Det har negative faglige konsekvenser for tosprogede elever, når de tages ud af den almindelige klasseundervisning for at blive undervist i dansk som andetsprog. Det konkluderer en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ikke desto mindre er det netop den model, der bruges på 79 procent af skoler med relativt få tosprogede elever, viser rapporten. Det får nu skoleledere til at gøre op med den forældede tilgang til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen.
»Vi har en kultur, der siger, at hvis nogen er dårlige til noget, så skal vi tage dem ud af undervisningen og træne dem i det. Vi skal i stedet vende det om og spørge, hvad de er gode til og træne dem i det. Så vi i højere grad fokuserer på børnenes specialer i stedet for mangler,« siger Anders Balle, leder af Skolelederforeningen.
Den seneste PISA-undersøgelse fra 2009 viser, at de tosprogede elever generelt er fagligt svagere end deres kammerater. Og en ny undersøgelse, som PISA har lavet for DR P4 og Politiken, viser samtidig, at op mod 55 procent af de tosprogede københavnerdrenge forlader skolen som funktionelle analfabeter.
SFI-rapporten konkluderer, at de elever, der får deres dansk som andetsprogsundervisning uden for klassen generelt får lavere karakterer end de tosprogede elever, der er blevet undervist efter skoletid, eller som har haft en ekstra lærer i klassen.
»De tosprogede elever kan ikke følge med på samme måde som resten af eleverne. Hverken fagligt, socialt eller sprogligt. Derfor skal vi reformere vores uddannelsessystem,« mener Bergthóra Kristjánsdóttir, der er lektor ved professionshøjskolen UCC og har skrevet ph.d.-afhandling om statens uddannelsespolitik i forhold til tosprogede elever.
Alle elever skal støttes
Også Skolelederforeningen mener, at folkeskolen skal tænkes helt om, hvis de tosprogede elever skal på niveau med klassekammeraterne og ikke miste store dele af den basale undervisning.
Konkret mener Anders Balle, at de tosprogede elever skal have ekstra undervisning fremfor at blive taget ud af normalklassen, hvis de skal have endnu bedre muligheder for at klare sig godt i skolen.
»Vi skal have længere skoledage, hvor vi kan komme i virkelig tæt dialog med alle børn og derved have meget større kendskab til eleverne. Så kan man bedre opstille målsætninger for den enkelte og følge op på dem,« siger Anders Balle.
Men der skal ikke kun ændres i måden, hvorpå der tænkes på eleverne. Man skal også ændre måden, som man taler om og til tosprogede elever på, påpeger Bergthóra Kristjánsdottír,
»Det er vigtigt, at man overvejer, hvordan man taler om problemet. At man har et kritisk blik på, hvad det vil sige, at nogle elever skal støttes. For alle elever skal støttes,« siger hun.
Bergthóra Kristjánsdottír mener, at eleverne på skoler med få tosprogede har ret til undervisning, der er tilpasset hvert enkelt barn.
»Jeg er meget enig i, at skolen ikke er fleksibel nok. Og konsekvensen af det er, at vi bliver ved med at tale om støtteundervisning. Selv om der kun er tre til ti procent tosprogede elever på skolerne, har eleven stadig krav på en tilpasset undervisning,« siger hun.
På Torstedskolen i Horsens underviser Ninna Helding Clausen børnehaveklassernes tosprogede elever i dansk som andetsprog. Hun er enig i, at en heldagsskole kan være en rigtig god løsning. Især hvis timerne har som hovedformål at forberede de tosprogede elever på de begreber, som de vil møde dagen efter i den almindelige klasseundervisning.
Men hun har også sine betænkeligheder ved brug af heldagsskoler i de yngste klasser.
»For 0. klasses elever, som i forvejen går i skole fra 8-14, kan det hurtigt blive nogle rigtig lange dage. Især hvis man også har fritidsaktiviteter, man gerne vil tage del i,« siger Ninna Helding Clausen.
Gode eksempler
Selsmoseskolen i Taastrup har 95 procent tosprogede elever, og skolen er tidligere blevet fremhævet som et godt eksempel på en velfungerende heldagsskole. Siden indførelsen af heldagsskolen er skolen kravlet op over landsgennemsnittet i deres læseprøver.
Anders Balle håber, at heldagsskoler på andre skoler vil kunne give samme positive resultater. Han efterlyser større fleksibilitet i folkeskolens opbygning, sådan at også skoler med få tosprogede elever vil kunne gøre som på Selsmoseskolen.
Om kort tid skal lærernes arbejdstidsaftaler genforhandles i forbindelse med folkeskolens overenskomstforhandlinger. Skolelederforeningen håber, at det i sidste ende vil resultere i muligheden for at skabe længere skoledage. De har et helt konkret forslag til en ny slags folkeskole.
»Børnene skal gå længere tid i skole. Dagen skal bestå af undervisning, som eleverne har nu. Som noget nyt skal det også bestå af andre aktiviteter som sprogtræning, skrivetræning og så videre. Det skal være ting, som underbygger undervisningen for det enkelte barn,« siger Anders Balle.
Hvis heldagsskolerne skal blive en realitet, er en af de mest omdiskuterede løsninger en ændring af lærernes forberedelsestid. Med færre forberedelsestimer vil lærernes arbejdstimer i stedet kunne bruges sammen med eleverne på skolen, og en heldagsskole vil på den måde blive en mulighed.
"Vi har en kultur, der siger, at hvis nogen er dårlige til noget, så skal vi tage dem ud af undervisningen og træne dem i det. Vi skal i stedet vende det om og spørge, hvad de er gode til og træne dem i det. Så vi i højere grad fokuserer på børnenes specialer i stedet for mangler".
Dette citat fra Anders Balle, skolelederforeningen, er centralt i mere end en forstand.
Det burde være et mantra for alle undervisere i den danske folkeskole.
Selvfølgelig er det nemmere at lære i et levende undervisningsmiljø med masser af sproglige udfoldelser kombineret med læringsaktiviteter. Det gælder for børn med to kulturel baggrund som for børn generelt.
Her tænker jeg bl.a. på de mange kompetencecentre skoler landet over har oprettet med henblik på at træne elever i det, de IKKE kan.
Sprogforsker Bergthora Kristjansdottir har ret i sine ideelle antagelser om at børn med to kulturel baggrund pricipielt har ret til særlig tilrettelagt undervisning, når de er i en almindelig skoleklasse.
men i praksis er det egentlig ikke aktuelt blot læreren er opmærksom, når der opstår sproglige forhindringer.
Børn generelt har forbavsende let at tilegne sprog helt naturligt i forbindelse med leg og anden social omgang. Derfor er heldagsskoleideen også ok, blot man medtænker, at børn ikke kan undervises hele dagen.
Har selv i mange år undervist klasser i folkeskolen, hvor eleverne kunne referere til 6 forskellige sproglige baggrunde og kulturer.
Dansk blev den fælles sproglige referenceramme.
Og eleverne klarede sig faktisk rigtig fint senere i livet.
Jeg har altid selv haft det syn på mennesker og undervisning som så smukt ligger gemt i citatet fra Anders Balle.
Hvis de omtalte tosprogede elever ikke skal undervises i det, de mangler men i deres specialer, skal en stor del af dem altså undervises i at lave ballade, kan man forstå. Og hvis lærerne med en heldagsskoleordning skal have reduceret deres korte forberedelsestid yderligere, skal eleverne altså undervises af uforberedte lærere. Hurra for efterlønnen!
Et beskedent spørgsmål: Bliver elever i de rent to-sprogede klasser ikke udskilt ? Og bliver dansk/danske børn ikke udskilt i rene danske klasser ?
Den diskussion om det betimelige i denne udskillelse har stået på i over 30 år. I mellemtiden er udgifterne til specialundervisningen steget til 30% af skolernes budget.
Nu skal stort set alle børn inkluderes i folkeskolen. Mon ikke den rare lille, overskuelige og homogene privatskole med aktive og søde forældre får endnu mere vand på møllen ?
Og mon ikke at følgende udsagn vil citeret: Bergthóra Kristjánsdottír mener, at eleverne på skoler med få tosprogede har ret til undervisning, der er tilpasset hvert enkelt barn.
Ok jo og hvordan er det nu lige man gør det Bergthóra ?
Der er ingen hjælp at hente hos alle dem der kommer med gode manifester og nedslående undersøgelser. Kun en konstatering af at det står galt til. Kom nu med noget konkret i stedet for erklæringer.
Kristjansdottir --- hmmm --- en islænding måske? altså en person fra island hvor også en vis dansk sanger ved navn Tina Dickow har bosat sig. Og Dickows barn bliver altså også to-sproget, hvis ikke 3 eller 4 sproget!
Og hvad med denne dottirs egne dottire (eller hvad døtre nu hedder i flertal på engelsk?) - er de mon ikke også to-sprogede, taler de måske ikke islandsk derhjemme? Og dansk på arbejde? og engelsk til internationale konferencer?
Eller hvad vores statsministerspars to døtre - er de ikke også to-sprogede......og mon ikke også de taler engelsk med deres farmor og farfar....
Det tror jeg da ganske bestemt...
Alt dette for at sige det jeg altid siger nemlig to ting:
1) Det er ikke det at de er to-sprogede, det er måden altså at de er det på. Og med det mener jeg at to-sprogede i Danmark i dag er blevet en eufemisme, en omskrivning for folk som (hjemme) taler arabisk, tyrkisk, albansk, somali eller måske kurdisk. Og bestemt ikke hverken polsk eller litauisk eller thai, selvom mellem 40-80% af de indvandrere, vi får nu kommer fra Østeuropa. Og er selvforsørgende...
2) 25% af raske danske drenge kan læse -som forventet - på 8. eller 9.klasses niveau. Og denne gruppe udgør altså mange flere personer end de cirka 55% af tosprogede drenge (i København) som ikke har en forventet funktionel læsefærdighed på 9.klasses niveau. Denne gruppe af danske raske drenge har sikkert forældre som er ufaglærte eller faglærte eller er hvad man kunne kalde for fattige i Danmark, dvs. de kommer aldrig til Italien, eller i sommerhus i sommerferien. Og jeg vil, ud fra min erfaring mene, at det samme gør sig gældende for de 55% af de (tosprogede) drenge som ikke læser som forventet på 9. klasses niveau: de har sikkert også forældre som er ufaglærte eller faglærte. Mange af deres forældre er sikkert også flygtninge, hvor livet i familielivet er usikkert og ustabilt. Og hvor de unge drenge - og piger - ikke kan få ro til at læse.