Læsetid: 3 min.

Vane-forestillinger dominerer fængsels-politikken

Der findes meget lidt sikker viden om, hvad der forhindrer kriminelle i at begå ny kriminialitet og havne i fængsel igen og igen. Alligevel er både højre og venstre side af Folketinget sikre på, de har ret, forud for forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi
Fængslerne har været overbelagt, efter at straffene er blevet skærpet det seneste årti. Her statsfængslet i Vridsløselille.

Fængslerne har været overbelagt, efter at straffene er blevet skærpet det seneste årti. Her statsfængslet i Vridsløselille.

Sara Galbiati

23. oktober 2012

Både højre og venstre side af Folketinget vil det samme: Forhindre unge mænd – og det er unge mænd – i at begå nye forbrydelser og atter havne i de i forvejen overfyldte fængsler.

Men altimens justitsminister Morte Bødskov (S) har indledt forhandlingerne om Kriminalforsorgens og dermed fængslernes økonomi, erkender alle parter, at der findes meget få undersøgelser på området. Det på trods af årtiers dansk og international forskning i højere straffe, resocialiseringer og fodlænker.

Ifølge projekchef Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er problemet, at det ikke er helt ligetil at sammenligne de kriminelle, der afsoner i fængsel, med kriminelle, der straffes med andre afsoningsformer.

»Man kan se, at de, som kommer i fængsel, efterfølgende klarer sig dårligere end de, som afsoner derhjemme. Men hvis de to grupper i udgangspunktet ikke ligner hinanden, siger det ikke nødvendigvis noget om årsagen hertil. Det kan jo skyldes, at de, som afsoner derhjemme, har flere ressourcer og generelt er mindre kriminelle,« siger Signe Hald Andersen.

Alligevel mener hun at have belæg for, at straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet i det mindste afhænger af, hvordan de betaler for deres forbrydelse. De kriminelle, der har været en tur i fængsel, klarer sig siden hen dårligere end de, der er idømt samfundstjeneste, eller som har afsonet hjemme med en elektronisk fodlænke. Det viser undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Forskerne har undersøgt, hvordan det er gået dem, der er blevet idømt samfundstjeneste eller afsoning i hjemmet. Brugen af begge strafformer blev indført fra den ene dag til den anden i henholdsvis 2000 for samfundstjeneste og 2005 for fodlænker.

»I vores undersøgelse kigger vi på den efterfølgende ledighed, indkomst og tilbagefald til kriminalitet. Men der er jo alle mulige andre ting, man skal tage stilling til, når man skal bedømme, om indsatsen er god eller dårlig – for eksempel folks retsfølelse,« siger Signe Hald Andersen.

Spørgsmål om ideologi

Forud for forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi, som blev indledt i går, har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti krævet, at justitsministeren finder 275 millioner kroner over de næste fire år ved at hjemsende flere kriminelle udlændinge. Millionerne skal bruges på mere sikkerhed i fængslerne.

Regeringspartierne foreslår til gengæld, at straffene fremover ikke hæves, uden at der følger flere kroner med til flere fængselspladser. Den nuværende mangel på pladser – 320 alene til næste år – skyldes nemlig, at de stadig strengere straffe det seneste årti har ført til pladsproblemer i fængslerne.

Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen, erkender, at der er meget lidt sikker viden på feltet, udover at man kan være sikker på, at straffede personer ikke begår ny kriminalitet, så længe de sidder i fængsel.

»Men derudover er det rigtigt, at det til en vis grænse er et spørgsmål om ideologi – og om, hvad man tror virker. Det handler jo om mennesker, og vi er alle sammen forskellige. Jeg tror da ikke, at folk bliver bedre mennesker af at ryge i fængsel, men der er jo en grund til, at samfundet vælger at straffe nogle med fængsel i mange år: hensynet til retsfølelsen,« siger Karsten Lauritzen.

Enhedslistens retspolitiske ordfører, Pernille Skipper, mener til gengæld, at mildere afsoningsformer samt mere uddannelse og såkaldt resocialisering er vejen til at forhindre overfyldte fængsler:

»Er formålet, groft sagt, en høj straf, som tager hensyn til en imaginær retsfølelse i samfundet, eller skal man forsøge at indrette strafpolitikken, så der kommer så få gengangere som muligt? Og skal man derfor gå efter de strafformer, som man – givet alting ganske vist ikke er bevist – i hvert fald tror, har nogle mere præventive effekter? Vi ved i hvert fald, at det ikke passer, hvis vi tror, at vi kan skræmme folk til at blive mindre kriminelle ved at sætte dem bag lås og slå,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Det sjove er, at det der findes masser af dokumentation for der ikke virker, nemlig fængsel, så alligevel er det som begge fløje arbejder med.

Utroligt at man ikke har indset vækstpotentialet i et privat fængselsvæsen endnu.

Vi har for mange til arbejdsmarkedet, sæt dem dog i fængsel, så vi kan få noget afkast og noget billigt selvforsørgende arbejdskraft