Læsetid: 2 min.

Velfærdsuddannelser får færre penge til øget kvalitet

Regeringen har kaldt finanslovsforslaget en styrkelse af kvaliteten på professionsuddannelserne. Men reelt står professionshøjskolerne til at få færre penge til kvalitetsudvikling næste år. Det er uærlig politik, mener Enhedslisten
29. oktober 2012

Der bliver stillet langt højere krav til lærer- og pædagoguddannelserne, men for færre penge. Det bliver konsekvensen af regeringens finanslovsforslag for næste år, konkluderer rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol. I et brev til uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og regeringsordførerne undrer han sig højlydt over, at regeringen næste år vil skære i professionshøjskolernes udviklingsmidler.

»Den samlede bevilling falder i en tid, hvor de siger, de vil styrke professionsuddannelserne,« siger Stefan Hermann til Information.

I år har professionshøjskolerne i alt haft 287 millioner kroner til kvalitetsløft og udvikling af undervisningen. Men til næste år står skolerne kun til at få 267 millioner kroner i udviklingsmidler.

Da finanslovsforslaget kom frem, præsenterede Morten Østergaard det som, at regeringen nu brugte en milliard kroner over de kommende tre år på at »øge kvaliteten« og »øge viden- og evidensbaseringen« på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dermed var et væsentlig løfte i regeringsgrundlaget indfriet, lød det. Men efter fordelingen mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler er faldet på plads, er der altså reelt tale om færre penge til professionshøjskolerne.

Det er uærlig politik, lyder det fra Enhedslisten.

»De siger i regeringen, at de investerer. Men i virkeligheden lapper de huller fra globaliseringspuljen, som er udløbet, og de lapper ikke dem alle sammen. At kalde det en investering er lidt ude i skoven,« siger uddannelsesordfører Rosa Lund (Ø).

Øremærkede penge

De hidtidige penge til kvalitetsløft er nemlig kommet fra globaliseringspuljen, som er en flerårig politisk aftale, der udløber i år. Derfor er regeringen i sin gode ret til at kalde den afsatte milliard for et nyt initiativ, da der lige så vel kunne have stået nul kroner ud for professionshøjskolernes midler til kvalitetsløft på næste års finanslov. Samtidig var de gamle penge ikke øremærket til forskning og vidensudvikling, og det var da også kun en mindre del af dem, der gik til det formål, siger Morten Østergaard. Derfor kan man ikke sammenligne de to beløb, mener han.

»Nu har vi stillet som krav til anvendelsen af de her midler, at der er et højt niveau inden for forskning og vidensudvikling. Det er et gearskifte for hele professionshøjskolesektoren. Der er ikke bare tale om, at investeringen holder sit niveau, det har også fået prædikatet forskning på sig, som har været et stort ønske fra professionshøjskolerne,« siger Morten Østergaard.

Men selv om de gamle penge ikke var snævert bundet til forskning og udvikling, bliver der reelt tale om et fald i den praksisnære forskning, som politikerne ellers taler så meget om, fastholder rektor Stefan Hermann.

»Det er rigtig nok, at de penge, vi fik tidligere, ikke var så stramt defineret. Men det ændrer ikke på, at det er de formål, vi har brugt dem på. Og det fremgår også meget tydeligt af rektorkollegiets strategier over årene,« siger Stefan Hermann.

Samtidig er det kommet bag på professionshøjskolerne, at 45 millioner kroner af de nye midler er reserveret til forskning i lærer- og pædagoguddannelserne. Det betyder mere detailregulering fra centralt hold, og samtidig vil besparelsen gå ekstra hårdt ud over de øvrige uddannelser, ikke mindst sundhedsuddannelserne, mener Stefan Hermann.

»Det er fuldstændig objektivt set en svækkelse tillagt mere regulering,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad professionshøjskolerne dybest set ønsker sig er flere midler til at aflønne et professionelt fakultet, så de ikke skal som i flere år har skulle spise sig af med halvstuderet journalistuddannet poseurs i pædagogik. Stråmænd for deres løn.
Steffan Hermann: http://youtu.be/zATMdRjgVyI