Den er gal med os forbrugere. Vi svigter. DR’s TV-Avis torsdag kl. 18.30 var fremme med den helt store moralske krabask i topnyheden om fortsat økonomisk krise.
»Vi bruger alt for få penge, når vi køber ind til at vi kan få fart i dansk økonomi,« lød indgangsreplikken fra den alvorstyngede studievært.
Med henvisning til konjunkturvurderingen fra de økonomiske vismænd varslede han »et par magre år herhjemme« med »næsten nulvækst i år og kun lidt bedre vækst næste år.«
»Og det skyldes ikke mindst, at vores købelyst svigter,« sagde han og så nationen dybt i øjnene.
Svigt. Skyldfølelsen væltede ud mod alle os i de små stuer, som ikke tager vores del af samfundsansvaret alvorligt ved at forbruge, men i stedet putter med pengene på bankbogen.
»Det er især vores købelyst, der svigter og udsætter opsvinget,« repeterede reporteren, i marken med et ægtepar, der tøvede ved supermarkedets køledisk og således dokumenterede vores manglende solidaritet med økonomien.
Herefter fulgte overvismanden, der mere nøgternt konstaterede, at »privat forbrug og private investeringer er meget langt nede.«
Så tilbage til reporteren, der rapporterede om »dystre« forudsigelser med henvisning til bl.a. »svag fremgang i privatforbruget.« Selv en såkaldt ’fremgang’ i forbruget er altså dyster – fordi den ikke er massiv, sprudlende, eksorbitant. Forklaringen på vores svigt er angiveligt »tillidskrisen« – det at vi ikke tror på, at mere heftig svingen med kreditkortet kan skabe noget godt.
»Det handler åbenbart meget om vores lave privatforbrug,« sagde studieværten og vendte sig mod DR’s økonomiske ekspert, Karsten Engmann Jensen, der hamrede budskabet ind for de tungnemme:
»Vi er simpelthen alle sammen alt for flinke til at lægge penge til side i stedet for at bruge dem på noget aktivt: investeringer eller ægte forbrug.«
Kunne vi bare tage os sammen og bruge 500 kr. mere om måneden pr. familie, så ville forbrugsvæksten fordobles, forklarede eksperten. Han sluttede af med det opmuntrende budskab, at når forbrugslysten vender tilbage, »så kommer det som ketchup ud af en flaske.«
Herfra hastigt videre til et indslag om, hvordan krisen nu koster 5-600 medarbejdere jobbet hos DONG Energy.
Næsen
Altså! Det er ikke længere siden end i sommer, at DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, på indstilling fra lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, sendte en næse til TV-Avisen og DR’s økonomiske ekspert ved at give medhold til en klagende seer, der fandt, at eksperten i et tidligere indslag om krisen gjorde sig skyldig i »normativt at dømme om, hvilken økonomisk politik, der er rigtig.« I det tilfælde var ekspertens vurdering, at der ikke i krisepolitikken er plads til offentlige investeringer for at skabe vækst, men i stedet må skabes styr på de offentlige finanser.
Nu er TV-Avisen og eksperten igen normativ, så det vil noget. Hvor det offentlige åbenbart bør spare, bør vi private hurtigst muligt fyre den af for at stimulere væksten. Jeg vil sgu ikke øge mit forbrug. Har ikke brug for det, ønsker ikke at belaste klimaet og naturgrundlaget yderligere og kan ikke forstå, at jeg skal bruge mine penge på at stimulere til overproduktion, der kan skabe ny vækst, så skatteindtægterne kan stige, så velfærden kan finansieres. Er der for mange penge på min bankbog, vil jeg hellere aflevere dem direkte til samfundet og velfærdssystemet via skatten. Fjernsynet kan jeg også godt undvære.
Super artikel - dejligt at se din harme skinne igennem på skrift, JSN.
Det vil jeg sgu heller ikke – altså øge mit forbrug!
For mit vedkommende er det dog sådan, at jeg aldrig har brugt så mange penge, som jeg har brugt de seneste to år.
For jeg har fået kolonihave! Og der skal virkelig investeres mange penge i at reparere den gamle ruin af et kolonihavehus, så huset kan tåle at stå ude i det ændrede danske klima, med hyppige monster-regnbyger.
Planterne til haven laver jeg selv, af stiklinger og indsamlede frø.
Jeg bidrager således til væksten ved at købe mange brædder og andre materialer i byggemarkedet. Til gengæld betyder de hjemmedyrkede grønsager, bær og frugt, at jeg sparer på husholdningsbudgettet.
Transportudgifter har jeg stort set ikke, da jeg kan gå eller cykle derhen, hvor jeg skal.
Og fjernsynet? Det er fyldt med sludder og vrøvl, men jeg kan trods alt ikke undvære det. Heldigvis har vi et udmærket bibliotek i nærheden.
Jørgen Steen Nielsen, den pæne mand, tænk at han bander i en artikel i avisen!
Men ja, den harme var forfriskende!
Velkommen som klummeskribent.
Jeg så det samme indslag og tænkte det samme.
’Led os ikke i fristelse’. Hm!
Dette børnelokkeri virker måske ikke mere, man går modsat. Beder man befolkningen stemme ja, stemmer den nej. Pengene holder man på. Der er grænser for dumhed. ”Jeg gemmer mine tyve tønder land”, som Oswald engang sang.
Noget andet er den autoritet, der er i en sådan TV-udtalelse. Dette ’vi burde’. Det myldrer mildt sagt med opfordringer af den slags. ’Danskerne gør sådan og sådan’. ”Nå, gør vi det”.
Problemet er så bare, at når det kommer til den virkelige trussel, klimaet, har folk lukket ørerne.
Jeg så også indslaget og sad og tænkte "WTF??"... skal vi almindelige borgere nu igen have skylden for at det går så elendigt her i landet?
Der er ingen jobs, folk bliver rask væk smidt af sine dagpenge, sygedagpenge, kan ikke få kontanthjælp og der males fanden på væggen over alt... tror sig pokker at vi holder på de få penge vi trods alt har. Og med de stigende fødevarepriser, skal man virkelig til at være kreativ.
Og dem der HAR penge at forbruge... helt ærligt, hvad skal de bruge dem til? Har de ikke samtalekøkkener og fladskærme nok?
Jeg blev rigtig målløs og faktisk ret sur over TV-avisens moraliserende og storebror-agtige indslag... Det BURDE de (et ord de ynder at bruge i især det indslag) altså holde sig for gode til.
Det er jo nu helt tydeligt, at den privatistiske neoliberalisme ikke kan føre landet noget godt sted hen! Der er penge i samfundet, men de fordeles stupidt, så dem, der faktisk har brug for nogle, ikke får dem, mens dem, der har, kun kan bringe dem i omløb, hvis de køber varer, de ikke har lyst til at købe - bl.a. fordi de ikke ved, om de bliver arbejdsløse lige om lidt, eller allerede er arbejdsløse og derfor ikke udsætte sig for risikoen for kontanthjælp eller ingenting.
Hvor der er brug for pengene, vil man ikke røre dem med en ildtang: i det offentlige, til igangsættelse af opretning af et samfund, der er skudt sønder i løbet af et årtis borgerlige mangel på humanitet. Så op med skatten i toppen, hvor opsparingerne ligger - evt. i form af en tvangsopsparing i verdens bedste investering for tiden: danske statsobligationer.
Jeg hørte også både denne og en anden fordummende udsendelse på P1 i går eftermiddag (husker desværre ikke hvilken), hvor en såkaldt økonomisk ekspert forklarede lytterne om det politiske landskab, som er blevet temmelig ensartet. Han lagde vægt på, at der jo er visse områder, hvor der er politisk konsensus, fx at alle er enige om, at der er behov for vækst. De alternative tilgange, som tidligere fandtes, tages ikke længere alvorligt. Og så rablede han videre om den velsignede vækst...
Heldigvis sker det da, at selv erfarne politikere giver udtryk for andre tanker, bl.a. i klummer her på Information. Tanker, der dog synes at ligge fjernt fra de betragtninger, som stadig flere mennesker gør sig ud fra almindelig sund fornuft, men som børnehaven på Christiansborg synes at være eftertrykkeligt imprægineret imod.
Den rige verdens velhavende, aldrende og stagnerende befolkning har ikke behov for mere vækst, men tværtimod for markante ændringer i livsstilen, som modererer det umådeholdne forbrug.
Det var noget vrøvl, jeg fik skrevet i afsnit to:
Heldigvis sker det da, at selv erfarne politikere giver udtryk for andre tanker, bl.a. i klummer her på Information. Tanker, der faktisk svarer til de betragtninger, som stadig flere mennesker gør sig ud fra almindelig sund fornuft, men som børnehaven på Christiansborg synes at være eftertrykkeligt imprægineret imod.
00erne er det perfekte eksempel på, at Freuds beskrivelser af det grænseløse id er meget præcise - og i et årti fik det barnligt, irrationelle lov til at styre adfærden. Nu er det tid til at blive voksen - men en særskilt politisk klasse som superego er til gengæld ikke spiseligt, magten skal tilbage i de folkelige processer med folketing og regering som eksekutiv-komité for de fælles interesser.
Perter
ja, jeg giver ik så meget for psykologi, men nogle steder rammer det bedre end andre.
Super artikel: Ja, det var sgu for at sige det 1000 gange bedre, at vi alle gik igang med en gang selvforsyning via eksempelvis kolonihaver og lign.
Eller hvad om Carsten Engman for en gang skyld udnyttede sin store "ekspertviden" til at fortælle folk om hvordan de kan danne vindmøllelaug på en god gammeldags andelsbasis - evnt. i samarbejde med de andelsbaserede energiselskaber.
Vi har f.eks et andelsbaseret energiselskab i Østjylland, nemlig ENRGI. Som vi godt kan tale med .
Og lad os få de skattelettelser, som VKO gav, rullet tilbage og genansat nogle af de omtrent 40.000 fyrede offentlig ansatte. Der kan faktisk blive råd til dem alle, med et bedre serviceniveau som et naturligt resultat. Og hvad blev der nu lige af betalingsringen og 2-lærerordningen i indskolingen, S-SF-R?
Økonomerne og politikerne kan sagtens regne ud, hvor meget handel med udlandet betyder for betalingsbalancen ned til mindste promille; og hvis salget af danske varer til udlandet falder, så adresserer man helt naturligt årsagerne til den krise, der afholder alle de arbejdsløse i andre lande fra at købe danske varer.
Hvis forbruget derimod falder indenlands – så falder det ingen økonomer ind, at det evt. kunne skyldes de mange arbejdsløse, der er kommet her i landet. De der har bevaret deres job, bruger det de plejer at bruge, men de kan ikke opveje de arbejdsløses manglende købekraft og udhulingen af reallønnen.
Men selvfølgelig er det mere opportunt at beskylde borgerne for manglende solidaritet med erhvervslivet.
at beskylde borgerne for manglende solidaritet med erhvervslivet.
Heh. Dejlig absurdisme. :)
Læs følgende artikel fra the Economist fra august 2001.
http://www.economist.com/node/767595
Prøv så, at forklare at den neoliberale ide ikke lider af selvdestruktive systemfejl, især set i lyset af vores viden om den økonomiske udvikling i USA det efterfølgende årti. Det er vel snart kun LA der oprigtig ville tror på deres egne forklaringer i denne henseende.
Spend spend spend, ja det blev der gjort og boligmarked og det meste af den amerikanske økonomi kollapsede totalt, mens de fornyftige og lyttende forbrugere nu bo i telte. De eneste der stadig bliver rigere er de rigeste af de rige og de kan altså ikke forbruge nok til, at holde gang i samfundet. Den Franske revolution gav os: frihed, lighed og broderskab. I dag har vi kun en art pseudofrihed tilbage, mens egentlig frihed er forbeholdt de få.
Spørgsmålet er om uligheden er bedre i dag end den var før revolutionen i Frankrig eller om det hele var nytteløst i sidste ende alligevel.
Demokratiet som vi kender det kan ikke løse den krise det postmoderne vestlige samfund er havnet i.
At medierne propaganderer som de gør understreger denne pointe.
Der er ingen tvivl om at noget af det mest radikale en borger uden reel demokratisk indflydelse kan gøre er at skære sit forbrug ned til et minimum.
Det er opstand så det batter.
DR er i øvrigt ikke alene her. Jeg ser f.eks langt mindre BBC World end jeg gjorde engang - ene og alene fordi de konstant agiterer for privatforbrug som løsningen på alle problemer. Jeg kan ikke holde det ud.