‘To-sprogede elever er en ressource‘

Blågård Skoles nye skoleleder Pia Madsen ser kun fremad og vil gøre skolen attraktiv for gadens børn ved at minde forældre om at mangfoldighed og to-sprogede elever er en ressource og ikke en hindring – hverken i undervisning eller i børns dannelse.
Blågård Skoles nye skoleleder Pia Madsen ser kun fremad og vil gøre skolen attraktiv for gadens børn ved at minde forældre om at mangfoldighed og to-sprogede elever er en ressource og ikke en hindring – hverken i undervisning eller i børns dannelse.
21. oktober 2012

Pia Madsen blev rekrutteret specifikt til Blågård Skole, da hun i marts 2012 tiltrådte stillingen som skoleleder. »Det siger da noget«, lød det fra en forælder til et kommende barn på skolen, da Information i sidste uge var til Åbent Hus.

Efter 10 år som skoleleder på Nyboder Skole i det indre København er rammerne skiftet ud med skolen i Hans Tavsens Gade nogle få hundrede meter fra Blågård Plads, hvis navn ligger som en tung dyne af negative associationer for mange uden for Nørrebro.

»Jeg har da overvejet at skifte skolens navn. Nogle gange synes jeg det og andre gange ikke. Lige nu synes jeg ikke. De skal ikke knække os, bare fordi vi hedder Blågård Skole,« fortæller hun.

Blågård Skole opstod i 2008 i en sammenlægning af Hellig Kors Skole og Blågårdskolen, og det har samlet op mod 100 lærere, pædagoger, vikarer og administrativt personale i de nyrenoverede lokaler i Hans Tavsens Gade på Nørrebro.

Skolen har dog de nøgne tal imod sig. Kun 31 pct. af forældrene i distriktet vælger skolen til, og en national rangliste over karakterer ved afgangseksamen placerede i 2009 skolen i bunden. Flere har siden forsvaret skolen med, at det var en uheldig årgang at måle skolens resultater på, og karaktererne har da også taget et gevaldigt hop opad i de seneste år. Men det har skabt nogle år med dårlige historier i pressen.

»Jeg mærker, at det modtryk lærerne af og til oplever mod skolen, gør at de lige bliver lidt mere stolte, og de har en klar følelse af, at de skal nok vise, hvad de kan. Og vi gør virkeligt et godt stykke arbejde. Det tror jeg enhver, der går her eller har besøgt skolen godt kan se,« siger Pia Madsen.

Opbakningen fra skolens forældre var da også ganske markant, da kommunens planer for kommende distriktsændringer blev lanceret i sommers. Ændringerne styrker distriktets socioøkonomiske sammensætning, men skabte krisestemning blandt flere forældre i kvarteret omkring Elmegade, der nu bliver forflyttet fra Guldberg Skole til Blågård Skole. Under et protestmøde dukkede forældre fra Blågård Skole op og gav deres positive erfaringer fra skolen videre. Flere forældre har senere fortalt til Information, at netop det har ændret deres holdning til skolen. Den opbakning gør skolelederen stolt.

»Der er utroligt mange meget aktive forældre i det her område, der engagerede i græsrodsorganisationer i lokalsamfundet. Der er mange, der vil noget for det her område, fordi det er blevet stemplet over så mange år,« fortæller Pia Madsen.

Sprog ikke hindring for at bryde social arv

Ved siden af jobbet som skoleleder er Pia Madsen selv på skolebænken, hvor hun udvider sin diplomuddannelse i ledelse med et modul for ledelse af tosprogede skoler. Hun mener dog ikke at ledelsesopgaverne er stort anderledes end i hendes tidligere job. Alligevel peger hun på de interessante muligheder og udfordringer ved at være en skole med 63 pct. tosprogede elever.

»Ja, vi er en tosproget skole, men det at have flere sprog betyder jo, at de børn har gang i flere hjerneceller. Man skal slet ikke være bekymret for, om de har kapaciteten til at lære tredje og fjerde sprog. Det er ikke det sproglige, der gør, at man skal bryde den sociale arv – det er om der er sociale problemer. Vi tænker ikke om børn er tosprogede eller ej – det er tværtimod en fordel,« fortæller Pia Madsen.

Trods relativ lighed i Danmark, er det endnu en udfordring at få brudt den sociale arv. Forskning viser, at forældrenes baggrund spiller en stor rolle for børns læring. Det skyldes ikke mindst, at lektierne stadig løses i hjemmet, hvor ikke alle forældre har samme sproglige og uddannelsesmæssige forudsætninger. Det problem forsøger Blågård Skole at tackle ved at tilpasse lektielæsningen.

»I stedet for at lege miniskole, hvor børnene bliver uvenner med deres forældre, fordi de har svært ved at hjælpe til med matematikken, så giver vi barnet en opgave med hjem som han nemt kan oversætte til familiens sprog. Et eksempel er at man får ordet fisk med hjem, og så kan spørgsmålet være, hvilke retter man laver med fisk. Det kan enhver familie bidrage med og så bliver der mere dialog og kommunikation,« fortæller Pia Madsen

Skolen bliver løbende tilbudt nye projekter for at bringe den sproglige dimension mere i spil som en ressource. Fra skoleårets begyndelse er Blågård Skole blevet en profilskole med fokus på kommunikation og medier, og det betyder ekstra midler til skolen. Profilen ligger i naturligvis forlængelse af skolens sproglige styrker, mener skoleleder Pia Madsen og peger på, at det ikke kun handler om undervisning.

»Jeg tror mange forældre kommer til at tænke at det er en attraktiv profil, for det handler også om, hvordan vi omgås hinanden,« siger Pia Madsen.

Skolezapperi er en bjørnetjeneste

Profilskoleprojektet og de øvrige udviklingsprojekter skal grundlæggende styrke skolens faglighed og identitet. Trods det store fravalg af Blågård Skole blandt distriktets børn er den udvikling stagneret, og Pia Madsen tror, at billedet langsomt vil vende. Ikke desto mindre ærgrer hun sig over, at mange børn skifter skole, når de når de ældre klasser.

»Det frie skolevalg har gjort det nemt at skifte skole og folk zapper rundt mellem skoler – stakkels børn. Som jeg siger til forældre med børn i 7. klasse, der sidder og hader alle omkring sig – lad dem hade os! Bliv og løs problemerne, hvor du er. Det er min holdning.«

Selv har hun haft sine egne børn i den lokale folkeskole, og peger på at en af hendes største opgaver er at gøre skolens resultater synlige i lokalmiljøet, så Blågård Skole bliver det naturlige skolevalg.

»Vi vil gerne have gadens børn ind her, og vi skal nok være gode med dem. Vi er simpelthen den bedste platform, som et barn kan spille bold op ad, for vi opgiver dem aldrig. Vi holder jo lige så meget af dem, når de er enormt besværlige teenagere, som når de er små og søde. Det går jo over, og så leverer man gode unge menensker ud af 9. klasse,« siger hun og inviterer samtidig forældrene til give skolen et besøg i stedet for automatisk at vælge privatskolen.

»Jeg tror, at mulighedernes verden gør, at folk vil ud og afsøge en hel masse, men skolen har to kæmpestore roller - uddannelse og dannelse. Og hvis jeg skal være rigtig fræk, så har privatskolerne nok mest fokus på uddannelse, mens vi har fokus på begge,« siger Pia Madsen.

Ved sidste uges åbent hus var der da rekordmange deltagere og Pia Madsen tror, at forældrenes opfattelse af folkeskolen er ved at vende.

»Jeg tror folk har set at der er kvalitet i skolen, og at de i højere grad vil vælge den til. Det er min opgave at synliggøre de mange gode ting vi gør på skolen, og vi ser altid gerne at forældrene kommer forbi og får lov at se den gode undervisning. Jeg samler ikke på negative historier. Jeg viser, det vi gør her på skolen, og det kan vi sagtens være bekendt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever, skriver Cevea. Følg 1. kapitel i vores skoleprojekt "En folkeskole for alle" her

Det svære skolevalg

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever, skriver Cevea. Følg 1. kapitel i vores skoleprojekt "En folkeskole for alle" her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robby Andersen

Jeg må blankt erkende at her skal lyde et cadeau til en skoleleder der tager sin ledelsesopgave på sig; selv i en 'folkeskole-fjendtlig-politiker' tid!

»Jeg tror folk har set at der er kvalitet i skolen, og at de i højere grad vil vælge den til. Det er min opgave at synliggøre de mange gode ting vi gør på skolen, og vi ser altid gerne at forældrene kommer forbi og får lov at se den gode undervisning. Jeg samler ikke på negative historier. Jeg viser, det vi gør her på skolen, og det kan vi sagtens være bekendt.«

Godt kæmpet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Jakobsen

Respekt for hende og de lærere der tager det enorme slid. Jeg kan næsten ikke forestille mig mere opslidende arbejde end at skulle undervise så mange elever fra dårlige kår, kulturelle kløfter, etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Folkeskolen.
Hvor er det skønt at høre fra folk der har folkeskolen tæt inde på livet, at den er af den høje kvalitet som ingen burde kunne være i tvivl om at den er, men efter lang tids bombardement af samme, er det et mirakel at den stadig kan præstere det samme og endog nu med fornyet styrke.

At vælge folkeskolen er et nej til apartheid, og en tro på, at børn samt samfundet i det hele taget kan drage nytte af, at børn kan dele kompetencer af forskellig art, men kun kan dette hvis der er mangfoldighed i hele skoletænkningen.

Alle de analyser og undersøgelser og karakter målinger gavner ikke børn i grundskolen, hvis det over hovedet gavner i det hele taget. Hvad der gavner læring generelt, er at man kan tilegne sig det stof man har brug for og det kan uden tvivl hjælpes på vej gennem mangfoldighed, snarere end ved adskillelse og et ”skille fårene fra bukkene” system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er godt, at skuden endelig bliver vendt efter årtiers stadigt ringere og mindre engagerede folkeskole. Det er tydeligt, at der her er tale om netop at gribe efter det bedste fra friskolerne, og det er på tide.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Nemlig - det er ikke det at de er tosprogede - det det at de er forkerte to-sprogede.

Havde de været englænderne, tyskere, franskmænd, mv. havde der jo ingen problemer været.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Mens mange herhjemme snakker - og snakker – har druseren Salman Masalha, poet, forfatter, essayist og oversætter, givet sit bud på grunde til nogle af de udgiftstunge kalamiteter, som bl.a. de danske folkeskoler med mange såkaldte to-sprogede elever kan siges at være blevet ramt af – denne kroniske inkompatibilitet mellem forskelligartede kulturer - der åbenbart skulle udgøre en ressource - en positiv én, kan man forstå - lyttes der til givetvis godhjertede og engagerede, men til tider dybt frustrerede skolefolk – var der nogen der sagde – usigtsløst? ...

Salman Masalha har i en avisartikel slået til lyd for, at der i den islamiske verden mangler en forskningskultur omkring begrebet personlig samvittighed (Gewissensforschung) – og at denne mangel udspringer af en gennemgående ”uærlighed” (Unaufrichtichkeit) ved arabiske medmenneskers moralistiske omgang med sig selv …

En morallære til brug for opnåelse af én eller anden form for selverkendelse bliver ikke lært, og hvad der mangler i læseplanerne opstår ikke af sig selv i eleverne – en ”araber” må derfor altid have ret, også selvom han så helt eklatant har uret – og denne tingenes tilstand gør derfor mange ungdommelige hedsporers adfærdsnormer i denne verdensdel mere forklarlig – men over for sådanne medmennesker bør man ikke insistere på sandhed – så hellere skifte emne – si’r Salman …

Det er næsten umuligt - set fra det københavnske Nørrebro og andre steder i provinsen - at afgøre om druseren har ret i sine betragtninger – det gør det hele så forbandet svært – men oplysningsfilosoffen Immanuel Kant kunne nok bidrage med ét og andet til den arabiske verdens moralske og kulturelle selvforståelse på personligt plan – noget vi her i landet mener har været en del af læseplanerne i over hundrede år …

anbefalede denne kommentar