Læsetid: 4 min.

Anlægsloft bremser grønne investeringer

Kommuner tvinges til at udskyde planlagte investeringer i energirenovering på grund af regeringens økonomiaftale for kommuner og regioner i 2013. Kritikere mener, det er meningsløst set i lyset af den store ledighed og regeringens fokus på grøn vækst
Sænkningen af anlægsloftet, der blev forhandlet færdigt i sommer under regeringens økonomiaftale for kommuner og regioner i 2013, betyder blandt andet, at man i Københavns Kommune har været nødsaget til at udskyde flere energirenoveringsprojekter, der allerede var vedtaget.

Sænkningen af anlægsloftet, der blev forhandlet færdigt i sommer under regeringens økonomiaftale for kommuner og regioner i 2013, betyder blandt andet, at man i Københavns Kommune har været nødsaget til at udskyde flere energirenoveringsprojekter, der allerede var vedtaget.

Linda Henriksen

26. november 2012

Flere kommuner tvinges til at bremse energibesparende bygge- og renoveringsprojekter i det kommende år. Det viser en ny rundspørge blandt 40 af landets kommuner og regioner, hvor ni kommuner og regioner svarer, at de har udskudt et eller flere investeringsprojekter. Undersøgelsen er foretaget af den uafhængige vidensbank Energiforum Danmark.

Bremsningen af bygge- og renoveringsprojekterne skyldes en sænkning af anlægsloftet, der blev forhandlet færdigt i sommer under regeringens økonomiaftale for kommuner og regioner i 2013.

Helt konkret betyder anlægsloftet, at kommunerne ikke må foretage byggeprojekter for mere end 15,5 milliarder kroner næste år. Til sammenligning fik kommunerne 20,7 milliarder kroner at gøre godt med i 2012. I Københavns Kommune har det resulteret i udskydelse af flere energirenoveringsprojekter, der allerede var vedtaget.

»Anlægsloftet har betydet, at vi har måttet lave adskillige omprioriteringer. Det har også haft betydning for vores energirenoveringsmidler,« siger Peter Lassen, økonomichef i Københavns Ejendomme.

Kommunernes Landsforening, der selv har været med til at lave aftalen, jubler ikke over det lave anlægsloft, men har stadig tænkt sig at overholde aftalen.

»Det har aldrig været vores kop te at sænke anlægsloftet. Der er helt klart nogle uheldige bivirkninger forbundet med det,« siger Michael Laursen, chefkonsulent for Kommunernes Landsforening.

Undersøgelsen foretaget af Energiforum Danmark viser blandt andet, at 23 procent af kommunerne har udskudt investeringsprojekter i 2013,som følge af det nye anlægsloft. De afbrudte renoveringsprojekter havde blandt andet til hensigt at gøre kommunale bygninger mere energibesparende. Ifølge Michael Laursen vil anlægsloftet betyde, at kommunerne skal i gang med en større prioriteringsøvelse i 2013, hvor det især er de energibesparende renoveringsprojekter, der vil blive ramt.

»Vi synes selvfølgelig ikke om, at energibesparende foranstalt-ninger bliver udskudt, men det er et resultat af en forhandling, og det må vi respektere,« siger Michael Laursen.

’Anlægsloft er meningsløst’

Roger Buch, en af Danmarks førende forskere i kommunalpolitik, mener, at sænkelsen af anlægsloftet er direkte »meningsløs«, set i lyset af den store ledighed og regeringens fokus på grøn vækst.

»Det er højst underligt, at regeringen ikke giver kommunerne mulighed for at investere i en tid, hvor vi har en arbejdsløshed på 160.000,« siger Roger Buch.

Han har svært ved overhovedet at finde et argument for, at kommunerne skal have et så lavt anlægsloft.

»Investeringer er jo ikke faste udgifter, så det er heller ikke noget, der vil føre til, at den offentlige sektor vil vokse, hvis det var det, man frygtede,« siger Roger Buch.

Omvendt mener han, at det ville gavne både de arbejdsløse, staten og kommunerne, hvis man gav kommunerne frihed til at lave energibesparende tiltag: »For hver milliard, man investerer, skaber man rundt regnet 2.000 arbejdspladser. Det kan lette staten for dagpengeudgifter. Samtidig vil energibesparende renoveringsprojekter også give en langsigtet økonomisk gevinst,« siger Roger Buch.

Peter Svendsen, senior manager i konsulentvirksomheden Deloitte, kan bekræfte, at energibesparende renoveringsprojekter giver en betragtelig økonomisk gevinst.

Han hjælper kommuner og regioner med at lave business cases på energioptimeringsprojekter ved at opbygge investeringssce-narier, hvor fokus både er på økonomisk gevinst og en positiv påvirkning af likviditeten under og efter projektet.

»Oftest vil gevinsten alene på energibesparelserne overstige omkostningerne fra både renter og afdrag,« siger Peter Svendsen.

Bør undtages fra anlægsloft

Ifølge formanden for Energiforum Danmark, Mads Bo Bojesen, er der kun en vej ud af dilemmaet. Han mener, at de rentable energispareprojekter skal undtages fra anlægsloftet.

»På den måde kan vi kombinere økonomisk mådehold med klimatiltag og grøn vækst,« siger han.

Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, er enig.

»Der er både brug for at blive gjort noget effektivt for den grønne omstilling og for den grønne vækst gennem for eksempel energirenoveringer. Hvis man fritager energirenoveringer fra anlægsloftet, vil det også skabe nogle flere arbejdspladser,« siger Per Clausen.

Ifølge energiordføreren stemmer det overhovedet ikke overens med regeringens målsætning om at skabe grøn vækst, at de sætter et så lavt anlægsloft:

»Regeringen ønsker selvfølgelig at føre en forsigtig økonomisk politik. Men anlægsloftet forhindrer netop også den økonomiske gevinst, man kan hente ved at lave energibesparende forbedringer,« lyder det fra Per Clausen, der derfor opfordrer regeringen til at genåbne forhandlingerne med kommunerne.

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, forstår udmærket frustrationen hos kommunerne, men mener, at anlægsloftet er økonomisk nødvendigt.

»Vi vil gerne sende et signal til markedet om, at vi ikke bare giver los på det økonomiske område,« siger han.

Dyrby Paulsen pointerer, at kommunerne selv bestemmer, hvad de vil bruge deres anlægskroner til, men han er ikke afvisende over for en ordning, der kan adskille de energisparende renoveringsprojekter fra anlægsloftet:

»Der er såmænd fornuft i at overveje, hvordan vi kan få kommunerne til at foretage flere energirenoveringsprojekter – især når det giver en økonomisk gevinst på længere sigt,« siger John Dyrby Paulsen (S).

Den socialdemokratiske finansordfører afviser at genåbne forhandlingerne, men tager gerne overvejelserne med til de næste forhandlinger om økonomiaftalen for 2014.

Hos Kommunernes Landsforening er man åben over for en genforhandling af økonomiaftalen.

»Hvis regeringen skulle være interesseret i at genåbne forhandlingerne, står vi selvfølgelig parat. Så frem man ønsker at lempe på anlægsloftet, er kommunerne villige til at spytte nogle flere kommunale kroner i energibesparende anlæg i 2013,« siger Michael Laursen til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det virker tåbeligt også set i lyset af ,at regeringen også Vestager mener at arbejdspladser er vejen til at hindre at folk falder ud af dagpengesystemet.