfaring med EF-/udenrigspolitik.

Hvis han - hr. Nielsen - ville sit parti det bedste og ikke sig selv det bedste, havde han ikke påtaget sig en ministerpost.
Så kunne han 100% gå ind i selve partiarbejdet.

Så jeg er lige ved at "sige":
Godt han tog den ministerpost :-)

@Jesper

Problemet med Thor Möger er, at han måske nok er dygtig, men det er meget svært at se nogen logisk grund til, at han er SF´er og ikke f.eks. socialdemokrat eller venstremand. Og dermed fremstår han i hvert fald udadtil som en ren levebrødspolitiker, hvilket kun få af venstrefløjens potentielle vælgere har noget til overs for.

Thor Möger er for mig at se personificeringen af SF´s identitetskrise, som er centreret omkring det helt grundlæggende spørgsmål, hvad vi egentlig skal med SF, hvis SF´s politikere 95% af tiden mener eller i hvert fald siger det samme som S og V´s? Og her må man vel sige, at vælgernes ret klare dom er, at der ikke er behov for SF, hvis SF bare er endnu et borgerligt midterparti.

Det er lige præcis her, at de unge i SF har fejlet, og det er vel også derfor, at et stort flertal af partimed-lemmerne i ren protest har valgt Annette som formand, selvom samtlige SF-ministre offentligt støttede Astrids kandidatur.

Bjarne Falk Rangård

Det er da velsignende at læse disse in-sider kommentarer.
Omkring Holger K. Nielsen er det nok nødvendigt med lidt erfarne kræfter til at markere at SF vel er i regering for at fremme sin egen politik.
Men kompromisser er nødvendigt for enhver mindretalsregering, med mindre man kan sikre sig et flertal ved at blande udlændingepolitik ind i den økonomiske kurs
Man er vel ikke has-been bare fordi man har forladt børnehaven, den politiske altså.
Hvorfor skal man være god til tal, politiske løsninger er vel også et spørgsmål om holdninger og fremadrettet kurs.
Regnedrengenes decimaler holder jo ikke alligevel.

Jesper Frimann Ljungberg

@Holger Madsen
Der står intet om forskellige aldersgruppers tilslutning til partierne i dit link.
Det er jo bare en meningsmåling.

@Jørgen Garp.
Lad os nu se. Lad os da endelig få en Cand Mag. der mest gør det i "extended" udenrigspolitik ind i skatteministeriet.

Min overordnede kritik af det der sker i SF står jeg nu fast ved.

@Lars Hansen.
Igen du bruger den gamle venstrefløjs gardes definitioner på hvad SF er. Vi skriver altså ikke 1970, tiden er anderledes. Og Annette blev sådan cirka valgt med sin fløjs stemmer.

Med hensyn til vælgerne, så lige meget hvordan du vender og drejer det, så kan S/SF/EL ikke sætte 90 mandater. Og har ikke kunne i mange år. Og så længe at babyboomer generationen ser ud til hovedsaglig at lave en "Karen Jespersen", så fortsætter dette nok et stykke tid ud i fremtiden.

Og hvor fra ved du fra, at det faktisk er pga. Thor at vælgerne, ifølge meningsmålingerne , ikke vil stemme SF ?
Har du overvejet at det måske hænger sammen med andre ting ?

// Jesper

Hasse Gårde-Askmose

Dead Line tirsdag 16.10 kl. 2230:

Har lige hørt interviewet med Holger K. Nielsen:

Hold da kæft, hvor jeg sad og krummede tæer.

Fremragende analyse af SF i dagens Tirsdagsanalyse på TV2 News. Især var Peter Mogensens ind til benet kritik af Thor Möger politiske evner outstanding - og især i forhold til mediernes normale falden på halen for den håbefulde unge mands påståede store politiske evner, som Mogensen fik pillet helt fra hinanden.
Det er jo, frit oversat fra Mogensen, ingen kunst at komme i regering, hvis man sælger hele ens politiske butik for at komme derind! Og ens politiske boldøje tilmed er så elendigt eller arrogant, at man ikke opdager, at man har mistet hele sit politiske bagland i processen.

I stedet for at fokusere på hvad Holger K. Nielsen gjorde i fordums tid, kan man jo eventuelt forholde sig til hvad han i sommers har sagt om den nuværende politiske situation:

LÆS DEN:
http://www.information.dk/308546

Helt personligt glæder jeg mig afsindigt meget til at han sætter sit præg på værdi- og kulturdebatten.

For mig (en ung studerende på 25 år) virker Holger K. Nielsen som et vanvittigt frisk pust på den nuværende regering og ikke et gammelt støvet koryfæ.